Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 203
Side: 263 r
Titel: Svend Vonved
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 18 C I 243-245
Kommentar: I 250 + II 682a + III 783b-784a, 788 + IV 751b-752
Generelle oplysninger: Haandskriftets Inddeling af Versene er i Texten angivet ved Romertal
Håndskriftets inddeling af stroferne er her angivet ved romertal i noter ved de strofenumre, hvor de optræder i håndskriftet. I udgøres af str. 1 og 2; II af 3-5; III af 6-8; IV af 9-11; V af 12-14, VI af 15-17, VII af 18 og 19; VIII af 20 og 21; IX af 22 og 23; X af 24-26; XI af 27-29; XII af 30-32; XIII af 33-35; XIV af 36-38; XV af 39-42; XVI af 43 og 44; XVII af 45 og 46; XVIII af 47-50; XIX af 51-53; XX af 54-56; XXI af 57-60, XXII af 61-63; XXIII af 64 og 65 og endelig XXIV af 66 og 67.
DgF III 783b-784a har en diskussion af navnene i denne vise. Mod Sv. Grundtvigs gæt, at "Vidrik" her skulde være "Vidrer", d. e. Odin, og at det i V. 44 rettelig skulde hedde: "i Hallen drikker Vidrer med Kæmper sin", synes allerede Rimet i C 26: Sand ∼ Holland, at stride. Og naar Svend Vonved vil vide, hvor Vidrik drikker med sine Kæmper, saa kunde et Svar "i Hallen drikker V. med Kæmper sin" næppe give ham den ønskede Oplysning. (S. Bugge.) - Denne Indvending mod min ganske vist dristige Gætning, der dog kun fremtræder som "Gætning" og i Spørgsmaalsform, næppe engang som en "Formodning", - den synes mig dog at tabe sin Vægt ved den Omstændighed, at Svaret ikke indskrænker sig til dette "i Hallen", men i sin Helhed lyder: /For østen staar den Fisk i Flod,//for vesten gaar de Foler i Stod,//for norden blæser den haarde Vind,//i Hallen drikker V. med Kæmper sin./ Naar dette Svar opfattes som en helhed: dets første Led altsaa som en Beskrivelse af den Hals Beliggenhed og Omgivelser, i hvilken V. drak med sine Kæmper, saa synes Svaret mig endda ikke saa ubestemt. (Udg.'s Anm.)
1. [1] Her begynder hs.strofe I. | |
| Suend Wonn-wed sedder y burre, | |
| hand slar guld-harpenn saa prudde. | |
2. | |
| Hand legtte alt saa offtte, | |
| thett hørde frw Enerlild y lofftte. | |
3. [2] Her begynder hs.strofe II. | |
| "Hør thw, Suend Wonwed, sønnenn mynn, | |
| hui slaar thu saa guld-harpe dynn? | |
4. | |
| Beeddere matte thu theg vd-ridde, | |
| blantt anddre kieemper att stridde. | |
5. | |
| Findder thu, kieere søne mynn, | |
| thinn faders banne, tha høffuene thend." [3] er maaske forvansket af them = oldn. þeim (Hf. Ent. Hank.): "da tag Hævn over ham". (S. Bugge.) | |
6. [4] Her begynder hs.strofe III. | |
| "Skaall ieg meg vd-ridde, | |
| tha flyr meg wabben dyrre. | |
7. | |
| Fynder ieg mynn faadders baanne, | |
| tha høffner ieg thend [5] Se noten til 5,2. saa gierne. | |
8. | |
| Høffner ieg icke kierre faadders baanne mynn, | |
| tha komer ieg rett aldrig igenn." | |
9. [6] Her begynder hs.strofe IV. | |
| Frw Ellind bleff y synddee saa wred: | |
| "Ieg hør, myn sønn, att thu est redtt. | |
10. | |
| Ieg sier thett paa thinn gylltte suerd: | |
| ett ord er vdj thinn ferdtt. | |
11. [7] Dette Vers havde maaskee rettere sin Plads mellem V. 14 og 15. | |
