Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 26
Side: 35 v
Titel: Kong Apollon af Tyre
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 88 A II 466-467
Kommentar: II 469a


1.
Kieserenn haffuer en datter 
kierst offuer allt sytt rige: 
den er icke y all warden till, 
der hand lader werre hindis ligge. 
:: For en alt med dy wenest. ::

2.
Der er och ingen y warden till, 
der hindis hoff legger paa: 
for-vdenn hanom kong her Apolonn, 
hun maa hanom icke faa. 

3.
Tthett war kieserens datter, 
hun lader dy løne-breff skriffue: 
saa sender hun denom till Niapoles, 
kong her Apolon at giffue. 

4.
Tthett melltte kong her Apolon, 
der hand dy brøffue suo: 
"Thett giffue Gud-fader y Hemerrig, 
att [ieg] thend iumfru mott
[1] maaske: mat.
faa!"
 

5.
Kong Apolonn lader syn skib vdred, 
for hand willd segle offuer haff: 
kieserenn lader thett wieer forgiør, 
hand wilde denom siunke y quaa. 

6.
Alle thaa sanck thi kongens mend 
neder for striden strøm: 
for-vdenn allenne kong her Apolonn, 
hand suam til breden stieenn. 

7.
Hand saad der y dage, 
och hand suod der y firre: 
hand haffde icke andit at ruo seeg weed, 
saa legte hand paa syn lier. 

8.
Hand haffde icke andit att ruo seeg weed, 
saa legte hand paa syn lier: 
ther kaam fesker y haffuet vd, 
dy fesket med derris glib. 

9.
"Wy haffuer her fesket y atten aar, 
och buode y mørck och liusz: 
nu er her komen en haffue-trold, 
hand well wor fesk bort-kysz." 

10.
"Ieg er ingen haffue-trold, 
ieg haffuer staait saa haard en waan: 
ieg er en fattig skibbrøden mand, 
Gud sende meg well til land!" 

11.
"Er thu theg en chrestenn mand, 
kandt thu paa Iesus kald: 
du kald paa Iesus Maria sønn, 
som døden thold for osz alle!" 

12.
Hand ragtte op sinn hyggere hand, 
well giorde hand korsz for seg: 
"Hielp meg nu, Iesu Maria søn, 
som døden haffuer thold for meg!" 

13.
"Wellt thu nu med osz feske, 
och welt du hosz osz werre: 
tha giffuer wy theg wor øuerste kiortell, 
der-med skalt du deg nerre." 

14.
Der dy kaam till laande, 
dy skiffte derris fieske med erre: 
saa fenge dy kong her Apolon 
deris fesker-gaarnn att berre. 

15.
Kong Apolonn bar dy fesker-gaarn, 
hand ganger at gaden frem: 
ther møder hanom kieeserens datter, 
saa giørlig daa kende hun ham. 

16.
"Longtt beder sømer eder, kong Apolon, 
en kron aff guld saa rød: 
ind ethter sømer j Spirre 
dy fesker-gaarn att berre." 

17.
"Tthirr y quer, myn stallte iumfru! 
sigger i icke saa: 
fremer thett eters fader, 
hand lader osz bode forrade. 

18.
Sigger thett
[2]+1: I udg.: "meg".
meg thett, mynn skønne iumfru,
 
y sigger meg thett forsant: 
om y well fraa eder fader draffue 
och røme med meg aff lande?" 

19.
"Ieg siger eder, kong her Apolonn, 
alt paa myn chrestelig sand: 
thett y er kerrest y myn hoff 
for nogen wardsens mand." 

20.
"Daa loffuer ieg eder, min stalte iumfru, 
ieg well eder et
[3] I udg.: "ret".
aldrig suige:
 
thett ord skall y at nyde, 
om meg maa windis liff." 

21.
Om dagenn bar hand den feesker-gaarnn, 
thett luod hand seg icke forthryde: 
om natten lagd hand der wiend opaa, 
den stercke murr at brydde. 

22.
Hand gick sieg for den hyffue warnn, 
den sterke murr at brydde: 
iumfruen stander inden hyffueloffts-dør, 
saa giørlig hun thett hørdde. 

23.
Tthett wor kieserens datter, 
hun suøber seg hoffuet y skieend: 
saa gaar hun till denn hyffue warn, 
som hun agthett denn harre at finde. 

24.
Tthett giorde och thend stalte iumfru, 
hun luod hanom guod-willig nydde: 
hun thog sinn kerrest weed syn hand, 
saa genge dy buode af Spire. 

25.
Thak haffue kong her Apolonn, 
hand haffde den iumfrw kierr: 
nu ber hun guld-kronn y Ny-apeles, 
en droning maa hun well werre. 
:: For enn med dy aler-weenst. ::