Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 60
Side: 86 r
Titel: Marsk Stig
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 145 Aa III 349-355
Kommentar: III 374-378a
Generelle oplysninger: Visen er delt op i tre dele. Dette er første del med str. 1-36.


1
Marsti hand vogner om midenatt, Marsti han vågner om midjenat,
och taller hand til sinn kerre: og taler han til sin kære:
"Meg haffuer drømit saa vnderlig, "mig haver drømmet så underlig,
Gud rade, huad thett skall seede! Gud råde, hvad det skal sæde!
:: Myn edelig herre, hynd vnge her Marsti! :::: min ædelig herre, hin unge her Marsti! ::

2
Meg drømtte om myn stuore skib, mig drømte om min store skib,
wordt worden til lidene badtt: vart vorden til lidene båd:
och alle thi aaarer
[1] I udg.: "aarer".
for buore luo,
 
og alle de årer for borde lå,
der war icke styre paa. der var ikke styre på.

3
Meg tøckte, thett ieg och myne mend mig tykte, det jeg og mine mænd
wor ridendis offuer en bruo: var ridendes over en bro:
myn ganger hand sluo meg vnder seg, min ganger han slog mig under sig,
hand løb til wilden stuood." han løb til vilden stod."

4
"Hør y thett, myn edelig herre, "hør I det, min ædelig herre,
y gyffuer thett inthett y geem: I giver det intet i gem:
thett bliffuer, bønder och buomend det bliver, bønder og bomænd
vell førre eder skatten hiem." vil føre eder skatten hjem."

5
Ind kam her Maarstis lidenn smaa-dreng, ind kom her Marstis liden smådreng,
och stedis hand for buord: og stedtes han for bord:
"Her kaamer kong Erickis liden smaa-dreng "her kommer kong Erikes liden smådreng
riden vdj wor gard." ridend udi vor gård."

6
Op stuod vng her Marsty, op stod ung her Marsti,
hand kled seg for syn seng: han klædt sig for sin seng:
saa gar hand y gaarden vd så går han i gården ud
och talde med kongens dreng. og talte med kongens dreng.

7
"Hør y thett, vnge her Marsty, "hør I det, unge her Marsti,
och huad ieg syger eder: og hvad jeg siger eder:
y skall ride till kongens gaard, I skal ride til kongens gård,
och følge skall y meg." og følge skal I mig."

8
"Hør thu thett, du lidenn smaa-dreng, "hør du det, du liden smådreng,
och huad ieg siger deg: og hvad jeg siger dig:
wedst thu nogett aff kongens rad, vedst du noget af kongens råd,
tha døl thett icke for meg!" da dølg det ikke for mig!"

9
"Ieg weed icke aff kongens rad, "jeg ved ikke af kongens råd,
førind y faar thett att hørre: førend I får det at høre:
for-vden y skall y lieding y aar, foruden I skal i leding i år,
och kongens baner at førre." og kongens banner at føre."

10
Tthett wor vnge her Marsty, det var unge her Marsti,
hand suøber seg hoffuet y skend: han svøber sig hoved i skind:
saa gaar hand y hyffue-lofftt så går han i højeloft
for skønne frw Ingeborig ind. for skønne fru Ingeborrig ind.

11
Her Marsty hand ynd aff dørren thrend, her Marsti han ind af døren tren,
hand wor y hoffuenn saa gram: han var i huen så gram:
"Saa men wed, skønne frw Ingeborig, "så mænd ved, skønne fru Ingeborrig,
nu well myn drøm gaa frem.
[2] I udg.: "fram".
 
nu vil min drøm gå frem.

12
Tthett ieg drømptt, myn guode hest det jeg drømt, min gode hest
hand leb till wylden stuod: han løb til vilden stod:
thett wolder, ieg bliffuer wieen y stryd, det volder, jeg bliver vejen i strid,
myn hest bliffuer slagenn meg fraa." min hest bliver slagen mig fra."

13
"Tthyer y quer, myn edlig herre, "tier I kvær, min ædlig herre,
och sigger [y]
[3] mangler.
icke saa!
 
og siger [*] ikke så!
thend rige Chrest y Hiemerrig den rige Krist i himmerig
eder well bewaare maa." eder vel bevare må."

