Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 84
Side: 117 r
Titel: Sallemand dør af Elskov
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 482 H VIII 392-393
Kommentar: VIII 398a
1 | |
| Her Sallemand hede tend ryder sa rig, | her Sallemand hedde den ridder så rig, |
| skønne fru Mettelild hede thend frue; | skønne fru Mettelil hedde den frue; |
| thy haffde huer-ander y hiartt saa kierr, | de havde hverandre i hjert så kær, |
| guod wilig thi til-sammell drogge. | god vilje de tilsammel droge. |
| :: Y wed thett y-saa well, her Sallmand døde aff elskuo. :: | :: I ved det iså vel, her Salmand døde af elskov. :: |
2 | |
| Her Sallemand haffde thend frue saa kierr, | her Sallemand havde den frue så kær, |
| hand kund seg huerkind styrre eller rade; | han kunn sig hverken styre eller råde; |
| inddog thi war thuo sødskynd-børn, | enddog de var to søskendbørn, |
| aff fader och frender buode. | af fader og frænder både. |
3 | |
| Her Sallemand haffuer en morsøster, | her Sallemand haver en morsøster, |
| heder skønne fru Ingeb[o]rig; | hedder skønne fru Ingeborrig; |
| daa rider her Sallemand dyd, | da rider her Sallemand did, |
| hand klager for hinder syn sorrig. | han klager for hender sin sorrig. |
4 | |
| Thett wor herre Sallemand, | det var herre Sallemand, |
| hand ganger y wienduett att stande; | han ganger i vinduet at stande; |
| hans morsøster ganger hanom till och fraa, | hans morsøster ganger hannum til og fra, |
| hun skenker hanom wyn till haande. | hun skænker hannum vin til hånde. |
5 | |
| "Hør y thett, myn kerre morsøster, | "hør I det, min kære morsøster, |
| ieg gyd icke drokitt den wyn; | jeg gid ikke drukket den vin; |
| myn huoff er huoss skøne fru Mettelild, | min hu er hos skønne fru Mettelil, |
| rett aldrig forglemer ieg hynder." | ret aldrig forglemmer jeg hender." |
6 | |
| "Hør thu thett, herre Sallemand, | "hør du det, herre Sallemand, |
| thenke der inthett opaa! | tænke der intet oppå! |
| saa sandelig er y thuo sødskiend-bønn, | så sandelig er I to søskendbørn, |
| y maa icke til-samell buo." | I må ikke tilsammel bo." |
7 | |
| "Maa thett icke werre skønne fru Mettelild, | "må det ikke være skønne fru Mettelil, |
| ther løsse kand al min harum, | der løse kan al min harum, |
| tha skal der aldrig frwer eller stalte iumfruer | da skal der aldrig fruer eller stolte jomfruer |
| soffue nogen tid y myn arum! | sove nogen tid i min arum! |
8 | |
| Maa thett icker [1] I udg.: "icke". werre skønne fru Mettelild, | må det ikker være skønne fru Mettelil, |
| ther løsse kannd ald myn quide, | der løse kan al min kvide, |
| tha skald ther aldrig fruer eler stalte iumfruer, | da skal der aldrig fruer eller stolte jomfruer, |
| soffue nogen tid huoss myn sidde!" | sove nogen tid hos min side!" |
9 | |
| "Ieg beder deg, herre Sallemand, | "jeg beder dig, herre Sallemand, |
| thu welt huerkend sørig eller quide: | du vilt hverken sørrig eller kvide: |
| tha well wy lade skriffue thy breffue till Rom, | da vil vi lade skrive de breve til Rom, |
| saa y til-samell maa blyffue." | så I tilsammel må blive." |
10 | |
| "Thy fruer dy kand saa mange suynk, | "de fruer de kan så mange svenk, |
| som hyull dy løber til thorrig; | som hjul de løber til torrig; |
| ieg wed den skøtt ike y ald werden till, | jeg ved den skødt ikke i al verden til, |
| ieg well for-klaffue myn sorig." | jeg vil forklage min sorrig." |
11 | |
| Thett wor herre Sallemand, | det var herre Sallemand, |
| hand skreff di breffue med hand; | han skrev de breve med hånd; |
| hand sende denom hynd skønne fru Mettelild, | han sendte dennum hin skønne fru Mettelil, |
| om hun wilde hanom følge aff land. | om hun ville hannum følge af land. |
