Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 24
Side: 31 r
Titel: Nilus og Mettelille
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 483 H VIII 406-409
Kommentar: VIII 411b
Generelle oplysninger: V. 30 staar i Hskr. efter V. 33.
1. | |
| Dett war saa høffsk en eddeling, | |
| suenden aff Ve-Viinderfeeld; [1] I udg.: "Viinderfeeld". [2] Hdskr.: Ve- | Viinderfeeld. | |
| Rosenn-wand heede den spedel klar, | |
| hand vnte aff hiartet saa well. | |
| :: Denn weneste lili, den klaarre, der ligger myn houff paa. :: | |
2. | |
| Her Aadell-kiend untte denn iumfru saa well, | |
| syn første thett hand hind keende; | |
| thett kaam saa lidit vdi hans hoff, | |
| hun skulde kome hanom fraa hende. | |
3. | |
| Her Aadellkiend spurde iumfru Rosennwand: | |
| "Och weell y worre myn kerre, | |
| alle dy dage, ieg leffue maa, | |
| ieg well eder buode elske [och] erre." | |
4. | |
| "Well y daa spørge myn moder der-att, | |
| och flerre aff myn frender till rad, | |
| saa gierne well ieg eder min thro giffue, | |
| och heeldst om dy meg bad." | |
5. | |
| Denn rider hand spurde hindis moder att, | |
| och flerre aff hindis frender till rad; | |
| thi suord om den øuerste Gud, | |
| hand skuld hinder alldrig faa. | |
6. | |
| Saa gaff dy hinder en anden mand, | |
| hand buode seg udde wed aae; | |
| saa saare gred iumfru Rosen-wand, | |
| thett wor imod hindis iaa. | |
7. | |
| Her Aadell-kind feeck sorig y hiarthett, | |
| hand thuorde seg for ingen mand kierre; | |
| saa drog hand y fremede land, | |
| hand tog seg thieneste derre. | |
8. | |
| Hand drog saa luntt y fremede land, | |
| hand thog seg thieneste derre; | |
| den sorrig hun daglig hans hiarte thuang, | |
| hand war skielld fraa syn hiartens-kerre. | |
9. | |
| Thi haffde hanom der alle y hiartet kier, | |
| miest møøer och høffuesken quinde; | |
| fru Rosen-wand war saa iddelig y hans huoff, | |
| hun gickis hanom aldrig aff siendde. | |
10. | |
| Saa hiartelig sørget och den wene wyff, | |
| saa lønlig wed seeg ienne; | |
| her Adellkiend war saa idelig y hyndiis [3] I udg.: "hyndis". [4] (?) af Skriveren rettet fra hans. hoff, | |
| hun wylde hanom rett aldrig forgleme. | |
11. | |
| Saa thientte hand der y wientter, | |
| saa thiente hand der y thuo; | |
| hand haffde saa mangen sorig-fuld dag | |
| alt for sin høggeste ruo. | |
12. | |
| Hand haffde saa mangen sorig-fuld dag, | |
| hand weste seeg icke buod; | |
| thett wor den første glede, hand feck, | |
| hand synn kerrest encke frue. | |
13. | |
| Thett wor den første glede, hand feck, | |
| hand fru Rosen-wand encke frue: | |
| "Suene, y saadeller heste! | |
| meg løster nu y Danmarck att buo." | |
14. | |
| Her Aadellkiend kaam hiem aff fremede land, | |
| red y syn søsters gaard; | |
| vde stuod hans kerre søster, | |
| hun waar wel suøbtt y mord. | |
15. | |
| "Wer well-komen, herre Aadell-kiend, | |
| aler-kereste brodder myn; | |
| huor haffuer theg lid saa lenge | |
| aff farne-landde dynn?" | |
16. | |
| "Ieg haffuer saa lenge aff landet weritt, | |
| den tid er worden meg lang; | |
| stuor sorig haffuer ieg y hiarthett borit | |
| for fru Rosenn-wand." | |
17. | |
| "Loffuett werre Gud-fader y hemerrig, | |
| thett thu est komen hiem! | |
| du fanger well skøne fru Rosen-wand, | |
| hun bidder deg encke ennd." | |
18. | |
| Tthett suaridt herre Adell-kiend, | |
| hand bleff y hiarthett saa glad: | |
| "Thett giffue Gud-faader y hiemerrig, | |
| at ieg matte løffue den dag! | |
19. | |
| Ieg beder deg, min kerre søster, | |
| du kiender meg guode raad; | |
| hun er den ieneste, min hiarte thuinge[r], | |
| ieg haffuer saa lenge efter thraatt." | |
20. | |
| "Du rid deg saa glad y dyn keristis gaard, | |
| du førre dit gyldene sperd y haand; | |
| ieg siger theg thett saa sandelig, | |
| du wiender den lilli-wand." | |
21. | |
