Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 59
Side: 85 r
Titel: Hertugens Slegfred
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 207 A IV 201-202
Kommentar: -
1. | |
| Der kam ett skyb fraa Feyniedee, | |
| der war saa mangenn stalt iumfru y. | |
| :: Flerre vdj lunden, ind ieg kand sigge eder alle aff. :: | |
2. | |
| Der waar y thi iumfruer fem, | |
| kongens datter waar en aff dem. | |
3. | |
| Tther wor inde thi iumfruer ny, | |
| kongens datter war en aff dy. | |
4. | |
| Saa bratt kaam buod for hartugen att gange: | |
| "Her er saa høffske iunfrue for land." | |
5. | |
| "Ttha saadler meg myn ganger rød! | |
| ieg well selleff ride och skuode denn møø." | |
6. | |
| Denn herre drog y synn skiortte skønn, | |
| thrøen war aff sylcke grønn. | |
7. | |
| Buock-skiens støffuel drog hand paa bien, | |
| forgyldene spuor spender hand igenn. | |
8. | |
| Slig wor denn herre[s] stillerring, | |
| som liende-orum, wor wreen omkrieng. | |
9. | |
| Slig war riderens saadelbuo, | |
| som en røde, brienden luo. | |
10. | |
| Slig wor riderenns myllie, | |
| som suollen gaar til huylle. | |
11. | |
| Slig war denn herre, der hand vdrieed, | |
| som draagen, ind y biergitt skrie. | |
12. | |
| Hans slieffred stuod och suo der-paa: | |
| "Rett aldrig skalt du denn iumfru faa." | |
13. | |
| Denn rider rider att straanden frem, | |
| iumfruen recker hanom huiden haand. | |
14. | |
| "I wer well-komen, skønn iumfru buod fuor och fynn! | |
| weell y were allerkereste mynn?" | |
15. | |
| "Ieg thett aldrig giørre kaand, | |
| førre ieg komer till myn faaders lannd." | |
16. | |
| "Hør y thett, mynn iumfru skønn! | |
| alt skall y meg følge till slothett hiem." | |
17. | |
| Der bleff sylcke paa iordenn bred, | |
| denn iumfru med hanom till slottett red. | |
18. | |
| Giollett waar med aamurr strød, | |
| och bencken war med skøffuerdug bred. | |
19. | |
| Dwgenn dy waar aff ager-vld, | |
| och faaden war aff rødenn guld. | |
20. | |
| Tthi stolper wor aff thett huide raff, | |
| och bielkeren vdskorrenn y forgyldene bog-stauffue. | |
21. | |
| Paa guolditt der stander en perll saa ny, | |
| thend war saatt omkring med guld saa rød. | |
22. | |
| Tther henger om-kring guld-mollinger ny, | |
| silcke-handkleder følger alle dy. | |
23. | |
| Der waar dy stuorre woxeliuss op-theend, | |
| stuod for den edlig herre och brende. | |
24. | |
| Hans slieffred stuod och suo der-paa: | |
| "Ieg skaal thett wende, alt om ieg maa." | |
25. | |
| Hun luod thett wynn med iedder blend, | |
| ind for den edlig here att sende. | |
26. | |
| Tthett skieede ind for miedi-natt: | |
| denn herre hand war paa baarenn lagtt. | |
27. | |
| Tthett skieed ind for op rand suoll: | |
| thend iunfru lagde syn fuore mall. | |
28. | |
| Hun lagde syn maall, thett war stuor nød, | |
| vskyldig saa mone denn lilye død. | |
29. | |
| Herttugens broder thaller till suene thuo: | |
| "Y lader en ild paa markenn buo!" | |
30. | |
| Hertugens broder hand wor saa braad: | |
| hand luod brende denn sleffred den same dag. | |
| :: Flerre vdj lunden, ind ieg kand sige eder alle aff. :: |