Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 45
Side: 61 v
Titel: Rige Hr. Tord
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 452 A VII 491-493
Kommentar: VII 503a


1.
Her Peder och syn kerr datter 
thi sedder offuer breden bord; 
ther thi begynte at thalle 
alt om hind rige her Tuord. 
:: Saa fuorlig daa leger der wieen vnder liden. ::

2.
"Hør thu, myn kerr datter, 
ieg giffuer theg buod husz och iord: 
thu lader meg aldrig hørre, 
du nøffner hind rig her Thuord." 

3.
"Ieg paser icke paa husz, 
ecke helder om grønen iord; 
for-loffuer meg, myn kerre fader, 
at thalle
[1]+1: I udg.: "thalle [om]".
med rig her Tuord.
 

4.
Hand er smaall y mydi 
och well till made lang; 
hand haffuer haard som spunden guld, 
skøn haffuer hand rider-gang. 

5.
Hand haffuer haard som sponden guld, 
skøn haffuer hand rider-gang; 
maa ieg icke idellig huosz hanom wer, 
da bliffuer thett mig stuor tuang. 

6.
Hans halsz er huid som her-melin, 
hans kiender er rosens-røde; 
matte ieg idelig huoss hanom werre, 
for-suonden er al myn nød. 

7.
Ieg haffuer hanom y mit hiarte kier 
aff ret hiartens grund; 
thi ord thi klenger som harpely, 
der ganger vdaff hans mund." 

8.
Tthett wor herre Peder, 
hand wredis weed thi ord; 
hand sluo til sin kerr dater, 
saa hun falt neder till iord. 

9.
Tthett thaa wor thi stalte iumfruer, 
fulde hinder y stoffuen ind; 
saa blodig daa rand thi thaare 
offuer hindis skaarlagen-skiend. 

10.
"Hør thu thett, herre Laue, 
thu est kerre broder myn: 
welt du myn erind bort-ride 
til aler-kereste myn? 

11.
Tthu skalt hanom førre 
et lidenn forgyldene skrinn; 
ther leger y mitt hoffuet-guld, 
och saa myn guld-kieder ny. 

12.
Tther legger y mit hoffuet-guld 
och saa myn guld-kiededer
[2] I udg.: "guld-kieder".
fem;
 
ieg thacker ham rige her Tuord, 
hand gaff mig seleff alle dem. 

13.
Tthu skalt sige hanom thusind guod-nat, 
bed hanom huerkind sørge eller quide; 
hand løffuer aldrig saa guod en dag, 
hand finder meg mere y lyffue." 

14.
Tthett wor herre Laui, 
hand till sin ganger sprang; 
saa red hand til hind rige her Tuord 
vdi thend same stund. 

15.
Mett vdi denn boriggaard 
ther axler hand syn skiend; 
saa garr hand y stoffuen 
for herre Tuord ind. 

16.
"Her seeder thu, rigen herre Turd, 
och drecker buod mød och wyn; 
myn søster luod sigge theg thusind guod-nat, 
sende deg et for-gyldene skrynn. 

17.
Tther legger y hindis hoffuet-guld 
och saa hindis guld-kieeder fem; 
hun tacker deg, rigen herre Tuord, 
du gaff hind alle dem. 

18.
Hun luod sige deg thusin guod-natt, 
bad thig huerkenn sørig eller quide; 
thu leffuer aldrig saa guod en dag, 
thu finder hin merre y lyffue." 

19.
Tthett melltte rigenn herre Tuord, 
hand bleff y hoffuen saa muod: 
"Thett for-biude thend rige Chrest, 
thett skulde saa ilde gaa! 

20.
Tthu sig mig, her Laui, 
och kerre broder mynn: 
war dyn søster y lyffue 
y morgen, du fra hind red?" 

21.
"Alt wor myn søster løffuendis 
y morgen, ieg fraa hind redt; 
alt estu ydeligst y hinydis
[3] I udg.: "hindis".
hoff
 
vdi sin største nødtt." 

22.
Tthett wor rigen herre Tuord, 
hand til syn ganger sprang; 
der war ingen aff suenden, 
ther hanom kund følge
[4]+2: I udg.: "følge".
følge følge fram.
 

23.
Tthett wor iumfruens moder, 
hun vd aff wienduit suo: 
"Nu sier ieg rigen herre Tuord, 
komer riddendis y wor gardtt." 

24.
Tther wor ingen y fruer-stoffuen, 
som wist andit, ind iumfruen wor død; 
den tid hun hørde her Tuords naffuen, 
hun bleff buod bleg och rød. 

25.
Tthett wor rigen herre Tuord, 
hand ind aff dørren trend; 
thett wor iumfruens moder, 
staar hanom op igenn. 

26.
Tthett wor rigen herre Tuord, 
klaper liden Kiersten wed huidenn kiend: 
"Huor lider theg, liden Kiersten, 
hiartt-alerkereste myn? 

27.
Fuld sorrig-fuld mattu-neffne 
och-saa hind rig her Tuord, 
skulde thu nu for myn skyldt 
runde
[5] dvs. raadne.
vnder thend suorte iordt."
 

28.
Tthett wor rigen herre Tuord, 
klaper hinder anden gang wed huiden kiennd: 
"Huad død wilt du nu vnde 
her Peder, fader dynn?" 

29.
"Alt den gier[n]ing, der hand haffuer giortt, 
thett wel ieg hanom gierne till-giffue, 
om hand well stede sin wili der-till, 
wi matte til-samell bliffue." 

30.
Tthett wor hindis kerre moder, 
hun smiller vnder skiend: 
"Thett ord skalt thu at nyde, 
kerr dater myn." 

31.
Der war løst y her Peders gaard, 
och buode glede och gamell; 
her Tuord och liden Kierstenn 
di bleff giffuen tilsamell. 

32.
Her Pedder och rigen her Tuord 
dy bleff tho wener saa guode; 
her Tuord hand feck hind liden Kierstinn, 
hun rader hans femtenn buo. 
:: Saa fuorligt daa liger der wien vnder lideenn. ::