Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 66
Side: 96 v
Titel: Kong Gørels Datter
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 430 Aa VII 328-331
Kommentar: VII 341-345
Generelle oplysninger: Teksten er afskrevet efter DgF bd. VII s. 341-343, da DgF har trykt den to gange og udpeger denne som den korrekte, og siden kollationeret med håndskriftet, hvorved enkelte, men ikke graverende fejl blev fundet.
Denne Afskrift ombytter gamle og uforstaaelige Udtryk med dagligdags (2,4 hvor det oprindelige er efter traar; 27ff. sømmen for sløvind; 33 spør for frenner), forbedrer Rimene (især V. 9), tilsætter Smaaord, til Dels af moderne Præg (hen til 34). Ogsaa Søstersønnens Navn Ennevold er vistnok en literær Forbedring; selve det ufuldkomne i de andre Afskrifter, at Kongen og hans Søstersøn bærer samme Navn, synes at skyldes mundtlig Overlevering, og har Sidestykker i nye og gamle Opskrifter. Hermed er det dog ikke givet, at a ikke i enkelte Tilfælde kan have ældre Læsemaader end de andre (3 duld, 45 gylte?).


1.
Kong Gørell hand haffuer en datter, 
hun er saa høffsk en iumfru; 
hindis fader well hinder y chloster giffue, 
seleff well hun greffue Hendrik loffue. 
:: Nu løffuer skuoff-sallenn med erre
[1] I udg.: "ere".
::

2.
Kong Gørell hand lader en skuoff-saall giør
[2] I udg.: "giøre".
 
saa dybtt neder y denn iordt; 
hand setter der-ind synn datter, 
for hinder skuld ingenn mand faa. 

3.
Kong Giørelld seder offuer sitt brede bordt, 
hand suer thett paa synn sand: 
"Nu haffuer ieg min datter saa duld, 
att [hinder] finder ingen mand. 

4.
Nu haffuer ieg myn datter saa giemtt, 
thett hinder finder ingenn mand; 
hinder finder icke vnge greff Hendrik,
[3] I udg.: "Hendrick".
 
thi rame ronne kand." 

5.
Ther stuod greff Hendrickis lidenn smaa-dreng, 
och liude hand der-paa; 
hand gaar til vnge greff Hendrik 
och sade hanom
[4] I udg.: "hanem".
thidenn saa.
 

6.
"Hør y thett, myn edlig herre, 
ieg well nu were eder huld: 
kongen Giørlild hand haffuer en datter, 
hun er vdi skoffuen duld." 

7.
"Haffue du thak, myn lidenn
[5]+1: I udg.: "lidenn".
lidenn smaa-dreng,
 
ieg skall deg er och prisz; 
ieg giffuer thig och thett røde guld, 
welt du meg weggen wiss." 

8.
Greff Henddrik thog dy røde guld-snorer, 
war wuondenn paa silcke-thuinde; 
ther luod hand saa lestelig 
sitt gulle hare i binde. 

9.
Hand drog seg y iiunfru-kleder
[6] I udg.: "iiumfru-kleder".
 
alt med saa guode agtt; 
thett well ieg for sandingen sige, 
hand haffde rett iumfru-fagtt. 

10.
Tthett wor vnge greff Hendrik, 
hand luod seg kleder skerre; 
saa drog hand till kong Gyrels gaard, 
som hand wild slingening lerre. 

11.
Kong Giøreld staar y hyffuelofft, 
och sier hand vd saa wide: 
"Well worde meg
[7] I udg.: "mig".
alle y mynn dage,
 
ieg sier en skønn iumfru ride! 

12.
Well worde mig alle mynn dage, 
ieg sier en iumfru saa fynn; 
hun skall ind y skuoff-saall 
til ieneste datter myn." 

13.
Mytt vdi den borig-gard 
der axler hand sin skiend; 
saa gaar hand y hyffuelofft 
for Giøreld konge ind. 

14.
"Her seder y, Giøreld konge, 
eder følger buod thuogtt och erre; 
myn fader haffuer mig till eder send, 
om eders datter maa meg lerre." 

