Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 74
Side: 106 v
Titel: Jomfruen i Ulveham
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 55 A II 157-158
Kommentar: II 158 + III 831a + IV 895a
Generelle oplysninger: Omkvæd 2. Dettes første Ord antydes oftest ved et E. dvs. Enne.


1
Ieg bleff fødtt en affttens[-]maall, jeg blev født en aftensmål,
:: Lylly och rosz. :::: lilje og ros. ::
myn moder wor død, for hønnsenn gaall. min moder var død, før hønsen gol.
:: Ienne daa wiender mand dyrrenn. :::: ene da vinder man dyren. ::

2
Mynn fader hand sad y otte aar, min fader han sad i otte år,
hand wilde meg ingen styffmoder faa. han ville mig ingen stedmoder få.

3
Dy otte aaar
[1] I udg.: "aar".
forgangenn war:
 
de otte år forgangen var:
myn faader tog till att lengis saa saare. min fader tog til at længes så såre.

4
Mynn faader rider saa wid[e], min fader rider så vid,
saa feste hand iunfru blyde. så fæste han jomfru blide.

5
Saa feste hand iumfru blyde, så fæste han jomfru blide,
hun bleff meg styffmoder strydde. hun blev mig stedmoder stride.

6
Dy førde myn styffmoder y gaard, de førte min stedmoder i gård,
saa gick ieg hinder vd imod. så gik jeg hender ud imod.

7
Ieg klaper hynder paa skaarlagenn-skyend: jeg klapper hender på skarlagenskind:
"Y werre well-komen, kerr moder mynn!" "I være velkommen, kær moder min!"

8
Hun støtte meg fraa seg med synn fuod: hun stødte mig fra sig med sin fod:
"Mon dw skuld werre myn første muod!" "mon du skul være min første mod!"

9
Hun skabtte meg til en liden sax: hun skabte mig til en liden saks:
hun badd, ieg skulde rett aldrig waxe. hun bad, jeg skulle ret aldrig vokse.

10
Enn sax war ieg med erre: en saks var jeg med ære:
fruer och iunfruer haffuer
[2] For haffuer skulde staa haffde. (S. Bugge.)
meg kierre.
 
fruer og jomfruer haver mig kære.

11
Mynn styffmoder thett fortogtte,
[3] maaske: fortagtte; Rimet fordrer her og i V. 15 Formen: totte (þótti).
 
min stedmoder det fortykte,
att ieg saa well formate. at jeg så vel formåtte.

12
Hun skabtte meg till saa gatt ett suerd: hun skabte mig til så godt et sværd:
hun bad, ieg skuld werr y wfreds faardt. hun bad, jeg skul vær i ufreds færd.

13
Suarditt war ieg med erre: sværdet var jeg med ære:
rider och suene thi haffde meg kierr. ridder og svende de havde mig kær.

14
Thj rider thy war saa blide: de ridder de var så blide:
thy satte meg y forgyldj
[4] I udg.: "forgyldene".
[5] "forgyldj", som Hdskr. har, er en ikke sædvanlig Forkortelse.
skyedde.
 
de satte mig i forgyldte skede.

15
Mynn styffmoder thett fortøgtte,
[6] Se note til V. 11,1.
 
min stedmoder det fortykte,
thett ieg saa well daa matte. det jeg så vel da måtte.

16
Hun skabtte meg till enn waar-vld
[7]+1: I udg.: "waar-vld".
[8] Et och, som staar efter waar-vld, og foran Bikvædets Antydning: L. O. R., maa være en Skrivfejl.
och:
 
hun skabte mig til en varulv og:
hun bad, ieg skuld løbbe y skuoff och skyffuell. hun bad, jeg skul løbe i skov og skjuel.

17
Tther war ieg y skoffuenn y otte aar: der var jeg i skoven i otte år:
ieg giorde der-inde saa møgitt muord. jeg gjorde derinde så meget mord.

18
Hun bad, ieg aldrig buod skuld faa,
[9] Det rette Rimord er buod (∼ blod). (S. Bugge.)
 
hun bad, jeg aldrig bod skul få,
førind ieg fick aff myn broders blod. førend jeg fik af min broders blod.

19
Hun agthett meg aldrig buod att faa: hun agtet mig aldrig bod at få:
for ieg haffde huerkenn søster eller broder. for jeg havde hverken søster eller broder.

20
Tthett stuod saa y otte aar: det stod så i otte år:
myn styffmoder ingenn kynder baar. min stedmoder ingen kinder bar.

21
Tthett lide fast att thett niende: det lide fast ad det niende:
myn styffmoder bleff neder
[10] I udg.: "med".
saa lidenn en kiend.
 
min stedmoder blev ***** så liden en kind.

22
Tthett wor om saa hellig enn thid: det var om så hellig en tid:
myn styffmoder wild til kierkenn ride. min stedmoder vil til kirken ride.

23
Ieg lagde meg paa dy spange, jeg lagde mig på de spange,
som den frue skuld offuer gange. som den frue skul over gange.

24
Ieg thog hinder y synn kobbe blaa, jeg tog hender i sin kåbe blå,
ieg røgtte hynder neder fraa ganger graa. jeg rykte hender neder fra ganger grå.

25
Ieg tog hynder y wienster syde, jeg tog hender i venstre side,
ieg splette hinder aldt saa widde. jeg splitte hender alt så vide.

26
Ieg thog mynn broder buod liden och guod, jeg tog min broder båd liden og god,
saa luod ieg aff skoffuen staa. så lod jeg af skoven stå.

27
Ieg bed hanom y synn lylli[-]thaa, jeg bed hannum i sin lilletå,
for hand skuld dabb och chrestenn-dom faa. for han skul dåb og kristendom få.

28
Der ieg feck aff myn broders blod, der jeg fik af min broders blod,
ieg bleff till enn iumfru, paa iordenn och stuod. jeg blev til en jomfru, på jorden og stod.

29
[11] indeholder nok egl. to Vers; dets L. 2 (saa...moder) skulde da baade slutte og begynde et Vers.
Selleff ieg hanom till chrestenn-dom baar, sellev jeg hannum til kristendom bar,
saa feck ieg hanom til fostermoder, hanom skuld wogtte och ware. så fik jeg hannum til fostermoder, hannum skul vogte og vare.

30
Sydenn mone ieg meg y closter giffue, siden monne jeg mig i kloster give,
:: L[ylly] o[ch] r[osz]. :::: * * *. ::
att thiene wor frw, men ieg maa leffue. at tjene vor Fru, men jeg må leve.
:: Iene daa wiender mand dyrenn. :::: ene da vinder man dyren. ::