Karl og Margrete

1.
"Du røm aff land, herre Karll!
kongen er worden theg wred:
och miest haffuer du dinn iumfru,
du faar hynd aldrig merre."
:: Y rømer aff lande! ::
2.
Tthett wor vngen herre Kaarll,
hand suøber seg hoffuet y skiend:
saa gaar hand y hyffuelofft
for Ingelild, søster synn.
3.
"Hør thu, stalltt Ingelild, søster myn,
och ieg wel thaalle den quide:
ieg well gaa y blyberritt,
først blyett thett tager att rinde. ^[1] I udg.: "skride".
4.
Ieg well gaa y bly-biergitt ind,
først blyett thager att rinde:
och ieg well lade mit egit hiarrtte
buode stiege och brende."
5.
"Thu thy quer, herr Kaall, broder myn!
ieg siger deg halleff størr sum:
ieg well faare til Westerland,
hientte theg thend rosensblome.
6.
Wy well gange y rad-stuoffuen,
och rader wj thett saa:
alle dy suene, der meg skall følge,
dy skall haffuee kappen hind graa.
7.
Alle thi suene, ther meg skall følge,
thi skall haffue kapen graa:
och alle thi mørr, ther meg skall følgge,
thi skaal haffue chloster-kleder paa.
8.
Hallefftt wor guld och hallefft wor søleff
thett legger wy neder y bunck!"
Stalt Ingelild gick til stranden neder,
hinder fuld daa suorten munck.
9.
Tthi seggler denom for Westerland,
och der løster denom at huile:
"Legger y nu neder rød skaarlagenn,
y setter op suorten wylle!"
10.
Tthett wor iumfru Mergrette,
hun sier vd till den straand:
"Her komer ett skib med closter-iumfruer,
dy stunder her hid for land.
11.
Ieg sierr saa mangen closter-iunfruer,
thi stunder hid for land:
antten daa er dierris chloster ^[2]+1: I udg.: "priers død". brend, ^[3] L. 3-4; den indsatte Læsemaade, som skaffer Rim, har Medhold i V. 17.
helder deris priers ^[4]+1: I udg.: "chloster brend". død."
12.
Op stuod iumfru Mergrette,
garr for syn faader att staa:
"Mynn kerre fader, y giffuer meg luoff
neder til straanden att gaa!
13.
Herr seeder y, daaner-kongenn!
och kerre fader myn:
maa ieg gaa til strandenn
och byd dy iumfruer ind?"
14.
"Welltt thu theg til strannden gaa,
ieg well theg thett icke formiene:
thu thag med deg buod rid[er] och suene,
gack icke til strannden aliene!"
15.
Bortt gick iumfru Mergrette,
liud icke syn faders rad:
och saa gick hun til stranden
alt med thuo iunnfruer smaa.
16.
Tthett wor iunnfru Megrette,
hun gaar paa huiden sannd:
thett tha wor thi closter-iumfruer,
dy styritt derris skib for land.
17.
"I wer well-komen, y chloster-iumfruer,
thil thette her fremede land!
huad helder daa er ede[r]s prier[s] død?
och helder eders chloster er brend?
18.
Er y thrett, och er y muod,
er komen vd-aff eders lieed:
well y med meg till slottet gaa,
ieg lader eder en ba-stuo rede."
19.
"Tthett loffued wy woris prieris,
førind wy drog vd fra land:
att wi skuld aldrig wor fuod indsette
paa den iødske sannd.
20.
Wy haffuer laritt, wy haffuer lynn,
som iumfruer plier att købe:
well y eder y skibbett gaa,
y maa thett skuo och welle."
21.
Iunfruenn ind y skibbitt thrend,
den edlig klarre mø:
alle thi aarer, y skibbitt war,
thi legger y sallttenn syøø.
22.
Alle thi aaarer, ^[5] I udg.: "aarer". y skibbitt waar,
thi leegger y saalltten syø: ^[6] I udg.: "wand".
greffuens datter aff Lindeholum
hun war derris styris-mand.
23.
Saa bratt kaam buod y hyffue-lofft
for iumfruens muoder ind:
"Bortte saa er dy chloster-iumfruer
alltt med kerre datter dyn!"
24.
"Er dy nu bortte med datter myn,
och siger y meg saa:
tha skall ieg thett wende:
thi skall icke børrenn faa.
25.
Ttha skall ieg thett wende,
thi skall ike børren faa:
førrind hun iumfru Mergrett
och thett hun thaalle maa."
26.
[Dett] [var] [greffindenn],
[hun] [stod] [och] [saa] [der-paa]:
[hun] [giorde] [det] [med] [di] [ramme] [ronner],
[di] [kunde] [icke] [børrenn] [faa].
27.
[Windenn] [bleste], [och] [dagenn] [gick],
[och] [bølgenn] [legthe] [for] [borde]:
[saa] [stille] [sad] [iomfru] [Margrette],
[hun] [thalde] [aldrig] [itt] [ordt].
28.
Tther luoff dy y dage,
och der luo dy y fem:
icke kund dy ett ord fannge
vd-aff den iumfru y dem.
