Svend Felding og Dronning Jutte

1.
Dett wor daner-kongen,
hand taller tell suene tho:
"Beder y her Suend Feldinig ^[1] I udg.: "Felding".
y stoffuen ind for meg gaa."
:: Fører y wor vnge droning ind till Danmarck. ::
2.
Ind kaam her Suend Fellding,
och stedis hand for buor:
"Huad well y, daner-kongen,
huy haffuer y sendt meg ord?"
3.
"Hør thu, her Suend Felding,
thu est en rider med erre:
thu skall ind till Bede-land,
hiente meg en hiarttens-kier."
4.
"Skall ieg ind till Beddere-land
och hientte eders hiarttens-kere:
saa men wed, daner-kongen,
ieg kand icke iene faare."
5.
"Saa men wed, her Suend Fellding,
du skallt icke ienne faarre:
ieg laner theg errke-bespen aff Skaane,
hanom følger saa stuor en skaar.
6.
Deg føllger ercke-bespen aff Skaane
och ter-till rider IX:
saa men wed, her Suend Felding,
du mat well lide paa dy."
7.
Saa wand thi op derris silcke-segell
med deris forgyldene flyø:
saa seglett dy till Bedere-land
mynder ind maneter thre.
8.
Kaste dy derris acker
paa den huide saand:
thett wor her Suend Felding,
hand trend ther først y land.
9.
Mett vdj den borig-gard
der axler dy skaarlagen-skiend:
saa gaar dy y hyffue-lofft
for Bedder-lantz konngen ind.
10.
Dett wor her Suend Felding,
hand ind at døren trend:
thett wor beder-konning,
hand recker hanom huiden hand.
11.
"Her sieder y, beder-koning,
y och etters kerre:
myn edlig herre aff Danmark
beder om ehters datter metet ^[2] I udg.: "met". ^[3] Hdskr.: metz dvs. metet. erre."
12.
"I eddellig herre aff Danmark
y kand well føffue eters ord:
legger y aff etters skaarlan,
y ganger med meg tilbordts."
13.
"Wy legger icke neder wor skaarlagen,
wy ganger icke tilbord:
førrind ethers nade
wider osz ansuar-ord."
14.
"Leger neder eders skarlagen
och ganger met meg tilbords:
bider her til y morgenn,
ieg wider eder ansuar-ord."
15.
Der luo dy y monethter,
och der luo di y moneter thre:
dy kunde icke frøcken Iyttelild
for deris øgen sie.
16.
Børren bleser saa mildelig,
och byller leger paa saand:
thi edlig herer aff Danemark
dy ganger for kongen att staande.
17.
"Børenn bleser saa mildellig,
och skibben tager til att skridde:
myn herre, y wider osz ansuar-ord,
wy kand icke lenger bide."
18.
Dett wor beder-koning,
hand thaller til rider thuo:
"Bedder y myn kerr datter
y stoffuen ind for meg gaa."
19.
Ind daa kaam dy rider thuo,
och stedis thi for bord:
"Stander op, frøken Iyttelild,
ethters fader haffuer send ether ord."
20.
Dett melltte frøckenn Iiuttellid, ^[4] I udg.: "Iiuttelild".
hun suaritt saa blidlig tiell:
"Rad thett Gud-fader y Hiemerrig,
y-huad myn fader hand weell."
21.
Dett war silcke och skarlagen,
dy paa iordenn bred:
thett wor frokenn ^[5] I udg.: "frøkenn". Iiuttelild,
hun bleff der-offuer lied.
22.
Dett war frøcken Iyttelild,
hun ind att døren thrend:
dy edlig rider aff Danemarck
dy stander hender op igenn.
23.
Dy edellig rider aff Danmarck,
dy stander hinder op igenn:
thett war herre Suend Felding,
hand [recker] hender huiden haand.
24.
Frem gaar frøckenn Iiutelild,
och stedes hun for bord:
"Huad well y, myn kerr fader,
huj haffuer y sendt meg ord?"
