Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 79
Side: 111 r
Titel: Herr Stranges Død
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 203 A IV 175-176
Kommentar: IV 178a
Generelle oplysninger: Omkvædet staar kun ved første og sidste Vers.
1. | |
| Kongenn spuorde hand søster syn: | |
| "Huy falmer rosens-kinnder dynn?" | |
| :: Thær gledder seg alle dy, glede [1] For "glede" bør vel læses "gledis". maae, :: | |
| :: for-vden den, sorrigen er thimitt y syn øske. [2] dvs. Ungdom. :: | |
2. | |
| "For-dy daa falmer mynn kiender saa, | |
| alt for ieg giør mitt guld saa smaa." | |
3. | |
| "Men [3] Men paa dette Sted skyldes maaske alene en Skrivfejl. ander fruer giør guld saa smaa, | |
| men ike daa falmer deris kinder saa. | |
4. | |
| Dynn rosens-kiender for-wend mone werre, | |
| som den, der lønlig sorig bær. | |
5. | |
| Sig meg, søster, huad ieg spør deg: | |
| huor-lunde daa løffuer dynn herre med theg?" | |
6. | |
| "Saa daa løffuer myn harre med meg: | |
| thett ieg wor helder død ind queg. | |
7. | |
| Om dagen er ieg slagen och hødtt, | |
| om natten aff myn sengy støtt. | |
8. | |
| Hand lægger synn sleffred paa bolster blaa, | |
| saa sørgend mone ieg paa giolditt gaa. | |
9. | |
| Hand legger syn sleffred wed syn sydde, | |
| ther-for ber ieg saa lønlig quide." | |
10. | |
| Sttalt Mallfred hynder falt thaar paa kynd, | |
| kongenn blegner y syn kiend. | |
11. | |
| "Skall ieg kong y Danmarck werre, | |
| thaa skall her Strange en stieggle klæde." | |
12. | |
| "Mynn nadig harr broder, y sigger icke saa! | |
| ieg haffuer saa mange børnn och smaa." | |
13. | |
| "Thu sørge icke for dyn bøn saa smaa! | |
| ieg skall denom well for fader staa." | |
14. | |
| Kongenn hand taller till rider thuo: | |
| "Y beder her Strangy ind for meg gaa!" | |
15. | |
| Ind kaam her Strangy, steddis for buord: | |
| "Myn naddige herre, huy sende y meg ord?" | |
16. | |
| "Tthu syg meg, Strange, sellæ mynn: | |
| huor løffuer stalt Malfred, søster myn?" | |
17. | |
| "Malfred sæder y burre glad, | |
| hun spinder guld, wøffuer thett y ladd. | |
18. | |
| Hun spinder guld, wøffuer thett y rørr, | |
| saa giør den lily med ald synn mørr." | |
19. | |
| "Thu lyffuer, her Strangy, thu siger icke sandt: | |
| myn søster haffuer mange wagen natt. | |
20. | |
| Thu legger dyn sleffred y dyn arum, | |
| myn søster maa døø aff angist och harum. | |
21. | |
| Men skall ieg konge y Danmark wærre, | |
| daa skalt du, her Strange, en steggle klede. | |
22. | |
| Ieg gaff deg hinder en rose buode rød och huid, | |
| nu er hun seg selleff saa møgitt vlig." | |
23. | |
| Kongen thaaler til suene thuo: | |
| "Y lader en steggle paa markenn slaa!" | |
24. | |
| Tthi førde her Strange vden for by, | |
| thj satte hanom paa dy steggler ny. | |
25. | |
| Thi giorde aff hanom saa stuortt ett mord, | |
| hands sleffred satte dy løffuend y iord. | |
26. | |
| Nu sider her Strange paa steggele saa høgtt, | |
| saa liditt bleff hand aff sleffred bøtt. | |
27. | |
| Den herre bleff saatt paa steggell och hyll, | |
| stalt Mallfred hun drak saa sørig-fuldt en iyuell. | |
| :: Ther gleder seg alle thi, glede [4] For "glede" bør vel læses "gledis". maa, :: | |
| :: for-vdenn den, sorig haffuer thimitt y synn øske. [5] dvs. Ungdom. :: |