Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 21
Side: 28 r
Titel: Jomfrustævnet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 246 A IV 487
Kommentar: IV 488a


1
Dett war Daner-kongen, det var dannerkongen,
hand lader thi lønne-breff schriffue: han lader de lønnebrev skrive:
sender hand denom til fremede land, sender han dennum til fremmede land,
thi stalte iumfruer at giffue. de stolte jomfruer at give.
:: Thett waar for en saa høffsk en rosenns-blome. :::: det var for en så høvsk en rosensblomme. ::

2
Kongenn hand ladder thi brøffue vd-skriffue kongen han lader de breve ud skrive
med syn egen hand: med sin egen hånd:
alle skulde iumfruer til ham kome alle skulle jomfruer til ham komme
aff thrinde konge-land. af trende kongeland.

3
Frem kaam iumfru Mergrette frem kom jomfru Margrete
med hindis guld-krone rød: med hendes guldkrone rød:
kongen wilde icke til iumfruen sie kongen ville ikke til jomfruen se
och giøre hans øggen denn møøe. og gøre hans øjen den mød.

4
Thi liede ind stalltenn Luselil de ledte ind stolten Lucelil
med hindis skaarlagen-skiend: med hendes skarlagenskind:
kongenn wilde icke selleff ind were, kongen ville ikke sellev ind være,
men iumfruen liedis ind. men jomfruen ledtes ind.

5
Thak haffue stalltenn Hielleli[l]d, tak have stolten Hillelil,
hun war icke red: hun var ikke ræd:
saa luod hun alld thett kierke-giold så lod hun al det kirkegulv
med silcke och parlle bredde. med silke og perle brede.

6
Lader hun allt den kierkegiold lader hun alt den kirkegulv
med silcke och parler brede: med silke og perler brede:
thuo aff hindis gieffueste rider to af hendes gæveste ridder
thi skulde hinder ther-offuer lieee.
[1] I udg.: "liee".
 
de skulle hender derover led.

7
Tiell gick kongens yperste suend, til gik kongens ypperste svend,
klaper iumfruen wed huiden kieend: klapper jomfruen ved hviden kind:
"Well i kongens sleffred werre, "vil I kongens slegfred være,
kerre iomfru myn?" kære jomfru min?"

8
Ther stuod XV edligge ridder, der stod femten ædlige ridder,
alle vdj en skaare: alle udi en skare:
ther war ingen aff alle dy, der var ingen af alle de,
som thuor for iumfruenn suar. som turd for jomfruen svar.

9
Ther war ingen aff alle dy, der var ingen af alle de,
som thuore for iumfruenn suar: som turde for jomfruen svar:
for-vden iunfruens lidenn sma-drenng, foruden jomfruens liden smådreng,
hand thog slett ingen till waar. han tog slet ingen til var.

10
"Ganger y bortt, kongens yperste mand, "ganger I bort, kongens ypperste mand,
y haffuer skam for eders ord! I haver skam for eders ord!
min iumfru holder XXX edlig rider min jomfru holder tredive ædlig ridder
huer dag offuer sitt buord." hver dag over sit bord."

11
Tthett war Daner-kongenn, det var dannerkongen,
drog vd forgyldenne knyff: drog ud forgyldene kniv:
"Hør thu thett, thu lidel smaa-dreng, "hør du det, du lidel smådreng,
och thett skall kast thitt liff!" og det skal kost dit liv!"

12
Tthett tha war thend lidell smaa-dreng, det da var den lidel smådreng,
hand drager sitt suerd aff skieed: han drager sit sværd af sked:
"Saa men weed, Daner-kongen! "så mænd ved, dannerkongen!
allenne thør ieg eder bidde. alene tør jeg eder bie.

13
Hør y thett, Danner-kongenn! hør I det, dannerkongen!
edders droning maa hun well werre: eders dronning må hun vel være:
myn iumfru eyer saa møgen
[2] I udg.: "møgett".
guld,
 
min jomfru ejer så megen guld,
som XV baad kand berre." som femten båd kan bære."

14
Frem gaar Daner-kongenn, frem går dannerkongen,
thog inmfruen
[3] I udg.: "iumfruen".
y syn faffuen:
 
tog jomfruen i sin faven:
saa gaff hand hinder en kron aff guld så gav han hender en kron af guld
och der-til dromge-naffuen.
[4] I udg.: "droninge-naffuen".
 
og dertil drongenaven.

15
Tthett war Daner-kongen, det var dannerkongen,
hand thaller till suene thuo: han taler til svende to:
"Hintter meg ind den lidenn sma-dreng! "henter mig ind den liden smådreng!
ieg skall hanom til rider slaa." jeg skal hannum til ridder slå."

16
Thak haffue denn lidenn smaa-dreng! tak have den liden smådreng!
hand feeck saa guoden lønn: han fik så god en løn:
før war hand en liden sma-dreng, før var han en liden smådreng,
nu er hand en rider skøønn. nu er han en ridder skøn.
:: T[hett] w[aar] for en saa høffsk en rosens-blome. :::: * * for en så høvsk en rosensblomme. ::