Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 64
Side: 94 v
Titel: Medelferd og Ellen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 414 B VII 195-196
Kommentar: VII 201b


1.
Thett wor vnge her Medelfar, 
hand rider y grønen lund; 
ther møder hanom syn ker søster-søn 
saa aarlig en morgen-stund. 
:: Hindis liff thaaller ingen angist. ::

2.
"Well møtt, myn kerr søster-sønn, 
du est mitt høggiste rod; 
thu rid til Ellind Dauues-datter 
och bed hind thielden vd-slaa." 

3.
Thett wor herre Errik, 
hand kaam der riden y gaard; 
vd stuod Ellenn Dauetz-datter, 
wor kled y skarlagen smaa. 

4.
"Hell staa y, Ellen Dauetzs-datter, 
y er well suøbtt y mord; 
her Mielfaar holder y grønen lund, 
hand beder eder thielden vdslaa." 

5.
Thett wor Ellenn Dauetts-datter, 
hun mone thielden vdslaa; 
alle thi stide, hand skulle offuer threde, 
ther brede hun silcke paa. 

6.
Thett wor herre Medellfaar, 
hand vnder thielden thrend; 
thett wor Ellind Dauetz-datter, 
hun staar hanom op igenn. 

7.
Thi haffde icke vnder thielden weritt 
for-vden en liden stund; 
thaa kaam denom thi thiding faar, 
denom tøgtte at were vnde. 

8.
Ind daa kaam den lidell smaa-dreng, 
y orden war hand icke sien: 
"Y staar op, Ellind Dauets-datter, 
eders fader er komen hiem." 

9.
Thett wor stallten Ellind, 
hun wrider syn huide hannd: 
"Nu er her ingen vnder thielden, 
och der meg hielpe kand! 

10.
Her er ingen vnder thieldenn, 
och der meg hielpe maa, 
for-vden y, her Medell-faar; 
y haffuer icke brynne paa." 

11.
Thett suarde her Medellfarr, 
hand war y hoffuen saa thrøst: 
"Y thier quer, Ellind Dauetzs-datter, 
her er slett ingen brøst. 

12.
I thier querr, Ellind Daueis
[1]+1: I udg.: "Dauets-datter".
datter,
 
y skal huerken sorig eller grede; 
y er ike vnder thielditt komitt 
for skaam eller nogen verre." 

13.
Thett wor herre Meellfaar, 
klaper hinder wed huiden kiend: 
"Y sørger icke, Ellind Dauetz-datter, 
y er aler-kerste myn." 

14.
Hun thog her Mielfaar y syn arum, 
hand kalditt hind were syn kere: 
"Y skall icke myn fader slaa, 
om y kand thett vnd-were." 

15.
Thett wor herre Mellfaar, 
thog suerditt y hygger hand: 
"Y wer will-komen, her Dauett, 
y er myn kere frende." 

16.
"Icke er ieg din frende, 
icke helder er ieg dyn wenn; 
du haffuer myn datter vnder tielden lockett, 
du faa meg hinder igenn!" 

17.
"Eders datter er icke vnder thieldenn komett 
for skam eller nogenn verre; 
her Dauet, giffuer meg ethers datter 
till min hiartens-kiere. 

18.
Well y meg eders datter giffue 
till kere høstru myn, 
daa well ieg were eder for en sønn, 
thett stund meg wendis
[2] vendis (dvs. vindes) ell. vnndis (dvs. undes).
lyff."
 

19.
Thett war hindis øngeste broder, 
hand till hindis fader gick: 
"Y giffuer thend suend myn søster, 
saa vnde suar hand feck." 

20.
Thett suarid her Dauett, 
for hand war hastig och gram: 
"Skuld ieg hind giffue saa fattig en mand, 
thett thøgtte meg wer stuor skam." 

21.
"Ieg er ingen fattig mand, 
thett stund myn hinder er fry." 
Alt for dy samee ord 
daa meste her Dauet syn lyff. 

22.
Thett war herre Medellfaar, 
och hand sitt suerd vdrog; 
thett wor here Daued, 
hand nieder til iorden hog. 

23.
Ther legger wieed y lundenn 
saa mangen erlig mand; 
her Dauett och synn eldste sønn 
och saa gaar sauden frem. 

24.
Thett wor hans
[3] I udg.: "hindes".
øngeste broder,
 
hand løb her Mellfaar y fauffuen: 
"Minn søster och alt thett, ieg ier, 
thett gaar oss bode til gaffuen." 

25.
"Welltt du meg dynn søster giffue 
och meg til gled och ruo, 
tha skal ieg were deg broder guod 
thett stund ieg leffue maa." 

26.
Her Mellfaar och her Iffuer 
the war thuo rider sa fry; 
thi sprang buode til dieris heste, 
dy fuldis som brøder y by. 

27.
Thett wor herre Mellfaar, 
hand war en rider saa guod; 
thett skied ind før aars-dag, 
hand luod sitt brølup buo. 
:: Hindes lyff thaaller ingen angest. ::