Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 92
Side: 124 r
Titel: Dronning skiller elskende
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 453 Aa VII 504-505
Kommentar: VII 507-508a
1. | |
| Tthett wor danske droning, | |
| hun skulldee aff landitt faare; | |
| saa saare gred liden Kiersten, | |
| for hun skulde med hynd faare. | |
| :: Thett er ind saa høffsk en rider, ther iumfruen haffuer troloffuett. :: | |
2. | |
| Tthett wor herre Pedder, | |
| hand tuog lyden Kiersten til seeg: | |
| "Første du komer y fremede land, | |
| saa snartt for-glemer du meg." | |
3. | |
| Tthett meltte liden Kiersten, | |
| hun suarde ett ord med ere: | |
| "Rett aldrig komer ieg saa lang en wie, | |
| ieg fanger en anden saa kieer." | |
4. | |
| Tthett wor liden Kiersten, | |
| hun red aff slottit nieder; | |
| guode-natt bød hun fader och muoder, | |
| hunn suo denom aldrig miere. | |
5. | |
| Tthett wor icke der-eftter | |
| for-vden en stakitt thid, | |
| thaa løster herre Pedder | |
| alt eftter denn iumfru att ride. | |
6. | |
| Lydenn Kierstenn staar y hyffue-lofft, | |
| och sier hun vd saa widde; | |
| ther sier hun herre Pedder | |
| y grønen lund att ride. | |
7. | |
| "Hiesitt sier ieg herre Peder, | |
| ieg kiender hans ganger huyd; | |
| thett well ieg for sandingen sigge, | |
| att bieggle blyffuer hand mynn." | |
8. | |
| Mytt vdy denn borig-gaard | |
| der axler hand syn skyend; | |
| saa gaar hand y hyffue-lofftt | |
| for droninge[n]s iumfrur ind. | |
9. | |
| Alle da sad thi stalte iumfruer, | |
| thi smiller vnder skynd, | |
| for-vden liden Kiersten | |
| hun rødmer y syn kynd. | |
10. | |
| "Hør y thett, lydenn Kierstenn, | |
| huor tøgkis y thett att were: | |
| ieg well gaa y hyffue-lofft | |
| och feste eder med stuor erre?" | |
11. | |
| Tthett suaritt lydenn Kiersten | |
| och buode med thuogtt och ere: | |
| "Saa gernne steeder ieg mitt mynde der-till, | |
| ieg haffuer eder for alle kiere." | |
12. | |
| Tthett wor herre Peder, | |
| hand axller skaar-lagen-skynd; | |
| saa gaar hand y fruer-stuoffue | |
| for danske droning ind. | |
13. | |
| "Her sedder y, dandske droning, | |
| vdi eders skaar-lagen-skiennd; | |
| well y giffue mig hynd liden Kierstin | |
| til alder[kier]este myn?" | |
14. | |
| Tthett melltte dandske droning, | |
| och suaritt hun daa saa: | |
| "Saa mend wed, herre Peder, | |
| och y hynd aldrig faaer!" | |
15. | |
| Tthett wor herre Pedder, | |
| hand gaar aff slottitt nieder; | |
| hand sucker och hand sørger, | |
| syn hiender der hand wred. | |
16. | |
| Lyden Kierstinn sedder y fruer-stuoff, | |
| hun syer med syldke och guld; | |
| hun skemptter och hun taaller, | |
| hyndis hiarte wor sorig-fuld. | |
17. | |
| Droningen staar y hyffue-lofft, | |
| och sier hun vd saa wid; | |
| ther sier hun her Laui | |
| y rosens-lund at ride. | |
18. | |
| Tthett wor dansker droning, | |
| hun smyller vnder skynd: | |
| "Hesit sier ieg her Lauy, | |
| och hand well ride hid. | |
19. | |
| Thu statt op, lyden Kiersten, | |
| thu kled theg syuberlich; [1] I udg.: "syuberlict". [2] syuberlict ell. -lich. | |
| thett well ieg for sandingen sigge, | |
| thett hand blyffuer beegle til deg." | |
20. | |
| Tthett suaritt lydenn Kierstenn | |
| buode med tuogt och suome: | |
| "Thett pleerr ingen stalt iumfru | |
| kled seg muod giesters komme." | |
21. | |
| Herr Lauy hand suøber seg hoffuitt y skiend, | |
| hand gar for droningen ind: | |
| "Wel y gyffue mig hynd liden Kierstynn | |
| till allerke[re]ste myn?" | |
22. | |
| Tthett suarede danske droning, | |
| hun suoredt en ord med ere: | |
| "Saa mend wed, here Lauy, | |
| meg tøckis thett well ad were. | |
23. | |
| Sttaar op, thuo aff myne iumfruer, | |
| y snacker med hanom buode, | |
| i-men ieg gaar y hyffue-lofft, | |
| thaaller med lidenn Kiersten ett ordt." | |
24. | |
| Op stuod danske droning, | |
| sluo offuer seg fløffuell blaa; | |
| saa gar hun y hyffue-lofft, | |
| ind for liden Kiersten att staa. | |
25. | |
| Tthett wor danske droning, | |
| hun ind aff dørenn thrend; | |
| ald daa war dy stalltt iumfruer, | |
| dy stuod hynd op i-genn. | |
26. | |
| Ald thaa war thy stalt iumfruer, | |
| thy stuod hynd op ygenn, | |
| for-vdenn liden Kierstenn, | |
| och hynder rand thaar paa kiend. | |
27. | |
| "Her seder thu nu, mynn søster-datter, | |
| well worde deg alle dynn dauffue! | |
| deg bededis [3] I udg.: "bedis". herre Lauy, | |
| och hanom saa skalt du haffue." | |
28. | |
| Tthett suarid lydenn Kierstenn, | |
| hun fielditt saa muodige thaar: | |
| "Saa mend wed, myn morsøster, | |
| ieg well y kloster y aar." | |
29. | |
| Ind saa kaam den lidenn smaa-dreng, | |
| vor kleed y kiortell rød: | |
| "Y lader eder mindis, lyden Kierstenn, | |
| [her] [Peder] er aff sorigen død!" | |
30. | |
| Lenge stuod lidenn Kierstenn, | |
| hun bleff y huoffuen saa muod; | |
| hun blegned och hun danitt, | |
| fald død for kongens [4] I udg.: "[droningens]". fuod. | |
31. | |
| Lyden Kierstenn fald død y droningens arum, | |
| hun tøgtte thett fuld-ilde att werre; | |
| saa skulde mand aldrig skeele denom at, | |
| som giernne till-samell wild werre. | |
| :: Thett er ind saa høffske en rider, thend iumfru haffuer troloffuet. :: |