Elveskud

1
Her Olleff rydder om votte, ^[1] Registeret har: Her Oelluff ridder att oerthen.	her Oluf rider om otte,
menn lysenn dag ham tøgtte. ^[2] Rimet ligger i Formen : totte (þótti).	men lysen dag ham tykte.
:: Huad hielper thett, wy quider! ::	:: hvad hjælper det, vi kvider! ::
2
Her Oluff rider frem att bierigitt,	her Oluf rider frem ad bjerriget,
der gick en dantz med duerige.	der gik en dans med dværrige.
3
Der thrad enn iumfru aff denn danntzs,	der trådt en jomfru af den dans,
hun lagde synn arum om her Olleffs halsz.	hun lagde sin arum om her Olufs hals.
4
"Hør y, her Olleff hynd blyde,	"hør I, her Oluf hin blide,
huortt løster y nu at ridde?"	hvort lyster I nu at ride?"
5
"Ieg well ride meg vnder ø	"jeg vil ride mig under ø
och thalle med myn festemøø."	og tale med min fæstemø."
6
Denn iumfru reker haand fraa seg:	den jomfru rækker hånd fra sig:
"Alt skal y først, her Oluff, dantz huosz meg.	"alt skal I først, her Oluf, dans hos mig.
7
Her Olluff, well y luoffue meg: ^[3] L. 1-2; Rimordene ere maaske: luoffue og gaffue (gaaffue).	her Oluf, vil I love mig:
saa rige gaffue daa giffuer ieg eder.	så rige gave da giver jeg eder.
8
Ieg well eder giffue en ganger graa:	jeg vil eder give en ganger grå:
hand gaar en thyme till Rum och fraa.	han går en time til Rom og fra.
9
Denn ganger graa skall y well faa,	den ganger grå skal I vel få,
och saadell aff guld, att legge der-paa.	og saddel af guld, at lægge derpå.
10
Ieg giffuer eder en bryne ny:	jeg giver eder en brynje ny:
y thør aldry ^[4] I udg.: "aldrig". ^[5] "aldrig", ser i Hdskr. ud som: aldeg eller maaske: aldry. fraa nogenn mand fly.	I tør aldrig fra nogen mand fly.
11
Ieg gyffuer eder saa gatt ett suerd,	jeg giver eder så godt et sværd,
thett kaam alldrig sligtt y herre-faar.	det kom aldrig sligt i herrefærd.
12
Och slig er alle myn benke:	og slig er alle min bænke:
som guld wor lagtt y lenker.	som guld var lagt i lænker.
13
Slig er alle mynne wyenebro:	slig er alle mine vindebro:
som guld skeener offuer edders hiender thuo."	som guld skinner over eders hænder to."
14
"Beholtt thu selleff alt thit guld saa rød:	"behold du sellev alt dit guld så rød:
ieg well hiem til myn feste-møø."	jeg vil hjem til min fæstemø."
15
Saa sluo hun her Oleff wed huiden kiend:	så slog hun her Oluf ved hviden kind:
blod spranck offuer hans skaarlagen-skyend.	blod sprang over hans skarlagenskind.
16
Hun sluo hanom emelom haare, ^[6] "Hun slog ham imellem Hærde." Jævnfør hermed Chr. Pedersens Fortælling om Kong Christopher af Bajerns Død (Skrifter, V, 491): "Der kongh Christopher hagde werred konge her i riiged i viij aar, da foer hand till Skielskøør och wille der ligge i Graa-brødre closter; da sagde nogre till hannom: herre, rider icke diid, thi der er "en elffue-konge" paa den sted, som icke will stede nogen konge med sigh. Hand suarede: ieg er en christen mand, ther-for frycter iegh icke for trolden. Der hand red deden om morgenen, "da fick hand en slagh mellom sine herder", ath hand hagde moxen falled død aff hesten, och ingenn saa, huo hannom slo. Saa lod hand strax føre sigh till Hellsinborgh, der bleff den eddelig første død." ^[7] "Hun slog ham imellem Hærde." Hermed kan fremdeles jævnføres Fortællingen fra Aar 1636 i J. L. Wolffs Norrigia illustrata (Kbhn. 1651. 4{Hoej}to{/Hoej}. S. 169-70) om Berggesellen paa Kongsberg, som med sin Ønskevaand havde fundet en rig Sølvaare, som han begyndte at tage Prøve af: "Som han saa hakker, tyktes hannem ligesom der en slog hannem med en flad Haand paa hans Ryg eller Skuldre, efter hvilket Slag han strax blev saa afmægtig, at han maatte overgive sig og næppelig kunde gaa der fra til sit Herberg, og hvis (dvs. hvad) han samlet havde, det (maatte han) paa Steden hos sit Redskab lade blive. Der han hjemkom, gik han til Sengs, hvorefter at han spytte Blod og levede ikke længer end to Dage derefter." (Jfr. L. Daa, Norske Bygdesagn, Kristiania, 1870, S. 119.)	hun slog hannum imellem hærde,
thett hand fald neder til iorde.	det han faldt neder til jorde.
