Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 7
Side: 10 r
Titel: Hævnersværdet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 25 A I 350-351
Kommentar: I 351 + II 653a + IV 762b, 579
Generelle oplysninger: Omkvæd. Det første af disse, der maaskee kunde kaldes et Forkvæd, er: Saa vell hje (Udtalen: hej), der kun staaer ved første og sidste Vers. I Registeret skrives det: Saa well hey. Det andet: Wall-ann o.s.v. staaer heelt udskrevet kun ved første V.; ellers kun antydet ved: W. w. o. a. r., hvor altsaa Vall-an regnes for eet Ord.
1. | |
| :: Saa vell hje! :: | |
| Her Peder kaam tiill borgge-leedd, | |
| thett wor daner-kongen, hand stuod der wed. | |
| :: Vall-ann, vell offuer att ridde. :: | |
2. | |
| "Vellkomen, her Pedder, selle myn, | |
| haffuer du icke indnu høffnenett [1] I udg.: "høffnett". [2] Hdskr. har i den ene Linie: høffne- og i næste: nett. faders død dynn?" | |
3. | |
| "Ieg haffuer veritt meg saa synderlig, | |
| alltt som den suoll hun nieedder [3] Hdskr. har nu egenlig: mieedder, men dette synes fremkommet ved, at der først har staaet: nneedder, men den fjerde Streg er forandret til et i, hvorved Forlyden er bleven m for n. [4] I de Ord, i hvilke ð blev til j, skrev man ofte dh eller d endnu paa en Tid, da man allerede udtalte j; dette gav Anledning til, at man i Indlyd og Udlyd ogsaa ofte skrev d for j, hvor det ikke var udgaaet fra ð [...]. Ved denne Iagttagelse spredes der Lys over flere andre Former, som ellers vilde være vanskelige at forklare: "nieedder seg"; vistnok ikke af ned = oldn. niðra, ej heller af oldn. náð, næði, men = nejer sig, oldn. hneigiz. (Sofus Bugge.) seg. | |
4. | |
| Ieg haffuer och weritt saa vesterlig, | |
| alt som den suoll hun huiller seeg. | |
5. | |
| Ieg haffuer och werett saa nuordelig, | |
| allt som denn frost hand fryser sieg. | |
6. | |
| Nu er ieg her saa østerlig, | |
| alt som den dag hun [5] Det maa vel hede: den dag hand (for "hun"). (S. Bugge.) liuser seeg. | |
7. | |
| Rett alldrig kunde ieg fiende denn mand, | |
| myn faaders baane meg wise kand." | |
8. | |
| "Huad tha velltt du giffue den mand, | |
| dinn faders bone deg wyse kand?" | |
9. | |
| "Ieg vell giffue hanom guld och søllff, | |
| pening, men hand haffue well. | |
10. | |
| Ieg well giffue hanom merre: | |
| enn snecke, legger til redde." | |
11. | |
| Tthett melltte kongenn vnder skiend: | |
| "Her fynder thu nu faaders baanne dynn." | |
12. [6] V. 12 er det samme som V. 11; dog er jeg ingenlunde vis paa, at denne Gjentagelse er nogen Skrivfejl. | |
| Tthett melltte konngenn vnder skieend: | |
| "Her fiender thu nu faders baanne dyn. | |
13. | |
| Here Gud hand hielpe nu meg, | |
| saa saant som ieg wuo dinn fader fraa theg." | |
14. | |
| Herr Peder hand sluoff seg for sin brøst: | |
| "Du leeg quer, hierthte, du werre well tøss. | |
15. | |
| Du leeg quer, hiarthte, wer icke forbrad, | |
| alt skall ieg høffuene thett snarist ieg maa." | |
16. | |
| Her Peder ganger y gaardde, | |
| med sitt guode suerd att raade. | |
17. | |
| "Hør duu nu, suerditt hinnd guode, | |
| kandst thu nu well rorre y blodde? | |
18. | |
| Suerdditt, wiltt du hielpe meg? | |
| ieg haffuer icke broder y liffue vdenn thieg." | |
19. | |
| "Huorledis kand ieg nu hielpe theg: | |
| mitt guode hialt er y synder y meg." | |
20. | |
| Her Pedder hand ganger till smydy, | |
| hand ladder syn suerdt der smeede. | |
21. | |
| Hand luod smedde hialttenn aff huide søleff | |
| och knapen aff thett røde guld. | |
22. | |
| "Suerdditt, willtt du nu hielpe meg? | |
| ieg haffuer ike andere broder y liuffue vdenn thieg." | |
23. | |
| "Ver du konn y dynn hooff saa haardt, | |
| som ieg skall were y aadenn snardt. | |
24. | |
| Blyff du nu ickonn y dynn huoff saa trøst, | |
| som ieg well were y hialttenn fast." | |
25. | |
| Her Pedder hand ganger seg till heellde, | |
| som kemperen dy drock sneelde. | |
26. | |
| Her Pedder hand wild synn suerd der prøffue: | |
| otte kemper sluog hand till døde. | |
27. | |
| Her Pedder hand huog buod vde och indde, | |
| hand spaaritt huerken møøer hellder guoden quiend. | |
28. | |
| Her Pedder huog op medd tiender, | |
| hand spaaritt icke kongen och synn sønner. | |
29. | |
| Thett meelltte denn baarenn, y wggen [7] I udg.: "wuggen". luo: | |
| "Fulld ilde høffuener du din faders død saae. | |
30. | |
| Fuld ildde haffuer du høffuenett fadders død dynn, | |
| Gud vnde meg enn gang att høffuene mynn." | |
31. | |
| "Alltt haffuer ieg nu høffuenet faadders død myn, | |
| men aldrig skalt du høffuene dynn." | |
32. | |
| Saa thog haand thett baarnn med willig, | |
| hand huog thett sønder y miydienn. | |
33. | |
| "Stelld deg nu, snerddit [8] I udg.: "suerddit". [9]+2: Her har vistnok staaet du brune brand. (Bugge.) hind brune, | |
| du stielle deg vdj wor herres naffuenn." | |
34. | |
| Tthett melltte suerditt [10] I udg.: "snerditt". buode thrett och muod: | |
| "Nu løstett meg efter ditt eggett blod. | |
35. | |
| Menn haffde du icke neffuett [11] I udg.: "neffnett". meg, | |
| rett nu skuld ieg haffue weeiid [12] weend? rettet til: wieyd. deg." | |
36. | |
| Saa ginnge her Pedder till smidi, | |
| luod slaa seeg med iarnn y mydy. | |
37. | |
| Hand luod slaa seg med iarnn om haand och fuod, | |
| for hand willde gange aff landit vd. | |
38. | |
| :: Saa weell hiee! :: | |
| Her Pedder hand ganger offuer kongens graff: | |
| alle daa sprang ham iiarnen aff. | |
| :: W[all-ann], w[ell] o[ffuer] a[tt] r[idde]. :: |