Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 6
Side: 8 v
Titel: Liden Gjertrud og Hr. Børge
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 269 A V,1. 229-230
Kommentar: V,1. 231a
1 | |
| Her Pedder kaam fra tynge hiem, | her Peder kom fra tinge hjem, |
| :: For[-]offuen wed dy tyeende. :: | :: foroven ved de tinde. :: |
| hans datter liden Kersten gaar hanom igenn. | hans datter liden Kirsten går hannum igen. |
| :: Ther soffuer hind liden Giarthrud saa lønlig. :: | :: der sover hend liden Gertrud så lønlig. :: |
2 | |
| "Wer well-komenn hiem, kerr fadder min! | "vær velkommen hjem, kær fader min! |
| huad war der thyden i dag paa tyng?" | hvad var der tidend i dag på ting?" |
3 | |
| "Ther war thidenn, som meg thøgtte werst: | "der var tidend, som mig tykte værst: |
| dinn søster Giarttrud er lønlig fest. | din søster Gertrud er lønlig fæst. |
4 | |
| Syg meg, lidenn Kierstenn, datter min! | sig mig, liden Kirsten, datter min! |
| huor er Giarttrud, søster dinn?" | hvor er Gertrud, søster din?" |
5 | |
| "Giarttrud haffuer fangit saa vnderlig en synd: [1] I udg.: "syed". [2] vistnok Fejl for syed = Sæd. | "Gertrud haver fanget så underlig en sind: |
| vdj wor stien-stoffue der er hun miest. | udi vor stenstue der er hun mest. |
6 | |
| Giarttrud haffuer faaitt saa vnderlig en thraa: | Gertrud haver fået så underlig en trå: |
| hinder ganger fruer til och fra." | hender ganger fruer til og fra." |
7 | |
| Her Pedder gaar till venduett och ind hand suo, | her Peder går til vinduet og ind han så, |
| daa brende der liusz i huerind wraa. | da brændte der lys i hver en vrå. |
8 | |
| Her Pedder tog suerditt vnder syn skiend: | her Peder tog sværdet under sin skind: |
| "Alltt med Guds loff gaar ieg her[-]ind." | "alt med Guds lov går jeg herind." |
9 | |
| Her Pedder ind aff dørrenn treennd, | her Peder ind af døren tren, |
| stalltt Giartrud hun wendis till wegen der-weed. | stolt Gertrud hun vendtes til væggen derved. |
10 | |
| "Thu syg meg, Giarttrud, datter myn: | "du sig mig, Gertrud, datter min: |
| huem er der fader aff søner dynn?" | hvem er der fader af sønner din?" |
11 | |
| "Første myn søner kand skiold y lieding førre, | "første min sønner kan skjold i leding føre, |
| saa maa dy well dieris fader spørge. | så må de vel deres fader spørge. |
12 | |
| Første myn søner kand berre forgylldene suerd, | første min sønner kan bære forgyldene sværd, |
| thaa spør thy well, huem thieris fader er." | da spørgr de vel, hvem deres fader er." |
13 | |
| "Thu statt nu op, Giarttrud, datter myn! | "du stat nu op, Gertrud, datter min! |
| thu gack vd aff gaardenn med søner dinn!" | du gak ud af gården med sønner din!" |
14 | |
| Tthett suarde hindis styffmoder, saa thog hun opaa: | det svarde hendes stedmoder, så tog hun oppå: |
| "Mynn edlig herre, y siger icke saa! | "min ædlig herre, I siger ikke så! |
15 | |
| Hindis moder hun aaruett hinder karume V, | hendes moder hun arvet hender karume fem, |
| mynn herre, y laader hind en aff dem!" | min herre, I lader hend en af dem!" |
16 | |
| "Hun skall icke karumett faa, | "hun skal ikke karumet få, |
| alt paa sinn fuod saa maa hun gaa." | alt på sin fod så må hun gå." |
17 | |
| "Mynn faader gifftte meg med karume V, | "min fader gifte mig med karume fem, |
| tha skall ieg nu laane hind en aff dem. | da skal jeg nu låne hend en af dem. |
18 | |
| Menn [3] I udg.: "Mand". kannd well børnn till verden berre, | man kan vel børn til verden bære, |
| mand kand icke skiebben for dem werre." | man kan ikke skæbnen for dem værge." |
19 | |
| "Hestenn er alle paa hiedde, | "hesten er alle på hede, |