12 | |
| Hun skreff hanom eett anditt igenn, | hun skrev hannum et andet igen, |
| thett sende hun hanom med syn therne: | det sendte hun hannum med sin terne: |
| "Y-huor hand will y alld werden faare, | "ihvor han vil i al verden fare, |
| ieg følger hanom alt saa gierne." | jeg følger hannum alt så gerne." |
13 | |
| Thett wor om en løffuerdag afftten, | det var om en løverdag aften, |
| thi lagde thett saa y luaa; | de lagde det så i lag; |
| saa thiellig om en søndag morgenn | så tidlig om en søndag morgen |
| tha fulde hun hanom ther-fraa. | da fulgte hun hannum derfra. |
14 | |
| Fru Mettelild sameller guld y skrinn, | fru Mettelil sammeler guld i skrin, |
| alt med saa møgitt sorig; | alt med så meget sorrig; |
| her Sallemand saadeller ganger synn, | her Sallemand sadeler ganger sin, |
| dy fuldis bortt om en morrgenn. | de fulgtes bort om en morgen. |
15 | |
| Thett melltte herre Sallemand, | det mælte herre Sallemand, |
| ther thy kaam for offuen dy borig: | der de kom for oven de borrig: |
| "Huem er der nu kerist vdi eders huoff, | "hvem er der nu kærest udi eders hu, |
| och huem ber y miest for sorig?" | og hvem bær I mest for sorrig?" |
16 | |
| "Saa men wed, herre Sallmand, | "så mænd ved, herre Salmand, |
| saa mange-fold er myn quide: | så mangefold er min kvide: |
| hand bryder ingen sperd y-dag, | han bryder ingen spær i dag, |
| hand rider huosz myn sydde." | han rider hos min side." |
17 | |
| Thi red thenom y Paaris ind | de red dennum i Paris ind |
| alt saa med saa møggenn siun; | alt så med så megen syn; |
| alle dy folck, y staaden war, | alle de folk, i staden var, |
| thy faffuett [2] I udg.: "faffnett". saa wel derris komee. | de favnet så vel deres komme. |
18 | |
| "Hør y thett, her Saallemand, | "hør I det, her Sallemand, |
| huor haffuer y fangitt den fru? | hvor haver I fanget den fru? |
| wy haffuer nu fangitt thy breffue aff Ruom, | vi haver nu fanget de breve af Rom, |
| y maa icke til-samell kome." | I må ikke tilsammel komme." |
19 | |
| Her Sallemand klaper hynder wed huiden kiend, | her Sallemand klapper hender ved hviden kind, |
| bad hun skuld huerckenn sørrig eller quide: | bad hun skul hverken sørrig eller kvide: |
| "Ieg well nu sielleff drage ud til Rom, | "jeg vil nu sellev drage ud til Rom, |
| om wy tilsamell maa blyffue." | om vi tilsammel må blive." |
20 | |
| "Hør y thett, herre Sallemand, | "hør I det, herre Sallemand, |
| saa mange-faald er myn møde: | så mangefold er min møde: |
| y hynter denn prest, mig skrefftte kand, | I henter den præst, mig skrifte kan, |
| dene soryg thuynger mig tildøde." | denne sorrig tvinger mig til døde." |
21 | |
| Skønn fru Metteli[l]d døde en morigen | skøn fru Mettelil døde en morrigen |
| op-under en utte-sang: | opunder en ottesang: |
| her Sallemand døde paa gaadenn, hand gick, | her Sallemand døde på gaden, han gik, |
| op-vnder den lygbaar-stauffuen. | opunder den ligbårstavn. |
22 | |
| Thett wor herre Sallemand, | det var herre Sallemand, |
| hand hørde thy preste synge: | han hørte de præste synge: |
| hans hiartte thett synder y brøstitt sprak, | hans hjerte det sønder i brystet sprak, |
| och bloditt gyck aff hans munde. | og blodet gik af hans munde. |
23 | |
| Hans hiartte thett synder y brøstett sprak, | hans hjerte det sønder i brystet sprak, |
| hand tholde saa møggitt møde; | han tålte så meget møde; |
| rett aldrig hørde nogen en større elskuoff, | ret aldrig hørte nogen en større elskov, |
| syden Thistrrum [3] maaske Thistrrunn. och fru Isalt døde. | siden Tristum og fru Isold døde. |
| :: Y wed thett saa well, her Sallemand døde vdaff elskuo. :: | :: I ved det så vel, her Sallemand døde udaf elskov. :: |