| Tthett melltte herre Aadell-kiend, | |
| hand kaste syn ganger om-kreng: | |
| "Nu well ieg saa gladellig | |
| rid till alerkereste myn." | |
22. | |
| Tthett wor herre Aadell-kiend, | |
| hand thaaller till suene saa thrøst: | |
| "Wy well ride oss op att land, | |
| saa ung en encke att geste." | |
23. | |
| Saa glad rider herre Adelkiend | |
| udi denn fruis gaard; | |
| ude stander stalten fru Rosen-wand, | |
| suøbt wor hand [5] I udg.: "hun". y mored. | |
24. | |
| "Her stander y, stalltten fru Rosen-wand, | |
| y er well suøbtt y skiend; | |
| well y nu laane meg huss y natt | |
| och bliffue aller-kereste myn? | |
25. | |
| Her stander i, stallttenn fru Rosen-wand, | |
| myn kerest under ø; | |
| well y meg nu encke luoffue, | |
| men ieg matte icke faa eder møø?" | |
26. | |
| Lenge stuod stalltten fru Rosen-wand, | |
| och thencktte hun wed seg: | |
| "Rad nu Gud-fader y hemerrig, | |
| huad ansuar ieg skall giffue deg! | |
27. | |
| Her Aadell-kiend, y rider op at land | |
| och fester saa wenen møø; | |
| huy skulde y eder en encke loffue, | |
| men y matte icke faa meg møø? | |
28. | |
| Ieg bedder edder, herre Adell-kiend, | |
| staar fraa eders ganger graa; [6]L. 2-4: med yngre Haand er rettet til gode hest (∼ gest, idet y gaard er udstreget). | |
| y skall haffue her hieme | |
| och aldrig at were her gest y gaard." | |
29. | |
| Her Aadell-kiend till fru Rosen-wand suo | |
| med liuse øgen och klaare: | |
| "Saa men wed, skøne fru Rosen-wand, | |
| halbedere kunde y meg suare." | |
30. | |
| Melltte thett skønne fru Rosen-wand, | |
| hun wilde hanom ind wyder prøffue: | |
| "Y skal eder feste saa høffsken iumfru, | |
| ieg ønsker eder med glede att løffue." | |
31. | |
| "Saa gerne well ieg eder nu encke loffue, | |
| som ieg wilde eder iumfru haffue; | |
| den iumfru løffuer icke y al werden til, | |
| thett ieg wild [7] over Linjen, men med Skriverens egen Haand. for eder thage. | |
32. | |
| Denn iumfru løffuer icke y al werden til, | |
| thett ieg wild for eder thag; | |
| thett meg ind wor kieserens datter y buod, | |
| ieg wild hind aldrig haffue." | |
33. | |
| Tha meltte skønne fru Rosen-wand, | |
| hun lenger icke dølle kunde: | |
| "Nu angerer meg icke, thett er XV aar, | |
| siden ieg eder først aff myt hiarte wel unte." | |
34. | |
| Hand thog hinder saa lestelig y syn arum, | |
| hand miendit hindis mund saa rød: | |
| "Y skall anten bliffue min, | |
| helder ieg skall for eder skyld døø!" | |
35. | |
| "Daa sigger ieg eder, her Aadellkiend, | |
| alt paa min chrestelig sand: | |
| y XV winter haffuer ieg eder well vnt | |
| for nogenn wardsens mand. | |
36. | |
| Well y indnu spørge myn moder att, | |
| och flere aff myn frender till rad, | |
| saa gerne well ieg eder myn thro giffue, | |
| men heldst om dy meg baad." | |
37. | |
| "Hør y thett, skønne fru Rosen-wand, | |
| y thencker der inthett paa; | |
| men kand ieg eder saa willig giøre, | |
| thett y well selleff sigge meg iaa?" | |
38. | |
| Suaritt den skøne fru Rosen-wand, | |
| hun suarit den herre saa: | |
| "Alt thett, min moder hun der-til giør, | |
| thett er alt-samen mitt iaa." | |
39. | |
| Tthett melltte skønne fru Rosenn-wand, | |
| hun fulde syn kerist till hest: | |
| "Harre Gud-fader y hemerig | |
| daa giffuer eder ansuar best!" | |
40. | |
| Fru Rosenn-wand till her Aadel-kiend suo, | |
| hindis øgen war liuse och klaare: | |
| "Harre Gud-fader y hiemerrig | |
| da giffue eder guode ansuar!" | |
41. | |
| Først spuorde hand hindis moder att, | |
| och saa hindis brøder thriee; | |
| thi suor om den øuerste Gud, | |
| thett skulde ret aldrig skie. | |
42. | |
| Thett suaridt hindis kerre moder, | |
| hun waar en frue saa hardt: | |
| "Y thør thett icke tencke, her Adell-kiennd, | |
| y maa hinder icke faa." | |
43. | |
| Lenge stuod herre Adell-kiend, | |
| hand kunde icke suare et ord; | |
