Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 60
Side: 86 r
Titel: Marsk Stig
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 145 Aa III 349-355
Kommentar: III 374-378a
Generelle oplysninger:
1 | |
| Marsti hand vogner om midenatt, | Marsti han vågner om midjenat, |
| och taller hand til sinn kerre: | og taler han til sin kære: |
| "Meg haffuer drømit saa vnderlig, | "mig haver drømmet så underlig, |
| Gud rade, huad thett skall seede! | Gud råde, hvad det skal sæde! |
| :: Myn edelig herre, hynd vnge her Marsti! :: | :: min ædelig herre, hin unge her Marsti! :: |
2 | |
| Meg drømtte om myn stuore skib, | mig drømte om min store skib, |
| wordt worden til lidene badtt: | vart vorden til lidene båd: |
| och alle thi aaarer [1] I udg.: "aarer". for buore luo, | og alle de årer for borde lå, |
| der war icke styre paa. | der var ikke styre på. |
3 | |
| Meg tøckte, thett ieg och myne mend | mig tykte, det jeg og mine mænd |
| wor ridendis offuer en bruo: | var ridendes over en bro: |
| myn ganger hand sluo meg vnder seg, | min ganger han slog mig under sig, |
| hand løb til wilden stuood." | han løb til vilden stod." |
4 | |
| "Hør y thett, myn edelig herre, | "hør I det, min ædelig herre, |
| y gyffuer thett inthett y geem: | I giver det intet i gem: |
| thett bliffuer, bønder och buomend | det bliver, bønder og bomænd |
| vell førre eder skatten hiem." | vil føre eder skatten hjem." |
5 | |
| Ind kam her Maarstis lidenn smaa-dreng, | ind kom her Marstis liden smådreng, |
| och stedis hand for buord: | og stedtes han for bord: |
| "Her kaamer kong Erickis liden smaa-dreng | "her kommer kong Erikes liden smådreng |
| riden vdj wor gard." | ridend udi vor gård." |
6 | |
| Op stuod vng her Marsty, | op stod ung her Marsti, |
| hand kled seg for syn seng: | han klædt sig for sin seng: |
| saa gar hand y gaarden vd | så går han i gården ud |
| och talde med kongens dreng. | og talte med kongens dreng. |
7 | |
| "Hør y thett, vnge her Marsty, | "hør I det, unge her Marsti, |
| och huad ieg syger eder: | og hvad jeg siger eder: |
| y skall ride till kongens gaard, | I skal ride til kongens gård, |
| och følge skall y meg." | og følge skal I mig." |
8 | |
| "Hør thu thett, du lidenn smaa-dreng, | "hør du det, du liden smådreng, |
| och huad ieg siger deg: | og hvad jeg siger dig: |
| wedst thu nogett aff kongens rad, | vedst du noget af kongens råd, |
| tha døl thett icke for meg!" | da dølg det ikke for mig!" |
9 | |
| "Ieg weed icke aff kongens rad, | "jeg ved ikke af kongens råd, |
| førind y faar thett att hørre: | førend I får det at høre: |
| for-vden y skall y lieding y aar, | foruden I skal i leding i år, |
| och kongens baner at førre." | og kongens banner at føre." |
10 | |
| Tthett wor vnge her Marsty, | det var unge her Marsti, |
| hand suøber seg hoffuet y skend: | han svøber sig hoved i skind: |
| saa gaar hand y hyffue-lofftt | så går han i højeloft |
| for skønne frw Ingeborig ind. | for skønne fru Ingeborrig ind. |
11 | |
| Her Marsty hand ynd aff dørren thrend, | her Marsti han ind af døren tren, |
| hand wor y hoffuenn saa gram: | han var i huen så gram: |
| "Saa men wed, skønne frw Ingeborig, | "så mænd ved, skønne fru Ingeborrig, |
| nu well myn drøm gaa frem. [2] I udg.: "fram". | nu vil min drøm gå frem. |
12 | |
| Tthett ieg drømptt, myn guode hest | det jeg drømt, min gode hest |
| hand leb till wylden stuod: | han løb til vilden stod: |
| thett wolder, ieg bliffuer wieen y stryd, | det volder, jeg bliver vejen i strid, |
| myn hest bliffuer slagenn meg fraa." | min hest bliver slagen mig fra." |
13 | |
| "Tthyer y quer, myn edlig herre, | "tier I kvær, min ædlig herre, |
| och sigger [y] [3] mangler. icke saa! | og siger [*] ikke så! |
| thend rige Chrest y Hiemerrig | den rige Krist i himmerig |
| eder well bewaare maa." | eder vel bevare må." |
14 | |
| Tthett wor vnge her Maarsti, | det var unge her Marsti, |
