Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 51
Side: 70 v
Titel: Benedikt faar Enken
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 484 D VIII 418-421
Kommentar: VIII 422b


1.
Saa liden war Blidellild Erricks-datter, 
der hinder falt fader fraa; 
hun war seg saa liden, 
ther hun monne styffader faa. 
:: Saa kold daa falder der rimen. ::

2.
Tthett wor Blidellils styffader, 
seder offuer sit brede boord; 
hand thaller om Blidelild Ericks-datter 
saa mangtet erligt ord. 

3.
Tthett wor here Elie Bunde, 
hand buor seg vde wed aaa:
[1] I udg.: "aa".
 
hand war
[2] +1; dvs. var Bejle(r); eller maaske blot "bejlede" (war skal da stryges.)
biellit til den møø,
 
hand wor icke agt at faa. 

4.
Tthett wor her Elie Bunde, 
hand beder leg saadel paa hest: 
"Ieg well ride meg op att land, 
hind rige her <Erick>
[3] er Skriverens Rettelse fra Tulle: men Navnet Erick er næppe det rette, da her tales om Stefaderen.
at geste."
 

5.
Tthett wor herre Ellie Bunde, 
hand kaam der riden y gard; 
wd staar rige her Erick, 
hand war well suøbtt y mordt. 

6.
"Wer well-komen, her Ellie Bunde, 
wer welkomen y min gard; 
thett brune mød, thend klare wyn 
skal were for eder vspartt." 

7.
"Beholder y seleff eders brune mød, 
och saa ede[r]s klare wyn; 
giffuer meg iumfrw Blidelild, 
som er kerr styffdatter dyn." 

8.
"Ttha gack thu theg y stoffuen ind, 
och dreck buode mød och wyn, 
men ieg gar meg y hyffuelofft 
och rader med stolt Blidelild." 

9.
"Her seeder thu, stalttenn Blidelild, 
och kerre datter myn; 
theg bedis her Elie Bunde, 
rige biele dyn." 

10.
Tthett suaridtt Blidelild Ericks-datter, 
hun suaridtt hanom aff stuor nød: 
"Y giffuer meg icke den gamble mand, 
ieg sørger meg selff til død. 

11.
Giffuer meg icke denn gamble mand, 
ieg wel hanom icke haffue; 
y giffuer meg helder y chloster ind, 
ieg bliffuer ther helder all mine dage. 

12.
Med myn sags och med myn søm 
kand ieg ther fuld well winde: 
ieg kand buode skerre och siy 
och spiende thett silcke-thuinde." 

13.
"Tthu kand langtt bedere y Bundens booe, 
och merre med erenn winde; 
hand holder huer dag offuer sitt bord 
buod mørr och høffsken quinde." 

14.
Suaridtt thett hindis kerre moder 
vdi thett fløffuell blatt: 
"Thett er hanom Hagen Bendigtsenn, 
ther alld din hoff til starr. 

15.
Tthett er hanom Hagenn Bendigttsen, 
thett all min
[4] I udg.: "[d]in".
huoff til staar;
 
war hand ind her y affttenn, 
du skulde hanom dog aldrig faa." 

16.
Melltte hindis kerr moder, 
hun suaritt et ord saa bratt: 
"Thu skalt sige iad
[5] I udg.: "iaa".
til den gamble mand,
 
thu est hanom for langen iett. 

17.
Alltt om thu fielder thaarre 
vnder ditt hoffuit-guld, 
thu lad hanom aldrig mercke, 
at thu welt hanom were vhuld." 

18.
Tthett suarid Blidelild Ericks-datter, 
hun feldit saa muodige tare: 
"Buod nu och allen tide 
tha thuinger y meg saa sarre." 

19.
Saa thog thi Blidelild Ericks-datter, 
fuld hinder y stoffuen ind; 
thi gaff hinder her Eli Bunde, 
muod ald hindis iaa och mynde. 

20.
Tthett wor Blidelild Ericksdatter, 
hun ind aff døren thrend; 
thett wor herre Ellie Bunde, 
hand stuod hind op igenn. 

21.
Tthett wor herr Ellie Bunde, 
hand tog hind y sin arum; 
hand gaff hinder ett kronne aff røde guld, 
der-til et røde guld-baann. 