| Hør thu, ridder Suend Wonuedt, | |
| tha segne thieg saa brattynn." [8] Skrivfejl? | |
12. [9] Her begynder hs.strofe V. | |
| "Stteeller ethtter, frw Enerlinn, | |
| stteeller ettthter, kier muodder mynn. | |
13. | |
| Ønsker meg ingenn vsieer att faa, | |
| y wydde icke, huor myn riese weel gaa. | |
14. | |
| Y-huor ieg rider offuer marcke och hieedde, | |
| ieg achter icke quinde-wreedde." | |
15. [10] Her begynder hs.strofe VI. | |
| Suend Wonueedtt rider aff gaarde, | |
| saa vnderlig wor hans ferdt. [11] Det ægte Rimord er vel Fore for "Færd". (S. Bugge.) | |
16. | |
| Hans hielem hand wor brenddendde, | |
| hans spuore thi wor klingendde. | |
17. | |
| Hans heste wor springende, | |
| seelliff ridder den herre saa syngende. | |
18. [12] Her begynder hs.strofe VII. | |
| Hand red y dage, hand red y thuo, | |
| icke kunde hand byen naa. | |
19. | |
| "Hye-iaa," suaridtt [13] skulde vel hede spurde. (S. Bugge.) Suend Wonuedtt tiell, | |
| "er her icke by y ald werden till?" | |
20. [14] Her begynder hs.strofe VIII. | |
| Hand suo seeg weed hyffue | |
| saa stuor en hiordde driffue. | |
21. | |
| Hannd thaallede till hanom saa offuer-bratt: | |
| "Wysss meg gaatt herberig y theene natt. | |
22. [15] Her begynder hs.strofe IX. | |
| Huor thaa staar thend fiesk y fluodt? | |
| huor daa gaar dy fuoller y stuodh? | |
23. | |
| Huor da bleser thend haste [16] Skrivf. f. harste = haaredeste, som V. 42 har? wynd? | |
| huor driecker Widdrick med kieemper synn?" | |
24. [17] Her begynder hs.strofe X. | |
| Hiurddenn saad och thauffuede der-tiell, | |
| ingen ann-suar hanom giffue weell. | |
25. | |
| Hand baar op synn nøffue haard, [18]L. 1-2: Rimet ligger vistnok i Formerne: øwe (= yee dvs. Øje) og nøwe (nøffue dvs. Næve). | |
| sluo thend hiurde wed yee: | |
26. | |
| "Lieg nu død paa thette saand, | |
| ieg finder weel kong Widrik y Hollandtt." | |
27. [19] Her begynder hs.strofe XI. | |
| Suend Wonuedt red icke langtt der-fraa, | |
| saa stuor en kieempe suo hand der gaa. | |
28. | |
| Hand haffde biørnen paa sinn bag [20]L. 1-2: Hvis dette Vers, imod hvad jeg forhen har formodet, tidligere har haft Enderim, maa det vel have lydt omtrent som saa: /Bassen havde han paa Lænde//og Bjørn paa højre Hænde./ Men herimod taler det, at Bag, der danner Alliteration baade med Bassen og Bjørnen, staar i alle tre Optegnelser. (S. Bugge.) | |
| och bassi paa synn leenndde. | |
29. | |
| Huer end finger, der hand aae, | |
| ther speller anddre smaa dyr paa. | |
30. [21] Her begynder hs.strofe XII. | |
| Hand red till thenn hiyrde, | |
| saa giørlig hand hanom spurdde: | |
31. | |
| Om hand wilde med hanom fecte | |
| och dyrenn med hanom skyfftte. | |
32. | |
| "Rett aldrig wordtte meg buodett thet buod, | |
| sidden ieg Esmer koning wuoff." | |
33. [22] Her begynder hs.strofe XIII. | |
| "Wuoff thu Esnner [23] I udg.: "Esmer". kongge fynn, | |
| thaa wuoff thu kierre faadder mynn. | |
34. | |
| Nu løster meg att fecte | |
| och dyren med thieg skyfftte." | |
35. | |
| Thy skrøff enn kriends alltt som thi stuod, | |
| thi ginge der-y, thi kieemper guod. | |