| hand rider y kongens gard: | han rider i kongens gård: |
| vd stuod danerkongen, | ud stod dannerkongen, |
| hand wor well suøbtt y mord. | han var vel svøbt i mår. |
15 | |
| "Hør du, vnge her Maarsti, | "hør du, unge her Marsti, |
| huad ieg siger deg: | hvad jeg siger dig: |
| thu skalltt wdj lieding y aar | du skalt udi leding i år |
| och førre mitt baner for meg." | og føre mit banner for mig." |
16 | |
| "Skall ieg faarre aff landen y aar | "skal jeg fare af landen i år |
| och wuoffue mytt vngge lyff: | og vove mit unge liv: |
| daa wogtter meg myn wene høstru! | da vogter mig min væne hustru! |
| hun er saa wen en wyff." | hun er så væn en viv." |
17 | |
| Tthett suaredt vnge kong Erick, | det svaret unge kong Erik, |
| hand smiller vnder skiennd: | han smiler under skind: |
| "Hind skall icke merre att skaade bliffue, | "hend skal ikke mere ad skade blive, |
| ind hun war søster myn. | end hun var søster min. |
18 | |
| Saa well skall ieg hynd wogtte, | så vel skal jeg hend vogte, |
| saa wel skal ieg hynd gieme: | så vel skal jeg hend gemme: |
| hynder skall icke mere att skaade blyffue, | hender skal ikke mere ad skade blive, |
| ind y war seleff hieme." | end I var sellev hjemme." |
19 | |
| Tthett wor vnge herr Maarsty, | det var unge her Marsti, |
| hand red aff landen vd: | han red af landen ud: |
| igenn saad skønne frw Ingebore, | igen sad skønne fru Ingeborge, |
| hun mone buode sorig och quide. | hun monne både sørrig og kvide. |
20 | |
| Tthett wor vnge kong Errick, | det var unge kong Erik, |
| hand beder leg saadell paa hest: | han beder læg saddel på hest: |
| "Wy well ride oss op at land, | "vi vil ride os op ad land, |
| saa høffsk en frw at gest." | så høvsk en fru at gæst." |
21 | |
| Tthett wor vnger kong Errick, | det var unger kong Erik, |
| hand suøber seg høffuett [4] I udg.: "hoffuett". y skiend: | han svøber sig hoved i skind: |
| saa gaar hand y hyffue-lofft | så går han i højeloft |
| for skønne frw Ingeborig ind. | for skønne fru Ingeborrig ind. |
22 | |
| "Her sedder y, skønne frw Ingeborig! | "her sidder I, skønne fru Ingeborrig! |
| och well y were meg huld: | og vil I være mig huld: |
| tha syrr y meg en skiortte [5]L. 3-4: denne Læsemaade gjenfindes i Vid. Selsk. Ordb. ved Ordet singler, hvor det hedder: "Singler... 2. Broderer en Kant, syer en Bord omkring. Du sye mig en Skiorte, du single den med Guld! Kiæmpevise." Kilden hertil er Moths hdskr. Ordb., af hvilken en Redaktion har: "single, at sy med en løs Søm", men en anden: "single. 1) at omgive, cingere; 2) at stoppe et Hul med Traad; 3) at baldyre: Du sy mig en Skiorte, du single den med Guld. G.V." [dvs. gl. Vise]. - Da jeg nu ikke mindes noget Sted i trykte Viser, hvor disse Linier forekomme, saa maa jeg formode, at Moth her citerer en Redaktion af Marsk Stigs Vise, som han har kjendt i Hdskr. eller i Tradition. | da syr I mig en skjorte |
| och syncker [6]Jf. Kalkar bd. III, s. 728b. thend med røde guld!" | og sinker den med røde guld!" |
23 | |
| "Skuld ieg siy eder en skiorrtte | "skul jeg sy eder en skjorte |
| och sinke [7]Jf. Kalkar bd. III, s. 728b. denn med røden guld: | og sinke den med røden guld: |
| saa med [8] I udg.: "men". wed, daner-kongen, | så mænd ved, dannerkongen, |
| daa war ieg her Marsti vhuld." | da var jeg her Marsti uhuld." |
24 | |
| "Hør y thett, skønne frw Ingeborig, | "hør I det, skønne fru Ingeborrig, |
| och well y haffue meg keerr: | og vil I have mig kær: |
| alle dy dage, ieg løffue maa, | alle de dage, jeg leve må, |
| ieg wel eder elske och erre." | jeg vil eder elske og ære." |
25 | |
| "Her Maarsti hand giffuer meg guldringe | "her Marsti han giver mig guldringe |
| och kieden om min hals: | og kæden om min hals: |
| saa men wed, daner-kongen, | så mænd ved, dannerkongen, |
| ieg bliff hanom aldrig falsk. | jeg bliv hannum aldrig falsk. |
26 | |
