Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 7
Side: 10 r
Titel: Hævnersværdet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 25 A I 350-351
Kommentar: I 351 + II 653a + IV 762b, 579
Generelle oplysninger: Omkvæd. Det første af disse, der maaskee kunde kaldes et Forkvæd, er: Saa vell hje (Udtalen: hej), der kun staaer ved første og sidste Vers. I Registeret skrives det: Saa well hey. Det andet: Wall-ann o.s.v. staaer heelt udskrevet kun ved første V.; ellers kun antydet ved: W. w. o. a. r., hvor altsaa Vall-an regnes for eet Ord.


1.
:: Saa vell hje! ::
Her Peder kaam tiill borgge-leedd, 
thett wor daner-kongen, hand stuod der wed. 
:: Vall-ann, vell offuer att ridde. ::

2.
"Vellkomen, her Pedder, selle myn, 
haffuer du icke indnu høffnenett
[1] I udg.: "høffnett".
[2] Hdskr. har i den ene Linie: høffne- og i næste: nett.
faders død dynn?"
 

3.
"Ieg haffuer veritt meg saa synderlig, 
alltt som den suoll hun nieedder
[3] Hdskr. har nu egenlig: mieedder, men dette synes fremkommet ved, at der først har staaet: nneedder, men den fjerde Streg er forandret til et i, hvorved Forlyden er bleven m for n.
[4] I de Ord, i hvilke ð blev til j, skrev man ofte dh eller d endnu paa en Tid, da man allerede udtalte j; dette gav Anledning til, at man i Indlyd og Udlyd ogsaa ofte skrev d for j, hvor det ikke var udgaaet fra ð [...]. Ved denne Iagttagelse spredes der Lys over flere andre Former, som ellers vilde være vanskelige at forklare: "nieedder seg"; vistnok ikke af ned = oldn. niðra, ej heller af oldn. náð, næði, men = nejer sig, oldn. hneigiz. (Sofus Bugge.)
seg.
 

4.
Ieg haffuer och weritt saa vesterlig, 
alt som den suoll hun huiller seeg. 

5.
Ieg haffuer och werett saa nuordelig, 
allt som denn frost hand fryser sieg. 

6.
Nu er ieg her saa østerlig, 
alt som den dag hun
[5] Det maa vel hede: den dag hand (for "hun"). (S. Bugge.)
liuser seeg.
 

7.
Rett alldrig kunde ieg fiende denn mand, 
myn faaders baane meg wise kand." 

8.
"Huad tha velltt du giffue den mand, 
dinn faders bone deg wyse kand?" 

9.
"Ieg vell giffue hanom guld och søllff, 
pening, men hand haffue well. 

10.
Ieg well giffue hanom merre: 
enn snecke, legger til redde." 

11.
Tthett melltte kongenn vnder skiend: 
"Her fynder thu nu faaders baanne dynn." 

12.
[6] V. 12 er det samme som V. 11; dog er jeg ingenlunde vis paa, at denne Gjentagelse er nogen Skrivfejl.
Tthett melltte konngenn vnder skieend: 
"Her fiender thu nu faders baanne dyn. 

13.
Here Gud hand hielpe nu meg, 
saa saant som ieg wuo dinn fader fraa theg." 

14.
Herr Peder hand sluoff seg for sin brøst: 
"Du leeg quer, hierthte, du werre well tøss. 

15.
Du leeg quer, hiarthte, wer icke forbrad, 
alt skall ieg høffuene thett snarist ieg maa." 

16.
Her Peder ganger y gaardde, 
med sitt guode suerd att raade. 

17.
"Hør duu nu, suerditt hinnd guode, 
kandst thu nu well rorre y blodde? 

18.
Suerdditt, wiltt du hielpe meg? 
ieg haffuer icke broder y liffue vdenn thieg." 

19.
"Huorledis kand ieg nu hielpe theg: 
mitt guode hialt er y synder y meg." 

20.
Her Pedder hand ganger till smydy, 
hand ladder syn suerdt der smeede. 

21.
Hand luod smedde hialttenn aff huide søleff 
och knapen aff thett røde guld. 

22.
"Suerdditt, willtt du nu hielpe meg? 
ieg haffuer ike andere broder y liuffue vdenn thieg." 

23.
"Ver du konn y dynn hooff saa haardt, 
som ieg skall were y aadenn snardt. 

24.
Blyff du nu ickonn y dynn huoff saa trøst, 
som ieg well were y hialttenn fast." 

25.
Her Pedder hand ganger seg till heellde, 
som kemperen dy drock sneelde. 

26.
Her Pedder hand wild synn suerd der prøffue: 
otte kemper sluog hand till døde. 

27.
Her Pedder hand huog buod vde och indde, 
hand spaaritt huerken møøer hellder guoden quiend. 

28.
Her Pedder huog op medd tiender, 
hand spaaritt icke kongen och synn sønner. 

29.
Thett meelltte denn baarenn, y wggen
[7] I udg.: "wuggen".
luo:
 
"Fulld ilde høffuener du din faders død saae. 

30.
Fuld ildde haffuer du høffuenett fadders død dynn, 
Gud vnde meg enn gang att høffuene mynn." 

31.
"Alltt haffuer ieg nu høffuenet faadders død myn, 
men aldrig skalt du høffuene dynn." 

32.
Saa thog haand thett baarnn med willig, 
hand huog thett sønder y miydienn. 

33.
"Stelld deg nu, snerddit
[8] I udg.: "suerddit".
[9]+2: Her har vistnok staaet du brune brand. (Bugge.)
hind brune,
 
du stielle deg vdj wor herres naffuenn." 

34.
Tthett melltte suerditt
[10] I udg.: "snerditt".
buode thrett och muod:
 
"Nu løstett meg efter ditt eggett blod. 

35.
Menn haffde du icke neffuett
[11] I udg.: "neffnett".
meg,
 
rett nu skuld ieg haffue weeiid
[12] weend? rettet til: wieyd.
deg."
 

36.
Saa ginnge her Pedder till smidi, 
luod slaa seeg med iarnn y mydy. 

37.
Hand luod slaa seg med iarnn om haand och fuod, 
for hand willde gange aff landit vd. 

38.
:: Saa weell hiee! ::
Her Pedder hand ganger offuer kongens graff: 
alle daa sprang ham iiarnen aff. 
:: W[all-ann], w[ell] o[ffuer] a[tt] r[idde]. ::