36. [24] Her begynder hs.strofe XIV. | |
| Tthi feggttis y dage, thi fegttis y thuo, | |
| ingenn kund sieer aff andden faa. | |
37. | |
| Then thridi dag att queldde | |
| Suend Won-wedt kiempenn feelde. | |
38. | |
| Hand bantt synn suerd weed syddee, | |
| muod flierre kieemper att stridde. | |
39. [25] Her begynder hs.strofe XV. | |
| Tther hand kaam paa willddenn marck, | |
| ther møtte hanom en kieempe sterck: | |
40. | |
| "Sigg meg, edelig ridder guod, | |
| huor daa staar thi fesk y fluod? | |
41. | |
| [Huor] [daa] [staar] [thi] [fesk] [y] [fluod]? | |
| huor gaar thi beste fuoller y stuodh? | |
42. | |
| Huor daa blesser theend haaredeste wynnd? | |
| huor dricker kong Widdrick med kieemper synn?" | |
43. [26] Her begynder hs.strofe XVI. | |
| "For østenn stuod thend feesk y fluod, | |
| for westenn staar thi fuoller y stuod. | |
44. | |
| For nuorddenn bleser denn haardde wynd, | |
| y Holland drecker kon [27] I udg.: "kong". Widdrick med kieemper synn." | |
45. [28] Her begynder hs.strofe XVII. | |
| Suend Won-weed thog guld-ringenn aff synn barum, | |
| hand saatte denn paa denn kieempis arum: | |
46. | |
| "Nu sig, thw warst thend første mand, | |
| som gaatht vd-aff Suend Wonn-wed fandtt." | |
47. [29] Her begynder hs.strofe XVIII. | |
| Suend Won-wed red for hyggenn thindde, | |
| hand bad thend wegttter lad sieg ind. | |
48. | |
| Hand wilde icke ladde hanom ind, | |
| saa luod hand offner [30] I udg.: "offuer". murenn sprinngge. | |
49. | |
| Hand bantt synn hest weed thuoffue, | |
| [saa] [gick] [hand] [i] [stoffue]. | |
50. | |
| Saa gick hand i stoffuen ind | |
| for Widdrick konge och kieemper synn. | |
51. [31] Her begynder hs.strofe XIX. | |
| Suend Wonne-wed saatte sieeg ouerst till buords, | |
| men icke thaalde hand till nogenn ett ord. | |
52. | |
| Hand oed och drack och fieeck sieeg maad, | |
| icke spurdde hand kongenn att. | |
53. | |
| "Aldrig wor ieg nogenn steed, | |
| saa mange forbandit dome [32] dvs. dumme = stumme, hvorved da kan være sigtet til alles Taushed ved hans besynderlige Optræden? y waar." | |
54. [33] Her begynder hs.strofe XX. | |
| Kong Diderick thaaller till kieemper feem: | |
| "Bindder y meg dene gallnne mand." | |
55. | |
| "Thag thu IIII till thi feem, | |
| staatt sielliff mitt emellom denom. | |
56. | |
| Enn hyrrenn-sønn [34] Et væsentligt Moment er ved Behandlingen af Ordet herjans sonr hidtil næsten ikke paaagtet, nemlig dets Brug i Nedertysk, hvorom gives Oplysning i Schillers og Lübbens Mittelnieder-deutsches Wörterbuch. - hergensone, herjensone er dèr almindeligt Skjældsord i alt Fald i den senere Middelalder; det skrives ogsaa hirgen-, herge-, herren-, horrensone. Det findes dèr rundt om i Love og Vedtægter fra 14de Aarhundred, ligesom i de nordiske ved Siden af schalk, i Lüneburger Stadtrecht herren soene edder hoerensone. I Ordbogen oversættes det "Hurensohn". Fremdeles hergensliken (nævnt III, 789); hernsachtig nequitiosus; hergenscheit, hernscheit, herrinszheit Büberei, nequitia; middelnederlandsk herrenscheit, Hunk., woestheid, boosheid, baldadigheid, se