Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 89
Side: 121 r
Titel: Stolt Ellensborg
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 218 D IV 245-246
Kommentar: IV 261b-262a


1.
Her Peder hand ganger y garde,
[1] L. 1-2; Registeret: Her Peder gannger adtt gaarde hannd leger med.
 
hand lieger med søleff-bonden suerd: 
tha kaam hanom y hoffuee 
thend lange ødsell-faar.
[2] I udg.: "Ørsell-faar".
 
:: Och nu da lengis meg. ::

2.
Tthett wor herre Pedder, 
hand suøber seg hoffuet y skieennd: 
saa gaar hand y hyffue-lofft 
for stalten Ellens-borig ind. 

3.
"Hell seder y, stallttenn Ellensborig! 
huor lenge well y meg byde, 
imen ieg rider vd aff land 
och
[3] +1; oprindelig vel: at bøde el. och bøder, som i M: at bæta.
beder synder myn?"
 

4.
"I otte aar well ieg eder bydde, 
alt med myn frender deris rad: 
ieg well meg aldrig manden luoff, 
thett kongenn hand meg ind selleff bad." 

5.
Tthy otte aaar
[4] I udg.: "aar".
for-gangend waar,
 
stalt Iellensborig tager till att lang[e]: 
hun tager offuer seg kaabenn blaa, 
till strandenn saa mone hun gange. 

6.
Tthett wor staltten Ellinsborig, 
hun gaar paa huiden sand: 
thett thaa war thi rige købmend, 
thy styritt theris skib for land. 

7.
[5] har tabt sin rette Form og er her rimløst. Den ældste Form af Verset synes at være den, der omfatter baade Spørgsmaal og Svar, med Rimene selge ∼ velge, som haves i andre Opskrifter.
"I wer well-komen, y rige købmend, 
til diese her fremede land! 
huad haffuer y att seele, 
som iumfruer plier att kiøbe?" 

8.
"Wy haffuer laaritt, och wy haffuer lynn, 
och sylcke grøn som løg: 
myn staltte iumfru, y køber med oss! 
wy steder eder herlig købb." 

9.
"Meg er icke om laaritt, meg er icke om lyn, 
icke om sylkee grønn som løg: 
myn søster-sønn drog aff landitt y aar, 
ieg sørger meg selleff tildøde." 

10.
[6] Denne Form af Verset synes at skyldes vilkaarlig Ændring, da alle andre Opskrr. ere enige om andre Rim.
"Wy kinder ike eders søster-søn, 
wy kynder eders feste-mand: 
hand haffuer fest seg en anden iumfru 
y Øster-kongens land." 

11.
Tthett war stalttenn Ellinsborig, 
hun suøber seg hoffuit y skiend: 
saa gaar hun y hyffuelofftt 
for synn syu brøder ind. 

12.
"Her seeder y, alle y rider siu, 
och kierre brøder myne! 
huilken well nu segle den saltte siy 
for kerr søster synne?" 

13.
"Tthett er stuor faare for en kaarll, 
haleff større for en quind[e]: 
att segle nu den saltte syø, 
saa liden sieer at winde. 

14.
Wy bryder icke nu thi sterke bylle, 
thett er saa stuor en waade: 
men welt du byde til suomer-dag, 
da well wy følgis buode." 

15.
"Well y icke seggle den salltte syø, 
er thett [saa] stuor en mieen: 
førind ieg skuld byde til sumer-dag, 
tha skulde ieg førre segle aliene." 

16.
Sttaltt Illensborig gaar y hyffuelofft, 
skaar neder dy sellecke-wøff: 
saa lagde hun denom paa skreder-buord, 
hun luod seg kleder sker. 

17.
Hun luod sker kleder til syne møørr, 
och alle y riders lygge: 
for hun wilde segle den salltte søø, 
thy sterke bylle at brydee. 

