Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 28
Side: 37 v
Titel: Stolt Elins Hævn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 209 Aa IV 208-209
Kommentar: IV 210a + X 529b-530a
Generelle oplysninger: "Stolt Elin-versemålet" med kort 2. og 4. linie har fået sit navn af E.v.d. Recke efter denne vises eneste opskrift (Nogle Folkeviseredactioner, 1906). Recke anser det for opr. tolinjet og omsætter i Fornviser III nr. 163 visen i toliniede strofer. Senere er det oftest bukket under for alm. firliniet. Stolt Elin-strofer i og udenfor nærv. udgave er omtalt i Erik Dal: Nordisk folkeviseforskning siden 1800 (1956) s. 279ff.
Navnet Renneld, Renoldt (fornsvensk Ragnvald, vn. Rǫgnvaldr, mnt. Reynoldus) er alm. i Danmarks middelalder, men findes ikke i andre folkeviser.
1. | |
| Thett war bollde her Renneld, | |
| hand red seg vnder ø: | |
| hand fester her Bundis datter, | |
| saa wen enn mø. | |
| :: Hun sueg hanom y søffne. :: | |
2. | |
| Hand feste her Bundis datter, | |
| hand førde hind hiem: | |
| kongenn och wor erike-besp | |
| thi red med dem. | |
3. | |
| Och saa forde [1] I udg.: "førde". thi thend vnge brud | |
| y here Rienelds gaard: | |
| ther war icke thett røde guld | |
| for liegeren spardt. | |
4. | |
| Saa fulde dy den vnge brud | |
| y sallenn ind: | |
| for gick rider och suene, | |
| dy bar hindis skiend. | |
5. | |
| Och saa saatte dy den vnge brud | |
| paa brude-benk: | |
| frem gar rider och suene, | |
| dy baar hindis [2] I udg.: "hinder". skieenck. | |
6. | |
| Op stuod [3]+1: I udg.: "stuod". stuod staltenn Ellind, | |
| hun tog seg kanden y hand: | |
| saa gaar hun att skencke wyn, | |
| men dagen waand. | |
7. | |
| Saaa [4] I udg.: "Saa". gaar hun att skencke win, | |
| men dagen wand: | |
| saa wredlig tog hun søleff-kar | |
| aff brudens hand. [5] Recke påpeger, at aff brudens hand må være fejl for "al skænkerens hånd". Efter H. Grüner-Nielsen. | |
8. | |
| Saa skenckitt dy vd denn klarre winn, | |
| men suollen skiend: | |
| sildig om den afften fulde dy | |
| bruden til senge. | |
9. | |
| Saa fulde dy den vnge brud | |
| til brwde-husz: | |
| for gaar rider och suene, | |
| dy bar dy blasz. [6] I udg.: "blusz". [7] staar enten blasz eller blnsz. | |
10. | |
| Saa satte dy den vnge brud | |
| y brude-seng: | |
| op stuod bolde her Renoldt, | |
| hand duelde icke lenge. | |
11. | |
| Alle daa monne thett guode folck | |
| aff brude-husz gaa: | |
| for-vden stalten Ellind, | |
| stuod vnder thett silcke smaa. | |
12. | |
| Tthett melltte bolde her Renoldt, | |
| alt som hand luo: | |
| "Well y meg nu sigge, myn vnge brud, | |
| men wj [er] iene thuo. | |
13. | |
| I siger meg nu thett, min vnge brud, | |
| saa wen en wand: | |
| huor-lunde løster eder att suoffue | |
| huosz en troløsz mand? | |
14. | |
| Alle myn chrestelig tro, | |
| der Gud gaff meg, | |
| denn gaff ieg staltenn Ellind, | |
| førind ieg loffued deg." | |
15. | |
| "I-men y haffde saa høffsk en mord | |
| i garde huosz eder, | |
| huy red y daa till myn faders gard | |
| och bad om meg? | |
16. | |
| I-men y haffde saa høffske en mord | |
| y eders buo, | |
| huy red y da till min faders gard, | |
| gaff meg eders tro?" | |
17. | |
| "Ieg wilde icke med stalten Ellind løffue | |
| det sleffred-lyff: | |
| for-dy loffuet ieg eder, iumfrw Daamorr, [8] Recke påpeger, at brudens navn Dagmar her og i 18,1 er utænkeligt og disse strofer i det hele forfalskede. Efter H. Grüner-Nielsen. | |
| till myn egtte-wyff." | |
18. | |
| Dett suarid iumfru Daamor | |
| saa dydellig: | |
| "Saa well matte stalten Ellind | |
| haffd werit eders lig." | |
19. | |
| Icke weste bolde her Reneldt anditt, | |
| ind dy war enne tho: | |
| stallt Ellind hun stuod y brude-husz, | |
| hun liuder der-paa. | |
20. | |
| Tthett wor i thend første søffuen, | |
| her Renoldt feck: | |
| thett wor stalten Ellend, | |
| til brudseng gick. | |
21. | |
| Hun drog vd forgyldene knyff | |
| aff erme rød: | |
| hun slog till herre Renoldt, | |
| thett hand bleff død. | |
22. | |
| Op daa wognet den vnge brud, | |
| och wegnet [9] dvs. væned, er maaske en uforsætlig Skrivemaade, fremkaldt ved det lige forudgaaende wognet. hun seg: | |
| "Ieg beder theg for thend øffuerste Gud, | |
| du sla icke meg!" | |
23. | |
| "Haffde thett icke walditt denn guode ord, | |
| thu suaridt for meg: | |
| thend same død, her Renoldt feck, | |
| haffde ieg actitz [10] I udg.: "actit". deg. | |
24. | |
| Sett du nu op dyn guld-krone | |
| och din røde guld-baan! | |
| sa sandelig kamst du iumfru guod | |
| fraa Renaldts haand. | |
25. | |
| Skøndtt deg nu till dyn fader hiem | |
| och ber guld saa rød! | |
| thu komer wedst aff her Renoldts gard | |
| saa wen en møø." | |
| :: Hun sueg hanom y søffuene. :: |