Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 36
Side: 47 v
Titel: Nilus og Adelus
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 481 N VIII 348-353
Kommentar: VIII 378a
1 | |
| Ther wegser op y kongens gaard | der vokser op i kongens gård |
| buod roser och edliger lilier; | båd roser og ædliger liljer; |
| her Nielus och stalten Adelus | her Nielaus og stolten Adelus |
| thi haffuer tilsamel guodwillig. | de haver tilsammel god vilje. |
| :: Saa løser hun suenden aff all syn angist. :: | :: så løser hun svenden af al sin angest. :: |
2 | |
| Her Peder hand buor seg ude wed aae, | her Peder han bor sig ude ved å, |
| hand haffuer thi døtter V; | han haver de døtre fem; |
| stalt Adelus heeder thend yngeste, | stolt Adelus hedder den yngeste, |
| hun ber blomster [1] vistnok forvansket. for alle dem. | hun bær blomster for alle dem. |
3 | |
| Her Nelus hand vnte stalt Adelus well, | her Nielaus han undte stolt Adelus vel, |
| siden føste thett han hinder suo; | siden første det han hender så; |
| hand bad saa endellig [2] <dvs.> inderlig. till wor-herre, | han bad så inderlig til Vorherre, |
| hand matte den lili faa. | han måtte den lilje få. |
4 | |
| Her Niellus hand er en rider saa bold, | her Nielaus han er en ridder så bold, |
| thend fieerst ther hest matt ride; | den fejerst der hest måt ride; |
| feste hand stalte Adelus | fæste han stolte Adelus |
| till aller-kereste synn. | til allerkæreste sin. |
5 | |
| Tthett tha spuorde thend gamble greffue, | det da spurgte den gamle greve, |
| hand buode seg ude wed aae: | han bode sig ude ved å: |
| her Nelus haffuer thend iumfru fest, | her Nielaus haver den jomfru fæst, |
| der alld hans agtt til staar. | der al hans agt til står. |
6 | |
| Tthett tha wor thend gamble greffue, | det da var den gamle greve, |
| hand beder lege saadell paa heste: | han beder lægge saddel på heste: |
| "Ieg well ride meg op att land, | "jeg vil ride mig op ad land, |
| daaner-kongen saa well ieg geste." | dannerkongen så vil jeg gæste." |
7 | |
| Tthett [tha] wor denn gamble greffue, | det da var den gamle greve, |
| hand kaam der riden y gaard; | han kom der ridend i gård; |
| ud staar daner-kongenn, | ud står dannerkongen, |
| hand wor well suøbt y mord. | han var vel svøbt i mår. |
8 | |
| "Wer well-komen, myn kerr mor-broder, | "vær velkommen, min kær morbroder, |
| wer wellkomen hiem till mitt! [3] I udg.: "mi[n]". | vær velkommen hjem til mit! |
| huad hellder well y haffue den brune mød | hvad heller vil I have den brune mjød |
| eller drecke denn klaarre wynn?" | eller drikke den klare vin?" |
9 | |
| "Meg er icke om dynn brune mød, | "mig er ikke om din brune mjød, |
| icke hellder dyn klarre wyn: | ikke heller din klare vin: |
| her Nelus haffuer seg en iumfru fest, | her Nielaus haver sig en jomfru fæst, |
| ieg haffde agthett hinder til kereste mynn. | jeg havde agtet hender til kæreste min. |
10 | |
| Nu er thu kong offuer alt thete land, | nu er du kong over alt dette land, |
| du kiende meg guode rade! | du kende mig gode råde! |
| her Nellus hand haffuer thend iumfru fest, | her Nielaus han haver den jomfru fæst, |
| ther all myn aagt til stuod." | der al min agt til stod." |
11 | |
| "Haffuer her Nellus thend iumfru fest, | "haver her Nielaus den jomfru fæst, |
| ther alld eders agt til stuod, | der al eders agt til stod, |
| well thett Gud, ieg leffuer, | vil det Gud, jeg lever, |
| hand hinder ret aldrig faarr." | han hender ret aldrig får." |