15.
"Alle den sløngning, der hun kand, 
thend skall hun eder well lerre; 
meg gleddis der-wed y allt myn sind, 
thett y maa huoss hind were. 

16.
Hør y thett, myn skønne iumfru, 
well y giffue meg eders throo? 
sydenn well ieg eders fader att-spøre, 
om ieg maa eder faa." 

17.
Ttha luo hind vnge greff Hendrik-senn 
saa lestelig wed sig ienne: 
"Thett haffuer myn fader mig forbøditt, 
att thalle med eder saa lenge." 

18.
"Her Ennewold saa hieder myn søster-sønn, 
hand skall eder wieenn wisz; 
ihuor som ieg y werdenn komer, 
eders luoff den will ieg prisz." 

19.
Tthett wor vnge kong Giøreld, 
fuld seleff thend iumfru till hest; 
men der hun kaam y marckenn vd, 
rider war hun best. 

20.
"I siger meg, vnge her Ennvold, 
siger mig thett uden sorrig: 
er ther ike en iunfru
[8] I udg.: "iumfru".
y skuoff-sallen,
 
som heder iunfru
[9] I udg.: "iumfru".
Elles-borig?"
[10] I udg.: "Elle[n]s-borrig".
 

21.
"Hør y thett, myn skøønne iumfru, 
ieg siger eder thett paa mynn erre: 
ther [er] ende iunfru
[11] I udg.: "iumfru".
Ellensborig
 
med ander iunfru
[12] I udg.: "iumfru".
flerre.
 

22.
[13] kun i ca.
Ther er inde thi konge-bønn 
och hertug-datter thre; 
ther er inde iumfru Raeden-saang, 
hun er den wenest aff dy. 

23.
Ther er inde thi konge-bønn 
och hertug-datter fem; 
ther er inde iunfru
[14] I udg.: "iumfru".
Raden-sang,
 
hun lerer alle dem. 

24.
Hør y thett, myn skønne iunfru,
[15] I udg.: "iumfru".
 
ieg siger eder paa min erre: 
her er inde thi skønest iumfruer, 
dy kand y alld werden werre." 

25.
Tthett wor vnge greff Hendrik, 
hand axler skarlagen-skind; 
saa gaar hand y skuoffsaalen ind 
for skonn
[16] I udg.: "skønn".
iunfru
[17] I udg.: "iumfru".
ind.
 

26.
Tthett wor vnge greff Hendrik, 
hand ind y skuoff-saallenn thrend; 
thett wor alle thi stalt iumfruer, 
thi stuod hanom op igenn. 

27.
"Hell sedder y, alle stalt iunfruer,
[18] I udg.: "iumfruer".
 
som her er forsamlitt inde, 
och mest iunfru
[19] I udg.: "iumfru".
Radden-saang,
 
ther skall mig sømen kinde. 

28.
Her sedder y, iunfru
[20] I udg.: "iumfru".
Raaden-[sang],
 
eder følger buode thuogt och erre; 
eders fader haffuer mig til eder sendt, 
y skall mig sløngni[n]g lerre." 

29.
"Haffuer min
[21] Først er skrevet "eders", men det er overstreget, og der er skrevet "min" over linjen.
fadder meg skreffuit til,
 
ieg skaall eder sømmen lerre, 
ald den gierning, der ieg kand, 
den lerer ieg eder saa gerne." 

30.
Tthend dag bortt-gick saa snartt, 
thend afftten kaam saa bratt; 
thaa spurd vnge greff Hendrik: 
"Huor skall ieg soffue y natt?" 

31.
Tthett suaritt iunfru
[22] I udg.: "iumfru".
Raadensang,
 
hun tog thett ord saa bratt: 
"Ieg loffuer eder, myn skønne iunfru,
[23] I udg.: "iumfru".
 
att soffue huoss mig seleff y natt." 

32.
Tthett suaridtt iunfru
[24] I udg.: "iumfru".
Ellendzborig,
 
hun suaridt
[25] Sic udg.
for sin brøde[r]s
[26] Sic udg.
lyff:
 
"Soffuer den iunfru
[27] I udg.: "iumfru".
huosz eder y natt,
 
thett bliffuer och alle till quide." 

