Ribold og Guldborg

1.
Ribold hand wor en kongen ^[1] +1; Registeret: konngessenn. søn:
saa mangit ^[2] I udg.: "mangen". skøn iunfru gillid hand y lønn.
:: Der huoffuen hun legtis for dem. ::
2.
"Gulldborre, Guldborre, throløszer ^[3] I udg.: "throloffuer". y meg!
til en hal fieer land saa førrer ieg eder.
3.
Ieg skall førre theg til den land:
som theg skall aldrig kome sorrig till haand.
4.
Der synger icke andre fogle ind høg:
der graaer icke andit gress ind løg.
5.
Der rinder icke anditt wand y ^[4] I udg.: "ind". wyn:
thro paa myn thaalle, allerkerste myn!"
6.
"Huor komer ieg aff gaarde med theg?
ther holder saa sterke wogte paa meg.
7.
Meg wogtter myn fader och min feste-mand:
den rige Christ befaaller ieg haam."
8.
Saa wen daa hade hand fuolle och spag:
hand fuorde den iunfrw wed sinn bag.
9.
Ribold hand kaam paa hieede:
ther møder hanom rigen grøffue.
10.
"Wellmøtt, wellmøtt, Ribold!
men stallen haffuer du den stalte iumfrw."
11.
"Ieg haffuer hinder icke staallit:
ieg førrede hinder y gaar fraa Kollen.
12.
Tthett er myn yngeste søster:
ieg førde hinder seleff vd aff chloster."
13.
"Tu lyffuer nu, Ribolt, en rider saa fienn:
ieg kinder well Guldbore, søster-datter myn."
14.
Hun thog en guld-ring aff syn arum:
hun spente den om den greffuens arum.
15.
"Mynn kerr morbroder! y døller med meg:
thett røde guld saa giffuer ieg eder."
16.
Tthend greffue red y hindis faaders gaard:
vd stuod hindis fader, wor suøbt i muord.
17.
"Her staar du, kerre broder, er suøbt y skyend:
borte er hand Ribbolt med datter dyn."
18.
Den rider hand rober offuer ald sin gard:
"Wall op, myn miend, drager waben paa!
19.
I setter op hiellem for-vden al falsk:
Ribold hand er saa haard enn halsz."
20.
Guld-borre hun seg offuer axell suo:
"Hesitt komer myn fader, hand well osz slaa."
21.
Ribold klaper hinder wed huiden kiend:
"Thu thi quer, Guldbore, aller-kereste myn!
22.
Allt om thu sier meg bløde:
tha nøffuen meg icke til døde!"
23.
Guld-bore hun war ham aldrig falsk:
hun spentte hanom brynne om huiden halsz.
24.
Saa red hand y thend første skaarre:
hand wuo hindis morbrøder och hindis fader.
25.
Saa huog hand y thend andenn flock
hindis sex brødere med gulle lock.
26.
"Hør y thett, Ribold, myn hiarttens-kerre:
y lader myn yngeste broder werre!
27.
Hand maa myn sorigfuld moder thi thiding hiem-førre:
thett wor fuld ilde, hun skuld datter føde!"
28.
Rett som hun haffde thett ord vdsagtt,
tha feeck hand Ribold syn banne-saarr.
29.
Ribolt hand stack sin suerd y skieed:
"Du kom, Guld-bore, om du vilt med meg ride!"
30.
Dy red igiemell den rosens-lund:
ther kaam aldrig et ord aff Riboltzs mund.
31.
"Hør y thett, Ribbolt, myn edlige herre:
huj er i ecke saa glad, som y wor førre?"
32.
"Gud nade deg, Guld-borre! saa lidit thu kandt:
theg er iet, meg er sa mangtt.
33.
Tthett første er thett ieg er thrett och muod:
ett andit er thit meg rinder blod.
34.
Inddog giør thett meg allerwerst:
thin broders snerd ^[5] I udg.: "suerd". haffuer mit hiarte giest.
35.
Tthett tuinger meg ind och vd-aff stuor nød:
ieg feste Guld-borre saa wen en møø."
36.
Tther thi kaam till borege-lied:
vd stuod hans broder, hand huiler seg wed.
37.
"Minn kerr moder, y holder myn hest!
och min kerre broder, thu hiente meg prest!
38.
Myn yngeste broder, stattt ^[6] I udg.: "statt". hid till meg!
dene wene møø saa giffuer ieg dieg."
39.
Hans søster di stuod y hyffueloffts-sualle:
Ribold hand sualt y den same thalle.
40.
Guld-borre thog knyff aff erme rød:
hun slog y sitt hiartte, thett wor stuor nød.
41.
Tthett giorde Guldborre vd-aff stuor harum:
hun faldt selleff død y Ribolts arum.
:: Der huoffuen hun legtis for denn. ^[7] I udg.: "dem". ::

Den ældste danske viseoverlevering