12 | |
| Kongenn hand lader ett udbuod giørre, | kongen han lader et udbud gøre, |
| biuder ud buode rider och suene; | byder ud både ridder og svende; |
| thett wor for bolde her Nelus skyld, | det var for bolde her Nielaus skyld, |
| hand matte ikiend werre hieme. | han måtte ikke være hjemme. |
13 | |
| Tthett wor daner-kongen, | det var dannerkongen, |
| hand thaaller till suene thuo: | han taler til svende to: |
| "Beder y bolde her Nellus | "beder I bolde her Nielaus |
| y stoffuen ind for meg gaa!" | i stuen ind for mig gå!" |
14 | |
| Ind kaam bold her Nellus, | ind kom bold her Nielaus, |
| och stedes hand for buor: | og stedtes han for bord: |
| "Huad wilde y meg, myn edelig herre? | "hvad ville I mig, min ædelig herre? |
| hui haffuer y send meg ord?" | hvi haver I sendt mig ord?" |
15 | |
| "Hør thu thett, bolde her Nelus, | "hør du det, bolde her Nielaus, |
| och huad ieg siger deg: | og hvad jeg siger dig: |
| thu skalt faar y lieding y-aar | du skalt far i leding i år |
| och førre mytt baner for meg." | og føre mit banner for mig." |
16 | |
| Tthett suaridtt bolder her Nellus, | det svaret bolder her Nielaus, |
| hand wor en mand saa thrøst: | han var en mand så trøst: |
| "Ieg haffde agthett mitt brølup att giøre | "jeg havde agtet mit bryllup at gøre |
| y thene første høst." | i denne første høst." |
17 | |
| "I-aar skalt thu y lieding faarre, | "i år skalt du i leding fare, |
| myn baner skalt thu førre; | min banner skalt du føre; |
| første thu komer tilbage igen, | første du kommer tilbage igen, |
| thit brølup welt thu lad giørre." | dit bryllup vilt du lad gøre." |
18 | |
| "Saa gernne well ieg y lieding faarre, | "så gerne vil jeg i leding fare, |
| for eders skyld wuoffue mitt lyff: | for eders skyld vove mit liv: |
| miest er meg for myn feste-mø, | mest er mig for min fæstemø, |
| saa mange-foold er hindis quide." | så mangefold er hendes kvide." |
19 | |
| Tthett wor bolde her Nellus, | det var bolde her Nielaus, |
| hand kaam saa mangtt y sinde: | han kom så mangt i sinde: |
| "Nu well ieg till stalt Aadellusz ride, | "nu vil jeg til stolt Adelus ride, |
| och taalle well ieg med hinder." | og tale vil jeg med hender." |
20 | |
| Tthett wor bolde her Nellus, | det var bolde her Nielaus, |
| hand kaam ther riden y gaard; | han kom der ridend i gård; |
| udstuod stalltenn Adellusz | ud stod stolten Adelus |
| for[-]inden syn skarlagen smaa. | forinden sin skarlagen små. |
21 | |
| Tthett wor bolde her Niellus, | det var bolde her Nielaus, |
| thog hinder y arume syn; | tog hender i arume sin; |
| saa fulis thi buode saa lestlig | så fulgtes de både så listlig |
| y hyffuelofft ind. | i højeloft ind. |
22 | |
| "Ieg haffde nu agthett mytt brølup at giøre | "jeg havde nu agtet mit bryllup at gøre |
| vdi theme [4] I udg.: "thene". første høst; | udi denne første høst; |
| min herre well meg y lieding haffue | min herre vil mig i leding have |
| fraa eder, myn hygeste thrøst!" | fra eder, min højeste trøst!" |
23 | |
| Lenge stuod stalltten Adelus, | længe stod stolten Adelus, |
| hun liude paa hans ord; | hun lydte på hans ord; |
| thi kiender, som førre wor rødde, | de kinder, som førre var røde, |
| thi suorthenet thaa som iord. | de sortenet da som jord. |
24 | |
| Tthett suarid staltenn Aadelusz, | det svaret stolten Adelus, |
| hun bleff y hindis kiender saa blegge: | hun blev i hendes kinder så blege: |
| "Skall y nu y lieding y-aar, | "skal I nu i leding i år, |
