Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 44
Side: 60 v
Titel: Den voldtagne Mø
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 307 Aa V,2. 279-281
Kommentar: V,2. 290a


1.
Thett wor hertug Hendreck, 
hand red seg vnder øø: 
feste hand iunnfru
[1] I udg.: "iumfru".
Ingeborig,
 
den aller-weneste møø. 
:: Nu stander all werden y frydenn. ::

2.
Feste hand iumfru Ingeborig, 
den høffske lili-wand; 
hand luod hinde huosz synn moder bliffue, 
denn stund hand fuor aff land. 

3.
Hand war borte y wenter, 
och hand war bortte y fem; 
ther thi aar forgangendis waar, 
saa wilde hand till landen hiem. 

4.
Iumfru Ingeborig stander y hyffue-lofft, 
och sier hun vd saa wid; 
sier hun hertug Hendrick 
y grønen lund [at] ride. 

5.
Thett wor iumfrw Ingeborig, 
hun suøber seg hoffuet y skiend; 
saa gaar hun y hyffuelofft 
for syn kerre moder ind. 

6.
Thett wor iumfrw Ingeborig, 
hun klaper paa hønde rød: 
"Y seder huosz meg, kerr moder mynn, 
ieg klager eder aff mynn nød. 

7.
Ieg gick y myn seng att suoffue, 
ieg weste meg ingen faare; 
iumfru Sedsellild och hindis broder 
thi hade meg buode for-rad. 

8.
Ieg gick y myn seng att suoffue, 
luogtte y laase døøre mynn; 
op stuod iumfrw Sedsellild, 
hun luod ind broder synn. 

9.
Hand sluo meg y-saa saarre, 
hand drog meg y mit haard; 
ieg thuorde thett icke obenbarre, 
for y war meg saa haard." 

10.
Thett wor stallte frw Metellild, 
hun slog syn datter saa: 
otte saa war thi stollte iumfruer, 
hinder lagde paa bolster blaa. 

11.
Hertig Hendrick hand stander der needen for, 
och sier hand der-paa, 
thed alle di stallte iumfruer 
dy mone y hyffuelofft gaa. 

12.
Thett mellte hertug Hendrick, 
spuorde at thend puorterner:
[2] I udg.: "puortener".
 
"Huem er alle thi stalte iumfruer, 
som her for-samlitt er?" 

13.
"Ther er inde iumfru Kiersten, 
hun kaam aff Hiede-by; 
ther er inde iumfrw Erem-gaard, 
hun kand buod skerre och siy. 

14.
Ther er inde iunfru Adellusz 
vdj syn fløuell grønn; 
och ther er inde iunfru Mergrette, 
hun er en iunfru skøn. 

15.
Ter er inde stallt Mettelild 
allt y syn skaarlagen rød; 
och ther er inde stallt Hildelil, 
thend aller-weneste møø. 

16.
Ther er innde iumfrw Sedsellild 
vdj syn fløuell blaa; 
och ther er inde iumfrw Ingeborig 
vdi syn bliant smaa." 

17.
Thett wor hertug Hendrick, 
hand suober
[3] I udg.: "suøber".
seg hoffuet y skiend;
 
saa gaar hand y hyffuelofft 
for stallte frw Mettelild ind. 

18.
Tthett wor hertug Hendrick, 
hand ind aff dørren thrend; 
thett war stallte frw Mettelild, 
hun staar hanom op igenn. 

19.
"Her stander y, stalltenn frw Mettelild, 
och kerre moder mynn! 
huor eer iumfrw Ingeborig, 
hiartt-allerkereste mynn?" 

20.
"For offuen wed thett hyffue-lofft 
och neden wed thi tiende 
ther er iumfrw Ingeborig 
med ald syn iumfruer inde." 

21.
Thett wor hertug Hendrick, 
hand drager y skaarlagen rød; 
saa løster hanom y fruerstoffuen at gaa 
blant fruer och høffske møøer. 

22.
Thett wor hertug Hendrick, 
hand ind aff dørren thrend; 
thett wor iunfru Ingeborig, 
hun staar hanom op igenn. 

23.
Lenge stuod hertug Hendrick, 
och tenckte hand ther-paa: 
"Hui mon iunfru Ingeborig 
haffue thett strøcke paa?" 

24.
Thett wor iunfrw Ingeborig, 
hun klaper paa hønde rød: 
"Y seeder nedder, hertug Hendrick, 
ieg klager eder aff myn nød. 

25.
Ieg gick y myn seng att suoffue, 
luogtte y laase dørre myn; 
op stuod iumfrw Sedsellild, 
hun luod ind broder syn. 

26.
Hand sluo meg y-saa saarre, 
hand drog meg y mit haard; 
ieg thuorde thett icke oben-baare, 
for ieg haffde modeer saaa
[4] I udg.: "saa".
haard."
 

27.
Thett mellte iunfru Ingeborig, 
och hinder rand thaare paa kiend: 
"Thett wed Gud-fader y hemerrig, 
thett wor icke willig mynn. 

28.
Ieg loffuer eder, hertug Hendrick, 
for-inden myn skaarlagen rød: 
ieg giffuer eder gerne min mynde der-til, 
fester eder en anden møø!" 

29.
Thett wor [hertug] Hendrick, 
klaper hinder weed huidenn kiend: 
"Thett orrd skalt thu att nyde, 
hiartt-allerkerreste mynn!" 

30.
Thett suarid iumfrw Sedselli[l]d, 
hun smilier
[5] I udg.: "smiler".
[6] Skriveren har først villet skrive smilit.
vnder skiend:
 
"Y lader den suend den iumfrw beholde, 
som haffuer fremit willig synn!" 

31.
"Thett skall y haffue, iumfrw Sedsellild, 
for eders giffter-maall: 
eders broder skal ieg lad hengge 
och eder at lade brende y bold. 

32.
Thett skall i haffue, iumfrw Ingeborig, 
for thett wor eder y-mod: 
alle dy dage, ieg løffue maa, 
daa skall ieg were eder guod." 

33.
Ther bad frwer och stalte iunfruer, 
saa mangen høffske møøer: 
iunfru Sedselld mate wed liffuet bliffue, 
hindis broder for suerdit død. 

34.
Tack haffue hertug Hendrick, 
hand wilde icke sy[n] thro forbløme:
[7] I udg.: "forgløme".
 
med erre luod hand sit brølup buo, 
hand førde den lili hienn.
[8] I udg.: "hiem".
 
:: Nu stander ald werden y frydenn. ::