Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 88
Side: 120 r
Titel: Trøjes Drab
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 302 Aa V,2. 193-195
Kommentar: V,2. 198
1. | |
| Thett wor lyden Thrøe, | |
| thett første hand red till hoffue, | |
| och loffued hand seg en enky; | |
| hand wilde huoss fruer [soffue]. | |
| :: Thett klagitt dy edlig fruerr. :: | |
2. | |
| Thett wor lidenn Thrøøe, | |
| hand skulde till Suyn-borig ride; | |
| ther møder hanom her Mogens Lange | |
| vdi saa vnd en thyd. | |
3. | |
| "Well møtt, liden Thrøøe! | |
| och hui rider thu meg imod? | |
| thu haffuer throloffuett myn søster, | |
| thett er meg fuld-saare y-mod." | |
4. | |
| Thett suarid lidenn Thrøøe | |
| vdi thett same synde: | |
| "Haffuer ieg throloffuitt dyn søster, | |
| daa er thett med hindis mynde. | |
5. | |
| Alltt om thett er nu theg imod, | |
| tha haffuer hun s[a]gtt meg iaa; | |
| kongen vd-aff Danmark | |
| hand meg hynd selffuer gaff." | |
6. | |
| Thett wor her Mogens Lange, | |
| och hand sitt suerd vddrogg; | |
| thett wor lidenn Thrøre, | |
| hand ald y støcker huog. | |
7. | |
| Bratt kaam buod til Kolding-huss | |
| for skønne fru Kieerstenn och ind: | |
| "Wieen saa legger hand Thrøøe, | |
| y Suyn-borig leggerr hand lyg." | |
8. | |
| Frue Kierstenn hun sluo synn hiender samell, | |
| thi gulde-ringe fald ymod iord: | |
| "Huem haffuer wieett hanom Thrøre, | |
| huem haffuer den gierning giortt?" | |
9. | |
| "Thett giorde her Mogens Lange, | |
| thend gierning thuorde hand giøre; | |
| selleff er ieg hans wiese buod, | |
| thend gerning skulde ieg eder førre." | |
10. | |
| "Hadde ieg nu saa wiese ett buod, | |
| ieg matte myn erinde bortt-sende | |
| bortt til Peder Hendriksenn, | |
| thett er Thrøøers neste frend." | |
11. | |
| Thett tha suorid thend lidenn smaa-dreng, | |
| stuod kled y kiort[e]ll rød: | |
| "Frue! ieg well werre edersz wise buod, | |
| men eder trenger nød." | |
12. | |
| Thett tha war thend lidenn smaa-dreng, | |
| och hand spranng till synn hest; | |
| saa red hand til Peder Henddriksen, | |
| som hand kund ald-best. | |
13. | |
| Ind saa kaam den lidenn smaa-dreng, | |
| och steddis hand for buord; | |
| hand wor snild y tuonge synn, | |
| han kunde well fye sin ord. | |
14. | |
| "Her sedder y, Pedder Hendriksenn, | |
| offuer eders bredde bord: | |
| hynd skonne [1] I udg.: "skønne". fru Kiersten aff Kolding-huss | |
| hun haffuer sennd eder ord. | |
15. | |
| Hynd skønne fru Kierstenn aff Kolding-husz | |
| saa stuor daa er hyndis quide: | |
| wienn saa er hand Thrøø, | |
| y Suynborig saa er hand lig. | |
16. | |
| Wienn err hand Thrøe, | |
| y Suynborig legger hand lyg; | |
| thett giorde her Mogens lange, | |
| fordy daa kaam ieg hyd." | |
17. | |
| Thett wor Peder Henddriksenn, | |
| hand sprang offuer breden bord; | |
| thend brune mød, thend klaare wyn | |
| nieder paa guolditt stuod. | |
18. | |
| Saa wand thi op deris sylke-seggell | |
| med deris forgyldenee fløø; | |
| thi war well VII och syffsens-thyffue, | |
| thi seglitt offuer denn syø. | |
19. | |
| Kaste dy derris aacker | |
| paa den huide saand; | |
| thett wor Peder Henddriksen, | |
| hand thrend ther først y land. | |
20. | |
| Tthett wor Peder Henddriksenn, | |
| hand gaar paa thiengitt frem; | |
| helsnid hand rider och suene, | |
| saa mange welbyrdig mand. | |
21. | |
| Tthett wor Peder Hendriksenn, | |
| hand gaar paa thiengitt att kierr: | |
| "Wieen saa legger hand Thrøe, | |
| fordy kaam ieg nu herre!" | |
22. | |
| Op stuod her Mogens Lange, | |
| och suaritt hand daa saa: | |
| "Ieg biyrr buod for Thrø y-dag, | |
| som plerr for en bunde-søn att gaa. | |
23. | |
| Ieg biuder [2]+1: I udg.: "biuder". biuder buod for Trøø y-dag, | |
| buod fuoller och guodenn hest; | |
| skall ieg hanom med sølleff opwiee, | |
| daa for-maar ieg thett well att leste." | |
24. | |
| "Thend same buod, som thu haffuer buoditt, | |
| den will wy icke haffue, | |
| for-vden wy fanger dyn guode gaard, | |
| thy kalder Røde-haffue." | |
25. | |
| "Denn gaard, wy kalder Rød-haffue, | |
| thend skalt thu aldrig blyffue werdtt; | |
| men welt du mier vdaff meg haffue, | |
| daa blyffuer ieg well dy [3] +1; dvs. desto værre. [4] mellem dy og wardt staar et n, som vist er udstreget. wardt." | |
26. | |
| "Tha staar y op, otte sandemend! | |
| weell firre wiee fraa ting: | |
| saa suer y her Mogens | |
| fraa alde fredenn synn!" | |
27. | |
| Op stuod otte sandmend, | |
| thi thog huer-anddre y haand; | |
| saa suor thy her Mogenns Lange | |
| till en fred-løsz mand. | |
28. | |
| Thett wor herre Mogens Lange, | |
| hand sprang til syn hest: | |
| "Meg thøckis saa y synde myn, | |
| att skuoffuen hun skyller meg best!" | |
29. | |
| Suaritt thett daner-kongenn [5]+1: I udg.: "daner-kongenn". kongen, | |
| hand hollt vnder hiellem hynd blaa: | |
| "Saa mend wed, herre Moggens Lange! | |
| thu skallt icke skoffuen naa!" | |
30. | |
| Thett wor her Mogens Lange, | |
| hand red synn ganger saa fast; | |
| hand red seg y skoffuen ind | |
| for kongen och ald syn magtt. | |
31. | |
| Thett wor herre Mogenns Lange, | |
| hand skager mett syn lock; | |
| saa red hand i skoffuen | |
| for kongen och alt synn flock. | |
| :: Thett klagitt thi edelige fruer. :: |