| thett bliffuer meg liditt till glede." | det bliver mig lidet til glæde." |
25 | |
| "Hør y thett, staltenn Adelus, | "hør I det, stolten Adelus, |
| ieg beder eder om en bønn: | jeg beder eder om en bøn: |
| well y mig iumfru bide, | vil I mig jomfru bie, |
| till ieg komer hiem igen?" | til jeg kommer hjem igen?" |
26 | |
| "Ieg skall eder iumfru bide, | "jeg skal eder jomfru bie, |
| thett loffuer ieg eder for saandt; [5] først skrevet saantt. | det lover jeg eder for sand; |
| komer y icke aff lieding hiem, | kommer I ikke af leding hjem, |
| ieg loffuer aldrig anden mandt." | jeg lover aldrig anden mand." |
27 | |
| Melltte thett stalltenn Adelus | mælte det stolten Adelus |
| buode aff sorig och nød: | både af sorrig og nød: |
| "Komer y icke aff lieding hiem, | "kommer I ikke af leding hjem, |
| ieg sørger meg selleff til død." | jeg sørger mig sellev til død." |
28 | |
| Her Nelus drog y leding vd, | her Nielaus drog i leding ud, |
| hand war icke mogit [6] I udg.: "møgit". glad; | han var ikke meget glad; |
| igen saad staltenn Adellus, | igen sad stolten Adelus, |
| hun sørgit aff hiartet saa saare. | hun sørget af hjertet så såre. |
29 | |
| Tthett tha waar thend gamble greffue, | det da var den gamle greve, |
| hand red seg under ø: | han red sig under ø: |
| bortt till herre Peder, | bort til herre Peder, |
| om stalt Adelus wilde hand bedde. | om stolt Adelus ville han bede. |
30 | |
| Tthett tha war thend gamble greffue, | det da var den gamle greve, |
| hand kaam der ridind y gard: | han kom der ridend i gård: |
| vd stuod herre Peder, | ud stod herre Peder, |
| suøbt wor hand y muor. | svøbt var han i mår. |
31 | |
| "Her stander y, herre Peder, | "her stander I, herre Peder, |
| y er en mand saa fynn; | I er en mand så fin; |
| well y giffue meg stalltenn Adlus | vil I give mig stolten Adlus |
| till aller-kereste myn?" | til allerkæreste min?" |
32 | |
| Tthett suarid herre Peder, | det svaret herre Peder, |
| hand stuod y skaarlagen rød: | han stod i skarlagen rød: |
| "Komer her Nellus aff lieding hiem, | "kommer her Nielaus af leding hjem, |
| hun er hans feste-møø." | hun er hans fæstemø." |
33 | |
| "Icke løster meg at loffue | "ikke lyster mig at love |
| en vngers-suend [7] <dvs.> Ungersvends. feste-møø; | en ungerssvend fæstemø; |
| thett well ieg for sanndingenn sigge, | det vil jeg for sandingen sige, |
| her Nellus hand er død." | her Nielaus han er død." |
34 | |
| Her Peder fuld greffuen y stoffuen ind, | her Peder fulgt greven i stuen ind, |
| luod skienke for hanom wyn; | lod skænke for hannum vin; |
| saa gaar hand y fruer-stoffue | så går han i fruerstue |
| och rader med datter synn. | og råder med datter sin. |
35 | |
| "Her sedder du, mynn kerr datter, | "her sidder du, min kær datter, |
| well er deg alle dyn dagge: | vel er dig alle din dage: |
| deg beder til den gamble greffue, | dig beder til den gamle greve, |
| om du welt hanom haffue." | om du vilt hannum have." |
36 | |
| "Hør y thett, myn kerre fader, | "hør I det, min kære fader, |
| huy taller y slig ord? | hvi taler I slig ord? |
| huad skulde ieg suare her Nelus, | hvad skulle jeg svare her Nielaus, |
| som ieg haffuer giffuet myn thro?" | som jeg haver givet min tro?" |
37 | |
| "Her Nellus hand bleff y lieding slagenn, | "her Nielaus han blev i leding slagen, |
| som du ber for denn thuang; | som du bær for den tvang; |
| thett well ieg for sandingen sigge, | det vil jeg for sandingen sige, |
