Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 73
Side: 105 r
Titel: Tistram og Jomfru Isolt
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 471 Da VIII 41-43
Kommentar: VIII 45b-46a
1. | |
| Droningenn føde thi sødskinde thuo, | |
| Tysterum och Isalltt buode; | |
| thett bleff hynder for sandingenn spaad, | |
| thi skulde huer-andre thro-loffue. | |
| :: Thett skønneste lyff thett gaas meg aldrig aff houffue. :: | |
2. | |
| Tthennd sønn suøbtte hun y sielke, | |
| och datterenn y huide bled; | |
| hanom hadde hun y hiartett kier, | |
| men hinder wild hun aldrig siee. | |
3. | |
| Her Chrest da segne hyndis fader, | |
| Gud gaff hanom thett y synde: | |
| saa sende hand hinder vd aff land, | |
| hien til den kieser-inde. | |
4. | |
| "Bed hinde fosterre meg thett barnn | |
| y fulde wientter fem; | |
| och lad ingen anditt spørre, | |
| ind hun hindis datter er." | |
5. | |
| Tthett tha suaridtt thend kieser-inde, | |
| hun tog thett barnn til seg: | |
| "Chrest segnne konngen aff Danmark | |
| for gaffue, hand sende meg!" | |
6. | |
| Saa fosterett hun lidenn Isaltt, | |
| till hun wor XV aar; | |
| hun bleff den wieneste spedel klaar, | |
| ther nogen med øgen suo. | |
7. | |
| Tysterrun war saa lidenn, | |
| thett første hand red til huoffue; | |
| hand spuorde seg loff aff moder synn, | |
| hand matte en iumfru troloffue. | |
8. | |
| "I-huelkenn stalltt iumfru thu fører meg y gaard, | |
| saa well faffner ieg hyndis kome, | |
| for-vden aliene den spedel klar, | |
| kieserens [1] kiesers i Linjeslutning (r utydelig). datter aff Rom." | |
9. | |
| "Hør y thett, myn kerre moder, | |
| huy komer eder sligtt y hoffue? | |
| haffur [2] I udg.: "haffuer". [3] haffur i Linjeslutning. y icke hørtt, saa fattig en suend | |
| haffuer faaitt saa rig en iumfru?" | |
10. | |
| Tthi gaff hanom hest och haffue | |
| och thusynd gylden at therre; | |
| saa red hand y kieserens gard, | |
| hand tog seg thieneste derre. | |
11. | |
| Isaallt staar y hyffue-lofftt, | |
| och sier hun Thisterum ride: | |
| "Ieg sier enn rider vd for wor gaard, | |
| hand [4] I udg.: "han[s]". heste er graa och huide." | |
12. | |
| Wred daa bleff denn kierserind, [5] I udg.: "kieserind". [6] kierserind - i Vers 3 og 14 har Skriveren gjort samme Fejl, men straks rettet den. | |
| hun slog synn øgen till iord: | |
| "Lad faare thett, liden Isalt! | |
| du matte ike thaale sligge ord! | |
13. | |
| Lad faar sligtt, lidenn Issaltt! | |
| thu giør meg ingen harum! | |
| thu est ind-nu saa liden, | |
| suoffuer y dyn fostermoders arum." | |
14. | |
| Tysterum thuog thieneste der, | |
| hand thientte den kieser-inde saa ner; | |
| thett wor for liden Isalts skyld, | |
| hand haffde hinder y hiartet saa kierr. | |
15. | |
| Tthett wor om en iiulle-dag, | |
| dy skulde till kierke faare: | |
| tha bleff her Thystrum Isalt waar | |
| fremerst y iumfru-skaare. | |
16. | |
| Tthett melltte herre Tystrum, | |
| hand holt paa ganger graa: | |
| "Thett giffue Gud-fader y hiemerig, | |
| ieg matte iumfru Issalt faa!" | |
17. | |
| Tthy fuorr offuer dy ennge, | |
| saa lestelig monne dy ride; | |
| ickee kaam Thystrrums huide haand | |
| fraa iumfru Isalts sidde. | |
18. | |
| Tthy red offuer beke, | |
| och thy red offuer broo: | |
| "Hør y thett, iumfru Isalt, | |
| well y giffue meg eders thro?" | |
19. | |
| "Hør y thett, herre Tystrum, | |
| y rider meg icke saa ner! | |
| tthett thør min modder tenke, | |
| y haffuer meg y hiartet kierr." | |
20. | |
| Tthett waar saa guod en iylle-dag, | |
| thi kaam fraa kierken hiem: | |
| Thistrum stuod aff synn hyffue hest, | |
| hand fulde kieser-inden ind. | |
21. | |
| "Hør y thett, myn nadige frue, | |
| den allerweneste lily, | |
| well y gyffue meg iumfru Issaltt, | |
| tha giør y ald myn wilig." | |
22. | |
| Tthett thaa suaridtt thend kieser-inde, | |
| som Gud gaff hinder til rade: | |
| "Saa mend wed, herre Tystrum, | |
| alt er y søskennd buode." | |
23. | |
| "Hør y thett, myn nadige frue, | |
| och huor skuld thett til-kome? | |
| ieg er fød i Danemark, | |
| och seleff fødde y den blume." | |
24. | |
| Tthett melltte iumfru Isaltt, | |
| saa hiemelig hun luo: | |
| "Saa mend ued, herre Thystrum, | |
| y thør thett icke thro." | |
25. | |
| "Hør y thett, iumfru Issalltt, | |
| y legger guld y skrynn, | |
| y-men ieg gaar y stalde | |
| och saadler ganger myn." | |
26. | |
| "Hør y thett, herr Thistrum, | |
| y giør thett aff guodwilig: | |
| y tager den sneke, paa landitt legger, | |
| wd-skorenn y roser och lilier." | |
27. | |
| Saa aarlig hand till strandenn gaar, | |
| och buode till och fraa; | |
| mest skuode hand thend sneke, | |
| hand wilde førre iumfru Isalt paa. | |
28. | |
| Keiserenn luod biuge saa hygtt ett thornn, | |
| buode aff mur och thiende; | |
| ther sang kaalander och nagttergall, | |
| iumfru Issalt hun soffuer ther-inde. | |
29. | |
| Tthett giorde iumfru Isalt | |
| ud-aff saa guode wilige: | |
| hun tog alle dy huide lynn, | |
| hun band der-aff en lynne. | |
30. | |
| Tthett wor lidenn Issaltt, | |
| hun fek saa till rade: | |
| hun waand her Thistrum y thornitt ind, | |
| thett bleff denom til angist buode. | |
31. | |
| Saa bratt kaam buod y hyffue-lofft | |
| alt for den kieser-ind: | |
| "Nu er her Thistrum y tornit wondenn | |
| alt til lidenn Isalt inde." | |
32. | |
| Tthett thaa war den kieser-inde, | |
| hun fek saa bratt til raade: | |
| hun luod giørre en iedder-drøk, | |
| for-gaff dy konges-bøn buode. | |
33. | |
| Tthett wor stuor ønnk att sie der-paa | |
| och hall mere harum: | |
| thett wor lidenn Isaltt, | |
| døde y her Thistrums arrum. | |
| :: Thend skøneste lyff thett gaas mig aldrig aff huoff. :: |