Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 22
Side: 28 v
Titel: Den trofaste Jomfru
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 249 A IV 498-499
Kommentar: IV 506a
1. | |
| Her Gulld-mand gyllett denn wene møø | |
| alld den somer vnder ø. | |
| :: Saa førde hand hinder med seg. :: | |
2. | |
| "Blidelild, Blidelild, loffuer y meg! | |
| till myn fedderne-land saa følger ieg eder. | |
3. | |
| Ieg skall førre edder till dett land, | |
| som eder skall alldrig kom sorrig i haand. | |
4. | |
| Ieg skall førre edder till den ø, | |
| som y skall sorrig-løsz [leffue] [och] døø. | |
5. | |
| Ther groer icke anditt greess ind løg, | |
| der synger icke andre smaa fogle ind høg. | |
6. | |
| Ther rinder icke anditt wand ind wynn; | |
| thro paa myn thalle, allerkereste myn!" | |
7. | |
| "Huor komer ieg aff gaardde med eder? | |
| der holder saa sterke wogtter paa meg. | |
8. | |
| Meg wogtter faader och moder, | |
| myn søster och myn brodder. | |
9. | |
| Meg wogtter och mynn festemand, | |
| thend rige Chrest beffaller ieg haam." | |
10. | |
| "Indog deg wogtet nu ald dynn eytt, | |
| daa skalt thu meg holde, thu haffuer meg iett. | |
11. | |
| Blide-lill, thu samell thitt guld y skrinn, | |
| i-men ieg saaller ganger myn!" | |
12. | |
| Ther thi kaam till straande, | |
| alle war thi fieer [1] I udg.: "ferier". [2] dvs. Færger. fraa lande. | |
13. | |
| Her Gulmu [3] I udg.: "Guldmand". haffde en fuolle saa prud, | |
| saa sam hand offue<r> med synn wenne brud. | |
14. | |
| Thend thid hand kaam till lande, | |
| tha satte hand hinde paa saande. | |
15. | |
| Her Gwlle-mand hand wrider syn fuolle-thop, | |
| thend iumfrw wrider synn gwlle lock. | |
16. | |
| Thend iumfrw wrider syn sylcke-serck, | |
| saa saare tha mone hindis hiartte wercke. | |
17. | |
| Her Gule-mand binder sitt suerd weed sid: | |
| "Y komer, staltt Blidellild! nu well wy rid." | |
18. | |
| Ther thi kaam paa hieede, | |
| tha thalde hand til hinde sa wrede: | |
19. | |
| "Huad kaam der y hoffuett [4] I udg.: "hoffuen". dynn, | |
| der fnlldde [5] I udg.: "fulldde". bortt enn fremitt suend! | |
20. | |
| Ieg er en fattig fredløsz mand, | |
| ieg haffuer icke fred y dese thry land." | |
21. | |
| "Tha haffuer ieg tholff marck røde guld y myn skrienn, | |
| ther-med løser ieg eder fred igenn. | |
22. | |
| Thager y nu myn guld-boend [n]y, | |
| y købber eder fred for dy!" | |
23. | |
| "I haffuer thack, myn iumfru, for eders gaffue! | |
| en kongens sønn saa skall y haffue. | |
24. | |
| En kongenns sønn skall eders blyffue, | |
| med otte guldborig, ieg wel eder giffuee. | |
25. | |
| Otte iumfruer saa er der inde, | |
| thi wenist, mand kunde y landenn fiende. | |
26. | |
| Otte iumfruer saa huide som lienn, | |
| och alle daa er dy søster myn. | |
27. | |
| Thi thuo skall børste edders fuore haard, | |
| thi thuo skall sette edders guld-krone paa. | |
28. | |
| Thi thuo skall eders nøgler berre, | |
| thi thuo skall eder al-thid til rode were. | |
29. [6] V. 29 passer i denne Form ikke her; med giøre f. berre i Lin. 2 kunde Verset høre andensteds hen; men maaske det her burde lyde: /Mynn suenne dy skall eders ganger førre,//sielff skall y eders røde guld berre./ | |
| Mynn søner dy skall eders ganger førre, | |
| myn dater hun skall eders røde guld berre." | |
30. | |
| Her Guldmand slog offuer hinder skaarlagenn rød, | |
| saa førrde hand hiem den wene møø. | |
| :: Saa forde [7] I udg.: "førde". hand hinder med seg. :: |