Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 58
Side: 83 v
Titel: Ridderen i Fugleham
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 68 A II 228-229
Kommentar: II 235a
Generelle oplysninger: Omkvædet, som staar ved V. 1, er her antydet ved V. 3, 4, 8, 9, 11 og 23. Det dobbelte Omkvæd staar i Hdskr., som her i Texten, kun ved de to sidste Vers.


1.
Ther buor en frwe for sønnden ryss, 
hindes datter biudis belle med ere och prisz. 
:: Och der kund ingenn kinde meg. ::

2.
Hinder bad til en saa biurdig en mand, 
thett wor kongenns sønn aff Engeland. 

3.
Saa sende hand hynder thett første, 
thett worr en guld-bundenn børste. 

4.
Saa sende hand hinder thett anditt, 
thett wor en guld-bonden kande. 

5.
Tthett thride thett wor guldrinnge ny, 
elskuoffuen, guodwilig stuod skreffuen y dy. 

6.
Hand sende hinder dy nagettergaall, 
dy kunde saa herllig for fruer thaalle. 

7.
Hand sendee hinder ett anditt y lønn: 
skaarlagenns-kleder, och thi war grønn. 

8.
Hand sende hynder enn mantell blaa, 
thett røde guld y sømen luo. 

9.
Denn rider wor saa dydefuld, 
saa sende hand hinder en kron aff guld. 

10.
Hand sende hinder en hengendis karum, 
der-for bar mange stolt iumfru harrum. 

11.
Hand sende hinder dy ganger graa, 
dy kunde saa wel for karemen gaa. 

12.
Dett meltte hyndis moder, saa høffsk en frw: 
"Huad mone den rider kund aff dieg skuoff? 

13.
Huad mone den rider wilde aff deg haffue, 
men hand sender deg saa rige gaffue?" 

14.
"Denn herre hand well icke anditt haffue, 
ind hieder och erre for alle synn gaffue." 

15.
Hyndis moder sende hanom ett anditt igenn: 
en snecke, waar aff thett huide hualsbyenn. 

16.
"I beder denn herre nu buode segle och ruo: 
rett aldrig faar hand myn datters thro. 

17.
I beder denn herre nu buod seggle och faare: 
rett aldrig faar hand denne iumfrues thaalle." 

18.
Hiem kaam dy kongens mend, dy sagde saa: 
"Rett aldrig maa y den iumfru faa. 

19.
Hyndis moder bedder eder buod segle och ruo: 
rett aldrig faar y den iumfrues thro." 

20.
Denn herre hand wredis daa wed thi ord, 
hand sluo guldthaffuell neder att thett buord. 

21.
Denn herre hand tager dy guldringe ny, 
hand lader seg smeede en fluogtt aff dy. 

22.
Denn herre saatt seeg y fieder-haam, 
saa fluo hand offuer till iumfruens land. 

23.
Hand fløu offuer saa brett en hauff, 
ther wor natt och aldrig daff. 

24.
Hand flyø
[1] her stod først: flyue, hvilket (vistnok af Skriveren selv) er rettet til: flyyø el. flyyde (Skrivemaaden flyø staar i V. 33).
till saa bred en stienn,
 
som aldrig suolen offuer skienn. 

25.
Hand satte seg paa iumfruens burre-brand, 
saa fuorlig och der hand sang. 

26.
Vd kaam iumfruen saa huid som lynn: 
"Chrest giffue, [fuollenn], du warst mynn. 

27.
Chrest giffue, fulden, du warst myn: 
du skulde icke drecke for-vden wynn. 

28.
Du skalt icke dreke for-vden wynn, 
och icke souffue vden armenn mynn." 

29.
Vd gick iumfruenn saa smaall som wand, 
hun locker at follen med huiden haandt. 

30.
Hun locker att fuollenn med huiden hand: 
"Chrest gyffue, att
[2]+1: I udg.: "fulden".
fulden, att du warst tam!
 

31.
Chrest giffue, fuollenn, du warst tam: 
daa skulde ieg sende theg till Engeland. 

32.
Ieg wilde deg sende till Engeland ind, 
ieg wilde deg giffue aller-kerste mynn." 

33.
Hun satte seg paa iorden neder: 
fuolen flyø y iumfruens skød. 

34.
Hun tog hanom op, hun bar hanom ind, 
hun brede vnder hanom thett hermmelinn. 

35.
Tther fuollenn hand ind y buren kaam, 
daa kaaste hand aff synn fieder-haam. 

36.
Hand kaste aff sieg fieder-haam: 
"Mynn iumfru, nu er fuollen thaam." 

37.
Saa snarlig hun den herre kiende, 
thend iumfru blegner y huiden kiend. 

38.
"Ieg beder eder for wor haaris nauffuen: 
y giør meg huerkenn last eller skaam!" 

39.
"Ieg well aldrig giørre eder anten last eller skaam, 
om y well følge meg till Engeland." 

40.
Denn iumfrw recker hanom huiden haand: 
"Ieg følger eder giernne till Engeland." 

41.
Hand saatte hynder y synn fieder-haam: 
saa fwldis thi buode till Engeland. 

42.
Hindes moder hun den tidenn fruo: 
saa saare hun gred, hind hender hun sluo. 

43.
Denn frw hun gred, synn hiender hun wrie: 
hun fieck syn datter allder merre att sye. 

44.
Thend iumfru hun kaam till Engeland hiem, 
buod fruer och mørr gaar hynder igen. 

45.
Denn herre hand holt saa well syn erre: 
saa hiederlig luod hand sytt brølup giørre. 

46.
Hand tog den iumfru vdy syn arum, 
hand gaff hind guldkrone och droninge-naffuen. 

47.
Denn herre sende hyndis moder tilbage igenn 
snecken, som war aff thett huide walsbienn. 

48.
"Beder hinder nu seleff buod segle och ruo: 
:: Hun er en huid lillie. ::
denn iumfru hun haffuer meg giffuet syn thro. 
:: Thuo fuore fedder aff guld, søleff war ale dy lencke. ::

49.
I beder hynder nu seleff buod segle och faare: 
:: Hun er en huid lili. ::
huer dag wilde ieg med myn kerrest ween thaalle." 
:: Thuo fuore fiederr aff guld, søleff war ale dy lencke. ::