| thi kinder, som føre wor røde, | |
| di bleff bleege och suorte som iord. | |
44. | |
| Tthett suaridtt herre Adell-kend, [8] I udg.: "Adell-kiend". | |
| ud-aff rett hiartens harum: | |
| "Tha skall thett nu alldrig anten fru eller møø | |
| suoue nogen tid for inden myn arum." | |
45. | |
| Fru Ellensborig ganger paa fruer-stuoff-giold, | |
| hinder rant saa mangt y hoffue: | |
| "Thett er ind stuor synd att skielle denom [att], | |
| som gerne till-samell well buo!" | |
46. | |
| Tthett wor herre Adell-kiend, | |
| mone ud aff døren gange; | |
| effter saa ganger fru Ellensborig, | |
| wilde sie, huad hand thagger till hande. | |
47. | |
| Tthett wor herre Adellkiend, | |
| satte hialtenn mood suortten iord: | |
| "Nu skall ieg lade thett koolle stooll | |
| rad al min angist och buod." | |
48. | |
| Thett wor herre Adell-kiend, | |
| satte hialtenn imod en stieenn; | |
| thett wor staltenn fru Ellensborig, | |
| lieb hanom vnder arum igenn. | |
49. | |
| "I hollder nu op, her Aadell-kiend, | |
| och giørrer nu icke saa! | |
| ieg haffuer thett saa mangen-lund freest, | |
| y blyffuer denn frue weell guod. | |
50. | |
| Hør y thett, her Aadell-kiend, | |
| lader faare eders sorrigfuld mod! | |
| ieg well gange y fruerstoffuen ind | |
| och finde ett beddere rad." | |
51. | |
| Bortt gaar stalltenn fru Ellensborrig, | |
| hun axller skarlagen-skiend; | |
| saa gaar hun y hyffue-lofft, | |
| som dy herrer dy drok wynn. | |
52. | |
| Thett war stalltenn fru Ellensborig, | |
| hun ind aff dørren thrend; | |
| hindis sønner och hindis brøder tho | |
| dy star hinder op igenn. | |
53. | |
| "Her seeder y, mynn sønner och myn brøder thuo, | |
| y leger nu raden till haande; | |
| skeeller wy nu at di unge thuo, | |
| thett bliffuer oss alle till waande." | |
54. | |
| Tthett thaa mellte den frue saa fynn: | |
| "Y wydder meg nu alle en bønn; | |
| wy giffuer stalt Rosen-wand her Aadelkiend, | |
| hand er en rider skønn." | |
55. | |
| Op sa stuod hindis sønner, | |
| thett war three rider saa thrøst: | |
| "Huad, woris kerr moder, y ther-till giør, | |
| och thett sam-tøcker wy først." | |
56. | |
| Tthett thaa suaridt hindis brøder, | |
| och suaridt thi thaa saa: | |
| "Huad, wor kerre søster, du der-til giør, | |
| thett er alt-samenn wor iaa." | |
57. | |
| Her Aadellkiend liuder paa alle deris ord | |
| vdi den hyffue-loffts-sualle; | |
| hans gledde den waar saa mangen-folld, | |
| hand hørdde dy harrer saa thalle. | |
58. | |
| Tthett waar stalltenn fru Ellensborig, | |
| hun thaaller till iumfruer tho: | |
| "Bedder y nu her Aadell-kind | |
| y lofften ind for oss gaa!" | |
59. | |
| Tthett wor herre Adell-kiend, | |
| hand ind aff dørrenn thrend; | |
| thett wor staltenn fru Ellenns-borrig, | |
| hun smiller under skiennd. | |
60. | |
| "Hør y thett, herre Adellkiend, | |
| y stander nu hyd til mig; | |
| hinn skønne fru Rosen-wand, datter myn, | |
| saa well ieg giffue eder." | |
61. | |
| "I haffuer thack, staltenn fru Ellensborig, | |
| y er en frue med erre; | |
| alle dy dage, ieg løffue maa, | |
| for søn well ieg eder were." | |
62. | |
| Maanitzs-dag, der efter kaam, | |
| bleff der buod gled och gamell; | |
| thett wor buode dy vnge thuo, | |
| dy bleff da giffuen til-samell. | |
63. | |
| Nu haffuer her Adellkiend | |
| forwonden all synn harum; | |
| saa haffuer och skønne fru Rosen-wand, | |
| hun soffuer for inden hans arum. | |
64. | |
| Till-samell løffuer nu bode dy unge thuo, | |
| efter begis derris gode willge; | |
| denn løffuer rett aldrig y wardenn till, | |
| denom hørrde ett ord att-skieelle. | |
65. | |
| Stor sorrig baar buode dy vnge thuo, | |
| thett feck dog saa guod en ende; | |
| loffuet were Gud-fader y hemerig, | |
| hand kand al sorig til glede om-wendde! | |
| :: Denn weneste lilly, den klarre, der legtis myn huoff paa. :: |