Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 63
Side: 92 v
Titel: Skjøn Anna
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 258 C V,1. 23-25
Kommentar: V,1. 36a


1.
Dy røffuer thj skulde att stelle gaa, 
saa luntt y fremede land[e]: 
och stald thi bortt thett kongens barnn, 
thi sende hind hiem til lande. 

2.
Forde
[1] I udg.: "Førde".
dy hinder y fremede land
 
en herttug søn y handde: 
thy feck for hinder buod søleff och guld, 
thenn iunfru hed skønne Anne. 

3.
Vdy tholleff aar thi samell wor, 
siy søner hun med hanom fienge: 
for hindis stuor dyd och ymygheed 
daa bleff den herre en konge. 

4.
Hertug Hendrik vd-aff Meckelborig 
saa daa worr hans naffuen: 
den frokenn
[2] I udg.: "frøkenn".
wor aff Engelland,
 
som hannom wor komen til hand. 

5.
Der thi tholleff aar forgangenn wor, 
hun kunde thett paa hanom for-neme, 
att hand wilde seg en anden feste, 
forlade saa wilde hand hende. 

6.
Skønne Anne gaaer for hans moder att staa: 
"Moder!" sagde hun, "frwe! 
well y eders sønne bede, 
att hand well meg thro-loffue?" 

7.
"Iaa, saa mend, daa well ieg [saa], 
skønn Anne, du dydellig quindee! 
hand loffuer seg aldrig nogen iumfru, 
thett meg kand kierer werre." 

8.
Tthenn førstinde gaar for synn sønn att staa: 
"Koning!" sagde hun, "herre! 
huor lenge wilt thu leffue thit liff 
y sleffredt-leffnett at werre? 

9.
Tthu skalt loffue skønne Anne 
alt tiell dyn egtte-wyff: 
saa maa dynne sønner siu 
egtte bønn at bliffue." 

10.
"Nie, saa mend, daa well ieg ey, 
hun er aff fremede lande: 
inddog hun haffuer meg giortt stuor dyd, 
daa kiender ieg icke hindis frender." 

11.
Tthend herre luod sende syn sendinge-buod 
saa lunt y fremede land[e]: 
hand lod bed om en kongis datter, 
skønn Ane wild hand ike haffue. 

12.
Skønn Anne hun staar paa hygen wernn, 
hun horde
[3] I udg.: "hørde".
thi rider saa thrøste:
 
"Hielp nu, Gud fader y Hiemerig! 
meg tøckis, mitt hiartte well brøste." 

13.
Skønn Anne hun staar paa hygenn werrnn, 
hun hørde thi rider saa bolde: 
"Hielp nu, Gud fader y Hiemerig, 
ieg matte myn here beholde!" 

14.
Thend herre gaar for synn brud att staa, 
hand sagde: "Aller-kerste minn! 
huad for gaffue well y giffue 
en saa høffsk en quinde?" 

15.
"Ieg well giffue hinder gaffue rig, 
koning!" sagde hun, "herre! 
ieg well hinder giffue en flønels
[4] I udg.: "fløuels".
kiorttell,
 
den maa hun slid med erre." 

16.
"Tthett er ingenn gauffue [rig], 
hiartt aller-kereste mynn! 
alt skall y giffue hynder en andenn gaffue, 
om y hindis wennskab wel wiende." 

17.
"Ttha skall ieg giffue hinder gaffue rig, 
kongen!" sagde hun, "herre! 
ieg skall giffue hinder thy møller siu, 
thi maaller icke anditt in kaanelle." 

18.
Tthend herre gaar for skønne Ane att staa: 
"An, du dydlig quinde! 
huad for gaffuer giffuer du 
myn vnge brud førstinde?" 

19.
"Ieg well giffue hinder gaffue rig, 
kongen!" sagde hun, "herre! 
ieg well giffue hinder eders egitt lyff 
som ieg wil nødeg om-bere." 

20.
"Tthett er ingenn gaffue rig, 
skøne Anne, du dylig quinde! 
alt skalt thu giffue hinder en anden gaffue, 
om du hindis wenskab well wiende." 

21.
"Ttha wel ieg giffue hinder gaffue rig, 
konyng!" sagde hun, "her[re]! 
ieg well giffue hinder myn søner siy, 
dy schal hindis thiener werre." 

22.
"Tthett er ingen gaffue rig, 
skønn Ane, du dydlig quinde! 
du matt giffue hinder thit gode guld-spann, 
om du hindis wenskab welt winde." 

