Det tvungne Samtykke

1.
Ieg hørde en herre guldtaffuell leege
for inden mynn iunfrues burre:
therningen war aff thett røde guld,
hand gillit den møø saa prud.
:: Men hindis ligge den weed ieg ey. ::
2.
"Hør y thett, myn stalte iumfru,
giffuer meg eders thro:
slide skall y rød skarlagenn
och gaa paa røde guld-skuo.
3.
Hør y thett, myn stalte iumfrw,
well y werre myn kerre:
ieg giffuer eder kronen aff røde guld,
den skal y bere med erre."
4.
"Ieg haffuer iunfru Maarij
saa sandelig loffuet myn thro:
att ieg well aldrig y iorderrig
huoss nogen mand at buo.
5.
Ieg tacker min kerre moder,
for meg tholde hun stuor møde:
hun skall aldrig for min skyld
staa anten bleeg eller rød.
6.
Ieg haffuer siy brøder i kongens gaard,
dy er alle saa vnge:
thi skall aldrig for myn skylde
drage y derris bryne thunge."
7.
"Kand ieg nu icke eders wilge faa,
men ieg haffuer eder saa kierr:
tha skall ieg lad skriffue thi rame runer,
saa skall ieg spilde eders erre."
8.
"Skriffuer y thi rame runer
och spilder ther-med myn erre:
alle thi dage, ieg løffue maa,
for Gud skal ieg offuer eder klage." ^[1] I udg.: "kierre".
9.
Saa skreff hand thi rame runer,
kast denom y iunnfruens skød:
ther sprack thi blodige thaare
aff iunnfruen[s] niegle-rood.
10.
"Ieg haffde iunfru Mari
loffuet paa min erre:
thett ieg skuld aldrig y iorderig
huoss syndig mand att werre.
11.
Chrest segne myn kerre moder,
for meg thoold hun stuor møøde:
saa thit maa hun for min skyld
staa buode bleg och røde!
12.
Menn komer y her y morgen
med hundere well weffnide mend:
tha skall ieg meg rede,
at følge wel ieg dem."
13.
Tthett wor aarlig om morgenn,
thett første dagen wor liusz:
ther wor saa mangenn ^[2]+1: I udg.: "mangenn". ther saadelit hest
vd for den iunfrus husz.
14.
Some wor kled y silcke,
och some y fløffuell blaa:
then ganger wor med røde guld-skuo,
som iumfruen skuld ride paa.
15.
Tthett thaa giorde thend stalte iunfru,
førind hun trad til sin hest:
saa drack hun vd en ieder-dryck,
for hyndis hiarte skuld brøste.
16.
Tthi løffte op den stallte iunfru,
hindis ridekleder thett ^[3] I udg.: "thi". wor blaa:
besielett wor aff thett røde guld,
saa-fiir der-y luo.
17.
Tthi lofftte ^[4] I udg.: "løfftte". op den skønne iunfru,
wor kled y skaarlagen rød:
den herre hand tog hind y sin arum,
thett thuingit den lili till døde.
18.
Tthi wor icke komet vdenn liditt fraa by,
thi fruer y skaarlagen rød:
"Ey-iaa!" sagde den stalte iunfrw,
"ieg winder rett alderig till by.
19.
Waar ieg saa ner i afften,
ieg matte thaale med myn moder et ord:
da kaam mit lig y kerregaard
och aldrig y hieden iord."
20.
"I komer icke y afftenn
med eders kerr moder at thalle:
eders lig skall kome y Mari-kierke
och aldrig y hieden daalle."
21.
Tthett wor daner-kongen,
thog iumfruen y sin arum: ^[5] I udg.: "faffuenn".
hand gaff hinder krone aff røde guld
och dertil droninge-naffuenn.
22.
Hand saatte guld-kronne paa hindis hoffuet
med sin huiden haand:
hun wor hans egte droning,
thett waarit saa stackit en stund.
23.
Tthett wor staltenn iunfru,
hun kaaste sin ganger omkrinng:
saa fuorlig skiffte hun warden
wdj saa grøn en enggi.
24.
Tthett wor daaner-kongenn,
feck alder et større harum:
thett wor staalten iumfru,
sualt wdj hans arum.
25.
Thack haffue danerkongenn,
saa well holt hand sin erre:
saa lod hand den stalte iunfru
till Marj-kloster førre.
:: Men hindis lige den wied ieg ey. ::

Den ældste danske viseoverlevering