Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 9
Side: 12 v
Titel: Frændehævn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 4 A I 26-27
Kommentar: I 32a + IV 586a
1. | |
| Buortt-giiffuenn daa bleff saa ween en møø, | |
| dy gaff hind offuer saa bred en syø. | |
| :: Hun fiellditt saa muodig thaare. :: | |
2. | |
| Hun bleff bortt-giffuenn saa langtt aff laand, | |
| dy gaff hynder synn faders baann y haand. | |
3. | |
| Tthett bleff standendis saa y otte aaar: [1] I udg.: "aar". | |
| stallt Ellind hun aldrig synn brødder suo. | |
4. | |
| Stalltt Eellinnd ladder brøge och blende wyn, | |
| hun byuder synn brøder hiem till synn. | |
5. | |
| Saa hiarttellig luo da her Luomour, | |
| hand luo icke førrind da y otte aar. | |
6. | |
| Stalltt Ellind hun stander y hyffue-loffts sualle, | |
| hun hørdde synn brøder y gaardenn taalle. | |
7. | |
| Sttalltt Ellind hun suøber seg hoffuett y skeend, | |
| hun gaar y lofftt for her Luo-muor ind. | |
8. | |
| "Mynn herre, om thett nu saa ware, | |
| thett mine VII brøddere kam herre?" | |
9. | |
| "Ttha villde ieg saa giørre imod brøder dinne, | |
| som di war alle sønner myne." | |
10. | |
| Sttalltt Ellinnd hun setter syn brødder till buord, | |
| hun skenskitt [2] I udg.: "skenckitt". dennom møyd aff dyrenn skaall. | |
11. | |
| Hun skenckitt her Luomuor den mød saa sød: | |
| hun gaff hindis brørder denn melck saa huid. | |
12. | |
| Hun redde dieris sengge paa stieenne: | |
| hunn wilde dem søffnen formieenne. | |
13. | |
| Thennd forste [3] I udg.: "første". søffuenn, stalltt Ellind hun feck, | |
| her Luomuor aff hindis arume gick. | |
14. | |
| Her Luomuor gaar seg till hielle, | |
| stalltt Ellinnd hindis brødder hand qualdde. | |
15. | |
| Hand drog vd buod suerdt och knyff, | |
| hand skielde denom alle wed derris liffue. | |
16. | |
| Saa thog hand enn skaalle med blod, | |
| hand bar denom y lofft for stalt Ellind buode. | |
17. | |
| Her Loffmuor ind aff dørenn thrennd, | |
| stalt Ellind hun falmer rosenns-kynnd. | |
18. | |
| "I sigger meg, her Loffmor, herre myn: | |
| huor haffuer y weritt om natter-thid?" | |
19. | |
| "Ieg war meg vde paa helde, | |
| som ieg hørde dy høgge dy gieldde." | |
20. | |
| "Saa lennge snackitt du om høge dynn, | |
| herre Gud rade well for brøder myn!" | |
21. | |
| "Thu drecke nu, du drecke nu, stalt Ellind guod, | |
| du drick nu aff dinn VII brøders deris blod." | |
22. | |
| "Tha paser ieg ickind om myn brøder VII, | |
| men ieg haffuer edder, m<yn> her, y lyff." | |
23. | |
| Tthett stuod saa y otte aar: | |
| her Luomor hand alldrig syn sønner suo. | |
24. | |
| Her Luomor lader brøger [4] I udg.: "brøge". och blende wynn, | |
| och saa biuder hand synn VII sønner hiem. | |
25. | |
| Tha luo staltenn frw Ellind guod, | |
| hunn luo ickend førre y otte aar. | |
26. | |
| Her Luffmor stander y hyffueloffts sualle, | |
| hand hørdde syn sønner y gaardenn thaalle. | |
27. | |
| Her Loffmor søber [5] I udg.: "suøber". seg hoffuett y skeend, | |
| hand ganger y lofft for stallt Ellind ind. | |
28. | |
| "Stalltt Ellind, om thett nu saa ware, | |
| thett mine VII søner kaam herre?" | |
29. | |
| "Ttha vilde ieg saa giøre imod søner dynn, | |
| som dy war alle brøder mynn." | |
30. | |
| Hun saatte her Luoffmors sønner tilbords, | |
| hun skenckitt denom mød [6] Rettet til: møid. aff dyrenn skioold. | |
31. | |
| Her Luffmor hand drack thett wyn saa klaar, | |
| hand thog saa liditt sytt liff till waard. | |
32. | |
| Stallt Ellinnd giorde deris senge paa duone: | |
| hun vilde [denom] søffuen well vnde. | |
33. | |
| Hun redde deris senge paa bolster bla, | |
| saa skreff hun søffuene-runer der-paa. | |
34. | |
| Tthett første søffuen, her Luffmor feck, | |
| stalt Ellind aff hans arum gick. | |
35. | |
| Hun gick seeg tiill støcke, [7] maa hede stocke. (S. Bugge.) | |
| som suerdit stuod i flocke, | |
| her Loffmuor sønner dem vilde hun wecke. | |
36. | |
| Sttallt Ellind gaar seg nedder till hellde, | |
| her Luoffmuor sønner hun der quolde. | |
37. | |
| Saa thog hun denom y gullen lock, | |
| hun wuo denom offuer ett senge-stock. | |
38. | |
| Sidenn thog hunn en skaalle med blaad, | |
| hun bar den y lofft for her Loffmuor. | |
39. | |
| "I drreker nu, drecker nu, her Luoffmuor, | |
| y drecke aff eders VII sønner deris blod." | |
40. | |
| "Ieg paaser ickind paa min søner VII, | |
| men ieg haffuer theg, stalt Ellind, y lyff." | |
41. | |
| Her Luoffmand tog efter sin brune brand: | |
| stalltt Ellind haffde bunditt ham fuod och hannd. [8] eller haand. | |
42. | |
| "Holltt op, stallt Ellind, du hog icke meg: | |
| rett alldrig da well ieg suige deg." | |
43. | |
| "Meg thøgtte, ther wor stuor suig y deg, | |
| den thid du wou myn fader fraa meg. | |
44. | |
| Først thøgst [9] I udg.: "thogst". du myn fader aff lyffue, | |
| och saa myn raske brøder VII. | |
45. | |
| Thu haffuer denom alle wed lyffuett skyeld, [10] skulde vel hede: Thu haffuer denom alle skyeld wed lyff (∼ quid). (S. Bugge.) | |
| ieg maa nu leffuee med stuor sorrig och quid. | |
46. | |
| Saa vest skall ieg nu høffnet paa deg, | |
| som du haffuer slagitt denom alle fraa meg." | |
47. | |
| Hun thog her Luoffmor y gulen lock, | |
| hun wou hanom [offuer] den sennge-stock. | |
48. | |
| Sttalltt Ellind hun saallde alld syn guld saa rød, | |
| sydenn gaff hun seg y chloster vnder øø. | |
| :: H[un] f[iellditt] saa muoddige thaarre. :: |