Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 34
Side: 45 v
Titel: Sivard og Brynild
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 3 A I 16-18
Kommentar: I 23


1.
Syffuertt
[1] Regist.: Siuffuer.
hand haffuer en fuolle,
 
den er saa spaag: 
han thog stallt Bryneld aff glarbieriett 
om liusen dag. 
:: Kongenn hans sønner aff Danmarck. ::

2.
Hand thog stalt Bryneld aff glarberget 
om linsen
[2] I udg.: "liusen".
dag:
 
hand gaff hind Hellitt Hagenn 
til stalbroder-lag. 

3.
Sttalten Bryneld och stalten Sieneld, 
dy iumfruer thuo, 
dy gaar denom till strande, 
deris silcke at thuo. 

4.
"Hør thu thett, stallttenn Sienellild, 
kerre søster myn: 
huor finge du dy røde guld-ringe 
paa finger dynn?" 

5.
"Saa feek ieg dy røde guld-ringe 
paa fienger myn: 
denom gaff meg Syffuert Snarend-suend, 
kerre festemand myn. 

6.
Denom gaff meg Syffuert Snaren-suend 
til feestind-gauffue: 
hand gaff deg Helleett Haffue 
til staldbroder-laff." 

7.
Dett første stalltten Bryneld-lild 
den tiden fruo, 
tha gick hun seg y hyffue-lofft, 
och siug hun luo. 

8.
Sttalt Brynellild ganger y hyffue-lofft, 
och syg hun luo: 
thett wor Heellit Haffue, 
hand gaar hind til och fraa. 

9.
"I siger meg, iumfrw Bryneldlild, 
kerre feste-møø myn: 
wed y slett inthett y warden til, 
thett y haffue wilde? 

10.
Eer ther nu nogit y warden til, 
der y buod kand aff faa: 
skuld thett kast allt thett røde guld, 
tha skal y thett faa." 

11.
"Tther er slett inthett y werden till, 
ieg buod kand aff faa: 
for-vdenn ieg kund Syffuertzs høffuet
[3] I udg.: "hoffuet".
 
y myn hiender faa." 

12.
"Huor skulde y Syffuertzs hoffuet 
y eders hiender faa: 
thett suerd eer icke y allwerden til, 
hanom bider opaa. 

13.
Dett suerd er icke y all werden till, 
hanom bider paa, 
for-vdenn hans egett thett guode suerdt, 
thett kand ieg icke faa." 

14.
"Daa ganger y eder y hyffuelofft 
for Syffuert ind: 
beder hanom ladde eder sitt guode suerd 
for erre siynn. 

15.
Beder hanom lader
[4] I udg.: "lade".
eder sitt gode suerd
 
for erre syn: 
y siger: Ieg haffuer loffuet en dystered 
for kerreste myn. 

16.
Første hand fanger eder thett gode suerdt 
aff hand fraa seg: 
ieg beder [eder] for den wolde Gud, 
y glemer icke meg." 

17.
Tthett wor Hellitt Haffuen, 
suøber seg hoffuit y skieend: 
saa gaar hand y hyffue-lofft 
for Syffuert ind. 

18.
"Her sedder thu, Syffuertt Snaren-suend, 
kerr stalbroder mynn: 
willt thu laane meg ditt guode suerd 
for ere dyn? 

19.
Wielt du lane meg ditt guode suer 
for erre dyn? 
ieg haffuer loffuit meg ett dyste-red 
for iumfru myn." 

20.
"Laner ieg theg mit guode suerdt, 
heder Aadellring: 
ret aldrig komer du y den strid, 
du skalt io winde. 

21.
Mytt guode suerd, heder Aldellring,
[5] I udg.: "Adellring".
[6] det første l er i Haandskr. udslettet eller rettet til et d.
 
skalt thu wel faa: 
thu wogte deg well for dy blodige thaare, 
vnder hialthett staar. 

22.
Du wogtte deg for dy bloddige thaare, 
dy er saa røde:
[7] Maaskee der staaer: rødt.
 
och rinder dy neder att finger dyn, 
daa bliffuer du død." 

23.
Dett første Helle Haffuen 
thett suerdt mone faa: 
thett wor hans kerre stalbroder, 
der hand da wuo. 

24.
Saa tog hand thett blodig hoffuet 
op vnder sin skiend: 
saa bar hand thett y hyffue-lofft 
for stalt Bryneld ind. 

25.
"Her haffuer thu thett blodig hoffuet, 
thu efter mone thraa: 
for dyn skyld haffuer ieg wieett myn guode stalbroder, 
thett anger meg nu." 

26.
"Thager y bortt thett blodige hoffuett, 
lader meg thett icke siee: 
nu well ieg giffue eder myn tro, 
eder til stuor gled." 

27.
"Rett aldrig giffuer ieg deg myn thro, 
thett er meg ingen gledde: 
for dyn skyld haffuer ieg wieeit min guode stalbroder, 
thett giør meg stor wiee." 

28.
Tthett wor Hell Haffuen, 
sin suerd vddrog: 
saa thog hand staltenn Bryneldt 
och hinder y mydien wuo. 

29.
Saa saatte hand thend guode suerd 
imod en stieen: 
aadenn rade den kongen sønn 
hans hiartte mien. 

30.
Saa saatte hand thett guode suerdt 
mod suorten mooldt: 
aaadenn mone den kongens søn 
hans hiartte quelle. 

31.
Ind war thett saa ilde, 
thend iumfru bleff fød: 
for slig thuo edlig kongens bønn 
skuld bliffue for-ødd. 
:: Kongen hans søner aff Danmark. ::