14
Tthett wor vnge her Maarsti, det var unge her Marsti,
hand rider y kongens gard: han rider i kongens gård:
vd stuod danerkongen, ud stod dannerkongen,
hand wor well suøbtt y mord. han var vel svøbt i mår.

15
"Hør du, vnge her Maarsti, "hør du, unge her Marsti,
huad ieg siger deg: hvad jeg siger dig:
thu skalltt wdj lieding y aar du skalt udi leding i år
och førre mitt baner for meg." og føre mit banner for mig."

16
"Skall ieg faarre aff landen y aar "skal jeg fare af landen i år
och wuoffue mytt vngge lyff: og vove mit unge liv:
daa wogtter meg myn wene høstru! da vogter mig min væne hustru!
hun er saa wen en wyff." hun er så væn en viv."

17
Tthett suaredt vnge kong Erick, det svaret unge kong Erik,
hand smiller vnder skiennd: han smiler under skind:
"Hind skall icke merre att skaade bliffue, "hend skal ikke mere ad skade blive,
ind hun war søster myn. end hun var søster min.

18
Saa well skall ieg hynd wogtte, så vel skal jeg hend vogte,
saa wel skal ieg hynd gieme: så vel skal jeg hend gemme:
hynder skall icke mere att skaade blyffue, hender skal ikke mere ad skade blive,
ind y war seleff hieme." end I var sellev hjemme."

19
Tthett wor vnge herr Maarsty, det var unge her Marsti,
hand red aff landen vd: han red af landen ud:
igenn saad skønne frw Ingebore, igen sad skønne fru Ingeborge,
hun mone buode sorig och quide. hun monne både sørrig og kvide.

20
Tthett wor vnge kong Errick, det var unge kong Erik,
hand beder leg saadell paa hest: han beder læg saddel på hest:
"Wy well ride oss op at land, "vi vil ride os op ad land,
saa høffsk en frw at gest." så høvsk en fru at gæst."

21
Tthett wor vnger kong Errick, det var unger kong Erik,
hand suøber seg høffuett
[4] I udg.: "hoffuett".
y skiend:
 
han svøber sig hoved i skind:
saa gaar hand y hyffue-lofft så går han i højeloft
for skønne frw Ingeborig ind. for skønne fru Ingeborrig ind.

22
"Her sedder y, skønne frw Ingeborig! "her sidder I, skønne fru Ingeborrig!
och well y were meg huld: og vil I være mig huld:
tha syrr y meg en skiortte
[5]L. 3-4: denne Læsemaade gjenfindes i Vid. Selsk. Ordb. ved Ordet singler, hvor det hedder: "Singler... 2. Broderer en Kant, syer en Bord omkring. Du sye mig en Skiorte, du single den med Guld! Kiæmpevise." Kilden hertil er Moths hdskr. Ordb., af hvilken en Redaktion har: "single, at sy med en løs Søm", men en anden: "single. 1) at omgive, cingere; 2) at stoppe et Hul med Traad; 3) at baldyre: Du sy mig en Skiorte, du single den med Guld. G.V." [dvs. gl. Vise]. - Da jeg nu ikke mindes noget Sted i trykte Viser, hvor disse Linier forekomme, saa maa jeg formode, at Moth her citerer en Redaktion af Marsk Stigs Vise, som han har kjendt i Hdskr. eller i Tradition.
 
da syr I mig en skjorte
och syncker
[6]Jf. Kalkar bd. III, s. 728b.
thend med røde guld!"
 
og sinker den med røde guld!"

23
"Skuld ieg siy eder en skiorrtte "skul jeg sy eder en skjorte
och sinke
[7]Jf. Kalkar bd. III, s. 728b.
denn med røden guld:
 
og sinke den med røden guld:
saa med
[8] I udg.: "men".
wed, daner-kongen,
 
så mænd ved, dannerkongen,
daa war ieg her Marsti vhuld." da var jeg her Marsti uhuld."

24
"Hør y thett, skønne frw Ingeborig, "hør I det, skønne fru Ingeborrig,
och well y haffue meg keerr: og vil I have mig kær:
alle dy dage, ieg løffue maa, alle de dage, jeg leve må,
ieg wel eder elske och erre." jeg vil eder elske og ære."