| thu thøste icke efter hanom lannge." | du tørst ikke efter hannum lange." |
38 | |
| "Bleff her Nellus y lieding død, | "blev her Nielaus i leding død, |
| och siger du meg saa, | og siger du mig så, |
| da loffuer ieg aldrig nogen iordrigs mand, | da lover jeg aldrig nogen jordrigs mand, |
| men hand icke leffue maa." | men han ikke leve må." |
39 | |
| "Tthu skallt nu haffue thend gamble greffue | "du skalt nu have den gamle greve |
| buode med prisz och ere; | både med pris og ære; |
| hand haffuer buode slott och feste, | han haver både slot og fæste, |
| haffuer theg och i hiartett saa kierr." | haver dig og i hjertet så kær." |
40 | |
| "Giffuer y meg den gamble greffue, | "giver I mig den gamle greve, |
| och giør y meg den quide; | og gør I mig den kvide; |
| daa skall ieg bede min Gud der-om, | da skal jeg bede min Gud derom, |
| hand skall tage meg snart aff lyffue." | han skal tage mig snart af live." |
41 | |
| Tthett giorde herre Peder, | det gjorde herre Peder, |
| hand war en mand saa haard: | han var en mand så hård: |
| saa gaff hand bortt syn datter | så gav han bort sin datter |
| imod hindis egen rad. | imod hendes egen råd. |
42 | |
| Gaff hand bortt stallt Adellus, | gav han bort stolt Adelus, |
| imod hindis egen iaa; | imod hendes egen ja; |
| siden drocke dy thett brølup | siden drukke de det bryllup |
| denn same manitzs-dag. | den samme månedsdag. |
43 | |
| Drocke dy thett brølup | drukke de det bryllup |
| well y dage V; | vel i dage fem; |
| alt saad bruden buod sorig och muod, | alt sad bruden båd sorrig og mod, |
| och folckett thett fuor hiem. | og folket det for hjem. |
44 | |
| Her Nellus kaam fraa liedding hiem, | her Nielaus kom fra leding hjem, |
| haffde wonden buode prisz och erre; | havde vunden både pris og ære; |
| thett war hans største begiering, | det var hans største begæring, |
| hand matte finde synn hiarte[n]s-kiere. | han måtte finde sin hjertenskære. |
45 | |
| Ttha spurde hand thi tiding, | da spurgte han de tiding, |
| som hanom gick miest till hand: [8] I udg.: "harum". [9] hand (men med en gl. Haand rettet til harm). | som hannum gik mest til hånd: |
| greffuenn haffde hans iumfru feste | greven havde hans jomfru fæste |
| och lagdtt hinder y sin arum. | og lagt hender i sin arum. |
46 | |
| Her Nellus rider y kongens gaard, | her Nielaus rider i kongens gård, |
| och hanom skienner haard som guld; | og hannum skinner hår som guld; |
| thett weste well daner-kongen, | det vidste vel dannerkongen, |
| att hand war sorig-fuld. | at han var sorrigfuld. |
47 | |
| Tthett wor bolde her Nellus, | det var bolde her Nielaus, |
| hand rider y kongens gaard; | han rider i kongens gård; |
| op star daner-kongen, | op står dannerkongen, |
| hand gaar hanom selleff vd ymod. | han går hannum sellev ud imod. |
48 | |
| "Wer well-komen, bolde her Nellus, | "vær velkommen, bolde her Nielaus, |
| thu were well-komen hiem! | du være velkommen hjem! |
| huor haffuer thieg lid i lieding | hvor haver dig lidt i leding |
| alt med myn erlig mend?" | alt med min ærlig mænd?" |
49 | |
| "Ieg haffuer werrit y lieding y-aar, | "jeg haver været i leding i år, |
| och eder buod huld och thro; | og eder båd huld og tro; |
| borte er giffuen myn feste-mø, | borte er given min fæstemø, |
| och ald myn gled och ruo." | og al min glæd og ro." |
50 | |
| "Hør thu, bolde her Nellus, | "hør du, bolde her Nielaus, |
| och sørge du icke for-dy; | og sørge du ikke fordi; |
