Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 55
Side: 76 v
Titel: Skjønne Fru Sølverlad
Trykt: U
Udgivet i: DgF: 251 Af (Aa: IV 544-548)
Kommentar: IV 548-553
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i håndskriftet.


[1]
Her Orum hand Tiener ÿ Kongens gard, 
Er ÿperst | ÿ kongenns rad, 
hand feste hind skøne fru sølffuer
[1] På l'ets plads er først skrevet f.
lad,
 
saa wide gar | saadenn aff. 
:: Oh icke ÿ denne her Manitt Ind saa kaam her Orum | hiem | ::

[2]
Hand feste hind skønne fru Sølffuer lad, 
en spegell Offuer Alle | Quinde, 
saa red hand till Landsting, 
Oh der throloffuett hand hinder |  

[3]
Hand feste hinder paa landsting, 
Oh ale hindis frender til erre |  
hun thuorde thett icke Obenbarre, 
thett kongenn haffde hinder kieer |  

[4]
Kongenn luoffuer sig en pilligrims riesen, 
Ud til den hellige | graff, 
thaa luod hind rige her Orum 
sitt Brølup giøre ÿ stad |  

[5]
Thett spuordis alt saa wide, 
Oh miest Offuer kongens bord, 
thett | wor hind rige her Orum, 
sÿn Brølup hade hand ladit giordt |  

[6]
Alltt huor hind Rige herr Orum, 
hadde fest den klaare lile |  
thett well ieg for saandingen sige, 
thett war icke Mett Kongens wile |  

[7]
Thett war daner kongenn 
hand gaar ÿ Raade stuoffue, 
hand | luod forsamble, sÿnn guode mend, 
med denum saa wilde | hand raade, |  

[8]
Raade hand med sÿnn guode mend, 
Om landsens gaffuen Och | beste, 
ther war ingen thett wieste, 
thett war for her
[2] Rettet fra "hand" in scribendo.
Orums skÿld Mist | [sideskift]
 

[9]
Kongenn Lader Udskriffeue 
Alle sÿnn guode Mend, 
Miest hin | rige her Orum 
hand maate icke werre hieme, |  

[10]
Lennge stuod Rige her Orum, 
Hand kunde icke, thaalle ett Ord |  
mone thett werre Kongens Alluar 
wÿ skall aff landen ÿ Aaar |  

[11]
Suaridtt thett Danner Kongen 
Buode aff skeempt Oh Haad, 
thu | wardst langtt helder ÿ frueerstoffuen, 
huosz skøne fru sølffuerLad
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "sølffuer-Lad".
|
 

[12]
Suarid Tthett Rige her Orum 
buode med tuogtt Oh erre, 
saa gernne | well ieg aff landen faare 
med eder mÿn Nadige Herre, |  

[13]
Tthett melltte hind rige her Orum, 
Oh Hand sprang till sÿn hes[t] |  
Altt skall ieg ind først hiem ride, 
Oh thaalle med mÿn Allerkerest |  

[14]
Hiem kaam rige her Orum 
Udj sÿnn egen gaard, 
Op stuod skøne | fru sølffuerlad, 
hun gick sÿn herre imod |  

[15]
Wer wellkomen rige her Orum, 
Oh kere herre Mÿn, 
huad | war thidinn ÿ kongens gaard, 
men ÿ komer saa snartt igenn |  

[16]
Thett war thÿding ÿ kongens gaard, 
Oh Kongen hand wor wred |  
wÿ skaall Alle ÿ lieding ÿ aar 
war wÿ ind halffue flerre, |  

[17]
Suaredtt thett skønne Frue Sølffuerlad 
Iblant dÿ Fruoer saa Bolde, 
daa | giffue thett gud Fader ÿ Himmerig 
ieg war vnder suorten Moolde, |  

[18]
Thett wor skønne frue Sølffuerlad, 
hun wrider hindis Hinder Aff | nød, 
thett war saa Ilde 
Ieg bleff icke ÿ wugen død |  

[19]
Bortt red rige her Orum 
icke møgit aff hiarthett Glad, 
saa saare sørgit | dÿ fruer 
men mest frue sølffuerelad |  

[20]
Thett wor Rige her Orum 
Hand kaam ÿ kongens gaard, 
Ud stuod | daner kongen 
vdj sin skaarlagen smaa |  