17
"Sttatt op, her Oluff, och rid thu hiem:	"stat op, her Oluf, og rid du hjem:
thu skalt icke løffue dag for-vden ien."	du skalt ikke leve dag foruden en."
18
Her Oluff hand wende syn ganger om-krinng,	her Oluf han vendte sin ganger omkring,
alt saa muodig rie hand hiem.	alt så modig ride han hjem.
19
Tther hand kaam till borge-led,	der han kom til borgeled,
hans kerre moder stuod der-wed.	hans kære moder stod derved.
20
"Hør du, her Oluff, kerre sønne myn:	"hør du, her Oluf, kære sønne min:
huy rider thu sørgendis hiem?"	hvi rider du sørgendes hjem?"
21
"Mynn kerr moder, y thager myn hest,	"min kær moder, I tager min hest,
myn kerre broder, dw hientte meg prest."	min kære broder, du hente mig præst."
22
"Tthi quer, her Oluff, du syg icke saa:	"ti kvær, her Oluf, du sig ikke så:
saa mangen bliffuer siug, dy dørr ike aff.	så mangen bliver syg, de dør ikke af.
23
Syg meg, her Olleff, vnder ø:	sig mig, her Oluf, under ø:
huem giffuer du dyn feste-møø?"	hvem giver du din fæstemø?"
24
"I staar op, alle myne brøder VII,	"I står op, alle mine brødre syv,
och rider ymod myn vnge brud.	og rider imod min unge brud.
25
Hør y thett, myn rigge muoffue:	hør I det, min rige måge:
y thagger imod myn stalltte iumfru."	I tager imod min stolte jomfru."
26
Der dy kaam for-offuen by,	der de kom foroven by,
alle gyk kloker, som dy war ny.	alle gik klokker, som de var ny.
27
Tthett melltte brudenn y same stund,	det mælte bruden i samme stund,
hyndis hiartte thett war aff sorigen tuong:	hendes hjerte det var af sorrigen tung:
28
"Huy mone alle dy kloker saa gaa?	"hvi monne alle de klokker så gå?
ieg weed her ingenn, der siug luo."	jeg ved her ingen, der syg lå."
29
"Tthett er saa sieed paa thette her lannd:	"det er så sæd på dette her land:
att ringe imod syn lily-wand.	at ringe imod sin liljevånd.
30
Thett er saa sied paa denne ø:	det er så sæd på denne ø:
att ringe imod syn feste-møø."	at ringe imod sin fæstemø."
31
Saa førrde dy brudenn y gaarde:	så førte de bruden i gårde:
alle gred fruer saa saare.	alle græd fruer så såre.
32
Thett melltte bruden aff stuor nød,	det mælte bruden af stor nød,
hun war seg aff hiartett saa wee:	hun var sig af hjertet så ve:
33
"Huy mone alle dese fruer saa gredde,	"hvi monne alle disse fruer så græde,
ther meg skuld well om-lade?" ^[8] I udg.: "om-lede". ^[9] lade er vist med Urette af mig ændret til lede; havde det forudgaaende Biord været "ind", saa vilde Ændringen været rigtig, med "om" er den urigtig. lade er sikkert rigtigt, og Rimet er gråde ∼ låde (oldn. gráta ∼ láta). Verset vilde i islandsk Form lyde: /Hví munu þessar frúar svá gráta,//er mik skyldu vel um láta?/ (at láta vel um el. yfir e-n: at vise Glæde over, ved Modtagelsen af en.)	der mig skul vel omlade?"