| ieg giffuer deg myn søster igenn, | jeg giver dig min søster igen, |
| er riger ind stalt Adeluszis X." | er riger end stolt Adeluses ti." |
51 | |
| "Tthett y giffuer meg eders søster, | "det I giver mig eders søster, |
| ett spegell offuer alle quinde, | et spejel over alle kvinde, |
| saa kierr haffuer ieg stalt Adelus, | så kær haver jeg stolt Adelus, |
| rett aldrig for-glemer ieg hinder. | ret aldrig forglemmer jeg hender. |
52 | |
| Tthett giorde bolde herre Nellus | det gjorde bolde herre Nielaus |
| alt efter syn herres rad: | alt efter sin herres råd: |
| feste hand thend skønne iumfru, | fæste han den skønne jomfru, |
| alt førind hand red ther-fra. | alt førend han red derfra. |
53 | |
| Tthett wor daner-kongen, | det var dannerkongen, |
| hand wor en mand saa brad: | han var en mand så brat: |
| hand luod sette thett brølup | han lod sætte det bryllup |
| thend same manitzs-dag. | den samme månedsdag. |
54 | |
| Tthett melltte bolde her Nellus, | det mælte bolde her Nielaus, |
| hand haffde stuor sorig y sinnde: | han havde stor sorrig i sinde: |
| "Alt skall ieg med stalt Adellus thalle, | "alt skal jeg med stolt Adelus tale, |
| førrind ieg dreker brølup med hinder. | førend jeg drikker bryllup med hender. |
55 | |
| I lader nu bryge, y lader nu bleende, | I lader nu brygge, I lader nu blænde, |
| y lader nu benkenn brede! | I lader nu bænken brede! |
| selleff well ieg ride til stalt Adelus, | sellev vil jeg ride til stolt Adelus, |
| hun skall mynn vnge brud redde." | hun skal min unge brud rede." |
56 | |
| Bortt red bolde her Nellus, | bort red bolde her Nielaus, |
| hand kaam till borig-led; | han kom til borrigled; |
| vd da stuod den gamble greffue, | ud da stod den gamle greve, |
| och huiller hand seg weed. | og hviler han sig ved. |
57 | |
| "Wer well-komen, bolde her Nellus, | "vær velkommen, bolde her Nielaus, |
| wer well-komen hiem till min! | vær velkommen hjem til min! |
| huad hellder well i haffue den brune mød | hvad heller vil I have den brune mjød |
| hellder dreke denn klaare wynn?" | heller drikke den klare vin?" |
58 | |
| "Meg er icke om eders brune mød, | "mig er ikke om eders brune mjød, |
| icke hellder eders klaare wynn; | ikke heller eders klare vin; |
| ieg well thaalle med stalt Aadellus, | jeg vil tale med stolt Adelus, |
| som før wor aller-kereste mynn." | som før var allerkæreste min." |
59 | |
| Her Nellus och den gamble greffue | her Nielaus og den gamle greve |
| dy fuldis y fruerstoffue ind; | de fulgtes i fruerstue ind; |
| thett første stalt Adelus her Nellus suo, | det første stolt Adelus her Nielaus så, |
| tha fallmet hind rosens-kiend. | da falmet hend rosenskind. |
60 | |
| Hand gick till staltenn Adellus, | han gik til stolten Adelus, |
| stuor sorig hadde hand y sinde; | stor sorrig havde han i sinde; |
| stalt Adellus reker hanom huiden haand, | stolt Adelus rækker hannum hviden hånd, |
| hinder falt daa thar paa kieend. | hender faldt da tår på kind. |
61 | |
| Tthett ttha melltte den gamble greffue, | det da mælte den gamle greve, |
| hand stuod y skaarlagenn rød: | han stod i skarlagen rød: |
| "Stalt Adellus, haffuer thu thett førre hortt, | "stolt Adelus, haver du det førre hørt, |
| her Nellus haffuer fest saa wenen møø." | her Nielaus haver fæst så væn en mø." |
62 | |
| "Haffuer hand fest seg saa wen en møø, | "haver han fæst sig så væn en mø, |
| och siger y meg saa, | og siger I mig så, |