25.
Dett melltte herre Suend Feldding,
første hand bruden saae:
"Skam daa faa dyn hender,
och der dyn øgen skuld thuo!"
26.
"Hor ^[6] I udg.: "Hør". du, myn kerr datter,
herre Gud haffuer bewist deg erre:
du skallt ind til Danmarck,
den danske droning ^[7] I udg.: "droniug". at werre."
27.
Tthett suaritt frøckenn Iiuttelild,
och hinder rand tharre paa kiend:
"Skall ieg y aar til Danmarck,
saa longt fra moder min?"
28.
Op stuod beder-konning,
hand axller skarlagen-skiend:
hand gaff bortt frøcken Iiutelild,
aller-kereste datter synn.
29.
Frem gick herre Suend Felding,
hand ^[8] I udg.: "kand". tager hinder y synn faffuen:
"Myn herre och Danmarcks krone,
thett skall gaa etter till gaffuen."
30.
Saa giorde dy thett geste-buod
well y dage thre:
dy edlig rider aff Danemark
dy gledis y alle dy.
31.
Dett war silcke och skaarlagen,
thett bleff paa iorden bred:
thett war frøcken Iiuttelild,
hun bleff till stranden lidd.
32.
Dett wor herre Suend Felding,
hand tog hinder y syn faffuen:
saa løffte hand frøcken Iiutte ^[9]+1: I udg.: "Iiuttelild". ^[10]+1: Jfr. V. 34. land
y forgyldene staffuen.
33.
Saa wonde dy op deris sillcke-seggell
med deris forgyldene flyøff:
saa seglet di till Danmarck
minder ind maneter tho.
34.
"Wy well tage frøckenn Iuthtelild
och døbe hinder vdde for staffuen:
wy kalder hinder frøcke[n] Iiulan,
thett er ett hallff feeder ^[11] er vel Skrivf. for: beeder? naffuen."
35. ^[12] Linierne burde vistnok staae i en anden Orden: 1. 4. 3. 2.
Tthett suaredt frøcken Iiuttelild,
och saa tog hun oppa:
hun suarit da her Suend Felding,
hun bleff y hoffuen saa muod.
36.
"Tthett er alldrig saa arrig en skalck,
haffuer hand tho broggitt erme:
komer hand ind til Bederland,
dy kalder hanom io wer en herre."
37.
"Dog er thett alldrig saa arrig en wyff,
haffuer hun en sprungitt huffue:
komer hun ind til Danemarck,
dy kalder hinnder io were en frue." ^[13] maaskee: frw.
38.
Denn kurre hand stander paa Københaffuens husz,
och sier hand vd saa wid:
"Ieg sier saa mangen Bederlands skib,
førre forgyldene flyø.
39.
Ieg serr saa mange Bedderland skib,
dj stunder til Danmarcks land:
Chrest segne eder, ionckeren aff Danemark,
dy well eder alle till hand."
40.
Tthett wor herre Suend Felding,
hand styrer sin skib for lannd:
thett wor iunkeren aff Danemark,
hand rider paa huiden sannd.
41.
Tthett wor her Suend Felding,
hand wøffter med syn hatt:
"Min herre, y sprenger icke ørrsz i dag,
wy haffuer icke ind fryden faatt."
42.
Kaaste dy derris acker
paa den huiden sannd:
tog dy frøkenn Iiuttellild,
dy løfft hinder først y land.
43.
Tthett wor frøckenn Iiuttelild,
hun threend ther først y land:
frem gaar daner-kongen,
hand recker hind huiden hand.
44.
Tther bleff silcke och skaarlagen
thett bleff paa iorden bred:
thett wor frøcken Iiuttelild,
hun bleff till slottett lied.
45.
Tthett meltte frøckenn Iiuttelild,
thett første hun brud-husen suo:
"Skaam faa alle thj themermeend,
som her lagd wiend paa.
46.
