Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 83
Side: 116 v
Titel: Den genfundne Søster
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 378 Ba VI 431-432
Kommentar: VI 442
Generelle oplysninger: I DgFs hoved til den trykte vise står fejlagtigt, at opskriften svarer til hs.nr. 92 i stedet for hs.nr. 83. (Hs.nr. 92 er trykt som DgF 453 Aa i bd. VII.)
Strofeformen er meget forvirret, idet Skriveren har begyndt at optegne Visen i tolinjede Vers i Overensstemmelse med Rimbygningen, og først efterhaanden gaar over til det, der virkelig er Visens Sangform. Fra V. 17 og ud har vi denne i uforstyrret Skikkelse: hver Strofe indeholder én afkortet og fire hele Linjer, nemlig et Linjepar, som den har helt alene, 3/4 af et andet, som den deler med foregaaende Strofe, og 1/2 af et Linjepar, som den deler med den følgende Strofe. Fejlene i Opskriften fremkommer ved, at Skriveren har oversprunget en af disse Gentagelser (V. 5-8, 11, 13, 16) eller rent ud delt Stroferne efter Linjepar (V. 1-4, 9) eller prøvet at gaa en Mellemvej mellem Sangform og Deling efter Linjepar (V. 10, 12, 14, 15). Over V. 3 staar en Krølle omkring Ordene vdenn en sønn, der antyder at de skal gentages i det nye Vers; foran V. 9 har Skriveren senere tilsat Gentagelsesbogstaverne i Randen.
1. | |
| Ther war en greffue y Saxenland, | |
| hand haffde en datter, en lily-wand. | |
| :: Thy huiltis op-vnder Øland. :: | |
2. | |
| Hand haffde icke døtter for-uden ienn, | |
| icke haffde hand helder for-vdenn en sønn. | |
3. | |
| [Vdenn] [1]+2: Over V. 3 staar en Krølle omkring Ordene vdenn en sønn, der antyder at de skal gentages i det nye Vers. [en] [sønn]. | |
| Her Siedellfaar saa hiede den sønn, | |
| och Isemuor hedde den iumfru skønn. | |
4. | |
| Først døde hand greffuen vnder ø, | |
| saa døde griff-inden, thett wor stuor nød. | |
| Her Siedellfaar med den lily-wand | |
| saa iiene styritt dy dieris faders land. | |
5. | |
| Her Siedellfar skulde till Rum faar, | |
| hans søster skulde werre hieme och tage landitt waare. | |
| Kong Hagen hand seglett seg vnder ø. | |
6. | |
| S[eg] v[nder] ø, | |
| saa staald hand borrtt den wiene møø. | |
| Her Sedelfar kaam fraa Rum och hiem, | |
| borrtte wor staalitt hans søster saa wenn. | |
7. | |
| Bortte waar hans søster saa dydefuld, | |
| hand skattitt hynder for ald werdsens guld. | |
| Kong Hagen hand førde hynder hiem till synn land. | |
8. | |
| H[iem] t[ill] s[ynn] l[and], | |
| saae feck hand hynder syn droning y hand: | |
| "Her haffuer du en lyly-wand, | |
| den well wy gyffue wor sønn y haand." | |
9. | |
| W[or] s[ønn] y h[aand]. | |
| Her Seellfaar hand luod liede | |
| buode om land och rige. | |
| Her Selfaar hand lader werke | |
| suy sneker vd-aff rett styrke. | |
10. | |
| V[daff] r[ett] s[tyrke]. | |
| Thy three dy skulde till warnen werre, | |
| thy firre thy walske kattuorr att berre. | |
| Seleff liette han til lande. | |
11. | |
| T[il] l[ande] | |
| buode med sorig och waande. | |
| Thy red igiemell kong Hagens gaard, | |
| vd stuod droning Ellend, wor suøbtt y mord. | |
12. | |
| S[uøbtt] y m[ord]. | |
| "Hel stander y, droning Ellind, fuor och fynn, | |
| ret aldrig suoo ieg saa høffsk en quind." | |
| "Ind haffuer ieg enn iumfru hoss meg. | |
13. | |
| I[umfru] h[oss] m[eg], | |
| hun er thusen fold skønner ind ieg." | |
| "Thøll mark røde guld giffuer ieg eder, | |
| att y lader meg den iumfru siee. | |
14. | |
| D[en] i[umfru] s[iee]." | |
| Droningenn ganger till burre, | |
| hun wecker op Isemuor saa prude. | |
| "Du statt op, Ismor, och kled thu theg! | |
| y afftten skalt thu skenke wynn for meg. | |
15. | |
| S[kenke] w[ynn] f[or] m[eg]." | |
| "Ike løster meg att skencke gaa, | |
| for-vden kong Haagenn selleff hieme waar. | |
| [For-vden] [kong] [Haagenn] [selleff] [hieme] [waar], | |
| och helder myn broder her Sedellfarr. | |
16. | |
| H[er] S[edell-]f[arr]." | |
| Ismoor gaar y burre, | |
| ther kleder hun seg saa prude. | |
| Hun drog y en kiorttell skønn. | |
17. | |
| K[iorttell] s[kønn], | |
| well otte war skreder derrris suomer-søm. | |
| Hun drog gulditt offuer guld, | |
| ald synn fynger denom satte hun fuld. | |
| Iumfruen ind aff dørenn thrend. | |
18. | |
| A[ff] d[ørenn] t[hrend], | |
| hyndis øggen warr klaare, som [2]+1: I udg.: "som". som suollen skieen. | |
| Hindis halsz war huid som hermelinn, | |
| hindis mund wor rød som en robynn. | |
| Her Sadell-far klaper paa hynde blaa. | |
19. | |
| P[aa] h[ynde] b[laa]: | |
| "Seder nedder, skønn iumfru, och huiler her-paa! | |
| I huiler, iumfru, paa hønde blaa! | |
| och sigger meg, huor y er fød och bornn." | |
| "Y Saxenn er ieg fød och bornn. | |
20. | |
| F[ød] o[ch] b[ornn], | |
| ther er all myn kleder skornn. | |
| Ther bleff myn fader lagtt vnder maald, | |
| myn muoder døde, før-ind hønsenn gaall. | |
| Ieg haffde icke broder for-vden ienn. | |
21. | |
| F[or-]v[den] i[enn], | |
| hand drog til Rom, kaam aldrig igen. | |
| Chrest lade meg iesynd løffue den dag, | |
| att ieg matte finde [3] I udg.: "fiude". myn broder glad." | |
| Hand klaper hynder wed huiden kiend. | |
22. | |
| W[ed] h[uiden] k[iend]: | |
| "Thu est allerkereste søster myn. | |
| Hør du, Isemor, søster myn, | |
| weltt du nu følge broder dyn?" | |
| Hun thog hanom y arum syn. | |
23. | |
| I a[rum] s[yn]: | |
| "Ieg følger deg gierne, kerr broder mynn." | |
| Hand bød y dage, hand bød y thuo | |
| røde guld for den staltte iumfru. | |
| Den thid thett guld icke lenger wand. | |
24. | |
| L[enger] w[and], | |
| thy thog denn fuolle, paa skuoffuen rand. | |
| Thett melte dronning Ellind saa wene: | |
| "Chrest giffue, kong Hagen war hieme! | |
| Haade kong Haggen weritt hieme. | |
25. | |
| W[eritt] h[ieme], | |
| y førde hynder icke bortt saa ieen." | |
| Dy wonde op segell aff silke grønn, | |
| her Segell-faar førrde syn søster hiem. | |
| :: Thy huylttis op-vnder Øland. :: |