| Tthett loffued y vnge her Marsti, | det lovet I unge her Marsti, |
| der hand aff landit fuor: | der han af landet for: |
| y skulde meg wogtte och gieme, | I skulle mig vogte og gemme, |
| som ieg eders søster worr." | som jeg eders søster var." |
27 | |
| Tthi teende op dy woxe-liusz, | de tændte op de vokselys, |
| thi stuod paa [9]+1: vistnok en Fejl for: i Bure. buoren och brend: | de stod på borden og brændt: |
| saa saarre greed skønne frw Ingeborre, | så såre græd skønne fru Ingeborge, |
| thi fulde hinder med kongen till sengg. | de fulgte hender med kongen til seng. |
28 | |
| Tthett wor skønne frw Ingebore | det var skønne fru Ingeborge |
| hindis allerstørste quide: | hendes allerstørste kvide: |
| hand red til hinder buod aarlig och sylde, | han red til hender båd årlig og silde, |
| hand lagde hynder hoss hans sydde. | han lagde hender hos hans side. |
29 | |
| Tthett wor vnge her Maarsti, | det var unge her Marsti, |
| hand kaam fraa lieding hiem: | han kom fra leding hjem: |
| saa stercke war dy thiding, | så stærke var de tiding, |
| der hanom gick igenn. | der hannum gik igen. |
30 | |
| Hiem kaann [10] I udg.: "kaam". vnge her Marsti, | hjem kom unge her Marsti, |
| red y synn egen gaard: | red i sin egen gård: |
| icke wild skønne frw Ingeborig | ikke vil skønne fru Ingeborrig |
| gaa ham vd ymod. | gå ham ud imod. |
31 | |
| Tthett wor vnge her Maarsty, | det var unge her Marsti, |
| hand ind aff dørren thrend: | han ind af døren tren: |
| ycke wylde skønne frw Ingeborig | ikke ville skønne fru Ingeborrig |
| staa hannom op igenn. | stå hannum op igen. |
32 | |
| Lennge stuod herre Maarsti, | længe stod herre Marsti, |
| och tenckte hand wed sieg: | og tænkte han ved sig: |
| "Huy mone skøne frw Ingeborig | "hvi monne skønne fru Ingeborrig |
| icke wilde staa op mod meg!" | ikke ville stå op mod mig!" |
33 | |
| "Tthennd thid y vd[-]aff landen fuor, | "den tid I udaf landen for, |
| tha war ieg en riders frwe: | da var jeg en ridders frue: |
| nu er ieg bleffuen droning y Danmark, | nu er jeg bleven dronning i Danmark, |
| thett mone saa lidet dwe. | det monne så lidet due. |
34 | |
| Thend tid y vd[-]aff landen fuor, | den tid I udaf landen for, |
| daa war ieg en riders wyff: | da var jeg en ridders viv: |
| nu er ieg bleffuen droning y Danmarck, | nu er jeg bleven dronning i Danmark, |
| thett angerer meg ald myn tid. | det angerer mig al min tid. |
35 | |
| Nu skaall ieg aldrig søffuen suoffue | nu skal jeg aldrig søven sove |
| huosz eders huide syde: | hos eders hvide side: |
| førend y faar wieett kong Errik, | førend I får vejet kong Erik, |
| som meg haffuer giortt den quy[de]. | som mig haver gjort den kvid. |
36 | |
| Nu well ieg aldrig søffnen snøffue [11] I udg.: "suoffue". | nu vil jeg aldrig søvnen sove |
| vdj eders huide aarum: | udi eders hvide arum: |
| førend y faar wieett kong Errik, | førend I får vejet kong Erik, |
| som meg haffuer giort den harum." | som mig haver gjort den harum." |
37 | |
| Her Maarsti kleder seg och synne mend | her Marsti klæder sig og sine mænd |
| buode y bryne och iarnn: | både i brynje og jern: |
| saa rider hand till lands-ting | så rider han til landsting |
| och vnd-siger kongen derr. | og undsiger kongen der. |
38 | |
| Tthett wor vnge herr Maarsty, | det var unge her Marsti, |
| hand gaar for kongenn frem: [12] I udg.: "fram". | han går for kongen frem: |
| ther helser hand al rigens raad, | der hilser han al rigens råd, |
| saa mangen erlig mand. | så mangen ærlig mand. |
39 | |
| Her Marsti staar paa breden ting, | her Marsti står på breden ting, |
| och hand begyntte at kiere: | og han begyndte at kære: |
| "Myn høstru er med wolde tagenn, | "min hustru er med volde tagen, |
| der-for er ieg komen here. | derfor er jeg kommen here. |
40 | |
| Ieg war meg aff landen vde | jeg var mig af landen ude |
| och woffuet for rigenn mit liff: | og vovet for rigen mit liv: |
