Grevens Datter af Vendel

1.
Mynn moder gick tell kierke,
och suor hun der-opaa:
att ingen quinde kunde tuelling fødde,
for-vden hun mand y løndom mon loffue.
:: Ther ingenn mand skulde min sorig widde. ::
2.
Saa fuor hun seeg fraa kiercke hiem
buod skøtt och offuer-bratt:
saa bleff hun med dy tuellinger tho,
før thett aar om-gangendis war.
3.
Tthett wor icke vden manetter,
[icke] [manetter] for-vden V:
myn moder gick seg y burre,
hun fødde tho døtter saa wenne.
4.
Wy bleff fød y burre
blant fruer och høffsken mørr:
ther suøbte thi osz y silcke
och saa y skaarlagen rød.
5.
Mynn søster suobte ^[1] I udg.: "suøbte". hun i silcke
och meg y huiden bled:
hinder saa wilde hun elske,
men meg ret aldrig siee.
6.
Saa saarre daa gred thi stalltenn iumfruer,
ther meg til strandenn bar:
for-vden hun staltenn frw Ellens-borig,
och hun myn moder waar.
7.
Tthett wor min kerre moder,
hun tog meg y syn haand:
saa kaste hun meg saa ynckelig
vdj thett salte wand.
8.
Thend ienne bylle bar meg till land,
thend anden bar meg fraa:
men icke saa kunde ieg siuncke,
Guds nade war meg saa stor.
9.
Tther kaam løben saa wild en wlff, ^[2] Det kan mærkes, at wlff er Skriverens egen Rettelse fra hynd (jf. Sagnformen i A).
hun tog meg y syn mund:
saa bar hun meg saa løstelig
till syn vnger y grønen lund.
10.
Ther luo ieg y dage thuo,
hindis vnger wilde meg icke sie:
saa kaam der lebenn saa wild en hiend,
och hun gaff meg at dy.
11.
Fosterrett hun meg y uenter,
och fostrett hun meg y thre:
saa fostret hun meg saa lenge,
ieg kunde hinde følge dy. ^[3] forstaar udgiveren ikke.
12.
Ieg haffde icke andre kiortell,
for-vden den grøne liend;
ieg haffde icke andere foster-moder,
for-vden den wilde hiend.
13.
Ieg løb saa mangen wilde-sty
igienem denn mørke skuoff;
ieg suoff saa mangen sød søffuen
for inden den hiend hindis buo.
14.
Tther kaam riden en rider,
en rider alt saa ween:
hand skød ihiell myn foster-moder,
och giorde hand meg den mieen.
15.
Hand slog ihiell myn foster-moder,
och giorde hand meg denn wolld:
hand løffte meg paa sin ganger grra, ^[4] I udg.: "graa".
førde meg for inden synn skiold.
16.
Hand løffte meg paa syn ganger gra,
sluo offuer meg kabben blaa:
hand førde meg til syn egen gaard,
hand luod meg fostermoder faa.
17.
Saa fostertt hand meg y wenter,
och ind i thøser VII:
saa fosterit hand meg saa lenge,
ieg bleff hans egtte-brud.
18.
Tthend første natt, wy samell suoff,
och meg till mogen ^[5]+1: I udg.: "møgen quide". quie
daa kaam der fiender paa wort land,
dy wo [hanom] huosz myn sidde.
19.
Mynne frender gick denom y rad,
gaff meg mitt andit gifft:
kongen[s] søn aff Engelland,
hand heede her Engelbret.
20.
Saa war wy samell y wentter,
och well y wenter ny:
hand løffued med meg saa lenge,
ieg føde hanom søner syff.
21.
Sidenn kaam der fiender paa wort lanndt,
saa sterk war den v-fred:
thi slog ihiell myn edlig herre,
der-till myn søner VI.
22.
Tthi slog ihiell myn edlig herre,
och saa myn søner VI:
then syffuende thog dy aff landen med denom,
ieg suo hanom aldrig mere.
23.
Mynn frender gick denom samen y rad,
gaff meg myn tridi mand:
gaff dy meg en rider saa rig,
bold her Nelus sa hede hand.
24.
Der ieg bleff førtt vdj hans land,
dy fruer dy meg wel keende:
dy suor om den øffuerste Gud,
at her Nelus war myn frende.
25.
Fulde dy hanom for offuen by,
och stienet dy hanom ihiell:
ieg stuod saa ner, ieg suor ^[6] I udg.: "suo". der-paa,
meg thøkte, thett war vskeell.
26.
Mynn moder hun buode icke luntt der fraa,
for meg bar hun stor waande:
thett første ther hun thend thiden fro,
tha sualt hun y den harum.
:: Ther ingenn mand skulde myn sorrig wide. ::

Den ældste danske viseoverlevering