Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 8
Side: 11 r
Titel: Albret bortfører Bruden
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 397 A VII 118-119
Kommentar: VII 123a
1. | |
| Her Albrett ganger y gardde, | |
| och lieeger hand med synn hest; | |
| daa kaam hanom dy tiding foor, | |
| hans iumfru wor bo<rt>-fest. | |
| :: I dantz wilde hun ey gaa. :: | |
2. | |
| Her Albrett ganger y garde, | |
| och lyeger hand med sitt suerdt; | |
| daa kaam hanom dy thydinng faaere, | |
| hans iumfru war bort-førrtt. | |
3. | |
| Her Albrett lader seg wexe haar | |
| och iumfru-kledder skerre: | |
| "Alt skall ieg ind wouo myn lyff derfor | |
| och wynde denn møø [1]+1: rett.: hiertens-kiere (∼ skerre). igen<n>." | |
4. | |
| Her Albrett tager vd en guld-kaam, | |
| hannd kemer synn gulle haar; | |
| hand thog synn søsters guldkronne, | |
| och denn saatte hand der-offuer. [2] rett.: der-aa (∼ haar). | |
5. | |
| Hand sette synn søsters guld-kronne | |
| offuer sytt fuore haar; | |
| saa luod hand seg førre | |
| till denn brøllupsgaard. | |
6. | |
| Thett wor herre Albrett, | |
| hand kaam till borrigeled; | |
| vd stuod vngenn brudgum, | |
| och huiler hand seg wed. | |
7. | |
| "Her stander y, vngenn brudgum, | |
| y er well swøbt y skiennd; | |
| well y giffue meg luoff der-til | |
| at gaa y saallen ind?" | |
8. | |
| "I syger meg, stalltenn iumfrw | |
| vdi eders skaarlagen smaa: | |
| huad saa kand y giør | |
| vdi vor b[r]ølups-gaard?" | |
9. | |
| "Ieg well enn herllig bedder-dantz | |
| for edder y saallenn thredd; | |
| ieg kand enn seng aff sylcke | |
| for edders vnge brud redde." | |
10. | |
| Thett waar vngenn brudgum, | |
| och swaret hand der-till: | |
| "Saa well maa y y saallen gaa, | |
| skøn iumfrw, om y well." | |
11. | |
| Her Albrett ind y gardenn redd | |
| saa rød som en rosensblome; | |
| vd kaam frwer och stalltenn iumfruer, | |
| di fauffnet sa wel hans kome. | |
12. | |
| "Wer well-komenn, stallttenn iumfrw | |
| med edders sabbel och moerrd! | |
| huad saa kand y gørre | |
| y denne brølups-gaard?" | |
13. | |
| "Ieg kand herllig dantze, | |
| och herllig kand ieg quedde: | |
| alle dy folck, y saallenn er, | |
| dem kand ieg fuld-well glede." | |
14. | |
| "Kand y harllig dantze, | |
| och kand y harllig quede, | |
| daa gaar y edder y saallenn ind, | |
| wor vnge brud at gledd." | |
15. | |
| Her Albrett gaar y saallen ind, | |
| hand stolcker vd med dy benncke; | |
| saa bad hand seg loff der-till, | |
| hand matte for bruden skencke. | |
16. | |
| Hand skencker nu vd denn brune mød | |
| och saa den klare wynn; | |
| for huer synd hand til bruden suo, | |
| da haffde hand sorig y sindt. | |
17. | |
| Saa skenncket hand denn klaare wynn | |
| denn lange dag til endde; | |
| saa bad hand aff dy fruer for-loff | |
| att følge denn brud till senng. | |
18. | |
| Saa lidde thi thend vnge brud | |
| till denn brude-husz; | |
| for gick herre Albrett, | |
| hand baar di brude-bla[a]sz. | |
19. | |
| Thett melltte herre Albret, | |
| hand kaam paa hiuffue-loff[t]s-broo: | |
| "I syger meg thett, wor vnge brud, | |
| huad ieg spør eder nu. | |
20. | |
| I siger meg thett, wor vnge brud, | |
| huad ieg spør edder att: | |
| huem er der kerrist vdi eders huoff | |
| aff nogen wardsens mand?" | |
21. | |
| "Ther wilde ieg giffue till min guldkronne | |
| och saa myt røde guld-bonnd, | |
| thett ieg matte haffue standit wed kerkedør | |
| alt huosz her<re> Albreds haand. | |
22. | |
| Ther willde ieg giffue til min guldekronne | |
| och saa min skaaerlage<n>-skiend, | |
| thett ieg matte y [3]+1: I udg.: "y". aff afftenn alt med her Albret talle, | |
| hand er aller-kerreste mynn." | |
23. | |
| "Beholder y selleff eders guld-kronne | |
| och [eders] skaarlaagen-skiend: | |
| ieg skall huosz edder y afften bliffue, | |
| hiart-aller-kereste myn! | |
24. | |
| Behollder y selleff eders guld-kronne | |
| och eders røde guldbaann: | |
| alt skall y meg aff gaardenn føllge, | |
| om hestenn eder berre kand." | |
25. | |
| Her Albrett thog brudenn y synn arum, | |
| hand løffte hinder till sin hest: | |
| saa førdde hand hinder aff gaarde, | |
| for hun vntte hanom allerbest. | |
26. | |
| Hand spranng selleff snartt till ganger graa, | |
| førdde iumfruens thøffuel y hende; | |
| saa førdde hand bruden aff garde | |
| fraa alle dy brøllups-mend. | |
27. | |
| Igenn sedder vngenn brudgum | |
| med sorrig och [møgen] harum; | |
| stalt Zienild slider buod saabell och muoordt, | |
| soffuer y her Albreds arum. | |
| :: Y dantzs willde hun ey gaa. :: |