Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 78
Side: 110 r
Titel: Harpens Kraft
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 40 A II 65-66
Kommentar: II 70a
Generelle oplysninger: Omkvæd 1. Helt udskrevet staar det i Hdskr. ved V. 1 (som i Texten) og ved V. 9 (som ved Textens V. 34); Antydningerne give som oftest sidstnævnte Læsemaade. Omkvæd 2 staar kun ved 1ste og sidste Vers.


1.
Her Wellemand och syn wene
[1] +2; enten staar brud for prud, eller saa er overflødigt.
saa brud
 
:: Saa grønn er alle dy løff. ::
thy leggtte guld-thauffell y deris bure. 
:: Med runer saa skulde mand gylli. ::

2.
For huerind gang guld-thaffuell paa burdenn rand,
[2] L. 1-2; Rimordene ere nok buord og taar.
 
saa mange taare denn iumfru felditt. 

3.
"Huad helder greder y for guld saa rød? 
helder greder y, for y er bleffuen myn møø? 

4.
Huad helder geder
[3] I udg.: "greder".
y, for ieg er icke rig?
 
helder y tøcks,
[4] maaske: tøckis.
thett ieg kand ike were eders lyg?"
 

5.
"Ieg greder ike for guld saa rød, 
thett er och med myn wilig, ieg er bleffuet eders møø. 

6.
Ieg greder ike, for y erre io rig, 
fuld well daa maa y were myn lyg. 

7.
Ieg greder longtt mere for Blyde, 
som ieg skaal offuer ride. 

8.
Tther sanck nieder myn søster thuo, 
thend thid dy luod deris brølup buo." 

9.
"I skall icke grede for Blyde: 
myn suenne skall med eder ride. 

10.
Ieg skall lade gørre en broff saa bred, 
hun kaaster meg thusenn gyldenn y fiee. 

11.
Mynn suene skall med eder ride: 
och hundrede wed huer eders sydde. 

12.
Tthett skall ieg lad giørre eder till ere: 
tholl rider dy skall eders ganger førre." 

13.
Hand luod legge vnder hindis ganger dy røde guld-skuo, 
och saa rider hun til Blyde-bruo. 

14.
Tther hun kaam der mette paa bruo, 
da snaffuett hindis ganger y røde guld-skuoff. 

15.
Hyndis ganger bleff skree med XV søm, 
neder sanck denn iumfru for striden strøm. 

16.
Alle tog rider eftter saadell-buo, 
men ingenn kund hielpe den skøne iumfrw. 

17.
Iumfru ragtt op syn huide hand: 
"Myn edlig here, hielper meg till land!" 

18.
"Hielp deg saa santt Gud och den hellig aand, 
som ieg icke nu hielpe kand!" 

19.
Her Welle-mand thaaller till lidenn smaa-dreng: 
"Du hientte meg hid myn guld-harper V." 

20.
Her Welle-mand thog harpe y heend, 
hand gaar for stromen
[5] I udg.: "strømen".
att stande.
 

21.
Hand legtte alltt saa lieste: 
der rørdis icke fogell paa quiste. 

22.
Hand sluo harpenn saa saare: 
thett hordis
[6] I udg.: "hørdis".
offuer alle dy gaarde.
 

23.
Barkenn sprak vd-aff egge-thre, 
och hornitt aff thett bøffindis
[7] dvs. bøgende, el. Skrivf. for: løffuindis.
fiee.
 

24.
Barkenn sprak vd-aff bierke, 
och knapen vd-aff Mary-kierrke. 

25.
Saa sluo hand harpen aff harme: 
hands brud vd-aff throldens arum. 

26.
Saa sluo hand harpenn til bunde: 
den throld matt op fraa grunde. 

27.
Op kaam denn trold fraa grunden 
med her Wellemands møø y munde. 

28.
Menn icke hans brud alliene: 
hand haffde och buode hindis søster saa wene. 

29.
"Her Wellemand, Wellemand, thag dynn møø! 
dw lad meg selleff wolde mytt wand vnder ø." 

30.
"Saa gierne daa will ieg haffue myn møø, 
men aldrig skalt thu wolde wand vnder ø." 

31.
Her Wellemand hand sytt suerd vddrog, 
Gud hialp hanom, thett hand throldenn y støcker hogg. 

32.
Hand slog offuer syn brud thett skaarlagen smaa, 
selleff løfftte hand hinder paa ganger graa. 

33.
Hand løfftte hinder selleff til ganger huid: 
"Y rider nu, myn kerist, for-vden all quide." 

34.
Her Wellemand red seg vnder ø, 
:: Saa grøn ere dy løff. ::
saa drak hand brølup med synn møø. 
:: Med runer daa skulde mand gyllye. ::