Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 63
Side: 92 v
Titel: Skjøn Anna
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 258 C V,1. 23-25
Kommentar: V,1. 36a
1. | |
| Dy røffuer thj skulde att stelle gaa, | |
| saa luntt y fremede land[e]: | |
| och stald thi bortt thett kongens barnn, | |
| thi sende hind hiem til lande. | |
2. | |
| Forde [1] I udg.: "Førde". dy hinder y fremede land | |
| en herttug søn y handde: | |
| thy feck for hinder buod søleff och guld, | |
| thenn iunfru hed skønne Anne. | |
3. | |
| Vdy tholleff aar thi samell wor, | |
| siy søner hun med hanom fienge: | |
| for hindis stuor dyd och ymygheed | |
| daa bleff den herre en konge. | |
4. | |
| Hertug Hendrik vd-aff Meckelborig | |
| saa daa worr hans naffuen: | |
| den frokenn [2] I udg.: "frøkenn". wor aff Engelland, | |
| som hannom wor komen til hand. | |
5. | |
| Der thi tholleff aar forgangenn wor, | |
| hun kunde thett paa hanom for-neme, | |
| att hand wilde seg en anden feste, | |
| forlade saa wilde hand hende. | |
6. | |
| Skønne Anne gaaer for hans moder att staa: | |
| "Moder!" sagde hun, "frwe! | |
| well y eders sønne bede, | |
| att hand well meg thro-loffue?" | |
7. | |
| "Iaa, saa mend, daa well ieg [saa], | |
| skønn Anne, du dydellig quindee! | |
| hand loffuer seg aldrig nogen iumfru, | |
| thett meg kand kierer werre." | |
8. | |
| Tthenn førstinde gaar for synn sønn att staa: | |
| "Koning!" sagde hun, "herre! | |
| huor lenge wilt thu leffue thit liff | |
| y sleffredt-leffnett at werre? | |
9. | |
| Tthu skalt loffue skønne Anne | |
| alt tiell dyn egtte-wyff: | |
| saa maa dynne sønner siu | |
| egtte bønn at bliffue." | |
10. | |
| "Nie, saa mend, daa well ieg ey, | |
| hun er aff fremede lande: | |
| inddog hun haffuer meg giortt stuor dyd, | |
| daa kiender ieg icke hindis frender." | |
11. | |
| Tthend herre luod sende syn sendinge-buod | |
| saa lunt y fremede land[e]: | |
| hand lod bed om en kongis datter, | |
| skønn Ane wild hand ike haffue. | |
12. | |
| Skønn Anne hun staar paa hygen wernn, | |
| hun horde [3] I udg.: "hørde". thi rider saa thrøste: | |
| "Hielp nu, Gud fader y Hiemerig! | |
| meg tøckis, mitt hiartte well brøste." | |
13. | |
| Skønn Anne hun staar paa hygenn werrnn, | |
| hun hørde thi rider saa bolde: | |
| "Hielp nu, Gud fader y Hiemerig, | |
| ieg matte myn here beholde!" | |
14. | |
| Thend herre gaar for synn brud att staa, | |
| hand sagde: "Aller-kerste minn! | |
| huad for gaffue well y giffue | |
| en saa høffsk en quinde?" | |
15. | |
| "Ieg well giffue hinder gaffue rig, | |
| koning!" sagde hun, "herre! | |
| ieg well hinder giffue en flønels [4] I udg.: "fløuels". kiorttell, | |
| den maa hun slid med erre." | |
16. | |
| "Tthett er ingenn gauffue [rig], | |
| hiartt aller-kereste mynn! | |
| alt skall y giffue hynder en andenn gaffue, | |
| om y hindis wennskab wel wiende." | |
17. | |
| "Ttha skall ieg giffue hinder gaffue rig, | |
| kongen!" sagde hun, "herre! | |
| ieg skall giffue hinder thy møller siu, | |
| thi maaller icke anditt in kaanelle." | |
18. | |
| Tthend herre gaar for skønne Ane att staa: | |
| "An, du dydlig quinde! | |
| huad for gaffuer giffuer du | |
| myn vnge brud førstinde?" | |
19. | |
| "Ieg well giffue hinder gaffue rig, | |
| kongen!" sagde hun, "herre! | |
| ieg well giffue hinder eders egitt lyff | |
| som ieg wil nødeg om-bere." | |
20. | |
| "Tthett er ingenn gaffue rig, | |
| skøne Anne, du dylig quinde! | |
| alt skalt thu giffue hinder en anden gaffue, | |
| om du hindis wenskab well wiende." | |
21. | |
| "Ttha wel ieg giffue hinder gaffue rig, | |
| konyng!" sagde hun, "her[re]! | |
| ieg well giffue hinder myn søner siy, | |
| dy schal hindis thiener werre." | |
22. | |
| "Tthett er ingen gaffue rig, | |
| skønn Ane, du dydlig quinde! | |
| du matt giffue hinder thit gode guld-spann, | |
| om du hindis wenskab welt winde." | |
23. | |
