Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 25
Side: 34 r
Titel: Marsk Stigs Døttre
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 146 A III 392-394
Kommentar: III 403a
1. | |
| Kongen vd-aff Kollenn | |
| :: Op, ross och eddelige blome! :: | |
| hanns døtter bleff buode bort-stallenn. | |
| :: Dy tiude well, huedden dy wor komen. :: | |
2. | |
| Denn eldste hun thog den øngeste wed hand: | |
| saa ganger dy denom y kong Seeffred hans land. | |
3. | |
| Kongen hand ganger tiell boregeled: | |
| thuo høffske iunfruer saa stander der-weed. | |
4. | |
| "Sigger meg, huad iumfruer thett y mone nu were, | |
| men ieg [1] I udg.: "y". stander eder saa ienne here?" | |
5. | |
| "Wy erre kongens døtter vd-aff Kollenn: | |
| saa vngee bleff wy osz bortt-staallenn." | |
6. | |
| "Tthaa skynder eder snarlig vd-aff min gard! | |
| eders faader haffuer wieett min kerre muorbro[r]." | |
7. | |
| Tthend eldste hun thog den yngeste wed hand: | |
| saa sørgendis ginnge dy aff kong Siefredd hans land. | |
8. | |
| Thi ginge denom bortt, dy lide stuor wande: | |
| sydenn kaam dy vdj kong Daffued hans land. | |
9. | |
| Kongenn hand kaam fraa afftens-sang: | |
| thu iumfruer dy ganger hanom om [2] vistnok Fejl for: ud. igenn. | |
10. | |
| "Wer well-komenn, kongenn, y skaarlagenn rød! | |
| well y thage tho iumfruer vdj eders brød?" | |
11. | |
| "Kand y daa brøge, och kand y bage? | |
| eller huad for giarning daa kand y mage?" | |
12. | |
| "Wy kand huerkind bryge eller bage: | |
| enn wøff wd-aff sylcke kand wy well mage. | |
13. | |
| Wy kand huerkenn bryge eller thuo: | |
| men thett rødde guld kand wy well snaa. | |
14. | |
| Tthett røde guld kand wy well wøffue vdi røøer: | |
| saa well som eders droning med alle hindis mør." | |
15. | |
| Kongenn hand luod sette dy iumfruer till bord: | |
| hand bad rider och suene skulde wyde denom ord. | |
16. | |
| Droning Ellind hun ganger till kiste: | |
| hun thager vd røde guld med leste. | |
17. | |
| Hun thager vd thett silcke buode brun och blaa: | |
| thett meste røde guld, thett hun kunde faa. | |
18. | |
| Droningenn hun ganger till afftens-sang: | |
| dy iumfruer lagde op den wøff saa lang. | |
19. | |
| Thend elste hun wøffuen thrende: | |
| denn yngeste hun wøffuet den vd til ende. | |
20. | |
| Saa wøffued hun y thett første: | |
| att thi waar buode tho søster. | |
21. | |
| Saa wøffuet hun y begge lester: | |
| hun satte der bod Marre och Chrest. | |
22. | |
| Och saa wøffued hun weed ende: | |
| derris styffmoder hun dennom forsende. | |
23. | |
| Droning Ellind hun kaam fraa afftens-saang: | |
| thi iumfrue[r] feldit denn wøff saa lang. | |
24. | |
| Denn eldste søster skaar wøffuen neder: | |
| denn yngeste brede den for droningens bieen. | |
25. | |
| Droningen thog wøffuen och suo der-paa: | |
| "Ch[r]este daa segnne dynn finger saa smaa! | |
26. | |
| Tthett skalt du nu haffue till wøffue-løn: | |
| iuncker her Knud, myn yngeste sønn." | |
27. | |
| "Iunker her Knud well ieg icke haffue: | |
| ieg bedder alt om en anden gaffue. | |
28. | |
| Enn lidenn bønn well ieg eder bede: | |
| myn nadige frwe, well y meg denn widde? | |
29. | |
| Wy well icke andit aff edder begerre, | |
| ind y lader oss førre hiem til wor fernne." | |
30. | |
| Droningenn taaller till rider V: | |
| "Y skall førre dy møer till Kollenn hiem!" | |
31. | |
| Droningenn fulde selleff dy iumfruer till strande: | |
| guld thett skenner offuer hindis huide hand. | |
32. | |
| Tthi iumfruer luod styrre deris skib fraa land: | |
| droning hun bad Gud, att dy matte søncke till grund. | |
33. | |
| Enn sancti Hans dag lagde dy vd fraa land: | |
| dy kaam icke for iiulle-afftenn for derris faders land. | |
34. | |
| Thi kaaste derris aaker paa huiden saand: | |
| selliff [thrend] dy iumfruer der først y land. | |
35. | |
| Der dy kaam denom till sttete, | |
| saa høge war dy ligbarer, denom møtte. | |
36. | |
| "Huem er osz dese ligge, | |
| dett osz møder nu her, saa rige?" | |
37. | |
| "Tthett er hanom kongenn aff Kollenn: | |
| hans døtter dy bleff saa smaa bortt-stallenn." | |
38. | |
| "Er thett nu kongen aff Kollen, | |
| daa er wy hans dotter, [3] I udg.: "døtter". som wor staallenn." | |
39. | |
| Saa sorrigfuld daa axller dy skaarlagen-skend: | |
| sidenn fulde dy ligge y kerrkenn och ind. | |
40. | |
| Dy saatte dett lig vdj allter-giold: | |
| dy prester dy sange dy lige-wiser XII. | |
41. | |
| Dy prester dy sange dy lige-wiser XII: | |
| dy iumfruer dy offrett thett røde guld. | |
42. | |
| Der dy ogg denom fraa kerken och hiem, | |
| kong Daued hans søner saa mødder denom. | |
43. | |
| Dy haarer red till den hengendis karum: | |
| dy thog dy stalt iumfruer vdj derres arum. | |
44. | |
| Sidenn spord dy att dy høffske lili-wand: | |
| "Forloffuer osz att bliffue y eders faders land!" | |
45. | |
| "Daa føllger y osz til slotten och hiem! | |
| ther well wy eder wydde ansuar igenn." | |
46. | |
| Mett y gaarden der axlet dy skiend: | |
| saa gaar dy y lofft for dy iumfruer ind. | |
47. | |
| Dy harer dy ind aff dørren thrend: | |
| saa heederlig stuod dy iumfruer denom op igen. | |
48. | |
| "I sigger osz thett, y iumfruer guod: | |
| om y well eder tho brøder thro-loffue?" | |
49. | |
| Frem daa gick dy iumfruer tho: | |
| dy gaff kong Daued hans søner derris thro. | |
50. | |
| Denn elldste bleff droning y Kolenn: | |
| :: Op, roszen och edlig blome! :: | |
| denn yngeste rader offuer kong Daued hans land. | |
| :: Dy tiud well, huem [4] I udg.: "huenn". dy waar komenn. :: |