| hieme saad y, konng Erick, | hjemme sad I, kong Erik, |
| wold-tog myn wene wyff." | voldtog min væne viv." |
41 | |
| Tthett suarid vnge kong Erick, | det svaret unge kong Erik, |
| hand smiller vnder skieennd: | han smiler under skind: |
| "Hinndis iaa och hindis willig | "hendes ja og hendes vilje |
| thend war saa guod som myn." | den var så god som min." |
42 | |
| Tthett suaritt vnge her Maarsti, | det svaret unge her Marsti, |
| hand wor icke møgitt glad: | han var ikke meget glad: |
| "Thett er ett gambell ordsprog: | "det er et gammel ordsprog: |
| spotten och skaaden vel [13] dvs. vil. følgis att. | spotten og skaden vil følges ad. |
43 | |
| I haffuer wold-thagitt myn wene høstru | I haver voldtaget min væne hustru |
| och giort meg thett til mødee: | og gjort mig det til møde: |
| y skall thett wide, kong Erick: | I skal det vide, kong Erik: |
| y skal for hinder skyld døø." | I skal for hender skyld dø." |
44 | |
| Her Maarsti gick aff thingenn, | her Marsti gik af tingen, |
| och hand thog til syn hatt: | og han tog til sin hat: |
| "Y lader edder mindis, alle rigen [14] I udg.: "rigens". rad, | "I lader eder mindes, alle rigen råd, |
| thett ieg haffuer kongen vd-sagtt!" [15] I udg.: "vnd-sagtt". | det jeg haver kongen undsagt!" |
45 | |
| "Hør thu, vnge her Marsti, | "hør du, unge her Marsti, |
| thu lader buortt-faare slig ord! | du lader bortfare slig ord! |
| ieg giffuer theg bode borig och fest | jeg giver dig både borrig og fæst |
| och der-til grønen iord." | og dertil grønnen jord." |
46 | |
| "Ieg skøtter icke om eders borrig, | "jeg skøtter ikke om eders borrig, |
| dy komer icke y mynn huoff: | de kommer ikke i min hu: |
| ieg wilde, thend gierning war aldrig giordtt [16] Skriverens egen strax foretagne Rettelse fra: wned = isl. unnit af at vinna? | jeg ville, den gerning var aldrig gjort |
| alt med myn skønne frwe." | alt med min skønne frue." |
47 | |
| "Marsti, du rider icke saa sterck, | "Marsti, du rider ikke så stærk, |
| ieg kand meg ioo for deg wierre: [17] dvs. værge. | jeg kan mig jo for dig værge: |
| weltt du icke werre myn wenn, | vilt du ikke være min ven, |
| daa matt du well lad were." | da måt du vel lad være." |
48 | |
| "Icke rider ieg saa sterck, | "ikke rider jeg så stærk, |
| y kand io werre myn magtt: [18] I a's Læsemaade maa enten werre betyde værge el. magtt være = Mage, Lige, jf. eng. match. | I kan jo værge min magt: |
| haffuer y thett ike førre hørre: [19] I udg.: "hørtt". [20] Skriverens egen Rettelse fra: førre. | haver I det ikke førre høre: |
| att størke ganger stien for magtt? | at styrke ganger stedn for magt? |
49 | |
| Iicke rider ieg saa sterrck, | ikke rider jeg så stærk, |
| icke er ieg helder saa streng: | ikke er jeg heller så streng: |
| mand fynder dog thitt en mønde, | man finder dog tit en mynde, |
| der løber att buode hiort och hinde. | der løber ad både hjort og hinde. |
50 | |
| Dragis thett well till minde, | drages det vel til minde, |
| att ieg haffuer eder vnd-sagtt! | at jeg haver eder undsagt! |
| thett komer saa thitt: en liden thue | det kommer så tit: en liden tue |
| hun weltter fuld[-]stuor ett laass." | hun vælter fuldstor et læs." |
51 | |
| Frw Ingeborig haffuer en søster-sønn, | fru Ingeborrig haver en søstersøn, |
| Ranne er hans naffuen: | Rane er hans naven: |
| hand thientte vnge kong Erik, | han tjente unge kong Erik, |
| thett wor icke for hans gaffuen. | det var ikke for hans gaven. |
52 | |
| Frw Ingeborig och vnge Ranne | fru Ingeborrig og unge Rane |
| dy gaar denom y rad: | de går dennum i råd: |
| alt huor thi skulde kong Er[i]ck | alt hvor de skulle kong Erik |
| hans vnge lyff forrade. | hans unge liv forråde. |
53 | |
| Tthett wor lidenn Ranni, | det var liden Rane, |
| hand staar for kongens buord: | han står for kongens bord: |
| hand sagde kongenn aff hiortte och hinde, | han sagde kongen af hjorte og hinde, |