29.
[Iche] [wilde] [hun] [skiempte],
[och] [iche] [wilde] [hun] [lee]:
[saa] [saare] [monne] [hun] [grede],
[hun] [wilde] [iche] [til] [dennem] [see].
30.
[Det] [da] [melthe] [denn] [styrre-mand],
[som] [skibit] [skulle] [raade]:
"[Vy] [kand] [aldrig] [børrenn] [faa],
[før] [dene] [iomfru] [monne] [thalle]."
31.
Sttalltt Ingelild thaaller till synne møørr: ^[7] Saal. kun a.
"Y skerer aff iunfru Merrgrettis haard!
hun skall lege neder rød skaar-lagen
och tage cløster-kleder ^[8] I udg.: "closter-kleder". paa."
32.
Tthett suared iunfru Mergrette,
saa tuog hun paa:
"Ieg haffuer slett rød skaarlagenn,
siden ieg nam først att gaa.
33.
Ieg haffuer slett thi røde guld-skuo,
siden ieg nam først att gange:
haffde ieg bleffuet y Westerland,
en konge saa haffde ieg fangitt."
34.
[Der] [denn] [iomfru] [haffde] [vdtalt],
[daa] [fiich] [dy] [børrenn] [saa] [god]:
[saa] [seylit] [di] [dennum] [thil] [Suerrig]
[vel] [y] [maaneder] [tho].
35.
"Alltt wor guld och alt wor sølleff
thett leger wy nu til hande:
wy lader hind vngee herre Kaal sie,
hans iumfru stander til lande."
36.
Saa kaast thi acker
paa denn huide saand:
thett wor vnge herre Kaall,
hand render vd med thend straand.
37.
Saa thuog thi iumfru Mergrette,
thi løfftte hind først paa land:
frem gaar vngen herre Kaall,
hand tog hind y syn arum.
38.
Tthett wor vngen herre Kaall,
hand recker hind huiden haannd:
"Y wer well-komen, iumfru Mergrete,
til dese fremede land!"
39.
Tthett wor iumfru Mergrettis ^[9] I udg.: "Mergrette".
hindis størrtte ^[10] I udg.: "størrste". harum:
thend første søndag ^[11]+1: I udg.: "søndag". ef[t]er, hun til Suerig kaam,
hun suo y her Kaals arum.
40.
[Herre] [Karl] [lader] [sig] [thil] [koning] [kronne],
[en] [herre] [offuer] [Suerigs] [rige]:
[den] [iomfrue] [hun] [gred], [och] [hender] [hun] [slog],
[hand] [lod] [hinde] [iche] [were] [sin] [lige].
41.
Tthett lide fast om ^[12] I udg.: "at". iamell,
thett aar thett mone om-gange:
thett wor frue Mergrette,
tager efter syn moder att lange.
42.
Tthi lid hind vd, thi lid hind ind,
hind lid ioo lenger och werde:
"Imend thett kand icke bedere werre,
tha sender buod efter myn here!"
43.
Op stuod staltenn Ingelild,
sluo offuer sieg skaarlagen-skiend:
saa garr hun y hyffue-lofft
for hare Kaal, broder synn.
44.
"Tthu statt nu op, herre Kaall, broder myn!
thu lad theg ther-till tøcke:
thu giffuer Mergrett en kron aff guld!
thett bliffuer oss alle till løcke."
45.
"Ieg thør icke for broder myn,
hand er meg y kald ^[13] I udg.: "kuld". aller-nest:
ike helder for theg, stallt Ingerlild,
thu est myn søster alerkerist."
46.
"Tthu matt well for broder dynn,
hand er deg icke ^[14]+1: I udg.: "y kuld". kald aldernest:
halff beder for meg, stalt Ingelild,
ieg vnder hind theg aller-heldst."
47.
[Saa] [saare] [græd] [stolte] [Ingelild],
[hun] [vred] [hindes] [huide] [haand]:
"[Mindes] [eder], [min] [kierre] [broder],
[ieg] [hentte] [hinde] [af] [fremmede] [land]?"
48.
Op stuod vngen herre Kaall,
och hand skiend alt som guld:
saa gick hand til allerk[er]iste syn,
for hand wor dyde-fuld.
49.
Herre Kaall ind aff dørren thrend,
och hand glemer alt som guld:
hand kund icke liuss paa kiartten siee,
hans øgen wor tare-fuld.
50.
"I lader hientte ind thi prester,
som hinder skall skrefftte och berette!
selliff well ieg med min egen hand
guld-kronen paa hind sette."
51.
Hand satte guld-krone paa hindis hoffuet
med hans huide hand:
hun bleff hans egtte-droning
om den morgenstund.
52.
Tthett wor alle dy fruer,
thi bliff y hiarthett saa glad:
droning Mergerette
hun føde thi soner ^[15] I udg.: "søner". thuo.
53.
"I lader wor bencke opreede,
wor guold med silcke bredde!
greffuens frw aff Østerland, ^[16] I udg.: "Westerland".
wi skall hind ther-offuer lieede."
54.
