Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 3
Side: 4 v
Titel: Grimmer af Axelvold
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 262 G V,1. 110-113
Kommentar: V,1. 117b


1.
Thett war Ormen hin vngge, 
hand wogner om mide-natt: 
vd-aff sinn stercke drøme 
siger hand saa offuer-braatt. 
:: Stuor sorrig ber suenden y hoffuen saa tuong for hinder. ::

2.
"Meg tøckte, vdj min borrig-gaard 
der stuod saa stuor enn strid: 
ther stridde hand Gramen aff Axeluold 
alt med sinn rider ny. 

3.
Der strydde hand Gramen aff Axelluold 
alt med sinn raske drenge: 
hand skød en rosse vdaff min skiolld, 
hun haffde der standitt saa lenge. 

4.
Meg tøgtte, thett skønne frw Søllffuerlad 
gick fremerst y fruer-skaare: 
der falt thuo roser vdaff hindis brøst, 
løffuer-brune dy warre." 

5.
Allt luo Orm hin vnge, 
hand tollde sin stercke drøme: 
woggenn luo hans ynggeste broder, 
hand gaff thett well i gieme. 

6.
"Thett theg thøgtte, skønne frw Søllffuer-laad 
war fremerst y fruer-skaare: 
thett woldder hand Gramen aff Axeluold, 
haffuer hinder y hiartett saa kier. 

7.
Hør thu, Orem hinn vngge! 
thu wogtte fuld well thit lyff! 
thett er ham Gramen aff Axell-wold, 
haffuer lockit din wene wyff." 

8.
Dett wor skønne frw Søllffuerlad, 
gick y sinn frwer-stoffue: 
ther fødde hun saa høffsk en sønn, 
saa lidit thuore hun thett loffue. 

9.
Thett war Orem hinn vnge, 
hand suøber seg hoffuet y skiend: 
saa gaar hand i hyffue-lofft 
for skønne frw Sølffuer-lad ind. 

10.
"Hør thu thett, skønne frw Sølffuerlad! 
och huad ieg sigger dieg: 
huor daa er din lidle sønn? 
lad hientte hanom ind till meg!" 

11.
"Eders yngeste sønn hand er saa lidell, 
hand er icke daage vden thry: 
saa menuett, Orem hin vnge! 
hand er saa lidenn att siee." 

12.
"Tthett hand wor icke thymer, 
och thiimer for-vden thry: 
saamett, skøne frw Sølffuer-lad! 
rett nu wel ieg hanom siee." 

13.
"Tha thager y nu min lidle sønn, 
suober
[1] I udg.: "suøber".
hanom y hermelyn!
 
berrer hanom saa y hyffue-lofft 
for sin ker fader ind!" 

14.
Saa baar thj thett lidle barnn 
vdj denn fruer-stoffue: 
allt saad Orem hinn vnge, 
hand
[2] I udg.: "hanom".
lieb saa mangt i hoffue.
 

15.
Forst
[3] I udg.: "Først".
skuode hand hans fenger saa smaa,
 
och saa hans øggen saa klaar: 
"Thett well ieg for sandingen sige, 
Gramen aff Axeluold er din faader!" 

16.
Thett suardde skønne frw Søllffuerlad, 
y sengenn som hun
[4] I udg.: "kun".
luo:
 
"Thett forbiude thend ouerste Gud, 
att thett skuld were saa! 

17.
Hør y thett, Orem hinn vnge! 
hui well y meg der-til thro? 
meg hielpe herre Gud saa sandelig, 
som ieg der alddrig tengte paa!" 

18.
Thett war Orem hind vnge, 
beder saadell ganger huid: 
"Ieg well ridde till Axellwold, 
Gramen til barsell att biude." 

19.
Thett war Orem hinnd vnge, 
hand kaam der ridden y gard: 
vd staar Gramen aff Axelluold, 
hand wor well suøbt y mordt. 

20.
"Wer well-komen, Orem hin vnge, 
wer well-komen hiem til mynn! 
huad helder welt thu haffue den brune mød 
helder dreke den klare winn?" 

21.
"Meg er icke om dinn brune mød, 
icke helder din klare win: 
ieg skall meg ett barsell giøre, 
och baarnet det er dinn." 

22.
Thett meltte Gramen aff Axelluold, 
hand bleff buod bleeg och rød: 
"Skall ieg nu berre ett riders-naffuen, 
hindis aarsag den skall ieg giøre. 

23.
Daa well ieg der-for enn gluuendis iiarn 
vdj min baare haand berre: 
thett ieg wed rett aldrig med høstru dinn, 
for-vden thogt och e<re>." 

24.
Saa lagde hand en gluuendis iiarn 
vdj sin baare heende: 
alt for dy bode vskyldig war, 
thett huerckenn suie eller brende. 

