Flores og Margrete

1
Ieg well eder en wyse quede,	jeg vil eder en vise kvæde,
hun legger meg offtte for munde:	hun ligger mig ofte for munde:
alt huor her Florres Bendigtsen	alt hvor her Flores Bendiktsen
hand skøne frw Mergrett well vnde.	han skønne fru Margret vel undte.
:: Y lader eder myndis, y soffuer saa gierne y skøne fruer deres arum! ::	:: I lader eder mindes, I sover så gerne i skønne fruer deres arum! ::
2
Herr Hermenn feste frw Me[r]grette,	her Herman fæste fru Margrete,
her Florris hynder meste:	her Flores hender miste:
saa saare daa sørgitt dy vnge thuo,	så såre da sørget de unge to,
som wilden fuoll paa queste.	som vilden fugl på kviste.
3
Her Florris gaar seg att gaardenn freem,	her Flores går sig ad gården frem,
och rader hand med syn slegtt:	og råder han med sin slægt:
"Hade ieg nogen hielp der-till,	"havde jeg nogen hjælp dertil,
hand skulde icke brølup med hynd dreke."	han skulle ikke bryllup med hend drikke."
4
Tthett suaritt hans kerre morbroder,	det svaret hans kære morbroder,
hand bleff saa well till rade:	han blev så vel til råde:
"Thu skalt well faa en anden iumfru,	"du skalt vel få en anden jomfru,
y-huor du wiltt hynd haffue."	ihvor du vilt hend have."
5
"Ingenn stalltt iumfru saa well ieg haffue,	"ingen stolt jomfru så vil jeg have,
och ingen daa loffuer ieg meg:	og ingen da lover jeg mig:
thett meg ind wor kyeserens datter y buod,	det mig end var kejserens datter i bud,
thend stund frw Mergrett er queg."	den stund fru Margret er kvæg."
6
Tthett wor skønne frw Mergretta,	det var skønne fru Margrete,
hun skulde till kierrke faare:	hun skulle til kirke fare:
ther bleff hun her Florris waar,	der blev hun her Flores var,
fremerst y rider-skarre.	fremmerst i ridderskare.
7
Meesenn wor vdsunongen, ^[1] I udg.: "vdsungen".	messen var udsungen,
och folkett dy fuor hiem:	og folket de for hjem:
her Floris och frw Mergretta	her Flores og fru Margrete
dy holte den taale saa lang.	de holdte den tale så lang.
8
Hannd thog hynnder lestelig y synn arum,	han tog hender listelig i sin arum,
klaper hynder wed huiden kindd:	klapper hender ved hviden kind:
"Mindis y thett, frw Mergretta,	"mindes I det, fru Margrete,
y gaff meg eders thro ett synnde?"	I gav mig eders tro et sinde?"
9
"Tthett giorde mynn fader och moder,	"det gjorde min fader og moder,
thy wilde myn glede forwennde:	de ville min glæde forvende:
ieg thett rett aldrig for-wynde kaand,	jeg det ret aldrig forvinde kan,
att ieg kaam eder fraa heende."	at jeg kom eder fra hænde."
10
"Hør y thett, frw Mergrettaa,	"hør I det, fru Margrete,
y rømer med meg aff lannd!	I rømmer med mig af land!
tha well ieg slaa her Hermand ihiell	da vil jeg slå her Herman ihjel
och berre for eder den thuang."	og bære for eder den tvang."
11
"Skulde ieg eder følgge y fremede land,	"skulle jeg eder følge i fremmede land,
skuld ieg giør eder den wily:	skul jeg gør eder den vilje:
myn moder sørgitt seg sielleff ihiell,	min moder sørget sig sellev ihjel,
mine mørr thi fuor saa vilde."	mine mør de for så vilde."
12
Frem kaam her Floresis moder,	frem kom her Floreses moder,
hun war en frue saa wenn:	hun var en frue så væn:
"Saa mend, frw Mergretta!	"så mænd, fru Margrete!
y maa snarlig fra kierkenn hiem."	I må snarlig fra kirken hjem."