33.
"I thier quer, iunfru
[28] I udg.: "iumfru".
Ellesborg,
[29] I udg.: "Elle[n]sborig".
 
y siger ike slig; 
spør thett eders fader, 
tha koster thett eders lyff." 

34.
Tthi hintte ind thi waxeliuss, 
thi war mett eren snodtt; 
saa fulde thi buode thi vnge thuo 
hend til deris soffue-stoffue. 

35.
Tthett tha wor thi vnge thuo, 
thi luo huer-andre saa ner; 
saa mone di huer-andre att-spøre, 
huem som thi haffde kierr. 

36.
"Ieg wed ingen y werden til, 
der min huoff leger paa, 
for vden vnge greff Hendrik, 
och hanom maa ieg icke faa." 

37.
"Er thett vnge greff Hendrik, 
och der y haffuer saa kier, 
saa me[n]d wed, iunfru
[30] I udg.: "iumfru".
Raden-sang,
 
hand soffuer eder alt saa ner." 

38.
Tthett melltte iunfru
[31] I udg.: "iumfru".
Raaden-sang,
 
hun wendis til wegen der-wid: 
"thett
[32]+1: I udg.: "Chrest".
Chrest giffue, thett weste myn fader
 
och saa min frender flerr! 

39.
Hør y thett, vnge greff Henderik, 
ieg frøgtter dog for eders lyff; 
fremer
[33] I udg.: "frenner".
thett myn thieneste-møø,
 
thett bliffuer oss bode til quide." 

40.
Alltt thengkte vnge greff Hendrik, 
thett thi war iene thuo; 
vde stuod den thieneste-møø 
och liude paa begges derris ord. 

41.
Hun [gick] saa lestelig y kaameritt ind, 
och staald hun bortt hans skuo; 
hun gick til Giøreld konge 
och sagde hanom thiding saa. 

42.
"I wager op, Giørelld konnge, 
y soffuer alt-for hartt! 
thett er hind vnge greff Hendrik, 
soffuer huosz eder datter y natt." 

43.
"Hør thu thett, thu thieneste-møø, 
och thett kand icke saa werre; 
saa mange daa er dy stalte iumfruer, 
som hinder skall thogtte och lerre. 

44.
Hør thu thett, thu thieneste-quend, 
ieg wel deg icke thro; 
saa mange daa er dy stalte iumfruer, 
som hinder skall wogtte paa." 

45.
"Hør y thett, Giørelld konge, 
well y mieg icke thro, 
tha haffuer y her hanns gylltte suerd 
och saa hans soleff-spentt
[34] I udg.: "søleff-spentt".
skuo."
 

46.
Tthett suarid Giøreld konge 
buode med suock och quide: 
"Er thett vnge greff Hendrek-senn, 
tha skall thett koste hans lyff!" 

47.
Tthett tha suaredtt thend lidenn smaa-dreng, 
och saa thog hand opaa: 
"Mynn herre, y lader thenom samell buo, 
thett er thett beste end. 

48.
Myn herre, thett er thett beste end, 
y lader denom samell were; 
thett er stuor synd att skele denom att, 
dy haffuer huer-andre saa kerre." 

49.
Lenge luo Giøreld konge, 
och tengtte hand der-paa: 
"Ieg kand ike mynn datter bedere forsiee 
ind lade hinder
[35]+1: I udg.: "hinder".
faa greff Hendr[i]k faa."
 

50.
Der war liøst y skuoffsaallen 
att lyde der-opaa: 
kong Giørelld thog sin datter, 
gaff hinder greff Hendrik till glede och ruo. 

51.
Tthi brød nieder denn skuoff-saall, 
thi giorde der-aff ett rym; 
saa glad war alle thi stalltte iunfruer,
[36] I udg.: "iumfruer".
 
thi fuor huer hiem till synn. 
:: Nu løffuer skoff-saallen med erre. ::