Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 74
Side: 106 v
Titel: Jomfruen i Ulveham
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 55 A II 157-158
Kommentar: II 158 + III 831a + IV 895a
Generelle oplysninger: Omkvæd 2. Dettes første Ord antydes oftest ved et E. dvs. Enne.
1 | |
Ieg bleff fødtt en affttens[-]maall, | jeg blev født en aftensmål, |
:: Lylly och rosz. :: | :: lilje og ros. :: |
myn moder wor død, for hønnsenn gaall. | min moder var død, før hønsen gol. |
:: Ienne daa wiender mand dyrrenn. :: | :: ene da vinder man dyren. :: |
2 | |
Mynn fader hand sad y otte aar, | min fader han sad i otte år, |
hand wilde meg ingen styffmoder faa. | han ville mig ingen stedmoder få. |
3 | |
Dy otte aaar [1] I udg.: "aar". forgangenn war: | de otte år forgangen var: |
myn faader tog till att lengis saa saare. | min fader tog til at længes så såre. |
4 | |
Mynn faader rider saa wid[e], | min fader rider så vid, |
saa feste hand iunfru blyde. | så fæste han jomfru blide. |
5 | |
Saa feste hand iumfru blyde, | så fæste han jomfru blide, |
hun bleff meg styffmoder strydde. | hun blev mig stedmoder stride. |
6 | |
Dy førde myn styffmoder y gaard, | de førte min stedmoder i gård, |
saa gick ieg hinder vd imod. | så gik jeg hender ud imod. |
7 | |
Ieg klaper hynder paa skaarlagenn-skyend: | jeg klapper hender på skarlagenskind: |
"Y werre well-komen, kerr moder mynn!" | "I være velkommen, kær moder min!" |
8 | |
Hun støtte meg fraa seg med synn fuod: | hun stødte mig fra sig med sin fod: |
"Mon dw skuld werre myn første muod!" | "mon du skul være min første mod!" |
9 | |
Hun skabtte meg til en liden sax: | hun skabte mig til en liden saks: |
hun badd, ieg skulde rett aldrig waxe. | hun bad, jeg skulle ret aldrig vokse. |
10 | |
Enn sax war ieg med erre: | en saks var jeg med ære: |
fruer och iunfruer haffuer [2] For haffuer skulde staa haffde. (S. Bugge.) meg kierre. | fruer og jomfruer haver mig kære. |
11 | |
Mynn styffmoder thett fortogtte, [3] maaske: fortagtte; Rimet fordrer her og i V. 15 Formen: totte (þótti). | min stedmoder det fortykte, |
att ieg saa well formate. | at jeg så vel formåtte. |
12 | |
Hun skabtte meg till saa gatt ett suerd: | hun skabte mig til så godt et sværd: |
hun bad, ieg skuld werr y wfreds faardt. | hun bad, jeg skul vær i ufreds færd. |
13 | |
Suarditt war ieg med erre: | sværdet var jeg med ære: |
rider och suene thi haffde meg kierr. | ridder og svende de havde mig kær. |
14 | |
Thj rider thy war saa blide: | de ridder de var så blide: |
thy satte meg y forgyldj [4] I udg.: "forgyldene". [5] "forgyldj", som Hdskr. har, er en ikke sædvanlig Forkortelse. skyedde. | de satte mig i forgyldte skede. |
15 | |
Mynn styffmoder thett fortøgtte, [6] Se note til V. 11,1. | min stedmoder det fortykte, |
thett ieg saa well daa matte. | det jeg så vel da måtte. |
16 | |
Hun skabtte meg till enn waar-vld [7]+1: I udg.: "waar-vld". [8] Et och, som staar efter waar-vld, og foran Bikvædets Antydning: L. O. R., maa være en Skrivfejl. och: | hun skabte mig til en varulv og: |
hun bad, ieg skuld løbbe y skuoff och skyffuell. | hun bad, jeg skul løbe i skov og skjuel. |
17 | |
Tther war ieg y skoffuenn y otte aar: | der var jeg i skoven i otte år: |
ieg giorde der-inde saa møgitt muord. | jeg gjorde derinde så meget mord. |
18 | |
Hun bad, ieg aldrig buod skuld faa, [9] Det rette Rimord er buod (∼ blod). (S. Bugge.) | hun bad, jeg aldrig bod skul få, |
førind ieg fick aff myn broders blod. | førend jeg fik af min broders blod. |
19 | |
Hun agthett meg aldrig buod att faa: | hun agtet mig aldrig bod at få: |
for ieg haffde huerkenn søster eller broder. | for jeg havde hverken søster eller broder. |
20 | |
Tthett stuod saa y otte aar: | det stod så i otte år: |
myn styffmoder ingenn kynder baar. | min stedmoder ingen kinder bar. |
21 | |
Tthett lide fast att thett niende: | det lide fast ad det niende: |
myn styffmoder bleff neder [10] I udg.: "med". saa lidenn en kiend. | min stedmoder blev ***** så liden en kind. |
22 | |
Tthett wor om saa hellig enn thid: | det var om så hellig en tid: |
myn styffmoder wild til kierkenn ride. | min stedmoder vil til kirken ride. |
23 | |
Ieg lagde meg paa dy spange, | jeg lagde mig på de spange, |
som den frue skuld offuer gange. | som den frue skul over gange. |
24 | |
Ieg thog hinder y synn kobbe blaa, | jeg tog hender i sin kåbe blå, |
ieg røgtte hynder neder fraa ganger graa. | jeg rykte hender neder fra ganger grå. |
25 | |
Ieg tog hynder y wienster syde, | jeg tog hender i venstre side, |
ieg splette hinder aldt saa widde. | jeg splitte hender alt så vide. |
26 | |
Ieg thog mynn broder buod liden och guod, | jeg tog min broder båd liden og god, |
saa luod ieg aff skoffuen staa. | så lod jeg af skoven stå. |
27 | |
Ieg bed hanom y synn lylli[-]thaa, | jeg bed hannum i sin lilletå, |
for hand skuld dabb och chrestenn-dom faa. | for han skul dåb og kristendom få. |
28 | |
Der ieg feck aff myn broders blod, | der jeg fik af min broders blod, |
ieg bleff till enn iumfru, paa iordenn och stuod. | jeg blev til en jomfru, på jorden og stod. |
29 [11] indeholder nok egl. to Vers; dets L. 2 (saa...moder) skulde da baade slutte og begynde et Vers. | |
Selleff ieg hanom till chrestenn-dom baar, | sellev jeg hannum til kristendom bar, |
saa feck ieg hanom til fostermoder, hanom skuld wogtte och ware. | så fik jeg hannum til fostermoder, hannum skul vogte og vare. |
30 | |
Sydenn mone ieg meg y closter giffue, | siden monne jeg mig i kloster give, |
:: L[ylly] o[ch] r[osz]. :: | :: * * *. :: |
att thiene wor frw, men ieg maa leffue. | at tjene vor Fru, men jeg må leve. |
:: Iene daa wiender mand dyrenn. :: | :: ene da vinder man dyren. :: |