Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 51
Side: 70 v
Titel: Benedikt faar Enken
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 484 D VIII 418-421
Kommentar: VIII 422b
1. | |
Saa liden war Blidellild Erricks-datter, | |
der hinder falt fader fraa; | |
hun war seg saa liden, | |
ther hun monne styffader faa. | |
:: Saa kold daa falder der rimen. :: | |
2. | |
Tthett wor Blidellils styffader, | |
seder offuer sit brede boord; | |
hand thaller om Blidelild Ericks-datter | |
saa mangtet erligt ord. | |
3. | |
Tthett wor here Elie Bunde, | |
hand buor seg vde wed aaa: [1] I udg.: "aa". | |
hand war [2] +1; dvs. var Bejle(r); eller maaske blot "bejlede" (war skal da stryges.) biellit til den møø, | |
hand wor icke agt at faa. | |
4. | |
Tthett wor her Elie Bunde, | |
hand beder leg saadel paa hest: | |
"Ieg well ride meg op att land, | |
hind rige her <Erick> [3] er Skriverens Rettelse fra Tulle: men Navnet Erick er næppe det rette, da her tales om Stefaderen. at geste." | |
5. | |
Tthett wor herre Ellie Bunde, | |
hand kaam der riden y gard; | |
wd staar rige her Erick, | |
hand war well suøbtt y mordt. | |
6. | |
"Wer well-komen, her Ellie Bunde, | |
wer welkomen y min gard; | |
thett brune mød, thend klare wyn | |
skal were for eder vspartt." | |
7. | |
"Beholder y seleff eders brune mød, | |
och saa ede[r]s klare wyn; | |
giffuer meg iumfrw Blidelild, | |
som er kerr styffdatter dyn." | |
8. | |
"Ttha gack thu theg y stoffuen ind, | |
och dreck buode mød och wyn, | |
men ieg gar meg y hyffuelofft | |
och rader med stolt Blidelild." | |
9. | |
"Her seeder thu, stalttenn Blidelild, | |
och kerre datter myn; | |
theg bedis her Elie Bunde, | |
rige biele dyn." | |
10. | |
Tthett suaridtt Blidelild Ericks-datter, | |
hun suaridtt hanom aff stuor nød: | |
"Y giffuer meg icke den gamble mand, | |
ieg sørger meg selff til død. | |
11. | |
Giffuer meg icke denn gamble mand, | |
ieg wel hanom icke haffue; | |
y giffuer meg helder y chloster ind, | |
ieg bliffuer ther helder all mine dage. | |
12. | |
Med myn sags och med myn søm | |
kand ieg ther fuld well winde: | |
ieg kand buode skerre och siy | |
och spiende thett silcke-thuinde." | |
13. | |
"Tthu kand langtt bedere y Bundens booe, | |
och merre med erenn winde; | |
hand holder huer dag offuer sitt bord | |
buod mørr och høffsken quinde." | |
14. | |
Suaridtt thett hindis kerre moder | |
vdi thett fløffuell blatt: | |
"Thett er hanom Hagen Bendigtsenn, | |
ther alld din hoff til starr. | |
15. | |
Tthett er hanom Hagenn Bendigttsen, | |
thett all min [4] I udg.: "[d]in". huoff til staar; | |
war hand ind her y affttenn, | |
du skulde hanom dog aldrig faa." | |
16. | |
Melltte hindis kerr moder, | |
hun suaritt et ord saa bratt: | |
"Thu skalt sige iad [5] I udg.: "iaa". til den gamble mand, | |
thu est hanom for langen iett. | |
17. | |
Alltt om thu fielder thaarre | |
vnder ditt hoffuit-guld, | |
thu lad hanom aldrig mercke, | |
at thu welt hanom were vhuld." | |
18. | |
Tthett suarid Blidelild Ericks-datter, | |
hun feldit saa muodige tare: | |
"Buod nu och allen tide | |
tha thuinger y meg saa sarre." | |
19. | |
Saa thog thi Blidelild Ericks-datter, | |
fuld hinder y stoffuen ind; | |
thi gaff hinder her Eli Bunde, | |
muod ald hindis iaa och mynde. | |
20. | |
Tthett wor Blidelild Ericksdatter, | |
hun ind aff døren thrend; | |
thett wor herre Ellie Bunde, | |
hand stuod hind op igenn. | |
21. | |
Tthett wor herr Ellie Bunde, | |
hand tog hind y sin arum; | |