13
Vd gick herre Floris,	ud gik herre Flores,
hand fulde denn frwe till hest:	han fulgte den frue til hest:
"Y lader eder myndis, frw Mergrette,	"I lader eder mindes, fru Margrete,
den rider, som eder vnder best!"	den ridder, som eder under bedst!"
14
Suaridtt thett skønne frw Mergrette,	svaret det skønne fru Margrete,
dy ord kund hun well gieme:	de ord kunn hun vel gemme:
"Matte ieg løffue y M aar,	"måtte jeg leve i tusind år,
ieg wilde eder aldrig forglemme."	jeg ville eder aldrig forglemme."
15
Tthett wor skønne frw Mergrette,	det var skønne fru Margrete,
hun kaam der ridenn y gaard:	hun kom der ridend i gård:
op stuod rige her Hermen,	op stod rige her Herman,
hand gaar hynnd vd y-muod.	han går hend ud imod.
16
"Tthu wer well-komenn, skønne Mergrette!	"du vær velkommen, skønne Margrete!
huy haffuer thin øgen saa runde[nn]?	hvi haver din øjen så runde?
haffuer du weritt till kierke y dag?	haver du været til kirke i dag?
och haffuer du her Florris fundenn?"	og haver du her Flores funden?"
17
"Ieg war meg till kierkenn y dag,	"jeg var mig til kirken i dag,
her Floris ieg icke suo:	her Flores jeg ikke så:
ieg spurde, myn yngeste broder war siug,	jeg spurgte, min yngeste broder var syg,
fordy falder meg tare paa braa."	fordi falder mig tåre på brå."
18
"Saa men wed, skønne frw Mergrette!	"så mænd ved, skønne fru Margrete!
thu syger icke santt:	du siger ikke sandt:
thett wolder her Florris, er kerrest y dyn huoff	det volder her Flores, er kærest i din hu
for nogenn wardsens mand.	for nogen verdsens mand.
19
War meg icke for myne rigge frender,	var mig ikke for mine rige frænder,
her buor med meg paa land:	her bor med mig på land:
ieg syr den daglig ønck paa deg:	jeg ser den daglig ynk på dig:
ieg wilde giffue deg her Floris y hand."	jeg ville give dig her Flores i hånd."
20
Herr Florris red fraa kierkenn	her Flores red fra kirken
hiem till syn egen gaard:	hjem til sin egen gård:
saa gick hand seg y hyffue-lofft,	så gik han sig i højeloft,
och siug der hand luo.	og syg der han lå.
21
Tthett wor hans kerr moder,	det var hans kær moder,
hun suøber seg hoffuett y skiend:	hun svøber sig hoved i skind:
saa gaar hun y hyffue-lofft	så går hun i højeloft
for her Florris ind.	for her Flores ind.
22
"Tthu sig meg, Florris, sønne myn,	"du sig mig, Flores, sønne min,
och huad theg skaade maa:	og hvad dig skade må:
er der nogitt, deg hielpe kand,	er der noget, dig hjælpe kan,
saa wel skalt thu thett faa."	så vel skalt du det få."
23
"Ther er inthett y warden till,	"der er intet i verden til,
och der meg hielpe maa:	og der mig hjælpe må:
for-vden skønne frw Mergrette,	foruden skønne fru Margrete,
ieg matte hynder icke faa.	jeg måtte hender ikke få.
24
Ieg loffuer eder, myn kerr moder,	jeg lover eder, min kær moder,
ind-dog thett er stuor nød:	enddog det er stor nød:
ieg well lege y hyffue-lofftt	jeg vil ligge i højeloft
och sørge meg selleff tildøde."	og sørge mig sellev til døde."
25
"Du statt op, herre Florris!	"du stat op, herre Flores!
du lad dynn sorrig bortt-gaa:	du lad din sorrig bortgå:
ieg loffuer theg paa myn chrestlig thro,	jeg lover dig på min kristlig tro,
thu skalt thend frwe well faa."	du skalt den frue vel få."