| som spelitt vdj den skuoff. | som spillet udi den skov. |
54 | |
| "Ieg wed meg bode hiortt och hinde, | "jeg ved mig både hjort og hinde, |
| thi speeller vdj den lund: | de spiller udi den lund: |
| tøckis eder saa, myn edlig herre, | tykkes eder så, min ædlig herre, |
| did well wj ride en stund." | did vil vi ride en stund." |
55 | |
| Tthett wor vnge kong Errik, | det var unge kong Erik, |
| bedder saadell ganger graa: | beder sadle ganger grå: |
| "Wy well ride til landting | "vi vil ride til landting |
| och sie, huor landen mone staa. | og se, hvor landen monne stå. |
56 | |
| I rider nu frem, myn guode mend, | I rider nu frem, min gode mænd, |
| bestieller meg her-berig der! | bestiller mig herberrig der! |
| ieg well ride med Ranny, | jeg vil ride med Rane, |
| om hans ord thi sanding er." | om hans ord de sanding er." |
57 | |
| Hand bad alle synne guode mend | han bad alle sine gode mænd |
| till Wyborig om herberig ride: | til Viborrig om herberrig ride: |
| thett kaam saa liditt vdj hans huoff, | det kom så lidet udi hans hu, |
| att Rani wild hanom suige. | at Rane vil hannum svige. |
58 | |
| Saa red Ranny thend lønlig sty, | så red Rane den lønlig sti, |
| och kongen thett icke weste; | og kongen det ikke vidste; |
| thett well ieg for sanddingenn sige: | det vil jeg for sandingen sige: |
| hand giorde thett med stuor leste. | han gjorde det med stor liste. |
59 | |
| Tthi hysett efter hiortt och hynd, | de hysset efter hjort og hind, |
| och lige[-]saa efter raa: | og ligeså efter rå: |
| thi holtt thett saa lenge, | de holdt det så længe, |
| att dauffuen thend mone for-gaa. | at dagen den monne forgå. |
60 | |
| Tthett melltte vnge kong Errik, | det mælte unge kong Erik, |
| hand wor y hoffuen saa wie: | han var i huen så ve: |
| "Hielp nu, Gud-fader y Hiemerrig! | "hjælp nu, Gudfader i himmerig! |
| ieg er vd-aff myn liee." | jeg er udaf min led." |
61 | |
| Saa suo hand seg saa liditt om-kring | så så han sig så lidet omkring |
| vdj thi thycke risz: | udi de tykke ris: |
| ther bleff hand waar ett lidell husz, | der blev han var et lidel hus, |
| ther brende buod ild och liusz. | der brændte båd ild og lys. |
62 | |
| Hand gick seg y huszitt ind, | han gik sig i huset ind, |
| hand wor y hoffuett [21] I udg.: "hoffuenn". saa wee: | han var i huet så ve: |
| ther stuod inde saa skøn en iumfru, | der stod inde så skøn en jomfru, |
| som nogen mand wild siee. | som nogen mand vil se. |
63 | |
| Hand thog hinder lestelig y syn arum, | han tog hender listelig i sin arum, |
| hand thalde til hinder sa bratt: | han talte til hender så brat: |
| "Hør y thett, myn skøne iumfru, | "hør I det, min skønne jomfru, |
| y suoffuer huoss meg y natt!" | I sover hos mig i nat!" |
64 | |
| Tthett thaa suarid thend skønne iumfrw, | det da svaret den skønne jomfru, |
| saa hiartelig hun luoff: | så hjertelig hun lo: |
| "Suard thu først, kong Errick, | "svar du først, kong Erik, |
| thend gierning, dw haffuer sidst giordtt!" | den gerning, du haver sidst gjort!" |
65 | |
| "Mynn skønne iumfrw, weed y thett saa well, | "min skønne jomfru, ved I det så vel, |
| saa wed y och-saa mere: | så ved I også mere: |
| y siger meg thett, myn skøne iumfrw, | I siger mig det, min skønne jomfru, |
| huor lenge mytt lyff skall werre!" | hvor længe mit liv skal være!" |
66 | |
| Tthett tha suaridtt thend skønne iumfru, | det da svaret den skønne jomfru, |
| saa hiartelig ther hun luoff: | så hjertelig der hun lo: |
| "Spør du att denn lidell krog, | "spørg du ad den lidel krog, |
| der dit suerd henger pa!" | der dit sværd hænger på!" |
67 | |
| Tthett wor vnge kong Errick, | det var unge kong Erik, |
| hand efter den iumfrw tog: | han efter den jomfru tog: |
| hun bleff bortte emellom hans hender, | hun blev borte imellem hans hænder, |
| hand hinder aldrig mere suo. | han hender aldrig mere så. |
