Møens Morgendrømme

1.
Ieg war meg saa liden en møø,
:: Offuer dy walske mille. ::
myn moder meg saa thiellig fraa døde.
:: Der dy Wiender och dy drager for dy borrig. ::
2.
Mynn faader saatte meg till foster-moder strid,
hun bleff meg wred och icke blid.
3.
Alle hindis mørr lerde hun att spinde guld,
men meg bleff hun alldrig aff hiartet huld.
4.
Denn frwe gaar seg till burre,
hun wecker op Wester-lynn saa prude.
5.
"Alle myn mør dy spiender guld,
ret aldrig bliffuer du aff søffnen fuld."
6.
"Eders andre mørr lerer y att spinde guld,
menn meg bliffuer y aldrig aff hiarthett huld.
7.
I kand meg icke for-vnddre, thett ieg saa suoffuer,
thett woolder stercke drøme, thett meg berris for."
8.
"I-men du kandt ycke wogne aff søffne,
tha sig meg nu dyn morgen-drøm!"
9.
"Meg thøckte, ieg war en lidenn aand,
ieg saam op for Weendell-kongens hand ^[1] I udg.: "hans". land.
10.
Meg thøckte, ieg war en liden rør,
ieg stuod wogsen y Weneld-kongens hans ørtig-gard.
11.
Meg thøgkte, ieg bleff en liden duve,
ieg war dy andre smaa foggell derris frwe.
12.
Meg thøckte, myn wenger dy bleff saa brede,
dy skiullit alld Wiendelkongen hans hiede.
13.
Saa satte ieg meg paa liende-thre nieder,
meg tøckte, dy greene dy bognit der-wed."
14.
"Hør thu thett, kerre søster-datter myn,
du giffue meg morgen-drøme dynn!
15.
Wellt thu giffue meg dyn morgen-drøm,
daa giffuer ieg deg min lange somer-sønn." ^[2] I udg.: "somer-søm".
16.
"Behollder y selleff eders somer-sønn! ^[3] I udg.: "somer-søm".
herre Gud kand well raade myn drøm."
17.
Førind dy ord well thaallit war,
daa kam Wiender-kongenn der ridden y gaard.
18.
Wierenn-kongen ^[4] I udg.: "Wiender-kongen". hand kaam der riden y gaard,
vd stuod den frwe, war suøbt y muord.
19.
Sylcke och siendell brede dy paa iord,
mytt ^[5] I udg.: "mett". ^[6] Skriverens Rettelse fra myn. erre gick hun den harre imod.
20.
"Wer well-komen, Wener-kongenn, kerre herre myn!
huad helder well y haffue mød eller wynn?"
21.
"Ieg well huerken haffue mød eller wyn,
men ieg well sie Westerlyn, søster-datter dyn."
22.
"Westerlyn er icke wenter vden fem,
hun kaam icke fraa synn foster-moder y dem."
23.
"Er hun fem, och er hun suy, ^[7] Læsemaaden suy staar jo for syu dvs. syv; rettere dog vel ni eller tre; eller er Rimet sju ∼ skue?
y afften well ieg den iumfrw siee."
24.
"Mynn andre møøer dy syrr med guld,
men hun bliffuer alldrig aff søffuen fuld."
25.
Dy fulde denn herre y stoffuen ind,
denn frwe gaar selleff till Wester-lynn.
26.
Hun slog hinder weed kiend, hun drog hinder y kiend: ^[8] I udg.: "haar".
"Skaam faa du, Westerlien, for løcke, dw faar!"
27.
"Mynn kerre mor-søster, y kand meg icke lye,
formiener meg icke den liøcke, Gud well meg giffue!"
28.
"Sttatt op, Wester-linn, kled du deg!
for kongen skalt thu nu følge meg."
29.
Op stuod denn iunnfru saa huid som lienn,
saa gaar hun for kongen ind.
30.
Wester-lyn ind aff dørren thrend,
kongen hand smiller vnder skiend.
31.
"Rett alldrig saa ieg saa woxen en mord,
der war icke vdenn y synn fembtte aaar." ^[9] I udg.: "aar".
32.
Saa gick denn iumfrw guod løcke y haand,
saa bleff hun droning offuer alt thett land.
33.
"Nu well ieg gierne stedde myn miende der-till:
thu soffue saa lenge, alt som thu well!"
34.
Tthi sloff offuer Westerlinn silcke smaa,
dy løffte hinder y gyltt saadell paa ganger graa.
35.
Tthi saatte guld-kronne offuer hindis vd-slaffuen hard,
saa red hun med den herre aff gard.
36.
Tthend herre hand miente den iumfru med thro:
med erre luod hand sitt brølup buo.
37.
Saa skall der slett ingen hind-anden for-smaa:
dy wed icke, huad løcke dy kand faa.
38.
Saa skall der slett ingenn hind-anden for-widde:
:: Offuer dy walske mylle. ::
thi wed icke, huad løcke Gud well osz giffue.
:: Der di Winnder och [dy] drager for di borig. ::

Den ældste danske viseoverlevering