| och karumen stander alle v-redde." | og karumen stander alle urede." |
20 | |
| "Hestenn stander alle y staallde, | "hesten stander alle i stalde, |
| selleff well wy reedde karumen saa boollde." | sellev vil vi rede karumen så bolde." |
21 | |
| Hinder søster karumen for hinder bredde, | hender søster karumen for hender bredte, |
| hindis styffmoder hinder till karum liede. | hendes stedmoder hender til karum ledte. |
22 | |
| Hun lagde y karum dy hønder smaa, | hun lagde i karum de hynder små, |
| der-offuer saa brede hun bolster blaa. | derover så bredte hun bolster blå. |
23 | |
| Thi løfftte stalltt Giarttrud y karumen ind, | de løfte stolt Gertrud i karumen ind, |
| saa stry<d> daa rand hynd thaar paa kyend. | så strid da randt hend tår på kind. |
24 | |
| Sttalltt Giarttrud aag sørgendis aff gaarde, | stolt Gertrud åg sørgendes af gårde, |
| hindis styffmoder hun greder saa saarre. | hendes stedmoder hun græder så såre. |
25 | |
| Der hun [4] I udg.: "kun". kaam y grønnen eng, | der hun kom i grønnen eng, |
| ther møtte hinder her Byre med al sinn mend. | der mødte hender her Byrge med al sin mænd. |
26 | |
| Hand red till karmen och ind hand suo: | han red til karmen og ind han så: |
| ther luo stallt Giarttrud med søner smaa. | der lå stolt Gertrud med sønner små. |
27 | |
| "Herre Gud giffue dynn fader wie, | "Herre Gud give din fader ve, |
| for deg hand sender saa langtt aff lie!" | for dig han sender så langt af led!" |
28 | |
| Her Byrre hand thog seeg tømen y heende, | her Byrge han tog sig tømmen i hænde, |
| thend karum hand y synn egen gaard wende. | den karum han i sin egen gård vendte. |
29 | |
| Her Byrre slog offuer hinder skaarlagenn-skiend, | her Byrge slog over hender skarlagenskind, |
| saa fulde hand hind sellffuer fraa karum och ind. | så fulgte han hend selver fra karum og ind. |
30 | |
| Der war hun vdj maanetter thuo, | der var hun udi måneder to, |
| thennd thridy luod hand sitt brølup buo. | den tredje lod han sit bryllup bo. |
31 | |
| Hand luod hyndis faader till brøllupett byude, | han lod hendes fader til brylluppet byde, |
| men hand thuor icke daa til ham ridde. | men han turd ikke da til ham ride. |
32 | |
| Hindis styffmoder kaam der ridden y gaard, | hendes stedmoder kom der ridend i gård, |
| stalt Giartrud ganger hind vd ymod. | stolt Gertrud ganger hend ud imod. |
33 | |
| "Vell-komenn, stalltt Ingellild, moder myn! | "velkommen, stolt Ingelil, moder min! |
| huor er her Pedder, styffader myn?" | hvor er her Peder, stedfader min?" |
34 | |
| "Thj quer, stallt Gierttrud, thu sigge icke saa! | "ti kvær, stolt Gertrud, du sige ikke så! |
| hand vell [5] er med en Haand fra 17de Aarh. ændret til haffuer. deg well for fader staa." | han vil dig vel for fader stå." |
35 | |
| "Hand war mynn styffader alt saa gram: | "han var min stedfader alt så gram: |
| hand dreff meg aff garde til stuor harum. | han drev mig af gårde til stor harum. |
36 | |
| I komer, stalltt Ingerlild, kerre moder myn! | I kommer, stolt Ingerlil, kære moder min! |
| føllger y meg y stoffuen ind!" | følger I mig i stuen ind!" |
37 | |
| Thj drock derris brøllup y dage ny, | de drak deres bryllup i dage ni, |
| hinndis moder wor der y alle dy. | hendes moder var der i alle de. |
38 | |
| Tthend niendde dag drog frw Ingerlild hiem, | den niende dag drog fru Ingerlil hjem, |
| :: For[-]offuenn wed thi thieende. :: | :: foroven ved de tinde. :: |
| stalt Gierttrud leffuer med her Byrre ygen. | stolt Gertrud lever med her Byrge igen. |
| :: Ther soffuer hun liden Giarttrud saa lønlig. :: | :: der sover hun liden Gertrud så lønlig. :: |