Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 76
Side: 108 r
Titel: Roselille Mø
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 197 A IV 148-149
Kommentar: IV 151
Generelle oplysninger: Omkvæd 1 helt udskrevet kun ved V. 1 og 18, ellers stadig antydet. - Omkvæd 2 kun ved første og sidste Vers.


1.
Buode Lille och Røsellille
[1] I udg.: "Roselille".
rød
[2] i Registret. Buode Lillie och Rosellillie rød.
 
:: Thett war med suig. ::
thi war saa lidell, thierris muoder bortt døde. 
:: Seelleff fryder ieg meg. ::

2.
Op saa waxser dy spedell klar, 
thy war vdj kloster vdj otte aar. 

3.
Her Peder hand suøber seg hoffuett y skeend, 
hand gaar y lofftt for søster synn. 

4.
"Hør thu thett, Lilly, søster myn! 
y afften skallt dw soffue huoss broder dynn." 

5.
"Tthett plier ingenn søster guod, 
att gaa y lofftt med synn broder att suoffue." 

6.
"Soffuer thu icke [y] affttenn huosz broder dy[n]. 
thaa skall [thett] [koste] thitt vnge lyff." 

7.
"Sttelle deg, [stelle] [deg], broder mynn! 
thu loffuett
[3] I udg.: "loff".
deg Roseelyle, staldbroder mynn!"
 

8.
"Taa skønntt deg, søster, skøtt och brratt!
[4] I udg.: "bratt".
 
helder du skaltt døø, førind hønnsynd gaall." 

9.
Lillienn thager offuer seeg kaben blaa, 
till Roselils lofftt saa mone hun gaa. 

10.
Lillienn klaper paa døren med skiend: 
"Thu statt op, Rosellid,
[5] I udg.: "Roselild".
och lad meg ind!"
 

11.
Op stuod Roszelild y huydenn lynn, 
saa gladdelig luod hun Lilienn ind. 

12.
"Hør thu thett, Lilyenn, stald-broder myn! 
huad welltt thu her om natter-thyde?" 

13.
"Meg er faaitt enn søm att sy, 
thre gang er meg gaaitt willing der-y." 

14.
"Dw thy quer, Lylien, syg icke saa! 
thett wor en stalt iumfru, oss lerde buode. 

15.
Welldtt thu her bydde, till suollenn skeenn, 
saa gernne well ieg daa følge deg hiem." 

16.
"Hør thu thett, Rosellild, søster myn! 
thend søm skall werre rede, førind suolenn skienn." 

17.
Rosellyld thager offuer seg kaabenn blaa: 
"Tha kom nu, Lylelild, lad osz gaa!" 

18.
Tthi gyk offuer den grøne maae, 
Lilienn gred, och Rosen-lild quad. 

19.
Lylyenn klaper Rosen-lild wed huyden kiend: 
"Wilt du nu gaa y loffttenn ind?" 

20.
Roselild ind aff dørrenn thrend, 
her Peder staar hind op igenn. 

21.
Rosenlild rødmer som ett blod: 
"Och Lyle, huor haffuer du meg forraadtt!" 

22.
Her Peder klaper paa hønde blaa: 
"Y komer, iunfru Rosellild, och huiler her-paa!" 

23.
Her Peder tog Rosennlild y synn arum, 
saa stuor da wor den iumfrus harum. 

24.
"Hør thu, her Peder, thu wogtte ditt lyff! 
ieg haffuer y eermitt en søleffbunden knyff." 

25.
"Ind haffuer ieg weritt y mangen kyff: 
ieg frøgttet ind aldrig for iumfruers knyff." 

26.
Roselild giorde thett for-vdenn ald møø: 
hun slog her Peder, thett hand bløff dødt. 

27.
Tthett giorde Rosellild, enn iumfru guod: 
hun sluog hanom XV afflyffs-saarr. 

28.
Nu legger her Peder och rinder blod, 
bortt gyck Rosellild enn iumfru guod. 

29.
Rosellild gaar vnder grønen liend, 
ther mødder hun Lylienn, stalbroder synn. 

30.
Saa bød hun hynder buod laritt och lyn: 
"Thett giffuer ieg theg, Roselild, broder-høstrw mynn!" 

31.
"Denn søøm, thu wyste meg till y natt, 
ieg haffuer den syud for dieg saa bratt. 

32.
Beholltt du selleff buod laritt och lynn! 
du kled dynn broder, y lofftt leegger lygg!" 

33.
Ther hun kaam till stette, 
hyndis feste-mand der hynder møttee. 

34.
"Well møtte, Rosen-lild, alerkereste myn! 
huor haffuer [du] weritt om natter-thide?" 

35.
"Ieg haffuer weritt meg vde wed aae, 
ieg plockitt dy vrtter buode huide och blaa. 

36.
Ieg plokett thuo blomster, wor gwlle och røde, 
thett thidye
[6] I udg.: "thridye".
stander y synn aler-fieeerste
[7] I udg.: "aler-fieerste".
grøø.
 

37.
Tthett thrydy staar y synn aller-fieerste grøde: 
her Peder saa haffuer ieg slagitt till dødde." 

38.
Her Olleff klaper hynder wed huiden kiend: 
"Thu sørge ike, Roselild, allerkeste
[8] I udg.: "allerkereste".
mynn!
 

39.
Tthu skalltt ycke giørre buod for Peders død, 
vden fastee thuo freddag till wand och brød." 

40.
Tthak haffue her Oluff, hand holdtt synn thro: 
:: T[hett] w[ar] m[ed] s[uig]. ::
med erre luod hand sitt brølup buo. 
:: Nu fryder ieg mieg. ::