Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 25
Side: 34 r
Titel: Marsk Stigs Døttre
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 146 A III 392-394
Kommentar: III 403a


1.
Kongen vd-aff Kollenn 
:: Op, ross och eddelige blome! ::
hanns døtter bleff buode bort-stallenn. 
:: Dy tiude well, huedden dy wor komen. ::

2.
Denn eldste hun thog den øngeste wed hand: 
saa ganger dy denom y kong Seeffred hans land. 

3.
Kongen hand ganger tiell boregeled: 
thuo høffske iunfruer saa stander der-weed. 

4.
"Sigger meg, huad iumfruer thett y mone nu were, 
men ieg
[1] I udg.: "y".
stander eder saa ienne here?"
 

5.
"Wy erre kongens døtter vd-aff Kollenn: 
saa vngee bleff wy osz bortt-staallenn." 

6.
"Tthaa skynder eder snarlig vd-aff min gard! 
eders faader haffuer wieett min kerre muorbro[r]." 

7.
Tthend eldste hun thog den yngeste wed hand: 
saa sørgendis ginnge dy aff kong Siefredd hans land. 

8.
Thi ginge denom bortt, dy lide stuor wande: 
sydenn kaam dy vdj kong Daffued hans land. 

9.
Kongenn hand kaam fraa afftens-sang: 
thu iumfruer dy ganger hanom om
[2] vistnok Fejl for: ud.
igenn.
 

10.
"Wer well-komenn, kongenn, y skaarlagenn rød! 
well y thage tho iumfruer vdj eders brød?" 

11.
"Kand y daa brøge, och kand y bage? 
eller huad for giarning daa kand y mage?" 

12.
"Wy kand huerkind bryge eller bage: 
enn wøff wd-aff sylcke kand wy well mage. 

13.
Wy kand huerkenn bryge eller thuo: 
men thett rødde guld kand wy well snaa. 

14.
Tthett røde guld kand wy well wøffue vdi røøer: 
saa well som eders droning med alle hindis mør." 

15.
Kongenn hand luod sette dy iumfruer till bord: 
hand bad rider och suene skulde wyde denom ord. 

16.
Droning Ellind hun ganger till kiste: 
hun thager vd røde guld med leste. 

17.
Hun thager vd thett silcke buode brun och blaa: 
thett meste røde guld, thett hun kunde faa. 

18.
Droningenn hun ganger till afftens-sang: 
dy iumfruer lagde op den wøff saa lang. 

19.
Thend elste hun wøffuen thrende: 
denn yngeste hun wøffuet den vd til ende. 

20.
Saa wøffued hun y thett første: 
att thi waar buode tho søster. 

21.
Saa wøffuet hun y begge lester: 
hun satte der bod Marre och Chrest. 

22.
Och saa wøffued hun weed ende: 
derris styffmoder hun dennom forsende. 

23.
Droning Ellind hun kaam fraa afftens-saang: 
thi iumfrue[r] feldit denn wøff saa lang. 

24.
Denn eldste søster skaar wøffuen neder: 
denn yngeste brede den for droningens bieen. 

25.
Droningen thog wøffuen och suo der-paa: 
"Ch[r]este daa segnne dynn finger saa smaa! 

26.
Tthett skalt du nu haffue till wøffue-løn: 
iuncker her Knud, myn yngeste sønn." 

27.
"Iunker her Knud well ieg icke haffue: 
ieg bedder alt om en anden gaffue. 

28.
Enn lidenn bønn well ieg eder bede: 
myn nadige frwe, well y meg denn widde? 

29.
Wy well icke andit aff edder begerre, 
ind y lader oss førre hiem til wor fernne." 

30.
Droningenn taaller till rider V: 
"Y skall førre dy møer till Kollenn hiem!" 

31.
Droningenn fulde selleff dy iumfruer till strande: 
guld thett skenner offuer hindis huide hand. 

32.
Tthi iumfruer luod styrre deris skib fraa land: 
droning hun bad Gud, att dy matte søncke till grund. 

33.
Enn sancti Hans dag lagde dy vd fraa land: 
dy kaam icke for iiulle-afftenn for derris faders land. 

34.
Thi kaaste derris aaker paa huiden saand: 
selliff [thrend] dy iumfruer der først y land. 

35.
Der dy kaam denom till sttete, 
saa høge war dy ligbarer, denom møtte. 

36.
"Huem er osz dese ligge, 
dett osz møder nu her, saa rige?" 

37.
"Tthett er hanom kongenn aff Kollenn: 
hans døtter dy bleff saa smaa bortt-stallenn." 

38.
"Er thett nu kongen aff Kollen, 
daa er wy hans dotter,
[3] I udg.: "døtter".
som wor staallenn."
 

39.
Saa sorrigfuld daa axller dy skaarlagen-skend: 
sidenn fulde dy ligge y kerrkenn och ind. 

40.
Dy saatte dett lig vdj allter-giold: 
dy prester dy sange dy lige-wiser XII. 

41.
Dy prester dy sange dy lige-wiser XII: 
dy iumfruer dy offrett thett røde guld. 

42.
Der dy ogg denom fraa kerken och hiem, 
kong Daued hans søner saa mødder denom. 

43.
Dy haarer red till den hengendis karum: 
dy thog dy stalt iumfruer vdj derres arum. 

44.
Sidenn spord dy att dy høffske lili-wand: 
"Forloffuer osz att bliffue y eders faders land!" 

45.
"Daa føllger y osz til slotten och hiem! 
ther well wy eder wydde ansuar igenn." 

46.
Mett y gaarden der axlet dy skiend: 
saa gaar dy y lofft for dy iumfruer ind. 

47.
Dy harer dy ind aff dørren thrend: 
saa heederlig stuod dy iumfruer denom op igen. 

48.
"I sigger osz thett, y iumfruer guod: 
om y well eder tho brøder thro-loffue?" 

49.
Frem daa gick dy iumfruer tho: 
dy gaff kong Daued hans søner derris thro. 

50.
Denn elldste bleff droning y Kolenn: 
:: Op, roszen och edlig blome! ::
denn yngeste rader offuer kong Daued hans land. 
:: Dy tiud well, huem
[4] I udg.: "huenn".
dy waar komenn. ::