Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 89
Side: 121 r
Titel: Stolt Ellensborg
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 218 D IV 245-246
Kommentar: IV 261b-262a
1. | |
| Her Peder hand ganger y garde, [1] L. 1-2; Registeret: Her Peder gannger adtt gaarde hannd leger med. | |
| hand lieger med søleff-bonden suerd: | |
| tha kaam hanom y hoffuee | |
| thend lange ødsell-faar. [2] I udg.: "Ørsell-faar". | |
| :: Och nu da lengis meg. :: | |
2. | |
| Tthett wor herre Pedder, | |
| hand suøber seg hoffuet y skieennd: | |
| saa gaar hand y hyffue-lofft | |
| for stalten Ellens-borig ind. | |
3. | |
| "Hell seder y, stallttenn Ellensborig! | |
| huor lenge well y meg byde, | |
| imen ieg rider vd aff land | |
| och [3] +1; oprindelig vel: at bøde el. och bøder, som i M: at bæta. beder synder myn?" | |
4. | |
| "I otte aar well ieg eder bydde, | |
| alt med myn frender deris rad: | |
| ieg well meg aldrig manden luoff, | |
| thett kongenn hand meg ind selleff bad." | |
5. | |
| Tthy otte aaar [4] I udg.: "aar". for-gangend waar, | |
| stalt Iellensborig tager till att lang[e]: | |
| hun tager offuer seg kaabenn blaa, | |
| till strandenn saa mone hun gange. | |
6. | |
| Tthett wor staltten Ellinsborig, | |
| hun gaar paa huiden sand: | |
| thett thaa war thi rige købmend, | |
| thy styritt theris skib for land. | |
7. [5] har tabt sin rette Form og er her rimløst. Den ældste Form af Verset synes at være den, der omfatter baade Spørgsmaal og Svar, med Rimene selge ∼ velge, som haves i andre Opskrifter. | |
| "I wer well-komen, y rige købmend, | |
| til diese her fremede land! | |
| huad haffuer y att seele, | |
| som iumfruer plier att kiøbe?" | |
8. | |
| "Wy haffuer laaritt, och wy haffuer lynn, | |
| och sylcke grøn som løg: | |
| myn staltte iumfru, y køber med oss! | |
| wy steder eder herlig købb." | |
9. | |
| "Meg er icke om laaritt, meg er icke om lyn, | |
| icke om sylkee grønn som løg: | |
| myn søster-sønn drog aff landitt y aar, | |
| ieg sørger meg selleff tildøde." | |
10. [6] Denne Form af Verset synes at skyldes vilkaarlig Ændring, da alle andre Opskrr. ere enige om andre Rim. | |
| "Wy kinder ike eders søster-søn, | |
| wy kynder eders feste-mand: | |
| hand haffuer fest seg en anden iumfru | |
| y Øster-kongens land." | |
11. | |
| Tthett war stalttenn Ellinsborig, | |
| hun suøber seg hoffuit y skiend: | |
| saa gaar hun y hyffuelofftt | |
| for synn syu brøder ind. | |
12. | |
| "Her seeder y, alle y rider siu, | |
| och kierre brøder myne! | |
| huilken well nu segle den saltte siy | |
| for kerr søster synne?" | |
13. | |
| "Tthett er stuor faare for en kaarll, | |
| haleff større for en quind[e]: | |
| att segle nu den saltte syø, | |
| saa liden sieer at winde. | |
14. | |
| Wy bryder icke nu thi sterke bylle, | |
| thett er saa stuor en waade: | |
| men welt du byde til suomer-dag, | |
| da well wy følgis buode." | |
15. | |
| "Well y icke seggle den salltte syø, | |
| er thett [saa] stuor en mieen: | |
| førind ieg skuld byde til sumer-dag, | |
| tha skulde ieg førre segle aliene." | |
16. | |
| Sttaltt Illensborig gaar y hyffuelofft, | |
| skaar neder dy sellecke-wøff: | |
| saa lagde hun denom paa skreder-buord, | |
| hun luod seg kleder sker. | |
17. | |
| Hun luod sker kleder til syne møørr, | |
| och alle y riders lygge: | |
| for hun wilde segle den salltte søø, | |
| thy sterke bylle at brydee. | |
18. | |