| Christ lade denom thett til glede bliffue, | Krist lade dennum det til glæde blive, |
| thett [10] I udg.: "thend". stund thi leffue maa!" | det stund de leve må!" |
63 | |
| Her Nellus hand thog hinder y syn arumu, [11] I udg.: "arum". [12] arumu [jf. 21,2 arume]. | her Nielaus han tog hender i sin arume, |
| hand bad hinder om enn bønn: | han bad hender om en bøn: |
| "Well y nu med wor vnge droning | "vil I nu med vor unge dronning |
| føre meg min vnge brud hiem?" | føre mig min unge brud hjem?" |
64 | |
| Lenge stuod stalltenn Adellus, | længe stod stolten Adelus, |
| hun thuorde hanom icke suarre; | hun turde hannum ikke svare; |
| "iaa," thaa sagde den gamble g[r]effue, | "ja," da sagde den gamle greve, |
| "ieg well selleff med hind faare." | "jeg vil sellev med hend fare." |
65 | |
| Tthett wor bolde her Nellus, | det var bolde her Nielaus, |
| hand thog thend fru y arum; | han tog den fru i arum; |
| thett will ieg for sandingen sigge, | det vil jeg for sandingen sige, |
| thett wor aff rett hiarttens harum. | det var af ret hjertens harum. |
66 | |
| Her Nellus red vd[-]aff greffuens gaard, | her Nielaus red udaf grevens gård, |
| thend [13] I udg.: "the[r]". hand skieldis fraa denn fru: | den han skiltes fra den fru: |
| saa saare tha sørgit thi vnge thuo, | så såre da sørget de unge to, |
| thi haffde huer-andre y huoffue. | de havde hverandre i hue. |
67 | |
| Saa forde thi thend vnge brud | så førte de den unge brud |
| y bold her Nellus gaard; | i bold her Nielaus gård; |
| thett huide søliff, thett røde guld | det hvide søllev, det røde guld |
| wor icke for liegeren spaardt. | var ikke for legeren spart. |
68 | |
| Tthi saatte bruden paa brude-benck, | de satte bruden på brudebænk, |
| som thi kunde allderbest; | som de kunne allerbedst; |
| satte thi stallten Adellus | satte de stolten Adelus |
| bruden allernest. | bruden allernæst. |
69 | |
| Skenckitt thi ud buode mød och win | skænket de ud både mjød og vin |
| vdi den borig-stoffue; | udi den borrigstue; |
| her Niellus och stalten Adelus | her Nielaus og stolten Adelus |
| thi haffde stuor sorig i hoffue. | de havde stor sorrig i hue. |
70 | |
| Tthett mellte daner-kongen, | det mælte dannerkongen, |
| hand gaar buod ud och ind: | han går båd ud og ind: |
| "Huy mon stalltenn Adellus | "hvi mon stolten Adelus |
| saa falme sin rosens-kiend?" | så falme sin rosenskind?" |
71 | |
| Tthett wor daner-kongen, | det var dannerkongen, |
| och reker hand haand fraa seg: | og rækker han hånd fra sig: |
| "Y staar op, stalltenn Adellus, | "I står op, stolten Adelus, |
| och well y dantzs huosz mig?" | og vil I dans hos mig?" |
72 | |
| "Saa gierne daa wilde ieg dantze, | "så gerne da ville jeg danse, |
| saa lystellig wilde ieg quede; | så lystelig ville jeg kvæde; |
| sorigenn haffuer mynn hiartte bellagt, | sorrigen haver min hjerte belagt, |
| ieg kand mig icke gledde. | jeg kan mig ikke glæde. |
73 | |
| Saa giernne wilde ieg dantze | så gerne ville jeg danse |
| saa lestlig wed eders haand; | så listlig ved eders hånd; |
| sorigenn haffuer mit hiarte klempt, | sorrigen haver mit hjerte klemt, |
| herre Gud løse alle min boond!" | Herre Gud løse alle min bånd!" |
74 | |
| "Hør y thett, stalten Adelusz, | "hør I det, stolten Adelus, |
| y sørger icke for-dy: | I sørger ikke fordi: |
| ieg haffuer eder giffuit den gamble greffue, | jeg haver eder givet den gamle greve, |
| er riger ind her Nellues X." | er riger end her Nielaus ti." |
75 | |