25
"Her Maarsti hand giffuer meg guldringe "her Marsti han giver mig guldringe
och kieden om min hals: og kæden om min hals:
saa men wed, daner-kongen, så mænd ved, dannerkongen,
ieg bliff hanom aldrig falsk. jeg bliv hannum aldrig falsk.

26
Tthett loffued y vnge her Marsti, det lovet I unge her Marsti,
der hand aff landit fuor: der han af landet for:
y skulde meg wogtte och gieme, I skulle mig vogte og gemme,
som ieg eders søster worr." som jeg eders søster var."

27
Tthi teende op dy woxe-liusz, de tændte op de vokselys,
thi stuod paa
[9]+1: vistnok en Fejl for: i Bure.
buoren och brend:
 
de stod på borden og brændt:
saa saarre greed skønne frw Ingeborre, så såre græd skønne fru Ingeborge,
thi fulde hinder med kongen till sengg. de fulgte hender med kongen til seng.

28
Tthett wor skønne frw Ingebore det var skønne fru Ingeborge
hindis allerstørste quide: hendes allerstørste kvide:
hand red til hinder buod aarlig och sylde, han red til hender båd årlig og silde,
hand lagde hynder hoss hans sydde. han lagde hender hos hans side.

29
Tthett wor vnge her Maarsti, det var unge her Marsti,
hand kaam fraa lieding hiem: han kom fra leding hjem:
saa stercke war dy thiding, så stærke var de tiding,
der hanom gick igenn. der hannum gik igen.

30
Hiem kaann
[10] I udg.: "kaam".
vnge her Marsti,
 
hjem kom unge her Marsti,
red y synn egen gaard: red i sin egen gård:
icke wild skønne frw Ingeborig ikke vil skønne fru Ingeborrig
gaa ham vd ymod. gå ham ud imod.

31
Tthett wor vnge her Maarsty, det var unge her Marsti,
hand ind aff dørren thrend: han ind af døren tren:
ycke wylde skønne frw Ingeborig ikke ville skønne fru Ingeborrig
staa hannom op igenn. stå hannum op igen.

32
Lennge stuod herre Maarsti, længe stod herre Marsti,
och tenckte hand wed sieg: og tænkte han ved sig:
"Huy mone skøne frw Ingeborig "hvi monne skønne fru Ingeborrig
icke wilde staa op mod meg!" ikke ville stå op mod mig!"

33
"Tthennd thid y vd[-]aff landen fuor, "den tid I udaf landen for,
tha war ieg en riders frwe: da var jeg en ridders frue:
nu er ieg bleffuen droning y Danmark, nu er jeg bleven dronning i Danmark,
thett mone saa lidet dwe. det monne så lidet due.

34
Thend tid y vd[-]aff landen fuor, den tid I udaf landen for,
daa war ieg en riders wyff: da var jeg en ridders viv:
nu er ieg bleffuen droning y Danmarck, nu er jeg bleven dronning i Danmark,
thett angerer meg ald myn tid. det angerer mig al min tid.

35
Nu skaall ieg aldrig søffuen suoffue nu skal jeg aldrig søven sove
huosz eders huide syde: hos eders hvide side:
førend y faar wieett kong Errik, førend I får vejet kong Erik,
som meg haffuer giortt den quy[de]. som mig haver gjort den kvid.

36
Nu well ieg aldrig søffnen snøffue
[11] I udg.: "suoffue".
 
nu vil jeg aldrig søvnen sove
vdj eders huide aarum: udi eders hvide arum:
førend y faar wieett kong Errik, førend I får vejet kong Erik,
som meg haffuer giort den harum." som mig haver gjort den harum."

37
Her Maarsti kleder seg och synne mend her Marsti klæder sig og sine mænd
buode y bryne och iarnn: både i brynje og jern:
saa rider hand till lands-ting så rider han til landsting
och vnd-siger kongen derr. og undsiger kongen der.

38
Tthett wor vnge herr Maarsty, det var unge her Marsti,
hand gaar for kongenn frem:
[12] I udg.: "fram".
 
han går for kongen frem:
ther helser hand al rigens raad, der hilser han al rigens råd,
saa mangen erlig mand. så mangen ærlig mand.

39
Her Marsti staar paa breden ting, her Marsti står på breden ting,
och hand begyntte at kiere: og han begyndte at kære:
"Myn høstru er med wolde tagenn, "min hustru er med volde tagen,
der-for er ieg komen here. derfor er jeg kommen here.