26
Her Floresis modder luod thage en throld	her Floreses moder lod tage en trold
och skaabe y hiorrtte-ligge:	og skabe i hjortelige:
thend sende hun till her Hermens gaard,	den sendte hun til her Hermans gård,
her Her-mand ther-med att suige.	her Herman dermed at svige.
27
Tthett wor rige her Hermand,	det var rige her Herman,
hand suo aff wienduett vd:	han så af vinduet ud:
"Her speller en hiortt vd for wor gaard,	"her spiller en hjort ud for vor gård,
hans thaker dy skeener som guld."	hans takker de skinner som guld."
28
Her Hermand spender buoen for syn kne,	her Herman spænder buen for sin knæ,
till hiorttenn wilde hand skyde:	til hjorten ville han skyde:
pyllen sluo seg op igenn,	pilen slog sig op igen,
y her Hermands hiartt att bryde.	i her Hermans hjert at bryde.
29
Død bleff herre Hermand,	død blev herre Herman,
dy lagde hanom y suorten iord:	de lagde hannum i sorten jord:
thett spuord Florris Bendigttsen,	det spurgt Flores Bendiktsen,
hand glede seg y alt synn muod.	han glædte sig i alt sin mod.
30
Tthett wor her Florris Bendigttsenn,	det var her Flores Bendiktsen,
hand beder leg saadell paa hest:	han beder læg saddel på hest:
"Nu well ieg ride meg op att land,	"nu vil jeg ride mig op ad land,
saa vng en enky att feeste."	så ung en enke at fæste."
31
Tthett wor herr Flories Bendigttsenn,	det var her Flores Bendiktsen,
hand kaam der ridenn y gaard:	han kom der ridend i gård:
frw Mergrette ganger hanom vd imod,	fru Margrete ganger hannum ud imod,
haffde sørig-kleder paa.	havde sørrigklæder på.
32
Hand thog hynder lestelig y synn arum,	han tog hender listelig i sin arum,
hand kalditt hyndir allerkereste synne:	han kaldet hender allerkæreste sine:
"Welltt thu nu lanne meg hwsz y natt	"vilt du nu låne mig hus i nat
och giffue meg throen dynn?"	og give mig troen din?"
33
"Saa mend wed, herre Floris Bendigttsen!	"så mænd ved, herre Flores Bendiktsen!
y thør icke andit thenke:	I tør ikke andet tænke:
ind ieg well thett aar enke syede	end jeg vil det år enke sidde
offuer myn egen benky.	over min egen bænke.
34
I thette aaar ^[2] I udg.: "aar". well ieg enncke syede	i dette år vil jeg enke sidde
och rade selleff for myn buo:	og råde sellev for min bo:
syden well wy tilsamell blyffue	siden vil vi tilsammel blive
och leffue buode glad och frwo."	og leve både glad og fro."
35
Florris hand rider hynder till och fraa,	Flores han rider hender til og fra,
och thiden den giordis hanom lang:	og tiden den gjordes hannum lang:
hand baad saa idellig y sytt synd,	han bad så idelig i sit sind,
thett aaar ^[3] I udg.: "aar". matt snartt for-gang.	det år måt snart forgang.
36
Hand feck hindis iaa och miende,	han fik hendes ja og minde,
hun loffuett hanom thro med hand:	hun lovet hannum tro med hånd:
saa drak thi thett brølup,	så drak de det bryllup,
ther thett aar thett war om-gangenn.	der det år det var omgangen.
37
Nu haffuer buode thi vnge thuo	nu haver både de unge to
forwonden buod angist och harum:	forvunden båd angest og harum:
her Florris hand leffuer buod glad och fro,	her Flores han lever båd glad og fro,
hand legger denn frw for[-]indenn synn arum.	han lægger den fru forinden sin arum.
:: Y lader eder mendis, y suoffuer saa gernne y skønne frwer thy ^[4] I udg.: "theris". arum! ::	:: I lader eder mindes, I sover så gerne i skønne fruer de arum! ::

Den ældste danske viseoverlevering