Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 61
Side: 90 r
Titel: Den saarede Jomfru
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 244 Aa IV 476-477
Kommentar: IV 477-478


1.
Der gar gantz
[1] I udg.: "dantz".
paa wolde,
[2] Registret: Der gannger danntz paa wolde.
 
:: Treder well
[3] staar kun i V. 1.
op, edelling! ::
der dantzer rider bolde. 
:: Mand skuld erre dy iumfruer vdj dantzenn. ::

2.
Der dantzer rider y skaarlagenn rød, 
saa giør och liden Kierstenn, denn wene møø. 

3.
Der dantzer dy rider saa blide, 
vskiee
[4] dvs. u-skedede.
suard wed syde.
 

4.
Vd daa skried thend brune braand, 
skaar iumfruen y sin huide hand. 

5.
Hun skaar seg y syn finger fem: 
rett aldrig giør hun guld med dem. 

6.
Hun skaar seg y syn fienger X: 
rett aldrig kund hund merre anten skeere eller siy. 

7.
Alt saa blodig som hun war, 
saa gar hun ind for kongens bord. 

8.
Iunfruen ind aff døren thrend, 
kongen blegner y synn kiennd. 

9.
"Sig meg, liden Kierstenn, datter mynn! 
hui rinder theg blod vnder skaarlagen-skiend? 

10.
Huy render theg bluod vnder skaarlagenn[-skiend]? 
huem haffuer theg skaaren y finger dynn?" 

11.
"Ieg war meg gangendis y burre, 
mynn broders suerd att skiøffne.
[5] a's Læsemaade af denne Linje er urigtig; Forskriften for bcd har sagtens læst skiøffue og antaget det for det samme som skue (det havde ellers ligget nær at tænke paa skure; jf. Hdskr.'s øffter = urter, øffne = ørn); men ogsaa suerd er urigtigt: det ses allerede af Sammenhængen, og i begge de norske Optegnelser af denne Vise (A 8, B 8), samt i den færøske Opskr. af den forrige (Nr. 243 B 20) hedder det, at det er hendes Broders Sæng, hun vilde rede. Man kunde da vel tænke paa, at her egenlig skulde staaet: /Ieg var mig gangendes i bode [oldn. til búðar el. búða],//min Broders Sæng at rede [oldn. reiða];/ men det er snarest et andet Udsagnsord, der skjuler sig i "skiøffne"; hvilket, kan jeg dog ikke angive.
 

12.
Huad ieg fand paa wegge,
[6] 12,1 har ikke sin rette Form; norsk A 9, B 9 komme utvivlsomt det oprindelige nærmere.
 
mynn broders suerd der hengde. 

13.
Saa drog ieg vd denn brune brand, 
ieg skaar meg y min huide hand. 

14.
Ieg skaar meg y myn fienger X, 
rett aldrig giør ieg nere
[7] I udg.: "mere".
guld med dy."
 

15.
"Huem skall nu thett røde guld giørre? 
och huem daa skall dyn ermer snørre?" 

16.
"Myn søster skall mytt røde guld giøre, 
min moder hun skall myn ermer snøre." 

17.
Tthen rider hand stander vnder axelbuord, 
hannd liuder daa paa denn iumfrus ord. 

18.
Hand klaper hinder wed huiden kiend: 
"Well y nu bliffue allerkereste myn? 

19.
Mynn søster skall eders røde guld giørre, 
eders iunfruer skall eders ermer snørre. 

20.
Eders iumfruer skall eder ermer snørre, 
selleff wel ieg eders ganger førre. 

21.
Selleff well ieg eders ganger førre, 
myn wener skall eder alle till thieniste werre. 

22.
Myn søster skall thage eders skaarlagen-skiend, 
selleff well ieg følge eder vd och ind." 

23.
Tthett melltte kongen y skaarlagen rød: 
"Huor-for welltt du loffue saa liutt
[8] = oldn. lýtt af at lýta = skade (jf. dansk en Lyde).
ett
[9] I udg.: "en".
møø?"
 

24.
Tthett suarid thend rider med tuogt och erre: 
"Ieg haffuer hinder for alle y hiarthett kierr. 

25.
Selleff skaar ieg y hindis huide haand, 
ther-for well ieg hinder rett aldrig forlade." 

26.
"Men du haffuer selliff den gierning giortt, 
daa skall hun giffue deg syn chrestelig thro." 

27.
Frem gaar den rider, gaff hind thro med hannd, 
:: Threder op, edeling! ::
saa førde hand hinder wd aff land. 
:: Mand skuld erre dy iunfruer y dantzzenn. ::