Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 25
Side: 34 r
Titel: Marsk Stigs Døttre
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 146 A III 392-394
Kommentar: III 403a
1. | |
Kongen vd-aff Kollenn | |
:: Op, ross och eddelige blome! :: | |
hanns døtter bleff buode bort-stallenn. | |
:: Dy tiude well, huedden dy wor komen. :: | |
2. | |
Denn eldste hun thog den øngeste wed hand: | |
saa ganger dy denom y kong Seeffred hans land. | |
3. | |
Kongen hand ganger tiell boregeled: | |
thuo høffske iunfruer saa stander der-weed. | |
4. | |
"Sigger meg, huad iumfruer thett y mone nu were, | |
men ieg [1] I udg.: "y". stander eder saa ienne here?" | |
5. | |
"Wy erre kongens døtter vd-aff Kollenn: | |
saa vngee bleff wy osz bortt-staallenn." | |
6. | |
"Tthaa skynder eder snarlig vd-aff min gard! | |
eders faader haffuer wieett min kerre muorbro[r]." | |
7. | |
Tthend eldste hun thog den yngeste wed hand: | |
saa sørgendis ginnge dy aff kong Siefredd hans land. | |
8. | |
Thi ginge denom bortt, dy lide stuor wande: | |
sydenn kaam dy vdj kong Daffued hans land. | |
9. | |
Kongenn hand kaam fraa afftens-sang: | |
thu iumfruer dy ganger hanom om [2] vistnok Fejl for: ud. igenn. | |
10. | |
"Wer well-komenn, kongenn, y skaarlagenn rød! | |
well y thage tho iumfruer vdj eders brød?" | |
11. | |
"Kand y daa brøge, och kand y bage? | |
eller huad for giarning daa kand y mage?" | |
12. | |
"Wy kand huerkind bryge eller bage: | |
enn wøff wd-aff sylcke kand wy well mage. | |
13. | |
Wy kand huerkenn bryge eller thuo: | |
men thett rødde guld kand wy well snaa. | |
14. | |
Tthett røde guld kand wy well wøffue vdi røøer: | |
saa well som eders droning med alle hindis mør." | |
15. | |
Kongenn hand luod sette dy iumfruer till bord: | |
hand bad rider och suene skulde wyde denom ord. | |
16. | |
Droning Ellind hun ganger till kiste: | |
hun thager vd røde guld med leste. | |
17. | |
Hun thager vd thett silcke buode brun och blaa: | |
thett meste røde guld, thett hun kunde faa. | |
18. | |
Droningenn hun ganger till afftens-sang: | |
dy iumfruer lagde op den wøff saa lang. | |
19. | |
Thend elste hun wøffuen thrende: | |
denn yngeste hun wøffuet den vd til ende. | |
20. | |
Saa wøffued hun y thett første: | |
att thi waar buode tho søster. | |
21. | |
Saa wøffuet hun y begge lester: | |
hun satte der bod Marre och Chrest. | |
22. | |
Och saa wøffued hun weed ende: | |
derris styffmoder hun dennom forsende. | |
23. | |
Droning Ellind hun kaam fraa afftens-saang: | |
thi iumfrue[r] feldit denn wøff saa lang. | |
24. | |
Denn eldste søster skaar wøffuen neder: | |
denn yngeste brede den for droningens bieen. | |
25. | |
Droningen thog wøffuen och suo der-paa: | |
"Ch[r]este daa segnne dynn finger saa smaa! | |
26. | |
Tthett skalt du nu haffue till wøffue-løn: | |
iuncker her Knud, myn yngeste sønn." | |
27. | |
"Iunker her Knud well ieg icke haffue: | |
ieg bedder alt om en anden gaffue. | |
28. | |
Enn lidenn bønn well ieg eder bede: | |
myn nadige frwe, well y meg denn widde? | |
29. | |
Wy well icke andit aff edder begerre, | |
ind y lader oss førre hiem til wor fernne." | |
30. | |
Droningenn taaller till rider V: | |
"Y skall førre dy møer till Kollenn hiem!" | |
31. | |
Droningenn fulde selleff dy iumfruer till strande: | |
guld thett skenner offuer hindis huide hand. | |
32. | |
Tthi iumfruer luod styrre deris skib fraa land: | |
droning hun bad Gud, att dy matte søncke till grund. | |
33. | |
Enn sancti Hans dag lagde dy vd fraa land: | |
dy kaam icke for iiulle-afftenn for derris faders land. | |
34. | |
Thi kaaste derris aaker paa huiden saand: | |
selliff [thrend] dy iumfruer der først y land. | |
35. | |
Der dy kaam denom till sttete, | |
saa høge war dy ligbarer, denom møtte. | |
36. | |
"Huem er osz dese ligge, | |
dett osz møder nu her, saa rige?" | |
37. | |
"Tthett er hanom kongenn aff Kollenn: | |
hans døtter dy bleff saa smaa bortt-stallenn." | |
38. | |
"Er thett nu kongen aff Kollen, | |
daa er wy hans dotter, [3] I udg.: "døtter". som wor staallenn." | |
39. | |
Saa sorrigfuld daa axller dy skaarlagen-skend: | |
sidenn fulde dy ligge y kerrkenn och ind. | |
40. | |
Dy saatte dett lig vdj allter-giold: | |
dy prester dy sange dy lige-wiser XII. | |
41. | |
Dy prester dy sange dy lige-wiser XII: | |
dy iumfruer dy offrett thett røde guld. | |
42. | |
Der dy ogg denom fraa kerken och hiem, | |
kong Daued hans søner saa mødder denom. | |
43. | |
Dy haarer red till den hengendis karum: | |
dy thog dy stalt iumfruer vdj derres arum. | |
44. | |
Sidenn spord dy att dy høffske lili-wand: | |
"Forloffuer osz att bliffue y eders faders land!" | |
45. | |
"Daa føllger y osz til slotten och hiem! | |
ther well wy eder wydde ansuar igenn." | |
46. | |
Mett y gaarden der axlet dy skiend: | |
saa gaar dy y lofft for dy iumfruer ind. | |
47. | |
Dy harer dy ind aff dørren thrend: | |
saa heederlig stuod dy iumfruer denom op igen. | |
48. | |
"I sigger osz thett, y iumfruer guod: | |
om y well eder tho brøder thro-loffue?" | |
49. | |
Frem daa gick dy iumfruer tho: | |
dy gaff kong Daued hans søner derris thro. | |
50. | |
Denn elldste bleff droning y Kolenn: | |
:: Op, roszen och edlig blome! :: | |
denn yngeste rader offuer kong Daued hans land. | |
:: Dy tiud well, huem [4] I udg.: "huenn". dy waar komenn. :: |