34
Der war slett ingen, som der war huosz,	der var slet ingen, som der var hos,
der tuorde suare den brud ett ord.	der turde svare den brud et ord.
35
Tthi fulde brudenn y saallitt ind	de fulgte bruden i salet ind
med sorig-fuld hiartt och rosens-kiend.	med sorrigfuld hjert og rosenskind.
36
Thy saatt brudenn paa brude-benk,	de sat bruden på brudebænk,
for gick rider, thy bar hynder skiennk.	for gik ridder, de bar hender skænk.
37
Tthett meltte brudenn offuer buorde,	det mælte bruden over borde,
hun thalde ett sorig-fuldtt ordde:	hun talte et sorrigfuldt orde:
38
"Ieg sier her rider gaa vd och ind,	"jeg ser her ridder gå ud og ind,
ieg sier ike her Oleff, kerre herre myn."	jeg ser ikke her Oluf, kære herre min."
39
Tthett suaritt her Olluffs moder,	det svaret her Olufs moder,
hun war sorig och muode:	hun var sorrig og mode:
40
"Buode med høg och saa med hund	"både med høg og så med hund
daa er her Oluff y rosens-lund."	da er her Oluf i rosenslund."
41
"Haffuer hand nu kierer synn høgg och syn hund,	"haver han nu kærer sin høg og sin hund,
ind hand haffuer synn vnge brud?	end han haver sin unge brud?
42
Wel hand helder ride med raker och thuo,	vil han heller ride med rakker og tov,
ind hand well sedde med hans brud y stuoffue?"	end han vil sidde med hans brud i stue?"
43
Syldyg om affttenn, røg fald o:	sildig om aften, røg faldt å:
daa skulde denn brud tilsenge gaa.	da skulle den brud til senge gå.
44
Thy thennde op dy brude-blass, ^[10] I udg.: "brude-bluss". ^[11] "bluss" ser ud som: blass.	de tændte op de brudeblus,
saa fulde thi bruden til brude-huss.	så fulgte de bruden til brudehus.
45
Tthy fuld brudenn till brudeseng,	de fulgt bruden til brudeseng,
efter gaar her Olleff ^[12] I udg.: "Olleffs". lidenn smaa-dreng.	efter går her Oluf liden smådreng.
46
"Y lader eder myndis, her Oluffs møø:	"I lader eder mindes, her Olufs mø:
myn herre hand leger paa baaren dø.	min herre han ligger på båren død.
47
Mynn herre hand leger y loffttet lyg,	min herre han ligger i loftet lig,
nu skall y hans broder eders thro bortt-giffue."	nu skal I hans broder eders tro bortgive."
48
"Rett aldrig skallt du den dag løffue:	"ret aldrig skalt du den dag leve:
ieg skall thuo brødere myn thro bortt-giffue."	jeg skal to brødere min tro bortgive."
49
Saa bad hun alle thi fruer,	så bad hun alle de fruer,
thett hun matte ligett skuoffue.	det hun måtte liget skue.
50
Thi støtt op den hyffueloffts-dør:	de stødt op den højeloftsdør:
dy hyffue ruo thi stuod der-for.	de høje rå de stod derfor.
51
Staltt Ingelild lebb til dy hyffue ruo:	stolt Ingelil løb til de høje rå:
thi huide lyn hun der-aff sluo.	de hvide lin hun deraf slog.
52
Hun meldit ^[13] Skrivf. for: myndytt, som n. V. har? ^[14] meldit, er næppe Skrivfejl for myndytt (dvs. myndede, kyssede) i n. V, da man endnu i Vendsyssel synger: du mælde mig for min Mund! (Nr. 140 G 6-7.) ligitt saa leste:	hun meldet liget så liste:
sa saare hindis hiartee thett røste.	så såre hendes hjerte det ryste.
53
Hun myndytt lygitt saa offuer-bratt:	hun mindet liget så overbrat:
hindis hiartte thett sønder y støker bratt. ^[15] Skrivf. for: brast, sprak eller spratt = sprang?	hendes hjerte det sønder i stykker brast.
54
Thett wor stuor ynk at sie den nø:	det var stor ynk at se den mø:
den iumfru mon aff sorigenn døø.	den jomfru mon af sorrigen dø.
:: Huad hielper thett, wy kuyder! ::	:: hvad hjælper det, vi kvider! ::

Den ældste danske viseoverlevering