18.
Hun satte seg selleff till styrenn, 
synn mørr till aarenn att raa: 
saa segglitt hun for den same land, 
alt som her Peder wor paa. 

19.
Mitt vdy den boriggaard 
der axller thi deeris skiend: 
saa gaar dy y hyffue-lofftt 
for rige her Pedder ind. 

20.
Sttaltt Ellensborig ind y saallen thrend 
med suerd wed winster sydde: 
helser hun fruer och staltt iumfruer, 
hun wor buod mild och blyd. 

21.
Altt saad rige her Peder, 
hand smiller vnder skiend: 
"Chest
[7] I udg.: "Chrest".
daa segenn dynn øgen thuo!
 
saa giørlig ieg dem kiender." 

22.
Her Peder hand offuer borditt sprang 
med søleff-kaar paa huydenn heende: 
"Thu wer well-komen, myn søster-sønn, 
til dise her fremede lande!" 

23.
Tthett meltte brudens muoder, 
och saa tog [hun] opaa: 
"Thett er icke eders søster-sønn, 
om ieg kand rett forstaa. 

24.
Tthett er ike eders søster-sønn, 
thett er fast liger en frw: 
hun haffuer haard som spunden guld, 
legger lagtt vnder silkee-hw." 

25.
"Sttaar y op, buode rider och suene, 
y følger myn brud att suoffue, 
ymen ieg følger myn søster-søn 
igemell dy grøne skuoffue!" 

26.
"Well haffuer y buode rider och suene, 
kand følge eders søster-sønn offuer enge: 
selleff skall y, herr Peder, 
følge eders brud tilsengy." 

27.
Alltt stuod herre Peder, 
som fruer haade skorrenn hans horrr:
[8] I udg.: "horr".
 
hand tengtte, huad hand haffde stalt Ellensborig loffuett, 
som thett haffde werit skied y-gaarr. 

28.
"I staar op, fruer och stalltte iumfruer, 
y følger myn brud att suoffue! 
seleff wel ieg y afftten følge 
myn søster-sønn igiemell skuoffue." 

29.
Tthett wor herre Peder, 
thog stalt Illensborrig wed huidenn hand: 
saa mone dy denom saa gladelig 
vd aff sallen gange. 

30.
[9] V. 30-31 synes endog at være ligefrem tildigtede af en Skriver, som dermed vilde kaste et formildende Lys over Heltens Opførsel, jf. DgF bd. IV, s. 239, 2. afsnit.
Tthett meltte stalttenn Ellensborrig, 
hun ganger wed stranden saa blide: 
"Y sygger meg, herre Peder! 
huy wilde y meg saa suige?" 

31.
[10] Se note til vers 30.
"Ieg tengte deg icke att suige, 
thett kaam aldrig y myn siend: 
thett giorde meg fruer aff Østerland, 
dy haffde mit synd forwendtt." 

32.
Tthett melltte here Peder, 
hand threend y skybbitt nieder: 
"Haffuer guode natt, fruen aff Østerland! 
wy fyndis alldig
[11] I udg.: "alldrig".
merre."
 

33.
Tthett wor herre Peder, 
tog stalt Ellensborig y syn arum: 
"Ieg taker eder, allerkereste myn! 
for-wonden er ald myn harum." 

34.
Tthett wor stallttenn Ellensborig, 
slog offuer
[12] I udg.: "vd".
sytt fuoffuere haard:
 
"Stalt Mettelild, sørge du nu den same sorig, 
ieg haffuer boritt y otte aarr!" 

35.
Her Peder hand wor selleff styrris-mand, 
thy wor buode glad och fruo: 
hand førde stalt Ellensborig til lande, 
hand luod sytt brøllup buo. 

36.
Well er der iumfruer y Danmarck, 
huor fynder mand stalltt Ellensborig lige! 
hun tuor selleff hientte syn feste-mand 
aff Øster-kongens lygge.
[13] I udg.: "rygge".
 
:: Och nu daa lengis meg. ::