hand gaff hinder ett kronne aff røde guld, | |
der-til et røde guld-baann. | |
22. | |
Tthi bøød til hindis brølup | |
thett beste folck, thi kund faa: | |
thi biød hinn lidenn Kiersten | |
och hindis døtter buode. | |
23. | |
Ind kaam liden Kiersten, | |
och stedis hun for buord: | |
"Mindis y, Blidelild Erriks-datter, | |
huad thalitt war y [6]+1: I udg.: "y-fiorrd". fiørrd? | |
24. | |
Mindis y, Blidellild Ericks-dater, | |
huad thallitt war y-fiorrd: | |
thett wor [7]+1: I udg.: "wor". [8]+1: wor | wor (DgF). wor hanom Hagen Bendixsen, | |
som y haffuer loffuet eders thro." | |
25. | |
"Saa giørlig ieg thett mindis, | |
som thett haffde wert y-gaar: | |
thi haffuer nu giffuet meg den gamble mand, | |
thett er imod ald myn radtt. | |
26. | |
Tthett er hanom Hagenn Benditt-sen, | |
som ieg haffuer loffuet myn thro; | |
hand giorde thett aff god-wilig sinn, | |
løst ind mynn fiernne-iord." | |
27. | |
Saa drack thi thett brølup | |
y fulde dage ny; | |
saa saar gred Blidelild Eriks-dater, | |
hun gred y alle dy. | |
28. | |
Drocke thi thett brøllup | |
y fulde d[a]ge fem; | |
saa saare gred Blidelil Erkis-datter, | |
for hun skuld følge hiem. | |
29. | |
Tthett wor hindis kerr moder, | |
hun tog stalt Blidelil att lerre: | |
"Første thu komer y her Bundis buo, | |
thu tenck paa dyd och erre. | |
30. | |
Komer thieg sorrigen y hoffue, | |
och er thitt hiartte vglad, | |
dog skalt thu med mange edeling | |
buode skemptte och talle. | |
31. | |
Riender theg sorigenn y hoffue, | |
och giors [9] I udg.: "giørs". thit hiartte wie, | |
dog skalt thu med mange edeling | |
buode lege och liee." | |
32. | |
Tthett mellte Blidelild Ericks-datter, | |
saa hiarte-lig mone hun sørge: | |
"Meg skall rett aldrig saa ilde lidde, | |
att nogen skal thett kund sporige." [10] I udg.: "spørge". | |
33. | |
Tthett wor Hagenn Bendigt-senn, | |
hand kaam fraa lieding hiem; | |
saa sterke war dy thiding, | |
ther hanom gick daa igenn. | |
34. | |
Tthett wor Hagenn Bendigt-senn, | |
red y sin søsters gard; | |
vd staar liden Kierstenn, | |
suøbtt war hun y moor. | |
35. | |
"Her stander thu, lidenn Kirstenn, | |
och kerre søster myn; | |
huor lider Blidelild Ericks-datter, | |
er hun nu mand-giffuen?" | |
36. | |
Tthett suarde liden Kirsten, | |
vnder sinn skaarrlagenn mord: [11] I udg.: "[smaa]". | |
"Thi haffuer giffuet hinder saa gamble en mand, | |
mod ald hindis rad." | |
37. | |
Tthett wor Hagenn Bendittsenn, | |
hand red y den frwes gard; | |
vd stuod her Elli Bunde, | |
hand wor well suøbtt y mord. | |
38. | |
"Her staar y, her Elli Bunde, | |
y er well suøbtt y skiend; | |
huor er Blidelild Errikes-datter, | |
som før wor kereste mynn?" | |
39. | |
"Gaar y eder y stioffuen ind | |
med tuogt och guode sinnde; | |
ther finder y Blidelil Ierikes-datter, | |
hun spinder silcke-thuinde." | |
40. | |
Tthett wor Hagen Bend[i]ttsenn, | |
hand ind aff doren [12] I udg.: "døren". thrennd; | |
thett wor Blidelild Eriks-dater, | |
hun staar hanom op igenn. | |
41. | |
"Myndis y, Blidelild Erick[s]-datter, | |
huad thaallitt war y-fiordtt? | |
ieg mintte, y haade meg loffuet, | |
y wilde meg giffue ethers thro. | |
42. | |
Will y nu, Blidelild Ericks-datter, | |
følge meg till fremede land, | |
tha well ieg slaa herre Eelbunde [13] I udg.: "Eel Bunde". ihiell | |
och skelle eder wed thend harum." | |
43. | |
"Hielp meg Gud-fader y hemerrig, | |
som ieg thett icke will! | |
thend same Gud, wosz samell kaam, | |
hand kand osz bedere at-skielle." | |
