Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 70
Side: 101 v
Titel: Stalt Sidsellils Bortførelse
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 400 A VII 126-127
Kommentar: -


1.
Stalltt Sedsellild er en rosens-blad, 
:: y skuoffuen ::
saa offtte giør hun mitt hiartte glad, 
ieg fryder meg allenn stunde. 
:: Seleff gangis hun hanom ey aff. ::

2.
Herr Rybboltt kaam fraa thynnge hiem, 
stalt Sedsellild hans datter gaar hanom igenn. 

3.
"I wer well-komen, kerr fader myn! 
huad war der thiden i-dag paa thinnge, 
men y er komen saa snarlig hiem?" 

4.
"Thett wor thidenn och thett wor miest: 
her Thymand haffuer deg paa thingitt fest." 
Hun sagde: "Thett skuld blyffue hanom til angest miest." 

5.
Stalt Sedesellild weende seg snartt omkreng, 
hun thalde thaa til synn lidenn smaa-dreng, 
hun sende her Laui buod igenn. 

6.
"Thu bed hanom kome y affttenn her, 
om hand haffuer mig y hiartet kierr, 
ellers faar hand meg rett aldrig merre." 

7.
Thennd smaa-drenng sprang till ganger graa, 
hand red bratt till her Lauis gaard, 
saa gick hand ind for denn herre at staa. 

8.
Thennd smaa-dreng ind att dørren thrend, 
her Lauy reker hanom haanden igenn: 
"Du wer well-komen, du lidenn smaa-dreng." 

9.
"Her sedder y, her Lauy, offuer eders bord, 
myn iumfru haffuer send eder buod och ord, 
y skall y afftten till hynder kome. 

10.
I skall y afftten huosz hynd werre, 
om y haffuer hynder y hiartett kier, 
helder thett y faar hynder aldrig merre." 

11.
Her Lauy skødt thett brede bordtt, 
thend brune mød paa guolden stuo: 
"I dansk hoffmend, skønder eder paa guold. 

12.
I raske heellind, skønder eder till hest! 
y afftten well wy her Ribboltt geeste, 
thaalde med thend iumfru, ieg vnder best." 

13.
Hand red op y her Ribboltts gaard, 
vd stuod stalt Sedsellild, war suøbtt y mord: 
"Stalt Sedsellild, well y nu følge meg aff gard?" 

14.
Hun ragtte hanom haand, hun gaff hanom thro, 
hun wilde med hanom buod b[i]uge och buo; 
saa løffte hand hinder paa ganger graa. 

15.
Hand sluo offuer hynder kobenn best, 
hand løfftte hynder paa synn hygge hest, 
hun glembtte att syge synn fader guod natt. 

16.
Hand red frem for Lunde-by, 
ther haltt her Thimand y bryne ny, 
och hand thuorde huerkenn halde eller fly. 

17.
Her Lauy thaaller till her Tymand saa bratt: 
"Her Thi-mand, thu haffue saa mange guod-natt, 
stalltt Sedsellild haffuer thig altt for-giett. 

18.
Stallt Sedsellild haffuer loffuet meg throuen før-ind deg, 
ther-for skall hun nu følge meg, 
rett aldrig well hun haffue deg. 

19.
Hun følger meg till mynn egenn gaard, 
ther skall hun slide buode sabbell och muor; 
her Thimand, du hind aldrig faarr!" 

20.
Nu gaar stalltt Sedsellild y her Laues gaard, 
hun slider rød skaarlagen, hun drager muordt, 
her Thimand hand daglig sorig ber. 

21.
Hun slider skaarlagenn med guld och perler, 
:: i skuoffuen ::
her Lauy vnder hynder aff hiartet well, 
her Thimand hand sørgett seg selliff ihiell 
:: Selleff gangis hun hanom ey aff. ::