Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 54
Side: 75 r
Titel: Brudefærden til Hedenland
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 71 A II 256-257
Kommentar: II 262a


1.
Her Niellus haffuer en foster-moder 
vdj synn egenn gaard: 
for huerind dag, thett østen dauffues, 
da lerer hun hanom guode rad. 
:: Her Nelus med sin suene thi thraad well Aaamurr.
[1] I udg.: "aamurr".
::

2.
"Hør thu thett, herre Nielus, 
thu est en rider bold: 
thu bed om hiensk konings dotte[r], 
saa faar du mier y wold. 

3.
Hør thu, bold her Nelus, 
thu est en rider wen: 
thu bed om hie[n]ske koning-dotter, 
saa faaer du flerre land." 

4.
"Ther leger dy huide biørnne 
y hydener-kongens
[2] er en Rettelse af Skriveren selv for: vynner-kongens (dvs. Vender-Kongens).
gard:
 
ther kand ingen chreste-mand 
løffuend ind for dem gaa." 

5.
"Ttha skall ieg giffue deg en lily-quest, 
er sprungen aff lilly-rod: 
alle tha skall thi huide byørnn 
falde neder for dyn fuod." 

6.
"Saa wuonde dy op derris silcke-seggell 
med deris forgyldene flyø: 
saa seglitt thi til hieden-kongens land 
minder ind manitt thre. 

7.
Iumfruen staar y hyffue-lofft, 
och sier hun vd saa wid: 
"Ieg syer skib y haffuen vd 
vnder chrestenn rider skride 

8.
Ieg sier skib y haffuet vd, 
er chresten rider paa: 
slaar y nu løss thi huide biornn,
[3] I udg.: "biørnn".
 
saa kand wj manden faa." 

9.
Saa sluo thi løsz thi huide biørnn, 
dy løb den herre imod: 
hand sluo denom med den lili-quest, 
dy fald neder for hans fuod. 

10.
Miett y hieden-kongens gaard 
ther axller hand skaarlagen-skind: 
saa gaar hand y hyffue-lofft 
for hieden-kongen ind. 

11.
Tthett melltte frøckenn Malfred, 
thett første hun rideren suo: 
"Thett giffue Gud-fader y Hiemerig, 
thett ieg matte
[4] gl. Rettelse for: kund.
deg faa!"
 

12.
"Her seeder y, hiden-kongenn, 
med prisz och møgenn eerre: 
vell y meg eders datter giff 
alt thil min hiarttens-kerr?" 

13.
"Skall ieg deg myn datter giffue 
och wide deg ansuar-ord: 
ald thi dyrr, y skoffuen er, 
och dem skalt du meg faa. 

14.
Ald thi dyrr, y skuoffuen er, 
och denom skalt thu meg bied: 
och ald thi fiesk, y haffuet er, 
och denom skalt thu meg miedde." 

15.
Tthett wor hiedensk konings datter, 
skreff runer vnder synn skiennd: 
alle dy dyrr, y skoffuen er, 
dy speller for kongen ind. 

16.
Tthett wor frøckenn Malfred, 
skrøff roner med huiden hand: 
ald thi fesk, y haffuett war, 
thi lieger paa huiden sand. 

17.
Tthett wor hieden-kongenn, 
lader skriffue offuer aldt sin land: 
"Y beder denom alle seg chrestenn lade, 
buode quinde och mand. 

18.
I bedder thenom alle chresten 
och tage wed chrestelig thro: 
y-huem thett icke giøre well, 
daa skall dy dødenn faa." 

19.
Saa mange wor dy besper 
och halefflerre dy klerke: 
saa chrestnitt dy frøckenn Malfred 
vdj hindis silcke-serck. 

20.
Op stuod hieden-kongenn, 
hand axller skaarlagen-skiend: 
hand gaff bortt frøcke[n] Malfred, 
och ieneste datter synn. 

21.
Tthett wor om en thorsdag, 
den lili hun luod sieg døbe: 
saa hellig thaa wor den sønddag, 
thi luod derris brølup giøre. 

22.
Hindis fader gaff bortt frøckenn Malfred, 
gaff hinder en chresten mand: 
saa gaff hand bolde her Nielus 
ald hiedenske land. 

23.
Frem gaar bold her Nielus, 
hand thog hinder y sin arum: 
saa gaff hand hinder guld-kronne 
och der-til droni[n]ge-naffuen. 

24.
Saa drack thi thett brølup 
well y daffue V: 
alt gledis bolde her Nelus 
och alle dy danske mend. 

25.
Tthett wor silke och skaarlagen, 
thett bleff paa iorden bred: 
thett wor droning Mallfred, 
hun bleff til straanden lied. 

26.
Tthett wor droning Malfred, 
hun gaar vde med thend strand: 
siy thønder aff thett huide søliff 
strøde hun paa huidenn saand. 

27.
Suy thønder aff thett huide søliff 
strøde hun paa huiden saand: 
"Thett skall i ladde thi fattig haffue, 
som wandderer saa wid om land." 

28.
Hindis fader thuog hinder y syn arum, 
hand bød hind guode natt: 
thett wor droning Malfred, 
hun felditt thj thaare saa bratt. 

29.
Tthett wor hieden-kongen, 
klaper hinder wed huiden kiend: 
"Thu sørge icke, droning Malfred, 
aler-kerste dattt
[5] I udg.: "datter".
mynn."
 

30.
Tthett wor bolde her Nelus, 
thog Mallfred y syn fauffuenn: 
saa løffte hand hinder saa hiederlig 
inden syn forgyldene stauffuen. 

31.
Tthett wor bold her Nellus, 
kaam y synn egenn land: 
saa well bleff thi der vndt-fangen 
och buode aff quinde och mand. 

32.
Her Nellus och droning Mallfred 
thi løffuer for-vden al thuang: 
saa will rade thi therris rige 
och siden all hienske land. 
:: Her Niellus med synn suene di threder well amorr. ::