Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 65
Side: 95 v
Titel: Giftblandersken
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 344 Aa VI 161-162
Kommentar: VI 163-164a
Generelle oplysninger: Omkv.: ved V. 1 lømer, ved sidste Vers: løner (Skrivfejl, idet Bogstaverne er sammenknebne i Linjens Slutning).


1.
Her Peder hand red seg vnder ø,
[1] Register: hand mgl.
 
:: vd med thend strand ::
hand feste stalt Ingelild saa wen en møø. 
:: Wed aarenn thett lømer vnder skoffuen. ::

2.
Thi forde brudenn y her Peders gaard, 
denn klaar win war der vspartt. 

3.
Thi drak brølup y dage thre 
med thend største løst, nogen mand wild sie. 

4.
Ther gik en dants vdi den saall, 
ther dantzser fruer, iumfruer och rider alle. 

5.
Her Peder hand y dantzen thrend,
[2] I udg.: "spranck".
 
hand tog synn brud wed huiden hand. 

6.
"Hør thu, staltt Ingelild, vnge brud myn: 
du qued en wisse for brudgum dynn!" 

7.
Denn brud begyntte en wisse att
[3] I udg.: "at".
qued,
 
thi glede denom alle, y saallenn war. 

8.
Thett melltte hans moder, hun sagde saa: 
"Huem er den rider, der slaar harpenn saa?" 

9.
"Thett er ike harpe eller harpe-liy, 
thett er ed[e]rs sønn hans vnge brud." 

10.
"Er thett myn sønn hans vnge wyff, 
tha skall thett buo hinder en stakitt lyff. 

11.
Leffuer ieg til y somer om høst, 
alt skall ieg ind wende hindis fuore røst." 

12.
Thett lider adt wor-frw-dag y høst, 
staltt Ingelild thager att thøknis for brøst. 

13.
Staltt Mettelild gaar y marck, 
hun løsser op vrtter stercke. 

14.
Hun thoge dy gulle, hun tog dy blaa, 
hun thog thi werste, der hun kund faa. 

15.
Hun syd thi vrtter med ieeder y wyn, 
hun baar dem y lofft for stalt Ingelild ind. 

16.
"Du dreke nu, Ingelild, datter mynn! 
thett er ud-aff wor ny-blend wynn." 

17.
"Thett er faaste-dag y-dag, 
ieg der icke af dreke maa." 

18.
"Ther faaster ihuem som faste will, 
alt skalt du mig dreke till." 

19.
"Ieg will icke dreke vd-aff eders wyn, 
forwden mig beder dett herre myn." 

20.
"Dreker du icke aff thette winn, 
tha flyr ieg thig wrede aff søne mynn." 

21.
"Langtt helder wilde ieg dreke [min] [død], 
før ieg wild berre myn heeres wred." 

22.
Stalt Ingelild thog hornitt i huiden haand, 
saa saare hind thaare paa kiende rand. 

23.
"Chrest giffue, myn heere thett weste, 
mitt vnge lyff ieg ike mieste." 

24.
Vd staar her Peder y skaarlagenn smaa, 
och begis dier ord daa liuder hand paa. 

25.
Her Peder hand ind aff døren sprang, 
hand thog thett hornn aff stalt Ingelils hand. 

26.
Hand thog thett hornn fraa hinder med lest: 
"Kerre moder, y skall nu dreke først!" 

27.
"Thett er faaste-dag y-dag, 
ther faster alle spedell klaar. 

28.
Ther faster alle wyffue, 
som søner haffuer y lyffue." 

29.
"I lader denom faste, som faste well! 
kerr moder, y dreker stalt Ingelild till!" 

30.
Hun lagde thett hornitt til munde, och aff hun drak, 
saa falsk ett hiartt y brøstenn sprak. 

31.
Her Peder hand stuod och suo der-paa, 
hans moder hun død paa iorden luo. 

32.
Stalt Ingelild thaller vd-aff stuor nød: 
"O wy, her Peder! eders moder er død." 

33.
"Langtt helder sier ieg, myn moder er lig, 
ind deg, stalltt Ingelild, allerkeriste mynn!" 

34.
Thi lagde
[4] I udg.: "tagde".
staltt Mettelilds lig y iord,
 
:: v[d] m[ed] d[end] st[rand] ::
stalt Ingelild haffuer alt hindis gods y wold. 
:: Wed aaren der løner vnder skuoffuenn. ::