25.
Thett meltte Orem hind vnge, 
hand kaaste sin ganger omkring: 
"<Nu> well ieg saa gladdelig ridde 
hiem till huostru min." 

26.
Thett suarde Gramenn aff Axelluold, 
hand stuod y skaarlagen rød: 
"Saamett, Orem hind vnge! 
for hinder skyld skalt du dø. 

27.
Ieg well thett alldrig for-suere, 
ieg haffuer ioo din hostru [kier]: 
hun er ther møgitt for tugtig till, 
thett nogen skuld hind biud v-erre." 

28.
"Hør thu thett, Gramen aff Axelluold, 
och kerre stalbroder min! 
wilt du nu med meg ride 
thill chrestenn baarsell mine?" 

29.
"Ieg taker deg, Orem hind vngge! 
alt for din møgell møøe: 
ieg well west kome till barsell dinn, 
inddog du haffde meg icke boyett." 

30.
Thett war Gramenn aff Axelluold, 
hand beder leg saadell paa hest: 
"Ieg well meg till barsel ride, 
och Orem saa well ieg geste." 

31.
Mett vdj denn borrig-gard 
der axellet hand sinn skiend: 
saa gick hand y hyffue-lofft 
for Orem hind vng och ind. 

32.
Først hellsenett hand Orem hind [vnge], 
thett war vd-aff ett haad: 
saa helsener hand skønne frw Sølffuerlad, 
y sengenn som hun saad. 

33.
Hellsener hand Orem hin vnge 
vd-aff ett hiartens harum: 
saa helserner hand hans wene hustru, 
hand thog hind y sin arum. 

34.
Saa thog hand thett lidele barnn, 
hand minte thett for sin mund: 
"Vskyldig haffuer dinn modder for mine skyld 
hafft mangen sorrig-fuld stund." 

35.
Thi oed och druck den sumers-dag 
alt offuer den bredde bordt: 
alt saad Orem hinn vnge, 
hand thalde ret aldrig et ord. 

36.
Thett melltte Gramen aff Axelluold, 
hand wor saa wred y syende: 
"Huy sidder thu saa? Orem hinn vnge! 
hui gledder du icke gester dinne?" 

37.
Tthett suarde Gramenn
[5]+2: I udg.: "Orem hin vnge".
aff Axelluold,
 
hand bleff y kinder sa bleg: 
"Thu thi quer, Gramen aff Axelluold! 
ieg thaller slet inthett til theg." 

38.
Tthett suarde Gramen aff Axelluold, 
sinn ord kund hand well fiyøe: 
"Thett plieerr ingen danemand, 
paa en fattig vnger-suend att lyuffue." 

39.
Op sprang Gramen aff Axelluold, 
och hand sitt [suerd] vddrog: 
saa wuo hand Orem hin vnge 
alt offuer thett brede bord. 

40.
Nu legger Orem hin vnge 
paa giolden och riender blod: 
saa sare gred skønne frw Sølffuerlad, 
sin hender der hun sluo. 

41.
Thett suo Gramen aff Axelluold, 
thett giorde hanom y hiarthett wie: 
"Forgiffuer meg thett, skøne frw Sølffuerlad! 
hand forbrød seleff aff meg sin død." 

42.
Thett war Gramen aff Axelluold, 
klaper hinder wed huiden kiend: 
"Y greder icke, skønne frw Søllffuerlad! 
y bliffuer allerkereste min!" 

43.
Tthett war Ormens broder, 
hand thog sitt suerd y heende: 
saa løbb hand saa vredlig 
til skøne frw Sølffuerlads seng. 

44.
Saa wende hand thett dragne suerdt 
mod skønne frw Sølffuerlad: 
saa snartt suo hand thett, Gramen aff Axeluold, 
hand bleff der-ved icke glad. 

45.
Op sprang Gramen aff Axelluold, 
hand skød sitt suerd emellom: 
"Saamend wied, liden Offuj! 
thett skalt thu nu selffuer vndgield." 

46.
Tthett war Gramen aff Axelluold, 
hand huog hanom alt saa smaa, 
alt som di eggi-spaane, 
der vdj lunden laa. 

47.
Gramen hand giorde saa storr ett mord, 
hand sloff paa begi hende: 
siddenn førdde hand skønne frw Sølffuerlad 
till Axelluold och hiem. 

48.
Tthett giorde Gramen aff Axelluold, 
och Orem hans frende[r] till har<um>: 
saa loffuett hand skønne frw Sølffuerlad, 
hand lagde hiender y s<in> arum. 

49.
Frw Søllffuerlad ganger paa Axelluold, 
hun slider sølff-spende skuo: 
och loffuer hun Gramen aff Axelluold, 
denom buode til gledde och ruo. 
:: Stuor sorrig ber hand y hoffuen saa tuong for hinder. ::