[21]
Well komenn herre Orum, 
Oh huor luost du ÿ Natt, 
huor lider | hind skøne frue Sølffuer lad 
skildis thu fraa hinder ÿ dag | [sideskift] 

[22]
Saa Lider skønne frue Søllffuer Lad 
Blant Andere fruer Bolde 
hun | Ønskett seg thusen gang, Att wer
[4]+1: Læses som et ord, dvs. "være".
re
 
Under thett suortte Mold, |  

[23]
Opstuod danerkongen 
hand sluo sÿn haand Muod Buord, 
thu | skÿntt thig Aff gaard her Orum 
thu kandt saa mange Ord |  

[24]
Saa drog dÿ Ud Aff kongenns gaard 
med Blancke sper ÿ hende, |  
her Orum hand deris Baaner førde, 
Oh hand denum weeen | kiendte |  

[25]
Her Orum drog igiemell holster Land, 
hand luod icke lenge | liide 
konngen sende fru søleffuerlad buod, 
hun skulde hannom | hieme Bidde, |  

[26]
Tthett wor skønne fru Søllffuerlad 
der hun dÿ Lønebreff suo, 
thett well | ieg for sanndingen sige 
hinder rand daa thaare paa Braad |  

[27]
Tthett wor skønne fru sølffuer lad 
saatte sig, ÿ forgÿldene karum |  
saa Aag hun til sÿnn Moder hiem 
boude med Angist oh harum |  

[28]
Hør ÿ thett mÿnn kerre Moder 
ÿ giffuer meg raden best |  
kongen haffuer mig Buodenn send 
At hand well Bliffue mÿnn | gest |  

[29]
Tthaa laad thÿnn Giold med Amuor strø, 
Bred dÿn Bencke med | sÿlcke huide, 
thu gack imod den edlig herre, 
oh faffuen hans | kome saa Blide, |  

[30]
Tthett suarid skønne fru sølffuer lad 
Buode med thuogt oh erre, 
mit | maall, thett ganger huor herre gud weell. 
ieg bÿer icke hieme den | Herre, |  

[31]
Her Orum hand er ÿ fremede laand, 
hand legger for bøsze | oh pÿll, 
førind ieg skuld giur hanom nogen suig, 
thaa | wilde ieg førre lade mit lÿff |  

[32]
Saa thuog hun Offuer seg løffgrøn skiend, 
hindis Tarrne tog | kaabe Blaa, 
saa gick hun saa sørrig fuld 
Ud Aff sÿn egen gard |  

[33]
Hun thog puosenn paa sÿnn bag, 
en stauff vdj syn heende, |  
saa gick hun ÿ fremede land 
som ingen Mand hind kiende, | [sideskift] 

[34]
Tthett war daner kongenn, 
hand kaam daa riden ÿ gard, 
ÿ luod | hand Att
[5] Der er først skrevet h.
spørre,
 
huor skønne fru sølffuerlad worr, |  

[35]
Opsaa stuod denn puortener, 
hand suarit den herre igen, 
Buortt | er skønne fru sølffuerlad, 
ÿ fÿnder hÿnd icke hieme, |  

[36]
Hun haffuer loffuet seg en rome riese 
bortt til den hellige graff |  
saa men wed daner kongen, 
hun drog aff sted ÿ dag, |  

[37]
Lenge stuod daner kongenn, 
Oh tengtte hand der paa, 
huÿ mon | den skønne frue, 
haffue rømet sÿn egen Gaard |  

[38]
Saa red hand Buortt den edlig Herre 
stuor sorig haffde hand | ÿ sÿnd, 
hans huoff stuod, till skønne fru sølffuer,
[6] Navnets sidste stavelse er udeladt.
 
rett Aldrig | forglemer hand hinder, |  

[39]
Bortt drog skønne fru sølffuerlad, 
war kled ÿ pielligrims ligge, |  
hun haffde her Orum ÿ hiartet kier, 
hun wild hannom Aldrig | suige, |  

[40]
Tack haffue skønne fru sølffuerlad, 
hun kongen icke hieme | bide, 
hun drog seg ÿ fremede land, 
luod siig ÿ chlosters Gÿffue |  

[41]
I chloster løffuer skønne fru Sølffuer lad, 
Buode Med thuogtt | oh erre, 
hiem kaam rig her Orum, 
med flerre aff kongens Mend |  

