Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 70
Side: 101 v
Titel: Stalt Sidsellils Bortførelse
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 400 A VII 126-127
Kommentar: -
1. | |
Stalltt Sedsellild er en rosens-blad, | |
:: y skuoffuen :: | |
saa offtte giør hun mitt hiartte glad, | |
ieg fryder meg allenn stunde. | |
:: Seleff gangis hun hanom ey aff. :: | |
2. | |
Herr Rybboltt kaam fraa thynnge hiem, | |
stalt Sedsellild hans datter gaar hanom igenn. | |
3. | |
"I wer well-komen, kerr fader myn! | |
huad war der thiden i-dag paa thinnge, | |
men y er komen saa snarlig hiem?" | |
4. | |
"Thett wor thidenn och thett wor miest: | |
her Thymand haffuer deg paa thingitt fest." | |
Hun sagde: "Thett skuld blyffue hanom til angest miest." | |
5. | |
Stalt Sedesellild weende seg snartt omkreng, | |
hun thalde thaa til synn lidenn smaa-dreng, | |
hun sende her Laui buod igenn. | |
6. | |
"Thu bed hanom kome y affttenn her, | |
om hand haffuer mig y hiartet kierr, | |
ellers faar hand meg rett aldrig merre." | |
7. | |
Thennd smaa-drenng sprang till ganger graa, | |
hand red bratt till her Lauis gaard, | |
saa gick hand ind for denn herre at staa. | |
8. | |
Thennd smaa-dreng ind att dørren thrend, | |
her Lauy reker hanom haanden igenn: | |
"Du wer well-komen, du lidenn smaa-dreng." | |
9. | |
"Her sedder y, her Lauy, offuer eders bord, | |
myn iumfru haffuer send eder buod och ord, | |
y skall y afftten till hynder kome. | |
10. | |
I skall y afftten huosz hynd werre, | |
om y haffuer hynder y hiartett kier, | |
helder thett y faar hynder aldrig merre." | |
11. | |
Her Lauy skødt thett brede bordtt, | |
thend brune mød paa guolden stuo: | |
"I dansk hoffmend, skønder eder paa guold. | |
12. | |
I raske heellind, skønder eder till hest! | |
y afftten well wy her Ribboltt geeste, | |
thaalde med thend iumfru, ieg vnder best." | |
13. | |
Hand red op y her Ribboltts gaard, | |
vd stuod stalt Sedsellild, war suøbtt y mord: | |
"Stalt Sedsellild, well y nu følge meg aff gard?" | |
14. | |
Hun ragtte hanom haand, hun gaff hanom thro, | |
hun wilde med hanom buod b[i]uge och buo; | |
saa løffte hand hinder paa ganger graa. | |
15. | |
Hand sluo offuer hynder kobenn best, | |
hand løfftte hynder paa synn hygge hest, | |
hun glembtte att syge synn fader guod natt. | |
16. | |
Hand red frem for Lunde-by, | |
ther haltt her Thimand y bryne ny, | |
och hand thuorde huerkenn halde eller fly. | |
17. | |
Her Lauy thaaller till her Tymand saa bratt: | |
"Her Thi-mand, thu haffue saa mange guod-natt, | |
stalltt Sedsellild haffuer thig altt for-giett. | |
18. | |
Stallt Sedsellild haffuer loffuet meg throuen før-ind deg, | |
ther-for skall hun nu følge meg, | |
rett aldrig well hun haffue deg. | |
19. | |
Hun følger meg till mynn egenn gaard, | |
ther skall hun slide buode sabbell och muor; | |
her Thimand, du hind aldrig faarr!" | |
20. | |
Nu gaar stalltt Sedsellild y her Laues gaard, | |
hun slider rød skaarlagen, hun drager muordt, | |
her Thimand hand daglig sorig ber. | |
21. | |
Hun slider skaarlagenn med guld och perler, | |
:: i skuoffuen :: | |
her Lauy vnder hynder aff hiartet well, | |
her Thimand hand sørgett seg selliff ihiell | |
:: Selleff gangis hun hanom ey aff. :: |