40
Ieg war meg aff landen vde jeg var mig af landen ude
och woffuet for rigenn mit liff: og vovet for rigen mit liv:
hieme saad y, konng Erick, hjemme sad I, kong Erik,
wold-tog myn wene wyff." voldtog min væne viv."

41
Tthett suarid vnge kong Erick, det svaret unge kong Erik,
hand smiller vnder skieennd: han smiler under skind:
"Hinndis iaa och hindis willig "hendes ja og hendes vilje
thend war saa guod som myn." den var så god som min."

42
Tthett suaritt vnge her Maarsti, det svaret unge her Marsti,
hand wor icke møgitt glad: han var ikke meget glad:
"Thett er ett gambell ordsprog: "det er et gammel ordsprog:
spotten och skaaden vel
[13] dvs. vil.
følgis att.
 
spotten og skaden vil følges ad.

43
I haffuer wold-thagitt myn wene høstru I haver voldtaget min væne hustru
och giort meg thett til mødee: og gjort mig det til møde:
y skall thett wide, kong Erick: I skal det vide, kong Erik:
y skal for hinder skyld døø." I skal for hender skyld dø."

44
Her Maarsti gick aff thingenn, her Marsti gik af tingen,
och hand thog til syn hatt: og han tog til sin hat:
"Y lader edder mindis, alle rigen
[14] I udg.: "rigens".
rad,
 
"I lader eder mindes, alle rigen råd,
thett ieg haffuer kongen vd-sagtt!"
[15] I udg.: "vnd-sagtt".
 
det jeg haver kongen undsagt!"

45
"Hør thu, vnge her Marsti, "hør du, unge her Marsti,
thu lader buortt-faare slig ord! du lader bortfare slig ord!
ieg giffuer theg bode borig och fest jeg giver dig både borrig og fæst
och der-til grønen iord." og dertil grønnen jord."

46
"Ieg skøtter icke om eders borrig, "jeg skøtter ikke om eders borrig,
dy komer icke y mynn huoff: de kommer ikke i min hu:
ieg wilde, thend gierning war aldrig giordtt
[16] Skriverens egen strax foretagne Rettelse fra: wned = isl. unnit af at vinna?
 
jeg ville, den gerning var aldrig gjort
alt med myn skønne frwe." alt med min skønne frue."

47
"Marsti, du rider icke saa sterck, "Marsti, du rider ikke så stærk,
ieg kand meg ioo for deg wierre:
[17] dvs. værge.
 
jeg kan mig jo for dig værge:
weltt du icke werre myn wenn, vilt du ikke være min ven,
daa matt du well lad were." da måt du vel lad være."

48
"Icke rider ieg saa sterck, "ikke rider jeg så stærk,
y kand io werre myn magtt:
[18] I a's Læsemaade maa enten werre betyde værge el. magtt være = Mage, Lige, jf. eng. match.
 
I kan jo værge min magt:
haffuer y thett ike førre hørre:
[19] I udg.: "hørtt".
[20] Skriverens egen Rettelse fra: førre.
 
haver I det ikke førre høre:
att størke ganger stien for magtt? at styrke ganger stedn for magt?

49
Iicke rider ieg saa sterrck, ikke rider jeg så stærk,
icke er ieg helder saa streng: ikke er jeg heller så streng:
mand fynder dog thitt en mønde, man finder dog tit en mynde,
der løber att buode hiort och hinde. der løber ad både hjort og hinde.

50
Dragis thett well till minde, drages det vel til minde,
att ieg haffuer eder vnd-sagtt! at jeg haver eder undsagt!
thett komer saa thitt: en liden thue det kommer så tit: en liden tue
hun weltter fuld[-]stuor ett laass." hun vælter fuldstor et læs."

51
Frw Ingeborig haffuer en søster-sønn, fru Ingeborrig haver en søstersøn,
Ranne er hans naffuen: Rane er hans naven:
hand thientte vnge kong Erik, han tjente unge kong Erik,
thett wor icke for hans gaffuen. det var ikke for hans gaven.

52
Frw Ingeborig och vnge Ranne fru Ingeborrig og unge Rane
dy gaar denom y rad: de går dennum i råd:
alt huor thi skulde kong Er[i]ck alt hvor de skulle kong Erik
hans vnge lyff forrade. hans unge liv forråde.