| Suaridtt thett stalltenn Adelus | svaret det stolten Adelus |
| med thuog[t] och høffske sinde: | med tugt og høvske sinde: |
| "Matte ieg løffue y thusind aaar, [14] I udg.: "aar". | "måtte jeg leve i tusind år, |
| ieg kand hanom rett aldrig for-gleme." | jeg kan hannum ret aldrig forglemme." |
76 | |
| Tthett wor sildig om afften, | det var sildig om aften, |
| thi fulde den brud til seng: | de fulgte den brud til seng: |
| her Nellus och stall[t]en Aadelus, | her Nielaus og stolten Adelus, |
| thi holt den thaalle saa long. | de holdt den tale så lang. |
77 | |
| "Hør thu thett, stalten Aadelus, | "hør du det, stolten Adelus, |
| alt huad ieg sigger deg: | alt hvad jeg siger dig: |
| war thett med dinn wilie giortt, | var det med din vilje gjort, |
| du brødst dinn thro mod meg?" | du brødst din tro mod mig?" |
78 | |
| Suarett thett stallttenn Adelusz, | svaret det stolten Adelus, |
| buode mett thuogt och erre: | både med tugt og ære: |
| "Mangenn giffuer sit miende der-til, | "mangen giver sit minde dertil, |
| thett [15] I udg.: "ther". thi wilde møgitt helder lad werre. | det de ville meget heller lad være. |
79 | |
| Ieg siger eder, bold her Nellus, | jeg siger eder, bold her Nielaus, |
| y faar saa wen en møø; | I får så væn en mø; |
| ieg well bere sorigen for osz buode, | jeg vil bære sorrigen for os både, |
| och thett tuinger meg til døde. | og det tvinger mig til døde. |
80 | |
| I loffuer meg, herre Nellus, | I lover mig, herre Nielaus, |
| y lader bortt-faare eders quide! | I lader bortfare eders kvide! |
| ieg will ber sorgenn for osz buode, | jeg vil bær sorgen for os både, |
| thett [16] I udg.: "thend". stund meg winndis liffue. | det stund mig vindes live. |
81 | |
| Wy staar saa lenge och snacker, | vi står så længe og snakker, |
| thett bliffuer osz buode til ware: | det bliver os både til værre: |
| y bliffuer miszthengtt aff eders vnge brud, | I bliver mistænkt af eders unge brud, |
| saa giør ieg och aff min harre." | så gør jeg og af min herre." |
82 | |
| "Saa hiellpe meg Gud, for[-]offuen meg er, | "så hjælpe mig Gud, foroven mig er, |
| buode aff angist och haarum, | både af angest og harum, |
| som ieg wi[l]d helder thaalle mett theg | som jeg vil heller tale med dig |
| ind soffue y brudens arum!" | end sove i brudens arum!" |
83 | |
| Her Nellus ginge till brude-seng | her Nielaus ginge til brudeseng |
| mett suock och sorig-fuld hoff; | med suk og sorrigfuld hu; |
| thett wor hans mieste quide, | det var hans meste kvide, |
| hand skieldis fra den frue. | han skiltes fra den frue. |
84 | |
| Tthett wor stalltenn Adelusz, | det var stolten Adelus, |
| hun thi sper-lagenn samell drog; | hun de spærlagen sammel drog; |
| hun thog den sorig, nest hiarthett luoo, | hun tog den sorrig, næst hjertet lå, |
| hun luod end som hun luo. | hun lod end som hun lo. |
85 | |
| Tthett wor stalltenn Adelusz, | det var stolten Adelus, |
| hun logtte den loffts-dør braatt: | hun lukte den loftsdør brat: |
| "Her Nelus med eders vnge brud, | "her Nielaus med eders unge brud, |
| Gud giffue eder thusen god-nat!" | Gud give eder tusind godnat!" |
86 | |
| Tthett melltte stalltenn Adelus, | det mælte stolten Adelus, |
| hun gaar aff thrapen nieder: | hun går af trappen neder: |
| "Gode-natt, bolde her Nelus, | "godenat, bolde her Nielaus, |
| wi findis rett aldrig merre." | vi findes ret aldrig mere." |
87 | |
| Tthett wor danske droning, | det var danske dronning, |