22.
Tthi bøød til hindis brølup 
thett beste folck, thi kund faa: 
thi biød hinn lidenn Kiersten 
och hindis døtter buode. 

23.
Ind kaam liden Kiersten, 
och stedis hun for buord: 
"Mindis y, Blidelild Erriks-datter, 
huad thalitt war y
[6]+1: I udg.: "y-fiorrd".
fiørrd?
 

24.
Mindis y, Blidellild Ericks-dater, 
huad thallitt war y-fiorrd: 
thett wor
[7]+1: I udg.: "wor".
[8]+1: wor | wor (DgF).
wor hanom Hagen Bendixsen,
 
som y haffuer loffuet eders thro." 

25.
"Saa giørlig ieg thett mindis, 
som thett haffde wert y-gaar: 
thi haffuer nu giffuet meg den gamble mand, 
thett er imod ald myn radtt. 

26.
Tthett er hanom Hagenn Benditt-sen, 
som ieg haffuer loffuet myn thro; 
hand giorde thett aff god-wilig sinn, 
løst ind mynn fiernne-iord." 

27.
Saa drack thi thett brølup 
y fulde dage ny; 
saa saar gred Blidelild Eriks-dater, 
hun gred y alle dy. 

28.
Drocke thi thett brøllup 
y fulde d[a]ge fem; 
saa saare gred Blidelil Erkis-datter, 
for hun skuld følge hiem. 

29.
Tthett wor hindis kerr moder, 
hun tog stalt Blidelil att lerre: 
"Første thu komer y her Bundis buo, 
thu tenck paa dyd och erre. 

30.
Komer thieg sorrigen y hoffue, 
och er thitt hiartte vglad, 
dog skalt thu med mange edeling 
buode skemptte och talle. 

31.
Riender theg sorigenn y hoffue, 
och giors
[9] I udg.: "giørs".
thit hiartte wie,
 
dog skalt thu med mange edeling 
buode lege och liee." 

32.
Tthett mellte Blidelild Ericks-datter, 
saa hiarte-lig mone hun sørge: 
"Meg skall rett aldrig saa ilde lidde, 
att nogen skal thett kund sporige."
[10] I udg.: "spørge".
 

33.
Tthett wor Hagenn Bendigt-senn, 
hand kaam fraa lieding hiem; 
saa sterke war dy thiding, 
ther hanom gick daa igenn. 

34.
Tthett wor Hagenn Bendigt-senn, 
red y sin søsters gard; 
vd staar liden Kierstenn, 
suøbtt war hun y moor. 

35.
"Her stander thu, lidenn Kirstenn, 
och kerre søster myn; 
huor lider Blidelild Ericks-datter, 
er hun nu mand-giffuen?" 

36.
Tthett suarde liden Kirsten, 
vnder sinn skaarrlagenn mord:
[11] I udg.: "[smaa]".
 
"Thi haffuer giffuet hinder saa gamble en mand, 
mod ald hindis rad." 

37.
Tthett wor Hagenn Bendittsenn, 
hand red y den frwes gard; 
vd stuod her Elli Bunde, 
hand wor well suøbtt y mord. 

38.
"Her staar y, her Elli Bunde, 
y er well suøbtt y skiend; 
huor er Blidelild Errikes-datter, 
som før wor kereste mynn?" 

39.
"Gaar y eder y stioffuen ind 
med tuogt och guode sinnde; 
ther finder y Blidelil Ierikes-datter, 
hun spinder silcke-thuinde." 

40.
Tthett wor Hagen Bend[i]ttsenn, 
hand ind aff doren
[12] I udg.: "døren".
thrennd;
 
thett wor Blidelild Eriks-dater, 
hun staar hanom op igenn. 

41.
"Myndis y, Blidelild Erick[s]-datter, 
huad thaallitt war y-fiordtt? 
ieg mintte, y haade meg loffuet, 
y wilde meg giffue ethers thro. 

42.
Will y nu, Blidelild Ericks-datter, 
følge meg till fremede land, 
tha well ieg slaa herre Eelbunde
[13] I udg.: "Eel Bunde".
ihiell
 
och skelle eder wed thend harum." 

43.
"Hielp meg Gud-fader y hemerrig, 
som ieg thett icke will! 
thend same Gud, wosz samell kaam, 
hand kand osz bedere at-skielle." 

