Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 35
Side: 46 v
Titel: Oluf Strangesøns Dystridt
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 329 A VI 57-58
Kommentar: VI 62a
Generelle oplysninger: Viseopskriften er allerede paa Folkemunde forstyrret (V. 3. 10,4).
Omkv: guode mangler ved sidste Vers.
1. | |
| Thett wor Olluff Strangesen | |
| och saa hind vnge Hauffbuor, | |
| dy thiente denom saa lenge | |
| y daner-kongen[s] gard. | |
| :: Saa brende deris guode goizs paa Ry-land. :: | |
2. | |
| Thi thientte denom saa lenge | |
| paa daner-kongens beste, | |
| til dy ypitt denom en thrette | |
| om beggis derris guode hestee. | |
3. | |
| Dy yppett denom en thrette | |
| om begges derris guode heste, | |
| huelkenn der hyffuebyrdigst war | |
| eller haffde ra [1]+2: I udg.: "raskist heeste". skiets heeele. | |
4. | |
| "Hør thu thett, Huabuor kongens-søn, | |
| ieg well icke med theg threde; | |
| thinn moder hun war myn guode gud-moder, | |
| hun skal icke for osz grede." | |
5. | |
| "War myn moder dyn guode gudmoder, | |
| och siger du meg thett, | |
| Gud lade deg alldrig bliffue mandsens mand, | |
| før-ind du rid[e]r dyst med meg!" | |
6. | |
| "Icke saa well ieg rose meg, | |
| men hesten haffuer ieg guod: | |
| saa mend wed, Haubuor kongen-søn, | |
| en dystredt thør ieg well wuoe." | |
7. | |
| Thett wor aarligenn om morgen, | |
| thett første lercken saang: | |
| op stuod Ol[u]ff Strangesen, | |
| hand klede seg for sin seng. | |
8. | |
| Hand drog y syn skiortte, | |
| den war aff silcke smaa, | |
| och offuer y synn brøne, [2] rettet af Skriveren fra thrøffue. | |
| den waar aff staal saa bla. | |
9. | |
| Thett wor aarlig om morgen, | |
| thett første suollen skieen: | |
| op stuod Haubbuor kongens-søn, | |
| kled seg och for syn seng. | |
10. | |
| Hand drog y synn skiortte, | |
| hun war aff røde guld, | |
| och offuer y synn thrøøffue, | |
| hun war aff dyder fuld. | |
11. | |
| Droningen setter hanom hiellom paa, | |
| hun war hanom icke falsk; | |
| thett wor frøckenn Ellind, | |
| hun spentte hanom bryne om halsz. | |
12. | |
| Aarlig om denn morgen, | |
| thett første dagen wor liusz, | |
| ther war saa mange bewebbnitt heste | |
| vd for thett bister [3]+1: I udg.: "dyster-husz". husz. | |
13. | |
| Thett førster [4] I udg.: "første". red thi samell red, | |
| theris heste begynte at lieegge; | |
| ther stuod frwer och stalten iumfruer, | |
| dy bleff y kender blege. | |
14. | |
| Thett anditt redt thi samell red, | |
| och daa knellitt Haubuors hest: | |
| "Saa mange dyst daa haffuer ieg redett, | |
| men dene well bliffue den werste." | |
15. | |
| Thett thridi redt thi samell red, | |
| och da bleff Haubuor saar; | |
| ther stuod fruer och staltenn iumfruer, | |
| dy felditt saa muodige taare. | |
16. | |
| Thend fierrde gang dy samell rende, | |
| daa knellitt Oll[u]ff Strangesenns hest: | |
| "Mangen dyst haffuer ieg rendd, | |
| men deene bliffuer och den werste." | |
17. | |
| Thend fembtte gang dy samell rende, | |
| och daa bleff Haubuor død; | |
| daa daanitt frøckenn Ellind | |
| vdi syn skarrlagen rød. | |
18. | |
| Thett melltte Ol[u]ff Strangesen, | |
| der Haubuor fald fra hest: | |
| "Nu tøckes mig y sinde myn, | |
| att skuoffuen skiuller meg best." | |
19. | |
| Thett suared daner-kongen, | |
| hand holt icke langt der-fraa: | |
| "Thett for-biude den øuerste Gud, | |
| att thu skuld skuoffuen naa!" | |
20. | |
| Tack haffue Oluff Strangesenn, | |
| hand wor mand allienne: | |
| hand red y skoffuen fraa kongen | |
| och der-till hunder mend. | |
21. | |
| Thack haffue Oluff Strangesen | |
| och saa hans guode hest: | |
| hand red bortt en fredløsz mand, | |
| och skuoffuen den skiuller hanom best. | |
22. | |
| Thett wor Olluff Strangesen, | |
| hand rider y grønen lund; | |
| ther møder hanom saa gamell en mand | |
| saa aarlig en morgen-stund. | |
23. | |
| "Well møtte, Olleff Strangesenn, | |
| huy rider thu saa ienne igiemell skuoffue? | |
| igar war ieg paa Ryland, | |
| tha brendde thitt guods y loffue." | |
24. | |
| "Wardst du y-gaar paa Ryland, | |
| och brende mytt guods y loffue, | |
| y-gaar feck ieg en sorig saa stuor, | |
| y-dag da haffuer ieg thuo." | |
25. | |
| Saa red hand seg till Ryland, | |
| hand haffde stuor sorig y hoffue: | |
| "Hielp meg nu Iesu Maria søn | |
| och sa den rene iumfrw!" | |
| :: Saa brende deris guods paa Ryland. :: |