68 | |
| Den stund denn iumfrw hosz hanom war, | den stund den jomfru hos hannum var, |
| da hagde hand ild och liusz: | da havde han ild og lys: |
| saa snartt som hun wor komen hanom fra, | så snart som hun var kommen hannum fra, |
| hand stuod y tycken ris. | han stod i tykken ris. |
69 | |
| Tthett wor vnge Ranny, | det var unge Rane, |
| saa tuog hand opaa: | så tog han oppå: |
| "Herre, y rider aff dene skuoff, | "herre, I rider af denne skov, |
| men monen skener saa klarr! | men månen skinner så klar! |
70 | |
| Her legger ett by lydett her-fraa, | her ligger et by lidet herfra, |
| for[-]uden thend grøme [22] I udg.: "grønne". lund: | foruden den grønne lund: |
| tøckis eder saa, myn edlig herre, | tykkes eder så, min ædlig herre, |
| did well wy ride en stund. | did vil vi ride en stund. |
71 | |
| Dyd well wy ride saa lenge, | did vil vi ride så længe, |
| att mone[n] mone skiene: | at måne monne skinne: |
| saa men wed, vnge kong Errick, | så mænd ved, unge kong Erik, |
| osz skierr der ingen mien." | os sker der ingen men." |
72 | |
| Saa red thi tiell Fienderup, | så red de til Finderup, |
| der bad thi om husz: | der bad de om hus: |
| det wor y-saa syldeg, | det var iså sildig, |
| slutt wor buode ild och liuss. | slut var både ild og lys. |
73 | |
| Saa staallitt dy ind y Fienderup-laade, | så staldet de ind i Finderup lade, |
| och ingen mand denom kieende: | og ingen mand dennum kendte: |
| thett wor ind [23] Hvis a's ind kunde staa for inthett, saa behøvedes b's Nægtelse ikke at tilføjes; men det er rimeligst, at ind her som sædvanlig er = end, endnu, og Nægtelsen er da oversprungen i a; Stedet bliver da at sammenholde med V. 57: Kongen havde endnu ikke nogen Mistanke til Rane eller Anelse om sin nære Død. [ey][24] mangler [25] Ordet er aftrykt fra b-versionen. vdj hans agtt, | det var end [*] udi hans agt, |
| hanom skulde saa gaa y hende. | hannum skulle så gå i hænde. |
74 | |
| Tthett melltte vnge kong Errik, | det mælte unge kong Erik, |
| och saa tog hand opaa: | og så tog han oppå: |
| "Rany, du luocker thend lade-dør, | "Rane, du lukker den ladedør, |
| som ieg mone deg till[-]thro! | som jeg monne dig tiltro! |
75 | |
| Luock du well den ladde-dør, | luk du vel den ladedør, |
| som ieg mone deg till[-]thro: | som jeg monne dig tiltro: |
| du tenke paa vnge her Marsti, | du tænke på unge her Marsti, |
| och tenck paa hans ord!" | og tænk på hans ord!" |
76 | |
| "Marsti, myn frende, er snard till synde | "Marsti, min frænde, er snar til sinde |
| och vnderlig y syn ord: | og underlig i sin ord: |
| saa[-]men, myn edlig herre, | såmænd, min ædlig herre, |
| y thør thett icke throff! | I tør det ikke tro! |
77 | |
| Wybenn well werge thend mienste stied, | viben vil værge den mindste sted, |
| som vdj marckenn monne staa: | som udi marken monne stå: |
| kunde hun med [26] I udg.: "end". werge den myndste sted, | kunne hun *** værge den mindste sted, |
| som hun skuld biuge paa!" | som hun skul bygge på!" |
78 | |
| Tthett wor icke andre suerdtt eller spiud, | det var ikke andre sværd eller spyd, |
| som mone for døren staa, | som monne for døren stå, |
| thett well ieg fore sandingen sige: | det vil jeg fore sandingen sige: |
| hand satte der-for ij straa. | han satte derfor to strå. |
79 | |
| Tthi war icke brader y laaden | de var ikke bratter i laden |
| och brader y laden lagtt: | og bratter i laden lagt: |
| saa kaam hind skønne frw Ingeborigis buod | så kom hin skønne fru Ingeborriges bud |
| vdj thend bunde-gaard. | udi den bondegård. |
80 | |
| Saa støtte thi paa dørren | så stødte de på døren |
| med glaffuend och med spiud: | med glavind og med spyd: |
| "Du statt op, vnge kong Errik! | "du stat op, unge kong Erik! |
| du giyck [27] I udg.: "gack". hid til oss vd!" | du gik hid til os ud!" |
81 | |
| Tthett suarid vnge[-]en [28] I udg.: "vngen". Ranni, | det svaret ungen Rane, |