44.
Sidenn war di samell y wenter, 
och thi war sanell
[14] I udg.: "samell".
y ny;
 
stollt Blidelild daufflig sorrig bar, 
hun bar thett well y dy. 

45.
Tthend første thid ther ef[t]er kaam, 
thett war alt om en wuorr; 
thett wor herr Eli Bunde, 
hand feck saa sterk ett suott. 

46.
Tthett wor her Elli Bunde, 
feck suott, och siug hand luo; 
saa stalt wor
[15]+1: I udg.: "wor".
[16]+1: wor | wor (DgF).
wor Blidelild Ericks-datte[r],
 
hun gik hanom til och faraa.
[17] I udg.: "fraa".
 

47.
Tthett melltte herre Elli Bunde, 
ham tøckte thett were stuor harum: 
"Gud nade theg, Blidelild Ericks-datter, 
wi haffde icke samell et barnn!" 

48.
Suaridtt thett Blidelild Ericks-datter, 
hun smiller vnder skiend: 
"Saa rige daa bliffuer ede[r]s frender, 
men skaden den er minn." 

49.
Tthett wor herr Elli Bunde, 
hand satte sieg skrinn for kniee: 
saa gaff hand Blidelild Ericks-datter 
buode guld och fiee. 

50.
Gaff hand Blidelild Erricks-datter 
femten snecke paa wande; 
saa gaff [hand] Blidelild Eriks-datte[r] 
femtenn garde y lande. 

51.
Saa gaff hand Blidelild Erikes-datter, 
gaff hinder thi møller siyu; 
thett gaff hand stalten Blidelild, 
for hun hade weritt hans wyff. 

52.
Hand gaff hinder dy røde guld-boond, 
der-til ett guld-skru; 
thett gaff hand Blidelild Erkis-datter, 
for hun haffde werit hansz frue. 

53.
Gaff hand hinder thi guld-baann, 
och thi war flere ind ny; 
thett fortrød hans rige frender, 
thi wilde icke haffue vnt hind dy. 

54.
Hand gaff hinder thi gulderinge, 
thi war buode høffske och bold: 
"Thu mindis meg, stalltten Blidelild, 
nar ieg lieger vnder suortten moldd." 

55.
Tthett wor her Elli Buonde, 
hand wendis till senge-fiell; 
saa fuorlig skifft<e> hand waerden 
vdi thend same thaalle. 

56.
Ind saa kam denn lidell smaa-dreng, 
och sagde hand daa saa: 
"Nu renger thett for her Elli Bunde, 
hand buode her vde ved aae." 

57.
Saa glad wor Hagenn Benditsenn, 
hand sluog den thauffelbuordtt samell: 
"Herre Gud for-farme
[18] I udg.: "for-barme".
seg offuer hans seell!
 
menn nock daa wor hand gambell." 

58.
Tthett wor Hagenn Benditt-senn, 
red y thend frues gaard; 
vd stuod stallten Blidelild, 
och suobtt
[19] I udg.: "suøbt".
war hun y mor.
 

59.
"Her stander y, stallten Blidelild, 
myn kierest wnder ø; 
well y mig nu encke loffue, 
y-men y motte icke møø?" 

60.
"Hør y thett, Hagenn Bendittsenn, 
følger meg y hyffuelofft ind; 
ieg rader med fader och moder, 
om thett er med deris minde." 

61.
Ind kaam Blidelild Erick[s]datter, 
saa smaall som en lillie-wand: 
"Huad rader y meg, ker fader mynn? 
meg bedis Hagen Bendigtsenn." 

62.
Tthett suaridtt hindis kerre moder 
for inden syn skaarlagen sma: 
"Saa-men, du myn kerr datter, 
saa well skalt du hanom faa." 

63.
Sttalt Blidelild smiler vnder skiend, 
hun til sin moder suo: 
"Alt er thett Hagen Bendit-sen, 
y sagde, ieg skuld aldrig faa." 

64.
Saa hellig thaa wor den søndag, 
den lili hun bleff fest; 
manitzs-dag, der efter kaam, 
bød thi til brølupskaast. 

65.
Nu løffuer stalltenn Blidelild, 
hun haffuer forwonden sin harum; 
saa haffuer och Haagen Benditt-sen, 
hun soffuer vdi hans arum. 
:: Saa koolde falder thend rime. ::