53
Tthett wor lidenn Ranni, det var liden Rane,
hand staar for kongens buord: han står for kongens bord:
hand sagde kongenn aff hiortte och hinde, han sagde kongen af hjorte og hinde,
som spelitt vdj den skuoff. som spillet udi den skov.

54
"Ieg wed meg bode hiortt och hinde, "jeg ved mig både hjort og hinde,
thi speeller vdj den lund: de spiller udi den lund:
tøckis eder saa, myn edlig herre, tykkes eder så, min ædlig herre,
did well wj ride en stund." did vil vi ride en stund."

55
Tthett wor vnge kong Errik, det var unge kong Erik,
bedder saadell ganger graa: beder sadle ganger grå:
"Wy well ride til landting "vi vil ride til landting
och sie, huor landen mone staa. og se, hvor landen monne stå.

56
I rider nu frem, myn guode mend, I rider nu frem, min gode mænd,
bestieller meg her-berig der! bestiller mig herberrig der!
ieg well ride med Ranny, jeg vil ride med Rane,
om hans ord thi sanding er." om hans ord de sanding er."

57
Hand bad alle synne guode mend han bad alle sine gode mænd
till Wyborig om herberig ride: til Viborrig om herberrig ride:
thett kaam saa liditt vdj hans huoff, det kom så lidet udi hans hu,
att Rani wild hanom suige. at Rane vil hannum svige.

58
Saa red Ranny thend lønlig sty, så red Rane den lønlig sti,
och kongen thett icke weste; og kongen det ikke vidste;
thett well ieg for sanddingenn sige: det vil jeg for sandingen sige:
hand giorde thett med stuor leste. han gjorde det med stor liste.

59
Tthi hysett efter hiortt och hynd, de hysset efter hjort og hind,
och lige[-]saa efter raa: og ligeså efter rå:
thi holtt thett saa lenge, de holdt det så længe,
att dauffuen thend mone for-gaa. at dagen den monne forgå.

60
Tthett melltte vnge kong Errik, det mælte unge kong Erik,
hand wor y hoffuen saa wie: han var i huen så ve:
"Hielp nu, Gud-fader y Hiemerrig! "hjælp nu, Gudfader i himmerig!
ieg er vd-aff myn liee." jeg er udaf min led."

61
Saa suo hand seg saa liditt om-kring så så han sig så lidet omkring
vdj thi thycke risz: udi de tykke ris:
ther bleff hand waar ett lidell husz, der blev han var et lidel hus,
ther brende buod ild och liusz. der brændte båd ild og lys.

62
Hand gick seg y huszitt ind, han gik sig i huset ind,
hand wor y hoffuett
[21] I udg.: "hoffuenn".
saa wee:
 
han var i huet så ve:
ther stuod inde saa skøn en iumfru, der stod inde så skøn en jomfru,
som nogen mand wild siee. som nogen mand vil se.

63
Hand thog hinder lestelig y syn arum, han tog hender listelig i sin arum,
hand thalde til hinder sa bratt: han talte til hender så brat:
"Hør y thett, myn skøne iumfru, "hør I det, min skønne jomfru,
y suoffuer huoss meg y natt!" I sover hos mig i nat!"

64
Tthett thaa suarid thend skønne iumfrw, det da svaret den skønne jomfru,
saa hiartelig hun luoff: så hjertelig hun lo:
"Suard thu først, kong Errick, "svar du først, kong Erik,
thend gierning, dw haffuer sidst giordtt!" den gerning, du haver sidst gjort!"

65
"Mynn skønne iumfrw, weed y thett saa well, "min skønne jomfru, ved I det så vel,
saa wed y och-saa mere: så ved I også mere:
y siger meg thett, myn skøne iumfrw, I siger mig det, min skønne jomfru,
huor lenge mytt lyff skall werre!" hvor længe mit liv skal være!"

66
Tthett tha suaridtt thend skønne iumfru, det da svaret den skønne jomfru,
saa hiartelig ther hun luoff: så hjertelig der hun lo:
"Spør du att denn lidell krog, "spørg du ad den lidel krog,
der dit suerd henger pa!" der dit sværd hænger på!"