| saa tog hand paa: | så tog han på: |
| "Icke er vnge kong Erick her-inde, | "ikke er unge kong Erik herinde, |
| y thør thett icke thro." | I tør det ikke tro." |
82 | |
| Hand kaste offuer hanom høø, | han kaste over hannum hø, |
| hand kast offuer hanom straa; | han kast over hannum strå; |
| thett well ieg for sandingenn syge: | det vil jeg for sandingen sige: |
| hand wiste thenom, huor hand luo. | han viste dennum, hvor han lå. |
83 | |
| Hand hog offuer bielcker, | han hug over bjælker, |
| hand hog offuer balck: | han hug over balk: |
| saa fast hog hand kong Errick, | så fast hug han kong Erik, |
| hand wergitt hanom som en skalck. | han værget hannum som en skalk. |
84 | |
| "Huem well ride till Wybborig | "hvem vil ride til Viborrig |
| och følge kongens lig? | og følge kongens lig? |
| huem well ride till Skanderborig | hvem vil ride til Skanderborrig |
| och sige droning tiding slig?" | og sige dronning tiding slig?" |
85 | |
| Ingen well ride till Wibborig | ingen vil ride til Viborrig |
| och følge kongens lig: | og følge kongens lig: |
| en dreng sende dy til Skanderborig, | en dreng sendte de til Skanderborrig, |
| sige droning thieding sli. | sige dronning tiding slig. |
86 | |
| Ind saa kaam den lidenn smaa-dreng, | ind så kom den liden smådreng, |
| och stedis hand for buord: | og stedtes han for bord: |
| hand wor snild y taalle synn, | han var snild i tale sin, |
| hand kunde well føffue sin ordt. | han kunne vel føje sin ord. |
87 | |
| "Hell seeder y, daaner-dronnig, | "hel sidder I, dannerdronning, |
| er kled y skaarlagen rød! | er klædt i skarlagen rød! |
| wieen er vnge kong Errick, | vejen er unge kong Erik, |
| y Fienderup legger hand død." | i Finderup ligger han død." |
88 | |
| "Tthett skallt thu haffue for thieding, | "det skalt du have for tiding, |
| inddog dy er icke guode: | enddog de er ikke gode: |
| øll och mad vdj myn gaard, | øl og mad udi min gård, |
| thet stund wi leffuer buode." | det stund vi lever både." |
89 | |
| "Tthi stack hanom ind wed høggere arum | "de stak hannum ind ved højere arum |
| och vd wed wienster side: | og ud ved venstre side: |
| y wogtter saa well thett lidelle barnn, | I vogter så vel det lidele barn, |
| alle Danmarck ber for quide! | alle Danmark bær for kvide! |
90 | |
| Dy stack hanom ind wed winster axell | de stak hannum ind ved venstre aksel |
| och vd aff høggere aarem: | og ud af højere arum: |
| y wogtter well thett lidelle baarnn, | I vogter vel det lidele barn, |
| alle Danmarck ber for harum!" | alle Danmark bær for harum!" |
91 | |
| Marsti woff kongen y Fynderup, | Marsti vog kongen i Finderup, |
| hand agthett y-saa ringe: | han agtet iså ringe: |
| saa red hand till Skandell-borig, | så red han til Skandelborrig, |
| hand lader sin ganger springe. | han lader sin ganger springe. |
92 | |
| Tthett wor danske dronnig, | det var danske dronning, |
| vd aff wynduet saa: | ud af vinduet så: |
| "Hesitt sier ieg den seleff-giord kong, | "hisset ser jeg den sellevgjort kong, |
| ridendis y wor gard." | ridendes i vor gård." |
93 | |
| "Ieg er icke selleff-giord kong, | "jeg er ikke sellevgjort kong, |
| fordy du siger saa: | fordi du siger så: |
| men thett wor drost her Luoffmand, | men det var drost her Lovmand, |
| sidst y dyn arum luo. | sidst i din arum lå. |
94 | |
| Saa lett agtter du kong Errikis død, | så let agter du kong Erikes død, |
| saa lett agtter du den quide: | så let agter du den kvide: |
| men du haffuer drost her Luoffmand, | men du haver drost her Lovmand, |
| och du haffu[er] hanom y lyffue." | og du hav hannum i live." |
95 | |
| Tthett meltte hertug Chrestoffer, | det mælte hertug Christoffer, |
| hand stuod y skaarlagen rød: | han stod i skarlagen rød: |
| "Alt er thett fuld[-]vnd en buod | "alt er det fuldond en bod |
| for myn kerr faders død!" | for min kær faders død!" |
96 | |
