Hildebrand og Hilde

1.
Huy maa meg ey lyee der lierr ^[1] lyee der, staar her, som det synes, i ett; men Antydningen i n. V. skiller det ad i to (L D L), og saaledes ogsaa Registeret: Hui monne mig ey lye der lier. (Udg. forstaar ikke dette Vers.)
all werden om sieerr.
:: Huy maa hun ey? ::
2.
L[yee] d[er] l[ierr]
a[ll] w[erden] o[m] s[ieerr].
Lidenn war hun Hylle:
hun syde syn søm saa wilde.
:: H[uy] m[aa] h[un] e[y]? ::
3.
H[ylle],
h[un] s[yde] s[yn] s[øm] s[aa] w[ilde]
Thett siud hun med sylcke,
som hun med guld skuld werke.
4.
Och thett siude hun med guld,
som hun med sylcke skulde.
5.
Tthett spurde droningen vnder ø:
thett Hildelil mone sømen saa wilde siy. ^[2] Kan ogsaa læses: suy.
6.
Droning suøber seg hoffuet y skiend:
hun gaar y lofft for Hylelild ind.
7.
Droningen ind aff døren thrend:
Hyllelild staar hind op igenn.
8.
"Hør thu thett, Hyllelilde:
huy syer thu thin søm saa wilde?
9.
Ligge saa syr du dynne søme:
som den, synn glede mone gleme."
10.
Hyllelild klaper paa hønde blaa:
"Myn nadigge frwe, y huiler der-paa!
11.
Myn nadige frw, y seder huosz meg:
all myn sorrig sigger ieg for eder.
12.
Thett wilde bliffue eder forlangtt ^[3] I udg.: "for langtt". att staande:
men ieg klager eder myn waande.
13.
Mynn fader hadde enn konnge-wold:
myn moder hun war en droning bold.
14.
Myn fader luod meg saa herlig søme:
XII rider thi skulde meg wogtte och gieme.
15.
Syden luod ieg meg locke:
en rider vd-aff den flock[e].
16.
Hand heede hertug Hyldebraand:
kongens sønn aff Engeland.
17.
Saa lagde dy ^[4] I udg.: "wy". guld paa ganger thuo:
thend thride red hand och ieg seleff paa.
18.
Saa kaam wy om quelde
der, som wy løstett att dueelle.
19.
Om nattenn kaam der slauff paa dør:
myne siy brøder war der for.
20.
Hand klapitt meg ued huiden kiend:
Thu sørge icke, aler-kereste myn!
21.
I-nar du sier meg bløde:
daa nøffuenn meg icke till døde!
22.
I-nar du sierr meg faalle:
daa nøffuen meg icke med alle!
23.
Hylle-brand hand baad huog och slaa:
XV rider for hans fuoid luo.
24.
Steeller eder, steller eder, Hyllebrand,
om y meg aff hiartet well aand!
25.
I lader myn yngeste broder løffue:
hand matte ind iene y landenn blyffue!
26.
Hyllebrand fek y thett same kald
synn baane-sarrd til iorden och fald.
27.
Mynn broder thog meg wed huiden hand:
hand band meg med en saadelbandtt.
28.
Hand thog meg y gulle lock:
hand band meg till syn saadell-knap.
29.
Hand red icke offuer saa liden en quest:
hun thog io hudenn aff mitt brøst.
30.
Hand red ike offuer saa lidell en gren:
hun tog io hudenn aff mitt byen.
31.
Hand red icke offuer saa lidenn en rod:
hun stuod y blod y myn fuod.
32.
Der hand kaam till borrige-lied:
min sorig-fuld moder hun stuod der-wed.
33.
Mynn fader luod ett thornn op-bygge:
och der skuld ieg daa inde leege.
34.
For vden war thett med iarrne-pigge:
for inden war thett med thett breme-risz.
35.
For huerind synde ieg rorde ^[5] I udg.: "rørde". mynn fuod:
thi huase risz stuod meg imod.
36.
Myn fader wilde meg quelle:
myn moder bad, thi skulde meg seelle.
37.
Hun solde meg for en kloke:
den henger y Marikierke.
38.
Thend første lyu, der klokenn feck:
mynn moders hiartte y synder gick."
39.
Tthett melltte droningenn vnder skiend:
saa strid daa rand hind thaar paa kiend.
40.
"Y-men du haffuer nu sagtt sorig dyn:
daa war hertug Hilebrannd sønne mynn."
41.
Tther Hyllelild haffde vd-sagtt dy ord,
daa fald hun død for droning[ens] fuod.
42.
[Vd-sagtt] [dy] [ord],
[daa] [fald] [hun] [død] [for] [droningens] [fuod].
Droningenn fieck saa stuor enn haarum:
stalt Hillelild døde vdj hindis arum.
:: [Huy] [maa] [hun] [ey]? ::

Den ældste danske viseoverlevering