67
Tthett wor vnge kong Errick, det var unge kong Erik,
hand efter den iumfrw tog: han efter den jomfru tog:
hun bleff bortte emellom hans hender, hun blev borte imellem hans hænder,
hand hinder aldrig mere suo. han hender aldrig mere så.

68
Den stund denn iumfrw hosz hanom war, den stund den jomfru hos hannum var,
da hagde hand ild och liusz: da havde han ild og lys:
saa snartt som hun wor komen hanom fra, så snart som hun var kommen hannum fra,
hand stuod y tycken ris. han stod i tykken ris.

69
Tthett wor vnge Ranny, det var unge Rane,
saa tuog hand opaa: så tog han oppå:
"Herre, y rider aff dene skuoff, "herre, I rider af denne skov,
men monen skener saa klarr! men månen skinner så klar!

70
Her legger ett by lydett her-fraa, her ligger et by lidet herfra,
for[-]uden thend grøme
[22] I udg.: "grønne".
lund:
 
foruden den grønne lund:
tøckis eder saa, myn edlig herre, tykkes eder så, min ædlig herre,
did well wy ride en stund. did vil vi ride en stund.

71
Dyd well wy ride saa lenge, did vil vi ride så længe,
att mone[n] mone skiene: at måne monne skinne:
saa men wed, vnge kong Errick, så mænd ved, unge kong Erik,
osz skierr der ingen mien." os sker der ingen men."

72
Saa red thi tiell Fienderup, så red de til Finderup,
der bad thi om husz: der bad de om hus:
det wor y-saa syldeg, det var iså sildig,
slutt wor buode ild och liuss. slut var både ild og lys.

73
Saa staallitt dy ind y Fienderup-laade, så staldet de ind i Finderup lade,
och ingen mand denom kieende: og ingen mand dennum kendte:
thett wor ind
[23] Hvis a's ind kunde staa for inthett, saa behøvedes b's Nægtelse ikke at tilføjes; men det er rimeligst, at ind her som sædvanlig er = end, endnu, og Nægtelsen er da oversprungen i a; Stedet bliver da at sammenholde med V. 57: Kongen havde endnu ikke nogen Mistanke til Rane eller Anelse om sin nære Død.
[ey]
[24] mangler
[25] Ordet er aftrykt fra b-versionen.
vdj hans agtt,
 
det var end [*] udi hans agt,
hanom skulde saa gaa y hende. hannum skulle så gå i hænde.

74
Tthett melltte vnge kong Errik, det mælte unge kong Erik,
och saa tog hand opaa: og så tog han oppå:
"Rany, du luocker thend lade-dør, "Rane, du lukker den ladedør,
som ieg mone deg till[-]thro! som jeg monne dig tiltro!

75
Luock du well den ladde-dør, luk du vel den ladedør,
som ieg mone deg till[-]thro: som jeg monne dig tiltro:
du tenke paa vnge her Marsti, du tænke på unge her Marsti,
och tenck paa hans ord!" og tænk på hans ord!"

76
"Marsti, myn frende, er snard till synde "Marsti, min frænde, er snar til sinde
och vnderlig y syn ord: og underlig i sin ord:
saa[-]men, myn edlig herre, såmænd, min ædlig herre,
y thør thett icke throff! I tør det ikke tro!

77
Wybenn well werge thend mienste stied, viben vil værge den mindste sted,
som vdj marckenn monne staa: som udi marken monne stå:
kunde hun med
[26] I udg.: "end".
werge den myndste sted,
 
kunne hun *** værge den mindste sted,
som hun skuld biuge paa!" som hun skul bygge på!"

78
Tthett wor icke andre suerdtt eller spiud, det var ikke andre sværd eller spyd,
som mone for døren staa, som monne for døren stå,
thett well ieg fore sandingen sige: det vil jeg fore sandingen sige:
hand satte der-for ij straa. han satte derfor to strå.

79
Tthi war icke brader y laaden de var ikke bratter i laden
och brader y laden lagtt: og bratter i laden lagt:
saa kaam hind skønne frw Ingeborigis buod så kom hin skønne fru Ingeborriges bud
vdj thend bunde-gaard. udi den bondegård.

80
Saa støtte thi paa dørren så stødte de på døren
med glaffuend och med spiud: med glavind og med spyd:
"Du statt op, vnge kong Errik! "du stat op, unge kong Erik!
du giyck
[27] I udg.: "gack".
hid til oss vd!"
 
du gik hid til os ud!"