Oudemans Bijdrag tot een middel- en oudnederl. Woordenboek. hergen-sone forklares af Nedertysken selv naturlig som sammensat med Gen. af Hunkjønsordet herge, herje: Hure, Bubinne. Af dette samme Hunkjønsord er blevet dannet et Adjektiv *hergen-sc, som i Formen heernsch forekommer i Teutonista (1475) og forklares "woest"; deraf igjen hergenscheit for hergenschheit, vistnok ogsaa hergensliken for hergensk-liken og hernsachtig for hergenskachtig. At de nedertyske Ord ikke er overførte fra Nordisk, bevises af hergenscheit, hvoraf oldn. herjanskit, dansk hæriænskeedh er en Fordrejelse (under Indflydelse af skit, Skarn). Mod at de nedertyske Ord skulde være Laanord fra Nordisk, taler vel ogsaa herge, hvortil intet tilsvarende Ord er paavist i Middelalderens Dansk, men som synes identisk med (ikke laant fra) oldn. herja. Dette nævnes i et Hdskr. af Snorra Edda (ed. A. M. II, 490) som en Betegnelse for en Valkyrje (jf. einherja); i Haustlöng (Sn. E. I, 282) er Betydningen mulig ikke forskjellig, medens dog Egilsson opfatter det dèr som Jotunkvinde. For Identiteten med det nedertyske Ord taler navnlig, at herja i den sene Laufáss-Edda (Sn. E. II, 629) staar blandt Skjældsord for en Kvinde. Oldn. herja er naturligvis heller ikke Laanord. Den hyppige Forekomst af Skjældsordet baade i tyske og nordiske Love og Vedtægter taler vel ogsaa snarere for en Indflydelse fra Syd mod Nord end omvendt. Jeg tror, at det er det tyske herjensone, som er vandret til Norden, og som dèr er blevet til herjanssonr d. e. Odens-Søn, Djævels-Søn. Ved Indflydelse af Herjann, hvormed Folket satte Ordet i Forbindelse, er dets Form bleven svagt omændret, ligesom det til Dels er opfattet i noget forskjellig Mening, saaledes som tydeligst Stedet af den større Droplaugar sona saga viser, hvor Thor og Frøy tiltales som herjans synir; dog træder Betydningen "Horeunge" endnu frem i den islandske Tove-Vise (III, S. 26). At Ordet er tysk i sin Oprindelse, støttes derved, at det i Norden først kan paavises i en Tid, da mange andre Laanord fra Tysk allerede var trængte ind, og da man brugte fremmede Skjældsord (som det romanske púta); herjanssonr staar vistnok i Ljósvetninga saga, men denne er udgiven efter et Papirshaandskrift, og det lader sig da vistnok ikke godtgjøre, at Ordet fandtes i den oprindelige Redaktion. (S. Bugge.) thaa bliff tu theg,[35]L. 1-2: Dette ændrer Vedel i D 65 til: /En Horen Søn da bliff du dig,//vden saa er, du binder mig!/ Hos Abr. skrives Ordet i dette Vers "en Horesøn", og dermed er Misforstaaelsen færdig, og Vejen tilbage synes afskaaren. Den lader sig dog finde. En dansk Skæmtevise i Svanings Hdskr. har om en Hustrus Tiltale til sin Husbond: /Hun suar ham saa bemsk igien,//hun kalte hannem en arge herrendssøn./ Samme Ord i sin seneste Dragt i norske Viser: Landstad, S. 29-30 fra Telemark: /Hot er du fer ein hóreson//sá seint um jóleftans kvelli?//Eg er ingin hóreson//slikt má du inki tru./ I samme Vise, optegnet i Valders af Lindeman (Norske Univ. og Skole-Annaler, 1850, S. 494): /Ko æ dæ før ein Horesaan,//so æ saa seint ute imot Kveldo?