| Hun satte seg selleff till styrenn, | |
| synn mørr till aarenn att raa: | |
| saa segglitt hun for den same land, | |
| alt som her Peder wor paa. | |
19. | |
| Mitt vdy den boriggaard | |
| der axller thi deeris skiend: | |
| saa gaar dy y hyffue-lofftt | |
| for rige her Pedder ind. | |
20. | |
| Sttaltt Ellensborig ind y saallen thrend | |
| med suerd wed winster sydde: | |
| helser hun fruer och staltt iumfruer, | |
| hun wor buod mild och blyd. | |
21. | |
| Altt saad rige her Peder, | |
| hand smiller vnder skiend: | |
| "Chest [7] I udg.: "Chrest". daa segenn dynn øgen thuo! | |
| saa giørlig ieg dem kiender." | |
22. | |
| Her Peder hand offuer borditt sprang | |
| med søleff-kaar paa huydenn heende: | |
| "Thu wer well-komen, myn søster-sønn, | |
| til dise her fremede lande!" | |
23. | |
| Tthett meltte brudens muoder, | |
| och saa tog [hun] opaa: | |
| "Thett er icke eders søster-sønn, | |
| om ieg kand rett forstaa. | |
24. | |
| Tthett er ike eders søster-sønn, | |
| thett er fast liger en frw: | |
| hun haffuer haard som spunden guld, | |
| legger lagtt vnder silkee-hw." | |
25. | |
| "Sttaar y op, buode rider och suene, | |
| y følger myn brud att suoffue, | |
| ymen ieg følger myn søster-søn | |
| igemell dy grøne skuoffue!" | |
26. | |
| "Well haffuer y buode rider och suene, | |
| kand følge eders søster-sønn offuer enge: | |
| selleff skall y, herr Peder, | |
| følge eders brud tilsengy." | |
27. | |
| Alltt stuod herre Peder, | |
| som fruer haade skorrenn hans horrr: [8] I udg.: "horr". | |
| hand tengtte, huad hand haffde stalt Ellensborig loffuett, | |
| som thett haffde werit skied y-gaarr. | |
28. | |
| "I staar op, fruer och stalltte iumfruer, | |
| y følger myn brud att suoffue! | |
| seleff wel ieg y afftten følge | |
| myn søster-sønn igiemell skuoffue." | |
29. | |
| Tthett wor herre Peder, | |
| thog stalt Illensborrig wed huidenn hand: | |
| saa mone dy denom saa gladelig | |
| vd aff sallen gange. | |
30. [9] V. 30-31 synes endog at være ligefrem tildigtede af en Skriver, som dermed vilde kaste et formildende Lys over Heltens Opførsel, jf. DgF bd. IV, s. 239, 2. afsnit. | |
| Tthett meltte stalttenn Ellensborrig, | |
| hun ganger wed stranden saa blide: | |
| "Y sygger meg, herre Peder! | |
| huy wilde y meg saa suige?" | |
31. [10] Se note til vers 30. | |
| "Ieg tengte deg icke att suige, | |
| thett kaam aldrig y myn siend: | |
| thett giorde meg fruer aff Østerland, | |
| dy haffde mit synd forwendtt." | |
32. | |
| Tthett melltte here Peder, | |
| hand threend y skybbitt nieder: | |
| "Haffuer guode natt, fruen aff Østerland! | |
| wy fyndis alldig [11] I udg.: "alldrig". merre." | |
33. | |
| Tthett wor herre Peder, | |
| tog stalt Ellensborig y syn arum: | |
| "Ieg taker eder, allerkereste myn! | |
| for-wonden er ald myn harum." | |
34. | |
| Tthett wor stallttenn Ellensborig, | |
| slog offuer [12] I udg.: "vd". sytt fuoffuere haard: | |
| "Stalt Mettelild, sørge du nu den same sorig, | |
| ieg haffuer boritt y otte aarr!" | |
35. | |
| Her Peder hand wor selleff styrris-mand, | |
| thy wor buode glad och fruo: | |
| hand førde stalt Ellensborig til lande, | |
| hand luod sytt brøllup buo. | |
36. | |
| Well er der iumfruer y Danmarck, | |
| huor fynder mand stalltt Ellensborig lige! | |
| hun tuor selleff hientte syn feste-mand | |
| aff Øster-kongens lygge. [13] I udg.: "rygge". | |
| :: Och nu daa lengis meg. :: |