[42]
Tthett war Rigge her Orum 
hand kaam ÿ kongens gaard, 
Opstuod
[7] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Op-stuod".
daner kongen,
 
hand gick hanom selleff imod |  

[43]
[8] Efter sidste ord findes et stort L, som må forstås som en fejlagtigt placeret begyndelse til næste strofe.
Well komen rig her Orum, 
huor haffuer thu Lid saa leng, 
bortt | er skønne fru sølffuerlad, 
du finder hind icke hieme, |  

[44]
Lenge stuod her Orum 
hand bleff buod bleg oh rød, 
er Mÿn høstru | aff landitt dragitt, 
thett then sorrig thuinger mig til døde, |  

[45]
Er mÿn høstru aff landitt Ud, 
thend sorrig tuinger Mig tildøde, 
ieg | setter der weed buod husz oh iord, 
hun giord thett, aff stuor Nød |  

[46]
Lenge stuod herre Orum 
hand bleff ÿ kiender saa Bleeg, 
er mÿn | høstru aff landitt rømtt, 
hun giorde, thett Inthett aff Lieeg, | [sideskift] 

[47]
Er mÿn høstru aff Landitt rømtt 
Oh er vdj fremede Land 
ieg | skall hinde weslige finde, 
Om ieg er en Mand, |  

[48]
Lennge stuod Daner kongenn, 
hanom thøckt thett werre stuor harum |  
ieg rett aldrig dÿn høstru suo, 
siden hun war et baarnn |  

[49]
Tthett war rig her Orum 
thog Aff sÿn hatt, 
mÿn herre giffuer | mig eders forloff, 
oh haffuer saa thusenn guod Natt |  

[50]
Saa sorrig fuld war hind rige her Orum 
hand gick Aff dÿ thiende |  
Igen saad daner kongen, 
hans sorrig war icke mÿnde, |  

[51]
Icke wilde rige her Orum 
hiem ÿ sÿn egen gaard, 
førrinnd han | kunde hørre eller spørge 
alt huor hans høstru war, |  

[52]
Tthett wor skønne Fru sølffuerlad 
hun lader thi Lønne breff shrffue |  
saa sende hun denom till hellsing Øer, 
sÿn kerre Moder att giffue |  

[53]
Tthett wor stallte fru Mettelild, 
der hun dÿ Løne breff suo 
loffued | werre gud fader ÿ hiemerig, 
thett mÿn datter Ind leffue maa |  

[54]
Tthett wor stalltte fru Mettelild, 
hun suøber seg hoffuit skiend |  
saa gaar hun ÿ hÿffuelofftt 
for rige her Orum Ind, |  

[55]
Her seeder ÿ rige her Orum, 
lader faare sorgen aff | eders sÿnde, 
ÿ wor frue kloster Under westerØ, 
ther skall ÿ | eders høstru findee, |  

[56]
Op stuod rige her Orum 
ther hand thi breffue suo, 
thett well | ieg for sanden sige, 
hand bleff buod glad oh fruo |  

[57]
Tthett wor rige her Orum 
hand luod thi breffue skriffue 
saa | sende hand denom til Helsingborig, 
den vnge kong att giffue |  

[58]
Sÿg hanom dauer
[9] Fejl for "daner".
kongen,
 
Oh sÿgg hanom thiden fraa megg, 
Min | huøstru er vnder westerø, 
der haffuer hun kloster giffuet seeg | [sideskift] 

[59]
Och Bed hanom daaner kongen 
Laaner meg Aff sÿn Mennd |  
Oh firre wd Aff sÿnn Beste skibbe, 
Att hintte mÿn høstru hieem |  

[60]
Tthett Suaridtt daaner Kongen 
hand wor Buod Hastig Oh Gram, |  
ieg leder hanom icke hans høstru Op, 
hand fanger icke Aff mÿn | mend, |  

[61]
Icke skøtte herre Orum 
thett kongen hand wor wred, 
saa seglitt hand | till wester Ø 
wilde hintte sÿn høstru igenn |  

[62]
Saa Glad wor rige herr Orum 
ther hand sÿn høstru fand, 
hand tog | hinder lestelig vdj sÿn arum 
vdj thend saame stund |  

[63]
Hun thog hanom Oh Lestlig ÿ sÿn Arum, 
hun sagde hanom Aff | sÿn Quide, 
saa mend wed Alerkereste mÿn 
ieg tuorde icke hieme | bÿde, |  