Tthett thaa wor gereff-inde[n],
hun ind aff puortten thrend:
thett wor staltten Ingelild,
hun gaar hind vd igen.
55.
Ttthette melltte greff-inden,
och saa thuog hun paa:
"Fuldwell mat herre Kaall sleffred
paa den baare iord gaa."
56.
Tthett suaridtt stalten Ingelild,
hun suaritt ett ord der-till:
"Fuld uell maa droning Mergreett
slid skaarlagenn, om hun well."
57.
Tthett melltte greff-inden,
hun smiller vnder skiend:
"Huor daa er frw Mergrette,
kerre datter myn?"
58.
"Hun legger siug y hyffue-lofft
paa thi bolster blaa:
thett er icke lennger sydenn y gaar,
hun føde thi søner smaa.
59.
[Offuenn] [for] [dy] [sualle]
[och] [nedenn] [for] [dy] [tinde]:
[der] [finder] [i] [dronning] [Margrette]
[med] [sinne] [iomfruer] [inde]."
60.
Tthett wor greff-indenn,
hun ind aff dørenn thrend:
thett wor droni[n]g Mergrette,
hun recker hind handen igenn.
61. ^[17] V. 61 mangler alene i a; k er lagt til Grund.
"[I] [verre] [vell-kommen], [kierre] [moder] [min],
[thill] [disse] [fremmede] [lande]!
[det] [vedt] [Gud-fader] [y] [Himmerig]:
[ieg] [haffuer] [fast] [effter] [eder] [langet]."
62.
Tthett wor hindis kerre moder,
klaper hinder wed huiden kynd:
"Huor lider theg? stalltte Mergrette,
ieneste datter myn!"
63. ^[18] V. 63 mangler kun i ac; b er lagt til Grund.
"[Ieg] [tacker] [hende], [stolt] [Ingelild],
[hun] [er] [en] [iomfru] [saa] [fiin]:
[ret] [aldrig] [kand] [ieg] [hende] [fuldtacke],
[heller] [nogen] [aff] [venner] [min].
64.
Ieg tacker hind, stalltten Ingelild,
dog hun førde meg aff min lied:
hun haffuer thett alliene wolditt,
att ieg er droning bleffuet."
65.
"Du warst deg saa vng enn maard,
thu kamst aff dynn faders land:
had thu matt hieme bleffuet,
en konge haffde thu ther och fangitt."
66. ^[19] V. 66 mangler alene i a; b er lagt til Grund.
[Det] [war] [greffinden],
[klapper] [hende] [ved] [huiden] [kind]:
"[I] [haffue] [tak], [stolten] [Ingelild]!
[i] [er] [en] [iomfru] [saa] [fiin]."
67.
Tthett melltte droning Mergrete,
i sengen som hun luo:
"Y sender buod efter myn herre,
lader hanom til myn moder gaa!"
68.
Kong Kaall hand ind aff dorren ^[20] I udg.: "dørren". thrend,
hand reker hind huiden hand:
"Y wer well-komen, myn kerre frw modder,
til dese her fremede land!
69.
Nu haffuer ieg eders datter kronne griffuett ^[21] I udg.: "giffuett".
och hinder en droning wduold:
hør y thett, min kerre fru moder:
y klager icke offuer meg wold!"
70.
"Ieg tacker eder, vngen konge Kaall,
alt for ede[r]s mogitt ^[22] I udg.: "møgitt". erre:
thett er thend løn, [ther] ^[23] mangler eder børr,
y ^[24] I udg.: "och icke". skylden att berre."
71.
Tther war hun y maanitt,
och ther war hun y thre:
saa begyntte hun att lengis
hiem till syn egen rygge.
72.
Tthett thaa wor greff-inndenn,
och tager [hun] ^[25] mangler. till att lang:
"Hør y thett, vnge kong Kaarll,
nu maa ieg hiem til lande."
73.
Tthett wor droning Mergrett,
hun bød synn moder godnat:
och hinder rand thaar paa huidenn kinnd,
der dy skuld skiellis att.
74.
"Gred icke, droning Mergrette,
och kerre datter myn!
men bed til Gud, att kong Kaarll maa leffue,
och kerre herre din!"
75.
"Mynn allerkierist moder!
ieg well eder Gud beffalle:
y siger myn herre fader thusen guod natt,
nar y komer hiem til lande!"
76.
"Denn almegtiste herre och Gud,
som alting haffuer y wold,
beffaaller ieg deg och dyn kerre herre
well thusind foold."
77.
Tthett wor wnge konge Kaarll,
hand fulde den greffuee ^[26] I udg.: "greffinde". til strand:
"Den aller-megt[i]ste herre och Gud
sende eder well till lande!"
78.
"Hør y thett, vnge herre Kaall,
och kerre sønne mynn:
ieg beffaller eder den rige Chrest,
for-glemer icke kere dater myn!"
79.
Aldrig hørrde ieg en sorrig-fuld ferd,
der feck en beddere ende:
loffued were Gud-fader y Hemerig!
saa kand hand altting well om-wende.
:: I rømer aff lannde! ::

Den ældste danske viseoverlevering