81
Tthett suarid vnge[-]en
[28] I udg.: "vngen".
Ranni,
 
det svaret ungen Rane,
saa tog hand paa: så tog han på:
"Icke er vnge kong Erick her-inde, "ikke er unge kong Erik herinde,
y thør thett icke thro." I tør det ikke tro."

82
Hand kaste offuer hanom høø, han kaste over hannum hø,
hand kast offuer hanom straa; han kast over hannum strå;
thett well ieg for sandingenn syge: det vil jeg for sandingen sige:
hand wiste thenom, huor hand luo. han viste dennum, hvor han lå.

83
Hand hog offuer bielcker, han hug over bjælker,
hand hog offuer balck: han hug over balk:
saa fast hog hand kong Errick, så fast hug han kong Erik,
hand wergitt hanom som en skalck. han værget hannum som en skalk.

84
"Huem well ride till Wybborig "hvem vil ride til Viborrig
och følge kongens lig? og følge kongens lig?
huem well ride till Skanderborig hvem vil ride til Skanderborrig
och sige droning tiding slig?" og sige dronning tiding slig?"

85
Ingen well ride till Wibborig ingen vil ride til Viborrig
och følge kongens lig: og følge kongens lig:
en dreng sende dy til Skanderborig, en dreng sendte de til Skanderborrig,
sige droning thieding sli. sige dronning tiding slig.

86
Ind saa kaam den lidenn smaa-dreng, ind så kom den liden smådreng,
och stedis hand for buord: og stedtes han for bord:
hand wor snild y taalle synn, han var snild i tale sin,
hand kunde well føffue sin ordt. han kunne vel føje sin ord.

87
"Hell seeder y, daaner-dronnig, "hel sidder I, dannerdronning,
er kled y skaarlagen rød! er klædt i skarlagen rød!
wieen er vnge kong Errick, vejen er unge kong Erik,
y Fienderup legger hand død." i Finderup ligger han død."

88
"Tthett skallt thu haffue for thieding, "det skalt du have for tiding,
inddog dy er icke guode: enddog de er ikke gode:
øll och mad vdj myn gaard, øl og mad udi min gård,
thet stund wi leffuer buode." det stund vi lever både."

89
"Tthi stack hanom ind wed høggere arum "de stak hannum ind ved højere arum
och vd wed wienster side: og ud ved venstre side:
y wogtter saa well thett lidelle barnn, I vogter så vel det lidele barn,
alle Danmarck ber for quide! alle Danmark bær for kvide!

90
Dy stack hanom ind wed winster axell de stak hannum ind ved venstre aksel
och vd aff høggere aarem: og ud af højere arum:
y wogtter well thett lidelle baarnn, I vogter vel det lidele barn,
alle Danmarck ber for harum!" alle Danmark bær for harum!"

91
Marsti woff kongen y Fynderup, Marsti vog kongen i Finderup,
hand agthett y-saa ringe: han agtet iså ringe:
saa red hand till Skandell-borig, så red han til Skandelborrig,
hand lader sin ganger springe. han lader sin ganger springe.

92
Tthett wor danske dronnig, det var danske dronning,
vd aff wynduet saa: ud af vinduet så:
"Hesitt sier ieg den seleff-giord kong, "hisset ser jeg den sellevgjort kong,
ridendis y wor gard." ridendes i vor gård."

93
"Ieg er icke selleff-giord kong, "jeg er ikke sellevgjort kong,
fordy du siger saa: fordi du siger så:
men thett wor drost her Luoffmand, men det var drost her Lovmand,
sidst y dyn arum luo. sidst i din arum lå.

94
Saa lett agtter du kong Errikis død, så let agter du kong Erikes død,
saa lett agtter du den quide: så let agter du den kvide:
men du haffuer drost her Luoffmand, men du haver drost her Lovmand,
och du haffu[er] hanom y lyffue." og du hav hannum i live."

95
Tthett meltte hertug Chrestoffer, det mælte hertug Christoffer,
hand stuod y skaarlagen rød: han stod i skarlagen rød:
"Alt er thett fuld[-]vnd en buod "alt er det fuldond en bod
for myn kerr faders død!" for min kær faders død!"