[64]
Saa Mend wed Alerkereste Mÿn 
ieg thuorde icke hieme werre, 
ieg | frøgthett for kongens wrede, 
Oh ieg redis mest for mÿn erre, |  

[65]
Hand thuog Hinder Lestlig ÿ sÿnn Arum, 
hand Mindit hinders | mund saa rød, 
saa mend wed skønne fru sølffuerlad, 
for dÿn skÿld | wilde Ieg dø |  

[66]
Tthett wor daner kongen 
hand daa thi thidinn spuord, 
fru sølffulad | hadde hun klaffuede paa, 
hand haffde hinder Inthett giortt, |  

[67]
Tthett wor daner Kongenn 
hand thaaller till Suenne thuo, 
ÿ beder | hanim rige her Orum 
ÿ stoffuen ind for mig Gaa |  

[68]
Tthett melltte rige her Orum, 
hand thalde til fru sølffuerlad, 
nu | tøckis mig thett er best ÿ Alenn stund, 
thett wi rømer Aff Land |  

[69]
Op stuod skønne fru sølffuerlad 
saa blidelig hun hanom suarede |  
ÿ huor thett ÿ Ald werden will, 
thaa well ieg Med eder farre |  

[70]
Her Orum bleff aff landitt dreffuett 
for kongen war han[om] wred |  
hand thog med seg buod høstru oh bønn, 
hand drog thend wester led, | [sideskift] 

[71]
Hand thog med seg buod hustru oh Bønn, 
hand drog fra husz | oh gaard, 
saa men wed danerkongen, 
her greder well fÿrre for |  

[72]
Her Orum drog Under wester Ø, 
der Biuger, hand slott oh feste |  
hand giorde thett med saa Møgenn flid 
Tthett war icke for kongens | beste, |  

[73]
Hand biugett seg Buod slott Oh husz, 
thett war icke med konges | minde, 
maa ieg nu leffue en liden stund, 
tha skall ieg hannom | kongen fiende, |  

[74]
Herr Orum lader Biuge thi snecke, 
Oh thi war sneeke Nÿ 
saa | løster hanom att segle 
wdj thend wester sÿø |  

[75]
Tthett wor daner kongen 
hand staar paa hÿffuelofftsbro 
huem | mone Eie thi sneeke, 
ther segler ÿ haffuen saa frÿ |  

[76]
Tthett er hind rige her Orum, 
som lengee haffuer weritt | heenne, 
hand er nu komen til landen igen 
well førre | eder skatte hiem, |  

[77]
Tthett er hÿnd rige her Orum 
som førre thi Sneeke Nÿ, 
hand | well nu ÿ landen igenn, 
Oh førre eder skatten til Bÿ |  

[78]
Tthett war daner kongen 
hand thrend selluff ÿ sÿn baad, 
ÿ legir | nu wd fraa land, 
ieg drager hanom seliff imod |  

[79]
Wellkomen rige her Orum 
huor haffuer du weritt saa lenge |  
estu nu komen til lande 
wilt førre meg skatten hiem |  

[80]
Saa mend wed daner kongen 
ieg sigger eder paa mÿn sand |  
ieg Agtter icke Att skaatte 
ieg er en fredløss mand, |  

[81]
Tthend skatt ieg eder giffue well 
den skall i faa Att finde, |  
ieg matte røme Aff landen wd 
fraa Alle frender Mÿne |  

[82]
Ieg bleff dreffuen Aff landitt Ud 
med høstru och bøn saa sma |  
saa mend wed daner kongen, 
thett maa icke lenger saa gaa | [sideskift] 

[83]
Well Op Alle mÿne mend, 
ÿ spaarer huer kind suerd eller knÿffue,
[10] Orddeling ved linjeskift i hs.: "knÿ-ffue".
 
ÿ spaarer ike daner kongen, 
ÿ thager hannom snartt Aff lÿffu |  

[84]
Død bleff daner kongen 
thett war saa ÿnckelig en Faard, 
saa | glad war Alle her Oramus frender, 
thi red Med hannom tillstøffuen,
[11] Orddeling ved linjeskift i hs.: "till-støffuen".
 
:: Och icke vdj dene her Maanitt saa komer her | Orum hieem | ::

Finus |