| hun tog den frue till sieg: | hun tog den frue til sig: |
| "Hør thu thett, stalltenn Adelusz, | "hør du det, stolten Adelus, |
| welt du gaa ind meg [17] I udg.: "med". meg? | vilt du gå ind med mig? |
88 | |
| Tthu kom hid, staltenn Adelusz, | du kom hid, stolten Adelus, |
| welt du gaa ind mett meg? | vilt du gå ind med mig? |
| weste ieg deg nogen glede, | vidste jeg dig nogen glæde, |
| saa gierne huosuallitt ieg dieg." | så gerne husvalet jeg dig." |
89 | |
| Tthett wor stalltenn Adellusz, | det var stolten Adelus, |
| hun ganger i fruer-stoffue ind; | hun ganger i fruerstue ind; |
| stor sorig haffde hun i hiarthett, | stor sorrig havde hun i hjertet, |
| saa stride rand hind thar paa kiend. | så stride randt hend tår på kind. |
90 | |
| Tthett melltte stalltenn Adellusz, | det mælte stolten Adelus, |
| hun tog guldringen aff huidenn hand: | hun tog guldringen af hviden hånd: |
| "Sorigen haffuer mit hiartte klemptt, | "sorrigen haver mit hjerte klemt, |
| herre Gud løsz alle mynn boend!" | Herre Gud løs alle min bånd!" |
91 | |
| Tthett wor daner-droning, | det var dannerdronning, |
| klaper hinder wed huiden kiend: | klapper hender ved hviden kind: |
| "Ieg beder deg for den wolde Gud, | "jeg beder dig for den volde Gud, |
| du lader bort-faare sorgen dinn." | du lader bortfare sorgen din." |
92 | |
| Melltte thett danske droning, | mælte det danske dronning, |
| och hinder rand thaar paa kiend: | og hender randt tår på kind: |
| "Ieg frøgter fuld-saare, min edlig herre | "jeg frygter fuldsåre, min ædlig herre |
| hand haffuer synd for sorig dynn." | han haver synd for sorrig din." |
93 | |
| Tther wor stuor ynck y fruer-stoffue | der var stor ynk i fruerstue |
| och haleff mere harum: | og hallev mere harum: |
| stallt Adeluszis hiartte y synder sprack | stolt Adeluses hjerte i sønder sprak |
| y danske droningens arum. | i danske dronningens arum. |
94 | |
| Stallt Adelus døde y fruer-stoffue, | stolt Adelus døde i fruerstue, |
| och alle dy fruer til quide; | og alle de fruer til kvide; |
| her Nellus hand døde y brude-seng | her Nielaus han døde i brudeseng |
| alt wed den unge bruds sidde. | alt ved den unge bruds side. |
95 | |
| Tthett melltte danske droning, | det mælte danske dronning, |
| hun war aff hiarthett wiee; | hun var af hjertet ve; |
| "Thett wor ret aldrig med wilig myn, | "det var ret aldrig med vilje min, |
| att den gierning skulde saa skiee. | at den gerning skulle så ske. |
96 | |
| I matte well lade denom samell bliffue, | I måtte vel lade dennum sammel blive, |
| hind-anden aff hiarthett will vnd: | hinanden af hjertet vel und: |
| saa will haffde kongens søster | så vel havde kongens søster |
| och fangitt en anden mand. | og fanget en anden mand. |
97 | |
| Nu rader ieg huer vnger-suend, | nu råder jeg hver ungersvend, |
| om han wilde liude myn lerre: | om han ville lyde min lære: |
| feste sig aldrig nogen stalte iumfru, | fæste sig aldrig nogen stolte jomfru, |
| thett [18] I udg.: "ther". en anden haffuer i hiartett keer." | det en anden haver i hjertet kær." |
98 | |
| For synndenn kiercke saa lagde dy hanom, | for sønden kirke så lagde de hannum, |
| for østen da lagde dy hinder; | for østen da lagde de hender; |
| ther sprang tho roser aff beggis therisz brøst, | der sprang to roser af begges deres bryst, |
| saa luod thi guod wilig kiende. | så lod de god vilje kende. |
| :: Saa løser hun suenden aff all sin angist. :: | :: så løser hun svenden af al sin angest. :: |