//Aa inkji æ e no nokon Horesaan,//aa slet inkji vil e dæ eitø./ En ældre skjøndt ogsaa forvansket Form forekommer maaske i et Stev hos Landstad, S. 401: /Sá gere alle dei Herjus svninn,//som giljar með fals./ (Landstad antager det for Egennavnet Hergils.) Færøsk finde vi det i et Par utrykte Viser, atter i en anden Forklædning: i Asmund Aðalsons kvæði (Hentzes Hdskr. i kgl. Bibl.; ny kgl. Saml. 1954. kv. Nr. 16) V. 69-70: /Verði ein kargur herjaldson, *)//hjá tær verður longur!//Verði ein kargur herjaldson,//íð teg skal attur kalla!/ *) Det bør da hedde argur for "kargur", som vi ogsaa se af den nys anførte danske Skæmtevise. I Petur Knútsons ríma (Hentze, Nr. 8), V. 23-24: /Tan, tú hoyrir í gadðinum tala,//er ein herjalson.//Minnast skal eg tær herjalsons-navnið á mína trygv./ I den islandske Tovevise (Isl. fornkv. Nr. 53 A 29): /En so svaraði hún Suffaralín, í hlið-fjölum brast://Hver er sá herjans son, að hnikar so fast?/ Her, hvor vi fra de senere nordiske Dialekter ere komne nærmest tilbage til Kilden, her have vi da ogsaa dette Ord i sin rette Form; thi det er virkelig Odinssøn (Herjans sonr) , der i den kristelige Tid er blevet til et saa udsøgt Skældsord, at alle de gamle Love og Vedtægter sætte stræng Straf paa at betjene sig deraf imod nogen. Bestemmelsen derom gik fra Lov til Lov i Danmark som i Sverrig, og Skældsordet fulgte der som her med Tiden, ganske som vi saae det i den danske Vise: herrendssønn, hyrrenn-sønn, Horen Søn, Horesøn. [36] Se Kalkar bd. II s. 219a | |
| til du faar bunditt ther band paa meg. | |
57. [37] Her begynder hs.strofe XXI. | |
| Kong Essmer wor myn faadder, | |
| frw Ellind waar mynn muoder. | |
58. | |
| Thi baad meg ey saa giørre: | |
| mitt guld paa huer skaalck att ødde." | |
59. | |
| "Waar Esmer konge thinn faadder, | |
| frw Ellind [thinn] kerr muodder, | |
60. | |
| Suend Wonwed saa er thitt naffuen, [38]L. 1-2: Rim mangler; maaske er det oprindelige Udtryk i L. 1: saa er navn din, eller i nedertysk Form name din (∼ min). (S. Bugge.) | |
| kieer søster-sønn saa est du mynn. | |
61. [39] Her begynder hs.strofe XXII. | |
| Suend Wonne-wed, willthu bliffue huosz meg, | |
| buodde hieder och erre wiell ieg giør thieeg. | |
62. | |
| Mynn ridder skaall paa deg waare, | |
| y-huor du willdt y landitt faarre. | |
63. | |
| Naar thu wildtt fraa meg faare, | |
| mytt guld weell ieg icke weed thieeg spaarre." | |
64. [40] Her begynder hs.strofe XXIII. | |
| Saa gick hand sieg y stuoffuen ind, | |
| hannd oeed och hand drack thennd klaare wynn. | |
65. | |
| Saa sluo hand harpe saa lennge, | |
| att syndder gick alle guld-strennge. | |
66. [41] Her begynder hs.strofe XXIV. | |
| Saa faar hand sieg op att land, | |
| saa feste hand sieeg en iumfru skønn. [42] Det rette er vel: saa feste hand sig en lilievand (∼ land); dette Ord har ogsaa Vedel indsat. (S. Bugge.) | |
67. | |
| Hindis faadder hand hieedder kong Sieddffuer, [43] Sieddffner el. Sieddffeer, men det dobbelte ff synes at kræve et u efter sig, hvoraf altsaa Tøddelen er glemt her, som saa ofte ellers. | |
| hand bleff wieett aff orum saa lieedt. |