| "Mytt guode guld-spann hun aldrig faar, | |
| koning!" sagde hun, "herre! | |
| thett gaff y meg til morgen-gaffue, | |
| och thett skall hun om-bere. | |
24. | |
| Ieg beder en bønn, myn nadig herr! | |
| om y well meg thend loffue: | |
| att ieg mat meg paa brude-saall gaa, | |
| eders vnge brud att skuoffne." [5] I udg.: "skuoffue". | |
25. | |
| "Nie, saa mend, [thaa] matt du ey, | |
| du matt thett icke giørre: | |
| komer du paa den brude-saall, | |
| lad meg thett icke spørge!" | |
26. | |
| Skønn Anne gaar for hans moder att staa: | |
| "Moder!" sagde hun, "frue! | |
| maa ieg meg paa brude-saal gaa, | |
| myn herris brnd [6] I udg.: "brud". att skuoffue?" | |
27. | |
| "Iaa, saa mend, thaa matt thu saa, | |
| thu matt thett fuld-wel giøre: | |
| ieg skall sellff ind med theg gaa, | |
| skuld ieg ind mitt lyff om-bere." | |
28. | |
| Skønn Anne gaar y kamer ind, | |
| drog paa sin kamer [7] I udg.: "kiortel". [8] kamer, ved kamer i L. 1 foraarsaget Skrivfejl for kiortel. huide: | |
| hindis siy søner ind med hinder gick, | |
| thi war alle siu iens kledde. | |
29. | |
| Skønn Anne hun ind y saallenn thrend, | |
| med søl-kaar paa huiden hand: | |
| hindis siu søner ind for hinder gik, | |
| dy bar alle siu en farffue. | |
30. | |
| Tthett thaa melltte den vnge brud, | |
| hun meltte ett ord med erre: | |
| "Huem er oss thi eedeleg bønn, | |
| myn faders farffue mone bere!" | |
31. | |
| Skønn Anne thager søleff-kaar paa huiden hand, | |
| for brudenn skenkett hun wynn: | |
| thett well ieg for sandingen sige, | |
| hinder fald thaa tharre paa kiend. | |
32. | |
| Tthend brud hun daa til hinder suo: | |
| "Kongen!" sagde hun, "here! | |
| huem er oss thend skønne frwe, | |
| aff hiartte mone saa grede?" | |
33. | |
| "Hør y thett, myn vnge brud! | |
| ieg well eder sige for sandenn: | |
| thett er søster-datter myn, | |
| hun bleff meg send aff fremede lande." | |
34. | |
| "Hun er icke eders søster-datte[r], | |
| thett kand ieg well forstaa: | |
| ieg frøgtter, thett er eders sleffred-wyff, | |
| Chrest rade, huor thett well gaa!" | |
35. | |
| "Ttha skall ieg eder sandingenn sige | |
| vd-aff hindis sorrig och waande: | |
| hun bleff meg for peninge soldt | |
| saa luntt aff fremede lande. | |
36. | |
| Tthett er hindis sønner siu, | |
| y sieer for eder stande: | |
| thi skall nu v-egtig [9] dvs. uægte (jfr. Egttig 45,1). were, | |
| thett thøkis hinder werre stuor waande." | |
37. | |
| "Ttha haffde ieg meg en søster, | |
| hun wor saa lidell ett baarnn: | |
| hun bleff stollenn aff min faders land, | |
| alle hindis frender till harum. | |
38. | |
| Hun bleff stoellenn aff myn faders land, | |
| skøne Ane saa wor hindis naffuen: | |
| ike daa [kand] ieg retter forstaa, | |
| ind thett er dene samee. | |
39. | |
| Er thett skønne Anne, kerr søster myn, | |
| Gud maa hindis løcke wolde: | |
| thett maa ike anditt were, | |
| hindis herre skall hun beholde. | |
40. | |
| Er thett och hindis søner siu | |
| her staar mett thuogtt och erre: | |
| thett for-biude den øuerste Gud, | |
| thi skulde v-egttig [10] dvs. uægte (jfr. Egttig 45,1). werre!" | |
41. | |
| Hun thager skønne Anne vdj hindis arum, | |
| hun kalditt hinnd søster kierre: | |
| "Her giffuer ieg deg din here igen, | |
| med preng och møgen erre. | |
42. | |
| Well denn herre meg icke tilbage igenn | |
| hiem til mynn faderr sende, | |
| tha skal ieg tage pelligrims-kleder paa, | |
| en stauff vdj myn hende." | |
43. | |
| "Hør y thett, myn skønne iunfru! | |
| y skaall eder icke saa keerre: | |
| y skall kome y eders faders land | |
| med tuogt och møgen erre." | |
44. | |
| Hand luod hinder hiem till landen sende | |
| buode med tuog[t] och ere: | |
| selliff beholt hand skønne Anne | |
| til sinn hiarttens-kierre. | |
45. | |
| Egttig er nu hindis sønner siu, | |
| thett siger ieg paa mynn sand: | |
| sidenn fick hand Engeland | |
| med hinder til en morgengaffue. |