23.
"Mytt guode guld-spann hun aldrig faar, 
koning!" sagde hun, "herre! 
thett gaff y meg til morgen-gaffue, 
och thett skall hun om-bere. 

24.
Ieg beder en bønn, myn nadig herr! 
om y well meg thend loffue: 
att ieg mat meg paa brude-saall gaa, 
eders vnge brud att skuoffne."
[5] I udg.: "skuoffue".
 

25.
"Nie, saa mend, [thaa] matt du ey, 
du matt thett icke giørre: 
komer du paa den brude-saall, 
lad meg thett icke spørge!" 

26.
Skønn Anne gaar for hans moder att staa: 
"Moder!" sagde hun, "frue! 
maa ieg meg paa brude-saal gaa, 
myn herris brnd
[6] I udg.: "brud".
att skuoffue?"
 

27.
"Iaa, saa mend, thaa matt thu saa, 
thu matt thett fuld-wel giøre: 
ieg skall sellff ind med theg gaa, 
skuld ieg ind mitt lyff om-bere." 

28.
Skønn Anne gaar y kamer ind, 
drog paa sin kamer
[7] I udg.: "kiortel".
[8] kamer, ved kamer i L. 1 foraarsaget Skrivfejl for kiortel.
huide:
 
hindis siy søner ind med hinder gick, 
thi war alle siu iens kledde. 

29.
Skønn Anne hun ind y saallenn thrend, 
med søl-kaar paa huiden hand: 
hindis siu søner ind for hinder gik, 
dy bar alle siu en farffue. 

30.
Tthett thaa melltte den vnge brud, 
hun meltte ett ord med erre: 
"Huem er oss thi eedeleg bønn, 
myn faders farffue mone bere!" 

31.
Skønn Anne thager søleff-kaar paa huiden hand, 
for brudenn skenkett hun wynn: 
thett well ieg for sandingen sige, 
hinder fald thaa tharre paa kiend. 

32.
Tthend brud hun daa til hinder suo: 
"Kongen!" sagde hun, "here! 
huem er oss thend skønne frwe, 
aff hiartte mone saa grede?" 

33.
"Hør y thett, myn vnge brud! 
ieg well eder sige for sandenn: 
thett er søster-datter myn, 
hun bleff meg send aff fremede lande." 

34.
"Hun er icke eders søster-datte[r], 
thett kand ieg well forstaa: 
ieg frøgtter, thett er eders sleffred-wyff, 
Chrest rade, huor thett well gaa!" 

35.
"Ttha skall ieg eder sandingenn sige 
vd-aff hindis sorrig och waande: 
hun bleff meg for peninge soldt 
saa luntt aff fremede lande. 

36.
Tthett er hindis sønner siu, 
y sieer for eder stande: 
thi skall nu v-egtig
[9] dvs. uægte (jfr. Egttig 45,1).
were,
 
thett thøkis hinder werre stuor waande." 

37.
"Ttha haffde ieg meg en søster, 
hun wor saa lidell ett baarnn: 
hun bleff stollenn aff min faders land, 
alle hindis frender till harum. 

38.
Hun bleff stoellenn aff myn faders land, 
skøne Ane saa wor hindis naffuen: 
ike daa [kand] ieg retter forstaa, 
ind thett er dene samee. 

39.
Er thett skønne Anne, kerr søster myn, 
Gud maa hindis løcke wolde: 
thett maa ike anditt were, 
hindis herre skall hun beholde. 

40.
Er thett och hindis søner siu 
her staar mett thuogtt och erre: 
thett for-biude den øuerste Gud, 
thi skulde v-egttig
[10] dvs. uægte (jfr. Egttig 45,1).
werre!"
 

41.
Hun thager skønne Anne vdj hindis arum, 
hun kalditt hinnd søster kierre: 
"Her giffuer ieg deg din here igen, 
med preng och møgen erre. 

42.
Well denn herre meg icke tilbage igenn 
hiem til mynn faderr sende, 
tha skal ieg tage pelligrims-kleder paa, 
en stauff vdj myn hende." 

43.
"Hør y thett, myn skønne iunfru! 
y skaall eder icke saa keerre: 
y skall kome y eders faders land 
med tuogt och møgen erre." 

44.
Hand luod hinder hiem till landen sende 
buode med tuog[t] och ere: 
selliff beholt hand skønne Anne 
til sinn hiarttens-kierre. 

45.
Egttig er nu hindis sønner siu, 
thett siger ieg paa mynn sand: 
sidenn fick hand Engeland 
med hinder til en morgengaffue.