Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 46
Side: 63 r
Titel: Væddemaalet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 224 E IV 309-310
Kommentar: IV 319a


1.
Her Nielus och herre Peder 
dy sider offuer buordt: 
dj begynt att thalle 
saa mangtt it gamels-ord. 
:: Deris tuang wor alt om elskuo. ::

2.
Dett wor her Nielus, 
hand sluoff syn hannd ymod bord: 
"Den iumfru løffuer icke y ald werdenn, 
ieg wilde io winde met ordt." 

3.
"Ind weed ieg en iumfru, 
hund er saa dydefuld: 
du skulde hinder aldrig locke 
med dit røde guld." 

4.
"Dett well wy sette wed mit røde guld, 
der-till myn hunde
[1]+2: I udg.: "huide halsz-bien".
halsz bonn:
 
at komer ieg til her Torbens gardt, 
stalt Ingelild hun bliffuer myn." 

5.
Dett wor herre Nelus, 
hand beder leg sadel paa hest: 
"Ieg well ride till her Torbens gard, 
stalt Ingelild wel ieg frest." 

6.
Dett wor herre Nelus, 
hand kaam der riden y gard: 
vde staar Ingelild Tholds
[2] I udg.: "Torbens-datter".
 
och børster sitt hard. 

7.
"Her staar y, stoltenn Ingelild! 
och weltu were myn kerre: 
huer den finger, der du haffuer, 
dy skalt
[3] I udg.: "skal".
thett røde guld berre."
 

8.
"Myn fader her Torbenn 
haffuer di guld-ringe ny: 
først meg løster guld att berre, 
saa faar ieg alle dy." 

9.
"Hør du, Ingellild Torbens-datter, 
du bliff alerkereste myn! 
ieg skall faa deg følle-suene, 
deg skall følge vd och ind." 

10.
"Ieg er icke hialte, 
och ieg er icke blind: 
fuldwell kand ieg inde
[4] I udg.: "ienne".
gaa
 
bode vd och ind. 

11.
Hør thu, herre Nellus, 
thu rid thin wie buortt hend! 
saa men wed, herre Nelus! 
du faar aldrig wile myn. 

12.
Først lockitt du stalten Blidelild, 
en spegel offuer alle quinde: 
den tid hun [haffde] sin throff deg giffuen, 
saa snart glembte du hinder. 

13.
Saa lockit du stalten Sølffuer-lad, 
stuor sorig ber hun for deg: 
well Gud, min fader maa løffue, 
den sorrig fanger aldrig ieg." 

14.
"Ieg beder theg, Inge-lild Torbens-datter, 
du bliff alerkereste min! 
eller thett kaster mit rode
[5] I udg.: "røde".
guld,
 
der-til myn
[6] I udg.: "mitt".
huide halsz
[7]+1: I udg.: "halsz-bienn".
bonn."
 

15.
"Langtt beder wor dett, her Nellus! 
du laa paa baren død: 
ind du skuld meg saa daare 
eller nogen erlig møø. 

16.
Myn fader er paa thingi, 
y afften winter ieg hanom hiem: 
du rid bort, her Nelus! 
ret aldrig bliffuer ieg dyn. 

17.
Ieg skulde sedde y hyffue-lofft, 
och sørge skuld ieg for deg: 
och du skulde ride y kongens gaard, 
och spotte skuld du meg. 

18.
Mynn moder er død och lagt y graff, 
det er myn hygelig kerre: 
thett sidste ord, hun til meg sagde, 
hun bad meg for-ware min erre." 

19.
Bortt red herre Nellus, 
saa sorrig wor hand for hinder: 
saa tog hand hans røde guld, 
hand løste hans huide halsz
[8]+1: I udg.: "halsz-bienn".
bonn.
 

20.
Her Nelus hand thiener y kongens gaard, 
hand ber buode spott och haad: 
stalt Ingelild gaar y sin faders gard, 
hun ber sin iumfru-naffuen. 

21.
Tthett fieck stoltenn Ingelild 
alt for sin throfast ordt: 
hinder bad till den gieueste rider, 
der thiente y kongens gard. 

22.
Tthett wor ind sagt
[9] I udg.: "saa".
rig en rider,
 
hand feste den iumfru med ere: 
her Nelus thiener i kongens gard, 
ber huer dag for hinder kier[e]. 
:: For derris thnang
[10] I udg.: "thuang".
war alt om elskuoff. ::