Skam faa alle thj themermend,
som her tog øll och mad:
bød ^[14] Skrivf. for: bod? først och sidst her Suend Felding,
hand war der radsmand for."
47.
"Sttollperenn er alle aff egge,
tiellien er alle aff bøg:
thett er ett halleff ieder ^[15] I udg.: "beder". brude-husz,
ind deg sømer y att legge."
48.
"Fuld wusenn maa ieg droning
y Danmark at were:
skuld ieg nu bliffue saa suaritt
aff ett barnn, der sleffred er."
49.
"Inddog ieg er ett sleffred-barnn,
thett worder ieg at at lide:
ieg suo rett aldrig nogen modders søn,
ieg thuorde io fuld well lide." ^[16] I udg.: "bide".
50.
"Suost du aldrig nogen modders søn,
du thuord io fuld well bid:
daa mød y morgenn y marcken vd,
ther skalt du dysten ridde."
51.
Dett wor daner-kongen,
hand thog hinder y syn arum:
saa gaff hand frøckenn Iiutelild
guld-krone och droninge-naffuen.
52.
Dett wor aarlig om morgen,
hun kreffuet hindis morgen-gaffue,
"Y giffuer meg her Suend Felding,
ieg well icke andit haffue."
53.
"Ieg haffuer guld, och ieg haffuer sølff,
och der-til borig och feste:
y faar icke aff myn guode mend,
som ride skall myn heste.
54.
Ieg well giffue eder guld och sølleff,
och der-til borrig saa bolde:
selleff well ieg haffue min guode mend,
der-med myn land at holdde."
55.
Thett [wor] aarlig om morgen,
der dagenn wor liusz:
thett wor her Suend Felding,
hand ganger till brude-husz."
56.
Tthett wor herre Suend Felding,
hand kam y brude-husz:
"Myn herre, y lanner meg ørrsz i dag,
ieg er til dyster fusz."
57.
"Taa skall ieg lanne theg ganger graa,
leg hanom gylt saadell paa:
thett er well otte wienter,
siden hand wienter ^[17] I udg.: "suolen". suo.
58.
Tthett er well otte wentter,
siden hand suolen suo:
fuld well er dy XV,
sidenn hanom kaam saadell paa."
59.
Saa lieede dy vd den gamell ^[18]+1: er rimelig en Forvanskning af ganger graa, som det hedder i V. 57. (S. Bugge.) graa,
lagd paa forgyldene miell:
hans øgen dy gloffued som elluerstieen,
til hesten matt hand well lidde.
60.
Tthett første reed, thi samell red,
thi heelled war buode stercke:
Suend Feldings suerd thett sønder gick,
thett drøff saa langt y marck.
61.
Daa luo droning frw Iiutellild
op vnder hindis skaarlagen-skiend:
"Slig war alle myne meend,
ieg førde til Danmarck ind."
62.
"Du bid meg, her Per kieempe,
du bide meg vd for by:
imen ieg rider y staden ind
och hienter meg ett sperd aff ny."
63.
Suend Felding hand ganger i kercken ind,
hand lader seg wel berette:
sa lader hand wie Guds legom,
y sitt spere-stage att sette.
64.
Lader hand wiee Guds legom,
lader sette y syn sperre-stage:
saa snartt daa flyde den lieede throld,
som saad paa mandens bag.
65. ^[19] Umiddelbart efter dette staaer: daa gred dron - men Skriveren har strax mærket sin Fejl og begyndt forfra i en ny Linie med det sædvanlige Mellemrum, som lades mellem Versene.
Tthett andit red, thi samell red,
thi hellid war bode stercke:
thett wor her Pedder kempe,
hans halsz y sønder gick.
66.
Daa gred droning frw Iiutilild
op vnder hindis skarlagenn skiend:
"Fuld wusen kaam saa mange aff mine
her til Danmark ind."
:: Førr y wor vnge droning ind til Danmarck. ::

Den ældste danske viseoverlevering