| Tthett meltte hertug Chrestoffer, | det mælte hertug Christoffer, |
| hand talde ett ord med erre: | han talte et ord med ære: |
| "Alt skalt thu vd[-]aff landen røme, | "alt skalt du udaf landen rømme, |
| om ieg skal kronen bere." | om jeg skal kronen bære." |
97 | |
| "Skall ieg vd[-]aff landen røme | "skal jeg udaf landen rømme |
| och legge paa wanditt hind kold[e]: | og ligge på vandet hin kold: |
| saa mangen encke da skall ieg giøre, | så mangen enke da skal jeg gøre, |
| och mest aff frwer hynd bolde. | og mest af fruer hin bolde. |
98 | |
| Skall ieg vd[-]aff Danmarck røme | skal jeg udaf Danmark rømme |
| fraa høstru och børn sa sma: | fra hustru og børn så små: |
| alt skall ieg myn føde y Danmarck hintte | alt skal jeg min føde i Danmark hente |
| buode wintter och sumer och wuor." | både vinter og sommer og vår." |
99 | |
| Saa red hand fraa Skandelborig, | så red han fra Skandelborrig, |
| hand luod syn ganger sprege: [29] I udg.: "sprenge". | han lod sin ganger springe: |
| hand red seg till Møllerup, | han red sig til Møllerup, |
| hind skønne frw Ingeborig at finde. | hin skønne fru Ingeborrig at finde. |
100 | |
| Tthett war vnge her Marsti, | det var unge her Marsti, |
| red y syn egem [30] I udg.: "egenn". gaard: | red i sin egen gård: |
| op stuod skønne frw Ingeborig, | op stod skønne fru Ingeborrig, |
| hun gick hanom vd imod. | hun gik hannum ud imod. |
101 | |
| Tthett melltte vnge her Marsti, | det mælte unge her Marsti, |
| hand tog hind y syn arum: | han tog hend i sin arum: |
| "Nu haffuer ieg wieett kong Erik, | "nu haver jeg vejet kong Erik, |
| som theg haffuer giort denn harum. | som dig haver gjort den harum. |
102 | |
| Huad helder wellt du nu werre en fattig quinde | hvad heller vilt du nu være en fattig kvinde |
| och følge en fred-løss mand: | og følge en fredløs mand: |
| helder du welt werre en sleffred | heller du vilt være en slegfred |
| och berre dett haadings-naffuen?" | og bære det hådingsnaven?" |
103 | |
| "Langtt helder wiell ieg were en dane-quinde | "langt heller vil jeg være en dannekvinde |
| och følge enn fredsløss mand: | og følge en fredsløs mand: |
| ind ieg well were en sleffred | end jeg vil være en slegfred |
| och bere thett haadings-naffuen." | og bære det hådingsnaven." |
104 | |
| Marsti drog seg till Hiellenn, [31] I udg.: "Hiellem". [32] her staar nok: Hiellenn. | Marsti drog sig til Hjellum, |
| och saa thog hand thett ind; | og så tog han det ind; |
| thett well ieg for sandingenn sige: | det vil jeg for sandingen sige: |
| ther-for blegned mangen kiennd. | derfor blegnet mangen kind. |
105 | |
| Saa snartt tha bleff thett husz op-satt | så snart da blev det hus op sat |
| och thett war y-saa bratt; | og det var iså brat; |
| thett will ieg for sandyngen sige: | det vil jeg for sandingen sige: |
| thett war y thuo dage och natt. | det var i to dage og nat. |
106 | |
| Saa luod thi giøre thett husz paa Hielenn, [33] I udg.: "Hielem". | så lod de gøre det hus på Hjellum, |
| saa luod thi thett giøre saa fast: | så lod de det gøre så fast: |
| thj skøtter huerken om lod eller krud, | de skøtter hverken om lod eller krudt, |
| icke helder om sterstke [34] I udg.: "stercke". kast. | ikke heller om stærkste kast. |
107 | |
| Bunden gar paa markenn, | bonden går på marken, |
| och der saar hand sytt kornn: | og der sår han sit korn: |
| "Hielp oss Gud-fader y Hiemerrig! | "hjælp os Gudfader i himmerig! |
| haffuer Hielenn [35] I udg.: "Hielem". nu fatt hornn!" | haver Hjellum nu fåt horn!" |
108 | |
| Marsti hand lader op-biuge Hiellem, | Marsti han lader op bygge Hjellum, |
| hand setter der mur och thindde: | han sætter der mur og tinde: |
| kongen drog der-for med ald sin magt, | kongen drog derfor med al sin magt, |
| hanom kund slett ingen vd-wiende. | hannum kunn slet ingen ud vinde. |
| :: Myn edelig herre, hind vnge her Marsty! :: | :: min ædelig herre, hin unge her Marsti! :: |