96
Tthett meltte hertug Chrestoffer, det mælte hertug Christoffer,
hand talde ett ord med erre: han talte et ord med ære:
"Alt skalt thu vd[-]aff landen røme, "alt skalt du udaf landen rømme,
om ieg skal kronen bere." om jeg skal kronen bære."

97
"Skall ieg vd[-]aff landen røme "skal jeg udaf landen rømme
och legge paa wanditt hind kold[e]: og ligge på vandet hin kold:
saa mangen encke da skall ieg giøre, så mangen enke da skal jeg gøre,
och mest aff frwer hynd bolde. og mest af fruer hin bolde.

98
Skall ieg vd[-]aff Danmarck røme skal jeg udaf Danmark rømme
fraa høstru och børn sa sma: fra hustru og børn så små:
alt skall ieg myn føde y Danmarck hintte alt skal jeg min føde i Danmark hente
buode wintter och sumer och wuor." både vinter og sommer og vår."

99
Saa red hand fraa Skandelborig, så red han fra Skandelborrig,
hand luod syn ganger sprege:
[29] I udg.: "sprenge".
 
han lod sin ganger springe:
hand red seg till Møllerup, han red sig til Møllerup,
hind skønne frw Ingeborig at finde. hin skønne fru Ingeborrig at finde.

100
Tthett war vnge her Marsti, det var unge her Marsti,
red y syn egem
[30] I udg.: "egenn".
gaard:
 
red i sin egen gård:
op stuod skønne frw Ingeborig, op stod skønne fru Ingeborrig,
hun gick hanom vd imod. hun gik hannum ud imod.

101
Tthett melltte vnge her Marsti, det mælte unge her Marsti,
hand tog hind y syn arum: han tog hend i sin arum:
"Nu haffuer ieg wieett kong Erik, "nu haver jeg vejet kong Erik,
som theg haffuer giort denn harum. som dig haver gjort den harum.

102
Huad helder wellt du nu werre en fattig quinde hvad heller vilt du nu være en fattig kvinde
och følge en fred-løss mand: og følge en fredløs mand:
helder du welt werre en sleffred heller du vilt være en slegfred
och berre dett haadings-naffuen?" og bære det hådingsnaven?"

103
"Langtt helder wiell ieg were en dane-quinde "langt heller vil jeg være en dannekvinde
och følge enn fredsløss mand: og følge en fredsløs mand:
ind ieg well were en sleffred end jeg vil være en slegfred
och bere thett haadings-naffuen." og bære det hådingsnaven."

104
Marsti drog seg till Hiellenn,
[31] I udg.: "Hiellem".
[32] her staar nok: Hiellenn.
 
Marsti drog sig til Hjellum,
och saa thog hand thett ind; og så tog han det ind;
thett well ieg for sandingenn sige: det vil jeg for sandingen sige:
ther-for blegned mangen kiennd. derfor blegnet mangen kind.

105
Saa snartt tha bleff thett husz op-satt så snart da blev det hus op sat
och thett war y-saa bratt; og det var iså brat;
thett will ieg for sandyngen sige: det vil jeg for sandingen sige:
thett war y thuo dage och natt. det var i to dage og nat.

106
Saa luod thi giøre thett husz paa Hielenn,
[33] I udg.: "Hielem".
 
så lod de gøre det hus på Hjellum,
saa luod thi thett giøre saa fast: så lod de det gøre så fast:
thj skøtter huerken om lod eller krud, de skøtter hverken om lod eller krudt,
icke helder om sterstke
[34] I udg.: "stercke".
kast.
 
ikke heller om stærkste kast.

107
Bunden gar paa markenn, bonden går på marken,
och der saar hand sytt kornn: og der sår han sit korn:
"Hielp oss Gud-fader y Hiemerrig! "hjælp os Gudfader i himmerig!
haffuer Hielenn
[35] I udg.: "Hielem".
nu fatt hornn!"
 
haver Hjellum nu fåt horn!"

108
Marsti hand lader op-biuge Hiellem, Marsti han lader op bygge Hjellum,
hand setter der mur och thindde: han sætter der mur og tinde:
kongen drog der-for med ald sin magt, kongen drog derfor med al sin magt,
hanom kund slett ingen vd-wiende. hannum kunn slet ingen ud vinde.
:: Myn edelig herre, hind vnge her Marsty! :::: min ædelig herre, hin unge her Marsti! ::