44. | |
Sidenn war di samell y wenter, | |
och thi war sanell [14] I udg.: "samell". y ny; | |
stollt Blidelild daufflig sorrig bar, | |
hun bar thett well y dy. | |
45. | |
Tthend første thid ther ef[t]er kaam, | |
thett war alt om en wuorr; | |
thett wor herr Eli Bunde, | |
hand feck saa sterk ett suott. | |
46. | |
Tthett wor her Elli Bunde, | |
feck suott, och siug hand luo; | |
saa stalt wor [15]+1: I udg.: "wor". [16]+1: wor | wor (DgF). wor Blidelild Ericks-datte[r], | |
hun gik hanom til och faraa. [17] I udg.: "fraa". | |
47. | |
Tthett melltte herre Elli Bunde, | |
ham tøckte thett were stuor harum: | |
"Gud nade theg, Blidelild Ericks-datter, | |
wi haffde icke samell et barnn!" | |
48. | |
Suaridtt thett Blidelild Ericks-datter, | |
hun smiller vnder skiend: | |
"Saa rige daa bliffuer ede[r]s frender, | |
men skaden den er minn." | |
49. | |
Tthett wor herr Elli Bunde, | |
hand satte sieg skrinn for kniee: | |
saa gaff hand Blidelild Ericks-datter | |
buode guld och fiee. | |
50. | |
Gaff hand Blidelild Erricks-datter | |
femten snecke paa wande; | |
saa gaff [hand] Blidelild Eriks-datte[r] | |
femtenn garde y lande. | |
51. | |
Saa gaff hand Blidelild Erikes-datter, | |
gaff hinder thi møller siyu; | |
thett gaff hand stalten Blidelild, | |
for hun hade weritt hans wyff. | |
52. | |
Hand gaff hinder dy røde guld-boond, | |
der-til ett guld-skru; | |
thett gaff hand Blidelild Erkis-datter, | |
for hun haffde werit hansz frue. | |
53. | |
Gaff hand hinder thi guld-baann, | |
och thi war flere ind ny; | |
thett fortrød hans rige frender, | |
thi wilde icke haffue vnt hind dy. | |
54. | |
Hand gaff hinder thi gulderinge, | |
thi war buode høffske och bold: | |
"Thu mindis meg, stalltten Blidelild, | |
nar ieg lieger vnder suortten moldd." | |
55. | |
Tthett wor her Elli Buonde, | |
hand wendis till senge-fiell; | |
saa fuorlig skifft<e> hand waerden | |
vdi thend same thaalle. | |
56. | |
Ind saa kam denn lidell smaa-dreng, | |
och sagde hand daa saa: | |
"Nu renger thett for her Elli Bunde, | |
hand buode her vde ved aae." | |
57. | |
Saa glad wor Hagenn Benditsenn, | |
hand sluog den thauffelbuordtt samell: | |
"Herre Gud for-farme [18] I udg.: "for-barme". seg offuer hans seell! | |
menn nock daa wor hand gambell." | |
58. | |
Tthett wor Hagenn Benditt-senn, | |
red y thend frues gaard; | |
vd stuod stallten Blidelild, | |
och suobtt [19] I udg.: "suøbt". war hun y mor. | |
59. | |
"Her stander y, stallten Blidelild, | |
myn kierest wnder ø; | |
well y mig nu encke loffue, | |
y-men y motte icke møø?" | |
60. | |
"Hør y thett, Hagenn Bendittsenn, | |
følger meg y hyffuelofft ind; | |
ieg rader med fader och moder, | |
om thett er med deris minde." | |
61. | |
Ind kaam Blidelild Erick[s]datter, | |
saa smaall som en lillie-wand: | |
"Huad rader y meg, ker fader mynn? | |
meg bedis Hagen Bendigtsenn." | |
62. | |
Tthett suaridtt hindis kerre moder | |
for inden syn skaarlagen sma: | |
"Saa-men, du myn kerr datter, | |
saa well skalt du hanom faa." | |
63. | |
Sttalt Blidelild smiler vnder skiend, | |
hun til sin moder suo: | |
"Alt er thett Hagen Bendit-sen, | |
y sagde, ieg skuld aldrig faa." | |
64. | |
Saa hellig thaa wor den søndag, | |
den lili hun bleff fest; | |
manitzs-dag, der efter kaam, | |
bød thi til brølupskaast. | |
65. | |
Nu løffuer stalltenn Blidelild, | |
hun haffuer forwonden sin harum; | |
saa haffuer och Haagen Benditt-sen, | |
hun soffuer vdi hans arum. | |
:: Saa koolde falder thend rime. :: |