Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 45
Side: 61 v
Titel: Rige Hr. Tord
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 452 A VII 491-493
Kommentar: VII 503a
1. | |
| Her Peder och syn kerr datter | |
| thi sedder offuer breden bord; | |
| ther thi begynte at thalle | |
| alt om hind rige her Tuord. | |
| :: Saa fuorlig daa leger der wieen vnder liden. :: | |
2. | |
| "Hør thu, myn kerr datter, | |
| ieg giffuer theg buod husz och iord: | |
| thu lader meg aldrig hørre, | |
| du nøffner hind rig her Thuord." | |
3. | |
| "Ieg paser icke paa husz, | |
| ecke helder om grønen iord; | |
| for-loffuer meg, myn kerre fader, | |
| at thalle [1]+1: I udg.: "thalle [om]". med rig her Tuord. | |
4. | |
| Hand er smaall y mydi | |
| och well till made lang; | |
| hand haffuer haard som spunden guld, | |
| skøn haffuer hand rider-gang. | |
5. | |
| Hand haffuer haard som sponden guld, | |
| skøn haffuer hand rider-gang; | |
| maa ieg icke idellig huosz hanom wer, | |
| da bliffuer thett mig stuor tuang. | |
6. | |
| Hans halsz er huid som her-melin, | |
| hans kiender er rosens-røde; | |
| matte ieg idelig huoss hanom werre, | |
| for-suonden er al myn nød. | |
7. | |
| Ieg haffuer hanom y mit hiarte kier | |
| aff ret hiartens grund; | |
| thi ord thi klenger som harpely, | |
| der ganger vdaff hans mund." | |
8. | |
| Tthett wor herre Peder, | |
| hand wredis weed thi ord; | |
| hand sluo til sin kerr dater, | |
| saa hun falt neder till iord. | |
9. | |
| Tthett thaa wor thi stalte iumfruer, | |
| fulde hinder y stoffuen ind; | |
| saa blodig daa rand thi thaare | |
| offuer hindis skaarlagen-skiend. | |
10. | |
| "Hør thu thett, herre Laue, | |
| thu est kerre broder myn: | |
| welt du myn erind bort-ride | |
| til aler-kereste myn? | |
11. | |
| Tthu skalt hanom førre | |
| et lidenn forgyldene skrinn; | |
| ther leger y mitt hoffuet-guld, | |
| och saa myn guld-kieder ny. | |
12. | |
| Tther legger y mit hoffuet-guld | |
| och saa myn guld-kiededer [2] I udg.: "guld-kieder". fem; | |
| ieg thacker ham rige her Tuord, | |
| hand gaff mig seleff alle dem. | |
13. | |
| Tthu skalt sige hanom thusind guod-nat, | |
| bed hanom huerkind sørge eller quide; | |
| hand løffuer aldrig saa guod en dag, | |
| hand finder meg mere y lyffue." | |
14. | |
| Tthett wor herre Laui, | |
| hand till sin ganger sprang; | |
| saa red hand til hind rige her Tuord | |
| vdi thend same stund. | |
15. | |
| Mett vdi denn boriggaard | |
| ther axler hand syn skiend; | |
| saa garr hand y stoffuen | |
| for herre Tuord ind. | |
16. | |
| "Her seeder thu, rigen herre Turd, | |
| och drecker buod mød och wyn; | |
| myn søster luod sigge theg thusind guod-nat, | |
| sende deg et for-gyldene skrynn. | |
17. | |
| Tther legger y hindis hoffuet-guld | |
| och saa hindis guld-kieeder fem; | |
| hun tacker deg, rigen herre Tuord, | |
| du gaff hind alle dem. | |
18. | |
| Hun luod sige deg thusin guod-natt, | |
| bad thig huerkenn sørig eller quide; | |
| thu leffuer aldrig saa guod en dag, | |
| thu finder hin merre y lyffue." | |
19. | |
| Tthett melltte rigenn herre Tuord, | |
| hand bleff y hoffuen saa muod: | |
| "Thett for-biude thend rige Chrest, | |
| thett skulde saa ilde gaa! | |
20. | |
| Tthu sig mig, her Laui, | |
| och kerre broder mynn: | |
| war dyn søster y lyffue | |
| y morgen, du fra hind red?" | |
21. | |
| "Alt wor myn søster løffuendis | |
| y morgen, ieg fraa hind redt; | |
| alt estu ydeligst y hinydis [3] I udg.: "hindis". hoff | |
| vdi sin største nødtt." | |
22. | |
| Tthett wor rigen herre Tuord, | |
| hand til syn ganger sprang; | |
| der war ingen aff suenden, | |
| ther hanom kund følge [4]+2: I udg.: "følge". følge følge fram. | |
23. | |
| Tthett wor iumfruens moder, | |
| hun vd aff wienduit suo: | |
| "Nu sier ieg rigen herre Tuord, | |
| komer riddendis y wor gardtt." | |
24. | |
| Tther wor ingen y fruer-stoffuen, | |
| som wist andit, ind iumfruen wor død; | |
| den tid hun hørde her Tuords naffuen, | |
| hun bleff buod bleg och rød. | |
25. | |
| Tthett wor rigen herre Tuord, | |
| hand ind aff dørren trend; | |
| thett wor iumfruens moder, | |
| staar hanom op igenn. | |
26. | |
| Tthett wor rigen herre Tuord, | |
| klaper liden Kiersten wed huidenn kiend: | |
| "Huor lider theg, liden Kiersten, | |
| hiartt-alerkereste myn? | |
27. | |
| Fuld sorrig-fuld mattu-neffne | |
| och-saa hind rig her Tuord, | |
| skulde thu nu for myn skyldt | |
| runde [5] dvs. raadne. vnder thend suorte iordt." | |
28. | |
| Tthett wor rigen herre Tuord, | |
| klaper hinder anden gang wed huiden kiennd: | |
| "Huad død wilt du nu vnde | |
| her Peder, fader dynn?" | |
29. | |
| "Alt den gier[n]ing, der hand haffuer giortt, | |
| thett wel ieg hanom gierne till-giffue, | |
| om hand well stede sin wili der-till, | |
| wi matte til-samell bliffue." | |
30. | |
| Tthett wor hindis kerre moder, | |
| hun smiller vnder skiend: | |
| "Thett ord skalt thu at nyde, | |
| kerr dater myn." | |
31. | |
| Der war løst y her Peders gaard, | |
| och buode glede och gamell; | |
| her Tuord och liden Kierstenn | |
| di bleff giffuen tilsamell. | |
32. | |
| Her Pedder och rigen her Tuord | |
| dy bleff tho wener saa guode; | |
| her Tuord hand feck hind liden Kierstinn, | |
| hun rader hans femtenn buo. | |
| :: Saa fuorligt daa liger der wien vnder lideenn. :: |