Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 53
Side: 74 r
Titel: Utroskabs Straf
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 212 A IV 225-226
Kommentar: IV 229a


1.
Dett war here Peder, 
hand reed seg vnder ø: 
feste hand lidenn Kierstenn,
[1] Over Navnet er med blegere Blæk, med en Haand fra 16de Aarh., skrevet: marinn og under samme: bullersmette [?].
 
hun war saa wen en mø. 
:: Saa rad thu theg enn andenn! ::

2.
"Hør y, lidenn Kierstenn! 
och well y wer myn kerre: 
alle dy dage, ieg løffue maa, 
ieg wel eder elske och ere." 

3.
"Ieg loffuer eder, herre Peder! 
alt førind ieg bliffuer eders møø: 
den første suend, der suiger meg, 
thett skal bliffue hansz dø. 

4.
Ieg løffuer
[2] I udg.: "loffuer".
eder thett, herre Peder!
 
alt førind ieg bliffuer eders wyff: 
thend første suend, ther suiger meg, 
och thett skall koste hans lyff." 

5.
Tthi wor samell y wintter, 
och thi war samell y fem: 
rett aldrig hørde mand fier elskuoff, 
ind mand matte hørre aff dem. 

6.
Tthett wor herre Peder, 
hand suøber seg hoffuet y skiend: 
saa gaar hand y hyffue-lofft 
for liden Kiersten ind. 

7.
"Hør thu thett, liden Kiersten! 
huor welt du løffue ditt lyff? 
ieg well nu ride meg op att land, 
feste meg en egtte-wyff." 

8.
"Well y nu ride eder op att land, 
feste eder en hiartens-kier: 
saa mend wed, herre Peder! 
alt wel ieg ind løffue med erre." 

9.
Tthett wor herre Peder, 
rider y her Bnndis
[3] I udg.: "Bundis".
gard:
 
vd stuodt her Bundis datter, 
hun war well suøbtt y muord. 

10.
"Her staaer y, her Bnndis
[4] I udg.: "Bundis".
datter,
 
y giffuer meg eters thro! 
slid skal y rød skaarlage[n] 
och gaa paa røde guld-skuo." 

11.
"Sig meg thett, herre Peder! 
huj est du komen her? 
huor løffuer lidenn Kierstinn? 
er hun icke dyn hiartenns-kerre?" 

12.
"Ieg well icke lenger løffue 
vdj thett sleffred-lyff: 
fordy rider ieg meg op at land, 
feste deg til min egte-wyff." 

13.
"Tthu rid buortt, herre Peder, 
snarlig vd aff wor gaard! 
ieg loffuer theg paa mynn chrestlig thro, 
thu skalt meg aldrig faa." 

14.
Tthett wor herre Peder, 
hand kaste sin ganger om-krinng: 
saa red hand saa sørgelig 
hiem til hind liden Kierstienn. 

15.
Tthett wor herre Peder, 
hand klaper paa dørren med skiennd: 
"Du statt op, liden Kiersten, 
lad meg y lofftett ind!" 

16.
"I rider buortt, herre Peder! 
ieg haffuer eder icke mere kieer: 
meste haffuer y y her Bundis gaaerd, 
slett inthett faar y nu her." 

17.
Tthett meltte herre Peder, 
hand kaste sinn ganger omkring: 
"Mangen miester en fuld-thro ween 
alt for saa ringen ting." 

18.
Tthett wor herre Peder, 
kaam y syn moders gaard: 
vd stuod hans kerre moder, 
hun war well suøbtt y morrdt. 

19.
"Well-komen, herre Peder, 
du wer well-komen herre! 
huor lider liden Kierstenn? 
er hun icke dinn hiarttens-kierre?" 

20.
"Saa lider liden Kiersten, 
den edlig rosens-blome: 
fuld vsen alld dy modig stund, 
wi skulde tilsamell kome!" 

21.
Tthett war icke der-efter 
dage for-vden thuo: 
tha feck her Peder suott, 
och siug hand luo. 

22.
Ttha feck herre Peder suott, 
och siuge hand luo: 
hand sende buod til hind liden Kiersten, 
att hun wilde til hanom kome.
[5] I udg.: "gaa".
 

23.
Lidenn Kierstenn tager y syn vrtter-gaard 
dy vrtte buode brune och blaa: 
saa baar hun denom y hyffue-lofft, 
hun skreff der runer paa. 

24.
Tthett wor lidenn Kiersten, 
hun ind aff døren thrend: 
thett wor herre Peder, 
hand recker hind haanden igenn. 

25.
"Hør thu thett, lidenn Kierstenn! 
och kandst du løse myne pinne: 
alt thett røde guld, der ieg haffuer, 
thett skall wer dyne." 

26.
"Hør y, herre Peder! 
well y desze vrtter haffue? 
thett war en mett-somers morgenn, 
ther ieg luod denom op graffue." 

27.
"Tthu thi quer, liden Kierstenn, 
thu thi quer med dyn spaatt! 
ieg kiender saa well dyn vrtter, 
dy giør meg inthett gatt." 

28.
"Ieg loffuett eder thett, herre Peder! 
alt førre ieg bleff eders wyff: 
thend første suend, ther wilde meg suige, 
tha skulde thett kaaste hans lyff." 

29.
Tthett wor herre Peder, 
hand wendis till sengefiell: 
saa fuorlig skiffte hand werden 
y den saame thaalle. 

30.
Tthett wor liden Kierstenn, 
hun sluo synn hinder samel: 
"Bedder gatt for herre Peder! 
och nock saa war hand gambell." 

31.
Bortt red liden Kiersten 
alt med sitt guld saa rød: 
hinde feste ien saa rigen rider, 
inddog hun war icke møø. 
:: Saa rad thu theg en anden! ::